Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nr. 161: Metoder til vurdering af status og overvågning af ilder og skovmår iht. Habitatdirektivet

Elmeros, M., Asferg, T. & Søgaard, B. 2015. Metoder til vurdering af status og overvågning af ilder og skovmår iht. Habitatdirektivet. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 50 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 161.
http://dce2.au.dk/pub/SR161.pdf

Sammenfatning

Udbredelsen af ilder og skovmår blev senest systematisk kortlagt på 10x10 km-kvadratniveau i Dansk Pattedyratlas i 2007. Heraf fremgår det, at ilder var vidt udbredt i Jylland og på øerne – med undtagelse af Lolland/Falster. Skovmår forekom spredt i Jylland syd for Limfjorden og på Sjælland, mens den helt manglede på det meste af Fyn. Ingen af arterne er nogensinde fundet på Bornholm.

En vurdering af de to arters aktuelle bevaringsstatus forudsætter indhentning og bearbejdning af faktuel viden om arternes udbredelse og forekomst, bestandenes størrelse og udvikling samt areal og kvalitet af levesteder og en vurdering af relevante påvirkninger og trusler for arterne.

Til det formål blev der indsamlet informationer - primært om udbredelse - fra en række kilder, fx spørgebreve til jægere, der har indberettet udbytte af ilder, forskellige hjemmesider for naturinteresserede borgere samt zoologiske konservatorer og forskningsinstitutioner.

På baggrund af indleverede ildere og skovmårer til konservatorer m.fl. i perioden 2004-2014, hvor trafikdræbte dyr udgør hovedparten, er der fundet tilstrækkeligt præcise informationer til at udarbejde udbredelseskort for de to arter på kommuneniveau.

Hverken ilder eller skovmår har jagttid, men ilder må reguleres under visse betingelser og optræder derfor på vildtudbytteskemaet. Vildtudbyttestatistikken giver mulighed for at indsamle informationer fra jægerne om arters udbredelse og forekomst. For ilder har det derfor været muligt at udarbejde udbredelseskort pr. kommune for godt 6.000 dyr, der blev nedlagt/reguleret i de fem jagtsæsoner fra 2009/10 til 2013/2014.

Vildtudbyttestatistikken har kommune som geografisk enhed, men via spørgeskemaer er der indsamlet ekstra oplysninger med præcise stedangivelser af, hvor jægerne har nedlagt/fanget ilder i jagtsæsonen 2013/14. Disse data gør det muligt at præcisere udbredelsen fra kommuneplan til forekomst i 10x10 km-kvadrater, som anvendes i artsovervågningen i NOVANA – og er det format, som udbredelsen af arter beregnes på grundlag af, og som afrapporteringen til EU sker i.

For skovmår forsøgte vi at indhente informationer om artens udbredelse og forekomst ved hjælpe af spørgebreve til hhv. Naturstyrelsens vildtkonsulenter og naturvejledere, Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomiteer, jægere med udbytte af ilder og/eller husmår samt andre naturinteresserede borgere. Det resulterede kun i 60 observationer af skovmår i perioden 2009-2014, og de giver et meget ufuldstændigt og fragmenteret billede af artens forekomst.

Der er desuden indsamlet citizen science-observationer fra en række hjemmesider til belysning af forekomst af ilder og skovmår. Hovedparten af disse data er i sagens natur tilfældigt indsamlede og er som regel ikke dokumenterede eller kvalitetssikrede og vil derfor kun i meget begrænset omfang kunne anvendes til en vurdering arternes forekomst og udviklingstendenser over tid.

På baggrund af de indsamlede informationer gives der en databaseret vurdering af status for ilder og skovmår for de parametre, som indgår i denne vurdering: Udbredelse, bestand og levesteder. Ilders udbredelse vurderes gunstig, mens alle andre parametre for ilder og alle parametrene for skovmår vurderes som ukendt. Vurderingen af den fjerde og sidste parameter – fremtidsudsigt - foretages af Naturstyrelsen.

Afslutningsvis gives der forslag til metoder til overvågning af ilder og skovmår, som tager udgangspunkt i en oversigt og beskrivelse af faglige kriterier til databaseret vurdering af bevaringsstatus for de to arter. I oversigten indgår de relevante parametre og målbare enheder, som indgår i afrapporteringsformatet i henhold til Habitatdirektivets Artikel 17, herunder en liste over påvirkningsfaktorer, som vil være relevante for Naturstyrelsens vurdering af arternes fremtidsudsigter.