Aarhus Universitets segl

Nr. 162: Dansk Luftkvalitetsmåleprogram. Årlig oversigt for 2014

Ellermann, T., Nøjgaard, J.K., Nordstrøm, C., Brandt, J., Christensen, J., Ketzel, M., Massling, A. & Jensen, S.S. 2015. The Danish Air Quality Monitoring Programme. Annual Summary for 2014. Aarhus University, DCE – Danish Centre for Environment and Energy, 64 pp. Scientific Report from DCE – Danish Centre for Environment and Energy No. 162. http://dce2.au.dk/pub/SR162.pdf

Sammenfatning

Rapporten præsenterer resultater for 2014 fra Overvågningsprogrammet for luftkvalitet i danske byer. Programmet, som udføres af DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) ved Aarhus Universitet, er baseret på målinger ved ni målestationer placeret i de fire største danske byer samt ved to baggrundsmålestationer udenfor byerne og en mindre station i et forstadsområde. Disse måleresultater suppleres med resultater fra modelberegninger udført med DCE’s luftkvalitetsmodeller.

Formålet med programmet er at overvåge luftforurening af betydning for sundhed i overensstemmelse med EU’s luftkvalitetsdirektiver. I henhold til disse og øvrige danske behov måles koncentrationer af svovldioxid (SO2), nitrogenoxider (NOx/NO2), partikelmasse (PM10 og PM2.5), partikel antal, benzen (C6H6) og toluen (C7H8), carbonmonoxid (CO), ozon (O3), udvalgte tungmetaller (fx bly (Pb), arsen (As), cadmium (Cd), kviksølv (Hg), nikkel (Ni)) og polyaromatiske kulbrinter (PAH’er) samt udvalgte flygtige kulbrinter (VOC’er), der kan føre til dannelse af ozon. Målingerne og modelberegningerne anvendes til at vurdere om EU’s grænseværdier for luftkvalitet er overholdt. Rapporten beskriver endvidere udviklingen i koncentrationerne. Samtidig tjener resultaterne som grundlag for vurdering af kilderne til luftforureningen, vurdering af effekt af reduktionstiltag og som grundlag for en række videnskabelige undersøgelser, fx vurdering af små partiklers effekt på sundheden.

Der er fastsat grænse- og målværdier for flere af de målte stoffer. Grænseværdierne skal være overholdt fra 2005, 2010 eller 2015 alt efter, hvilke stoffer der drejer sig om. En detaljeret beskrivelse af gældende mål- og grænseværdier og deres gennemførelse findes i en bekendtgørelse fra Miljøministeriet (Miljøministeriet 2010). Bekendtgørelsen er baseret på det 4. datterdirektiv om tungmetaller og PAH’er (EC 2005) samt det nye luftkvalitetsdirektiv (EC 2008). En af de væsentligste ændringer i det nye direktiv i forhold til de tre første datterdirektiver (1999, 2000 og 2002) er, at der stilles krav om målinger af de fine partikler (PM2.5), og at der er indført en grænseværdi for PM2.5, som skal overholdes i 2015.

De væsentligste konklusioner fra overvågningsprogrammet i 2014 er følgende:

  • I 2014 blev grænseværdien for NO2 overskredet på en (H.C. Andersens Boulevard) af de to gademålestationer i København. I Odense, Aarhus og Aalborg var der ingen overskridelser. Koncentrationerne af NO2 i 2014 var for hovedparten af målestationerne stort set på niveau med koncentrationerne målt i 2013. På gademålestationen ved H.C. Andersens Boulevard var koncentrationerne lavere i 2014 end 2013, men der er fortsat en forhøjet koncentration af NO2 set i forhold til perioden før 2010. Den væsentligste årsag til den forøgede koncentration på H.C. Andersens Boulevard er en permanent ændring af vejbanerne ud for målestationen på H.C. Andersens Boulevard.
  • Modelberegninger indikerer, at grænseværdien i 2014 var overskredet på 11 ud af 98 beregnede gadestrækninger i København, men ikke på udvalgte gadestrækninger i Aalborg.
  • I 2014 var der ingen målestationer i måleprogrammet, hvor det tilladte antal af overskridelser af den daglige middelværdi for PM10 (50 µg/m3 må ikke overskrides mere end 35 gange årligt) blev overskredet.
  • Indholdet af partikler mindre end 2,5 µm (PM2.5) overskred ikke den kommende grænseværdi på 25 µg/m3 som årsmiddelværdi, der skal overholdes fra 2015.
  • Antallet af partikler mellem 6 og 700 nm var omkring 14.000 partikler per cm3 på gademålestationen H.C. Andersens Boulevard, mens det var betydeligt mindre i by- og landbaggrund. Antallet af partikler på H. C. Andersens Boulevard faldt fra 2013 til 2014 og ligger nu på niveau med 2012. Det overordnede billede er fortsat, at antallet af partikler er faldet med omkring en faktor 2 siden 2002 på H.C. Andersens Boulevard.
  • Indholdet af natrium i PM10 på gademålestationerne var omkring 1,5 µg/m3 svarende til et estimeret saltindhold (NaCl) på omkring 3,7 µg/m3.
  • Ozonkoncentrationerne var lidt højere i 2014 end i 2013, hvilket skyldes langtransport af ozon til Danmark. Der er ikke fastsat egentlige grænseværdier for ozon (O3), men kun "målværdier" og ”langsigtede mål” (hensigtsværdier). Der var i 2014 ingen overskridelser af målværdierne for beskyttelse af sundhed, mens de langsigtede mål blev overskredet på alle bybaggrunds- og landstationerne. Tærsklen for information af befolkningen om høje ozonniveauer (timemiddel 180 µg/m3) blev heller ikke overskredet i 2014.
  • De øvrige målte stoffer findes i koncentrationer under grænseværdierne, og for flere stoffer (fx svovldioxid og bly) er koncentrationerne faldet betydeligt siden målingernes start i 1981.
  • Målinger af partikelbundet PAH blev fortaget på H.C. Andersens Boulevard i København. Middelværdien for benz[a]pyren var 0,29 ng/m3, og 0,39 ng/m3 på henholdsvis H.C. Andersens Boulevard og ved målestationen i Hvidovre. De højere koncentrationer i Hvidovre skyldes lokal anvendelse af brændeovne til boligopvarmning. Målværdien på 1 ng/m3 var således ikke overskredet i 2014.
  • Målinger af 17 udvalgte flygtige organiske kulbrinter (VOC’er) i bybaggrund i København viser koncentrationsniveauer, som spænder fra 0,02 µg/m3 til 0,89 µg/m3 i 2013. Disse VOC’er bidrager til den kemiske dannelse af ozon på europæisk plan og målingerne skal først og fremmest understøtte den generelle forståelse af ozondannelsen i Europa. I Danmark skyldes størstedelen af ozon langtransport af luftforurening fra centrale og sydlige dele af Europa.
  • Målinger af det kemiske indhold i PM2.5 ved gademålestationen ved H. C. Andersens Boulevard og ved landbaggrundsmålestationen på Risø viser ligesom i 2011-2013, at de årlige gennemsnitskoncentrationer for NH4+, Na+, K+, Mg2+, Cl-, NO3- og SO42- er stort set ens på de to stationer. Dette skyldes, at de for en stor del stammer fra partikler transporteret til målestationer langvejs fra. De væsentligste forskelle mellem de to målestationer ses for elementært carbon (EC), organiske forbindelser (OM) og Ca2+, hvor koncentrationerne er højere på gadestationen som følge af udledninger relateret til trafikken i København.