Andersen, D.K., Ejrnæs, R., Vinther, E., Svendsen, A., Bruun, H.H., Buchwald, E. & Vikstrøm, T. 2015. Forvaltning af rigkær. Udgangspunkt i voksesteder af mygblomst. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 52 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 150. http://dce2.au.dk/pub/SR150.pdf
Rigkær er en grundvandsafhængig mosetype, der udgør et af de mest artsrige plantesamfund i de tempererede egne. Mange af de typiske rigkærsarter er enten sjældne, truede eller er begrænsede til netop denne naturtype. Arealet med rigkær er gået markant tilbage de seneste 200 år som følge af dræning, opdyrkning af tidligere lavbundsjorde og tilgroning. Desuden har den øgede mængde af tilgængelige næringsstoffer i det danske landskab betydet, at de nøjsomme rigkærsarter bliver trængt tilbage af mere konkurrencestærke arter. Mygblomst (Liparis loeselii) er en orkidé, der er snævert knyttet til grundvandspåvirkede, næringsfattige moser som rigkær. De steder, hvor mygblomst vokser, er der oftest også en stor andel af andre typiske rigkærsarter. Arten er desuden opført på Habitatdirektivets bilag 2 og 4 og udgør en del af udpegningsgrundlaget i 12 Natura 2000-områder i Danmark. Inden for de sidste 200 år har mygblomst været kendt fra 105 forskellige voksesteder, men er i dag kun kendt fra 21 voksesteder, hvoraf en del ligger geografisk meget tæt.
På trods af forøget opmærksomhed på mygblomst og indsatser for at sikre bestandene er ikke alle forekomster stabile, og i nogle områder er arten forsvundet indenfor de seneste årtier.
Som en del af LIFE-Helnæs og LIFE-Kær har Naturstyrelsen Fyn derfor indledt et samarbejde med Aarhus Universitet og Københavns Universitet med henblik på at udvikle en mere målrettet forvaltning af voksestederne for mygblomst – og særligt for de to fynske bestande. Mygblomst anvendes her som en repræsentant for de særligt kræsne rigkærsarter, og en forvaltning af rigkær, der gavner mygblomst skulle gerne gavne rigkær generelt, med et større indslag af typiske arter til følge.
Den foreliggende rapport er resultatet af dette samarbejde. I rapporten påpeges de vigtigste faktorer for forekomsten af mygblomst, og der foreslås en række konkrete forvaltningsmæssige indsatser relateret til forskellige problematikker såsom næringsstofbelastning og ændret hydrologi. Indsatserne bygger på den nyeste forskningsmæssige viden om mygblomst og dens krav til levesteder.
Forskningsresultaterne stammer fra analyser af data fra det nationale overvågningsprogram NOVANA for naturtyper suppleret med data indsamlet i 2013 fra 8 lokaliteter med forekomst af mygblomst. Desuden vurderes effekten af iværksatte plejetiltag på næringsstatus, lysforhold og artsdiversitet på to grundvandspåvirkede lokaliteter, hvor vegetationssammensætningen er blevet fulgt igennem en længere årrække, efter græsning og høslæt er påbegyndt.
Der er udarbejdet to modeller, der belyser, hvilke miljøparametre der har størst indflydelse på kvaliteten af voksestederne for mygblomst, og der er udført en analyse af, om bestemte arter eller kombinationer af arter kan fungere som indikatorer (følgearter) for forekomst af mygblomst. Desuden er det undersøgt, i hvor høj grad vigtige miljøparametre for mygblomst er sammenfaldende med vigtige miljøparametre for de typiske rigkærsarter arter generelt.
Modellerne peger på, at det er ekstremt vigtigt, at voksestedet har lav næringsstofstatus. En optimal fugtighed, en relativt høj pH-værdi og gode lysforhold er ligeledes vigtige parametre. Desuden vil lavt indhold af kvælstof i mosser (N i løv) og et meget lavt indhold af fosfor i mosser (resulterende i en høj kvælstof/fosfor-ratio – N/P-ratio - i mosserne) øge sandsynligheden for forekomst af mygblomst. Begrænsning af plantetilgængeligt fosfor på voksesteder for mygblomst skyldes et højt kalkindhold i grundvandet. Der er et stort sammenfald med vigtige parametre for den samlede gruppe af typiske rigkærsarter, hvor næringsstofstatus, lysforhold, vegetationshøjde og pH-forhold er vigtigst.
Modellerne er også benyttet til at vurdere, hvor stor en andel af prøvefelterne i rigkærene i NOVANA-programmet der er egnede som levested for mygblomst. Der er på baggrund heraf opstillet en liste over de lokaliteter, der har det højeste antal prøvefelter med en relativt høj sandsynlighed for forekomst af mygblomst. Listen giver et godt udgangspunkt for en målrettet eftersøgning af arten samt en målrettet forvaltning med henblik på at forbedre områderne som levested for mygblomst og andre typiske rigkærsarter.
For syv tidligere voksesteder for mygblomst, hvor der findes nutidige registreringer af vegetationssammensætning og vegetationshøjde, er det undersøgt på baggrund af de opstillede modeller, hvad der er de mest sandsynlige årsager til, at mygblomst ikke længere findes på lokaliteten. Eutrofiering og udtørring (sandsynligvis som følge af dræning) ser ud til at være de primære årsager.
Rapporten opstiller desuden en tabel, der angiver sammenhængen mellem de vigtigste parametre, der har betydning for mygblomst, samt de variable, der kan påvirkes af forvaltningen. Sammenhængen kan benyttes i forvaltningen af danske rigkær med henblik på at forbedre deres egnethed som levested for mygblomst og andre typiske rigkærsarter.
På to lokaliteter (Brobæk Mose og Hørret Eng) er effekten af naturpleje dokumenteret via regelmæssige analyser (i intervaller fra ét til ni år) af vegetationssammensætningen. Ud fra disse data kan der i Brobæk Mose ikke konstateres nogen effekt af høslæt på næringsstatus, men artsantallet stiger. I Hørret Eng fører græsning derimod til et lille, men signifikant fald i næringsstatus, samtidig med at artsantallet stiger. Tidshorisonten er dog så lang i forhold til at nedbringe næringsstatus, at græsning nok sjældent kan stå alene, hvis formålet er at genskabe gunstige næringsforhold for mange typiske rigkærsarter.
For Helnæs Made og Urup Dam er der foretaget en analyse af deres egnethed som levested for mygblomst. Analysen er foretaget i hvert af de udlagte felter i NOVANA-programmet og angiver, om miljøparametrene vegetationshøjde og Ellenberg indikatorværdier for lys, fugtighed, pH og næringsratio (Ellenberg næring / Ellenberg pH) er optimale eller mindre optimale baseret på de opstillede modeller. På baggrund af denne analyse er der opstillet konkrete anbefalinger til forvaltningstiltag på de to lokaliteter med henblik på at forbedre dem som levested for mygblomst.
