Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nr. 166: Søer 2014

Johansson, L.S., Søndergaard, M., Nielsen, A., Landkildehus, F., Kjeldgaard, A., Sortkjær, L. Windolf, J. & Bøgestrand, J. 2015. Søer 2014. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 84 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 166. http://dce2.au.dk/pub/SR166.pdf

Sammenfatning

I 2014 var 48 søer med i kontrolovervågningen, hvoraf 41 var ferskvandssøer og syv brakvandssøer. Atten af disse søer var omfattet af kontrolovervågningen af søernes udvikling, mens 30 var omfattet af kontrolovervågningen af søernes tilstand. Overvågningen dækker et bredt spektrum af søer for eksempel mht. størrelse og dybde og spænder fra rene til stærkt forurenede søer som følge af eksisterende eller tidligere tiders spildevandsudledninger.

Naturstyrelsens decentrale enheder forestår den standardiserede prøveindsamling. Alle indsamlede data indberettes til Fagdatacenter for ferskvand, som udarbejder årlige statusrapporter om den generelle tilstand og udvikling.

Dette års rapport omfatter resultater for udviklingstendenser i perioden fra 1989 til 2014 i 15 af de 18 søer, som er omfattet af kontrolovervågningen af udvikling. For de resterende tre søer er der ikke en tilstrækkelig lang tidsserie med data til at kunne indgå i en beskrivelse af udviklingen; derfor behandles disse søer enkeltvis. Derudover gives der en kortere status for miljøtilstanden og udviklingen i de 120 søer, som er omfattet af kontrolovervågningen af tilstand, og som er undersøgt i perioden 2011-2014. Endelig gives en kort status over miljøtilstanden i de 357 søer, som indgår i det operationelle program, og som er undersøgt i perioden 2011-2014.

En overordnet oversigt over tilstanden i de undersøgte overvågningssøer for fire nøgleindikatorer er givet i tabel 0.1 i rapporten. Tilstanden i de operationelt overvågede søer (søer, som ikke forventes at opfylde målsætningen) er generelt ringere end i de søer, der indgår i kontrolovervågningen.

Kontrolovervågning af udvikling

For alle de fire nøgleindikatorer i de 15 søer, der indgår i kontrolovervågningen af søernes udvikling, er der fra perioden 1989-1994 til 2014 tale om forbedringer (tabel 0.2 i rapporten). For gennemsnitsværdierne er den største forbedring sket for totalfosfor, der er reduceret med 57 %, og den mindste forbedring for sigtdybden, der er øget med 22 %. Forbedringen har været større for gennemsnittet end for medianværdien, hvilket skyldes, at forbedringen har været størst blandt de mest næringsrige søer.

Det mest markante fald er sket i den første del af overvågningsperioden. Af de 15 søer har der været et signifikant fald i totalfosforkoncentrationen i sommerperioden i 12 af søerne set over hele overvågningsperioden 1989-2014. For de seneste 10 år gør det sig kun gældende for fem af søerne (tabel 0.3 i rapporten).

Også kvælstofindholdet er reduceret markant siden overvågningens begyndelse, og i perioden 1989-2014 er der tale om et signifikant fald i 14 af de 15 søer. I de sidste 10 år har der været et signifikant fald i syv af søerne, så i nogle af søerne fortsætter reduktionen i næringsstofindholdet, der ellers primært fandt sted i den første del af overvågningsperioden. 

Indholdet af klorofyl a er fra 1989-2014 reduceret i syv af de 15 søer og sigtdybden øget i ni søer (tabel 0.3 i rapporten). I tre søer er der dog registreret et øget indhold af klorofyl a og i én sø en mindsket sigtdybde. I de seneste 10 år har indholdet af klorofyl a og sigtdybden været uændret i de fleste søer.

Den årlige relative udvikling i de fire nøgleindikatorers sommergennemsnit siden 1989 er vist som et indeks i figur 0.1 i rapporten, hvor værdierne i 1989 for alle fire parametre er sat til 1. Det generelle billede er uændrede eller lidt forværrede forhold fra 1989 til 1993, derefter en markant forbedring frem til 1996, hvorefter der siden har været en jævn forbedring i næringsstofindhold og klorofyl a. Som det også fremgår af tabel 0.2 i rapporten, har forbedringen i sigtdybden været mindre markant, og de seneste 10 år har der ikke været nogen udviklingstendens.

Den årlige udvikling i indhold af totalfosfor, totalkvælstof, klorofyl a og sigtdybde i de 15 søer siden 1989 er vist i figur 0.2 i rapporten. Figuren viser de tre kvartiler (25 %, median og 75 %) og illustrerer dels, at de største ændringer er sket i starten af overvågningsperioden, og dels at de største ændringer er sket i de mest næringsrige søer.

For fosfor og kvælstof har der gennem hele perioden været en markant reduktion i den øvre 75 % fraktil, mens medianværdien er reduceret noget, og den nedre 25 % fraktil stort set er uændret. Indholdet af klorofyl blev markant reduceret i de første 10 år i de mest klorofylrige søer, men gennem de sidste 15 år er indholdet stort set uændret. Udviklingen i medianværdierne og den nedre 25 % fraktil har været beskeden. Sigtdybden er øget gennem hele perioden for alle tre fraktiler, dog igen primært i de første 10 år.

For 10 af de intensivt overvågede søer, med veldefinerede vandbalancer, er stofbalancer og kildeopsplitning opgjort. Generelt er både koncentrationen af kvælstof og fosfor, der løber til og fra søerne, signifikant reduceret i størstedelen af søerne, for fosfor specielt i den første del af overvågningsperioden som et resultat af reducerede belastninger fra rensningsanlæg. Fosforkoncentrationen i vandet, der løber til og fra søerne, har derfor ikke i samme grad udvist samme faldende tendens de seneste 10 år. Derimod ses der for kvælstof generelt en vedvarende faldende tendens i koncentrationen i vandet, der strømmer til og fra søerne i overvågningsperioden. Således er den gennemsnitlige koncentration for fosfor og kvælstof i tilført vand faldet med hhv. 22 og 22 % mellem perioderne 1990-94 og 1995-00, mens faldet ligger på hhv. 8-10 og 13-15 % mellem perioderne 1995-00 til 2001-06 og 2001-06 til 2007-2013. Også den absolutte tilførsel af kvælstof og fosfor til søerne er reduceret. Derimod viser den relative tilbageholdelse store fluktuationer og generelt ingen markante ændringer i overvågningsperioden. Tilbageholdelsen er dog steget i hhv. fire og fem søer set over hele overvågningsperioden for fosfor og kvælstof.

Kontrolovervågning af tilstand

De 120 søer, der i 2011-2014 indgik i kontrolovervågningen af søernes tilstand, repræsenterede syv søtyper, heraf 17 brakvandssøer og 10 lav-alkaline søer, hvoraf én er dyb. Størstedelen af søerne er ferske, alkaline og lavvandede (66) eller dybe (27) søer. Den overordnede tilstand for alle søerne ses i tabel 4.1.

Tilstanden i de 66 lavvandede, alkaline søer er overordnet næringsrig med en sommermedian på 0,09 mg P/l, sigtdybde på 0,9 m og klorofyl a-koncentration på 42 µg/l. Plantedækket var relativt lavt (median 8,1 %) og fiskesammensætningen generelt domineret af karpefisk (skalle, brasen og rudskalle). Sammenlignet med perioden 2004-2009 er der i perioden 2011-2014 sket et signifikant fald i koncentrationen af totalkvælstof og en signifikant stigning i artsantallet af undervandsplanter.

Næringsstofniveauet i de 27 dybe, alkaline søer er overordnet lidt lavere end i de lavvandede søer med en sommermedian for totalfosfor på 0,06 mg P/l, sigtdybde på 2,0 m og klorofyl a-koncentration på 18 µg/l. Medianen for fisketætheden er lavere end i de lavvandede søer, men også her domineret af karpefisk, dog generelt med en større andel af rovfisk end i de lavvandede søer. Sammenlignet med perioden 2004-2009 er der sket et signifikant fald i koncentrationen af totalfosfor og totalkvælstof. Andre positive tegn er en signifikant stigning i antallet af undervandsplantearter og i procentandelen af rovfisk, ligesom der også ses en tendens til en stigning i undervandsplanternes dybdegrænse.

Operationel overvågning

Der er i år givet en kort status for tilstanden i de 357 søer, der indgår i det operationelle program, og som er undersøgt i perioden 2011-2014. Søerne repræsenterer i alt ni søtyper, hvor der for de hyppigst forekommende søtyper er givet en generel tilstand. Søerne i det operationelle program er ikke repræsentative for de danske søer som helhed, idet søerne ikke er tilfældigt udvalgt, men er udvalgt på baggrund af, at de er vurderet til at være i risiko for ikke at opfylde natur- og miljømålet i 2015 (Den Europæiske Union 2000). Søerne er heller ikke nødvendigvis et repræsentativt udsnit af alle søer, der er planlagt undersøgt i det operationelle program.

Samlet set er søerne i det operationelle program næringsrige og tilstanden en anelse dårligere end den observeret for søer, der indgår i kontrolovervågningen af tilstand (tabel 4.1). Den hyppigste søtype er de lavvandede, alkaline, ikke-brunvandede søer (146 søer), som generelt er næringsrige, men som også spænder bredt fra næringsfattige søer til søer i meget dårlig tilstand. Næringsstofniveauet i deres brunvandede pendanter (49 søer, inkl. en enkelt dyb sø) er mindst lige så højt, men dog med relativt flere søer med et plantedækket areal af betydning. Dette kan skyldes, at disse søer generelt er mere lavvandede end de ikke-brunvandede søer.

De 61 dybe, alkaline ikke-brunvandede søer, der indgår i den operationelle overvågning, er mere næringsfattige end de lavvandede søer, og status er tilsvarende den observeret i dybe, alkaline søer, der indgår i kontrolovervågningen af tilstand.

De mest næringsfattige søer er de lavalkaline, ikke-brunvandede søer (i alt ni søer), hvoraf en del er dannet af vandfyldte, nedlagte brunkulslejer, som er meget næringsfattige.

De brunvandede, lavalkaline søer (21 søer – alle lavvandede) er mere næringsrige med højt indhold af klorofyl a og lav sigtdybde (50 cm).

Brakvandssøerne (71 søer) er generelt de mest næringsrige søer i programmet, specielt de brunvandede (22 søer), hvis sommermedian for totalfosfor er 0,43 mg/l.