Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nr. 147: Status for kortlægning af økosystemer, økosystemtjenester og deres værdier i Danmark

Termansen, M., Levin, G., Hasler, B., Jacobsen, J., Lundhede, T. & Thorsen, B.J.. 2015. Status for kortlægning af økosystemer, økosystemtjenester og deres værdier i Danmark. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 128 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 147. http://dce2.au.dk/pub/SR147.pdf

Sammenfatning

Økosystemtjenester er en samlet betegnelse for de goder og tjenester som mennesket får fra naturen. Denne rapport giver en status over kortlægning af økosystemer, økosystemtjenester og biodiversitet i Danmark. Desuden gives en beskrivelse af relevante initiativer for kortlægning af den økonomiske værdi i relation til økosystemtjenester og biodiversitet. Rapporten har fokus på 16 økosystemtjenester omfattende forsyningstjenester, regulerende tjenester og kulturelle tjenester. Rapporten beskriver de eksisterende datakilder og modeller, der vurderes relevante for kortlægning. Desuden gives en vurdering af de væsentligste udfordringer og potentialer for at foretage en helhedsorienteret kortlægning i Danmark af økosystemtjenester og biodiversitet med henblik på analyser of vurdering af alternative politikker. Specielt vurderes status for arbejdet i forhold til EU-initiativet omkring kortlægning af økosystemer, økosystem tjenester og deres økonomiske værdi (MAES).

Rapporten anvender UKNEA analyserammen, udviklet i forbindelse med den britiske økosystemevaluering i 2011 som samlende forståelsesramme for relationerne mellem økosystemer, økosystemtjenester og deres betydning for menneskers velfærd.

Analyserammen i figuren ovenfor beskriver, hvordan en økosystemtjenesteevaluering skal omfatte sammenhængen mellem økosystemerne, økosystemtjenesterne og de goder og tjenester, som påvirker menneskers velfærd. Økosystemtjenesterne bidrager enten direkte eller indirekte til menneskets velfærd. For forsyningstjenesterne vil der ofte være behov for både menneskeskabte produktionsfaktorer og forarbejdning for, at økosystemtjenesten omsættes til forskellige goder som konstruktionstræ, fødevarer eller foder. For de regulerende tjenester vil økosystemtjenesterne have en indirekte betydning for menneskets velfærd. Fx vil økosystemers binding af kulstof i biomasse indirekte være et gode for mennesket i form af reducerede klima forandringer. For anvendelse i sammenhæng med miljøforvaltningen er det relevant at analysere, hvordan forskellige politikker påvirker økosystemerne, tjenesterne og goderne og menneskers velfærd.

Der er flere grunde til, at denne model er blevet valgt;

1)    Ved at følge denne analyseramme sikres det, at økosystemer, -tjenester og værdier beskrives i en samlet analyse.

2)    Analyserammen sikrer konsistens i analyserne på tværs af økosystemtjenester i forhold til forskellige typer af drivkræfter, fx klimaforandringer og produktion, natur- og miljøforvaltningstiltag.

3)    Den økonomiske værdisætning håndteres sammen med de øvrige analysetrin. Analyserammen er velegnet til formulering af scenarier for fremtidige udviklinger og beregninger af, hvordan værdien af økosystemtjenesterne ændrer sig under disse scenarieforudsætninger.

Kortlægning af økosystemer i Danmark i relation til MAES-processen

Kortlægningen knyttet til denne rapport er baseret på Basemap, som er det mest aktuelle og konsistente samlede arealkort for Danmark. Basemap kombinerer en række rumligt specifikke datasæt til et samlet arealkort for Danmark i rasterformat med en cellestørrelse på 10x10 meter. En teknisk dokumentation kan findes hos Levin et al. (2013). Basemap indeholder i alt 460 individuelle arealklasser, som kan aggregeres i forhold til forskellige formål.

Corine Land Cover klassifikationen (CLC) er udviklet af det Europæiske Miljøagentur med henblik på en fælles europæisk arealklassifikation og har en rumlig nøjagtighed på 100 meter og mindstestørrelsen for kortlægning af et areal er 25 ha (Europæisk Miljøagentur 2007). Denne meget lave rumlige opløsning er problematisk, især i en dansk sammenhæng, hvor mange vigtige arealer, fx mange naturarealer, er langt mindre end 25 ha. For at opnå en mere detaljeret arealkortlægning i forbindelse med økosystemtjenestekortlægningen, anbefales det at anvende Basemap til danske analyser. Uddybende beskrivelser kan findes i kapitel 1 af rapporten.

Kortlægning af økosystemtjenester og deres værdier i relation til MAES
processen

Der er tidligere foretaget en kortlægning af et udvalg af indikatorer for økosystemtjenester i Danmark på national skala (Turner et al., 2014). Denne kortlægning er foretaget på et 10x10 km kvadratnet og har derfor en relativ grov rumlig repræsentation i forhold til eksisterende data og kortgrundlag. Der er desuden foretaget en national modellering og kortlægning af fire udvalgte tjenester, hvor Basemap er anvendt og analysen har derfor en højere rumlig nøjagtighed (Termansen et al., under udarbejdelse). Endvidere har forskellige forskningsprojekter foretaget kortlægning af enkelte tjenester på national skala og enkelte eller flere tjenester i geografisk afgrænsede områder. Der findes ikke studier, der har foretaget en samlet analyse og kortlægning af økosystemtjenester i Danmark fra et økonomisk perspektiv.

Denne rapport vurderer det eksisterende datagrundlag for modellering og kortlægning og værdisætning af 16 udvalgte tjenester samt biodiversitet. De er udvalgt, så de repræsenterer seks forsyningstjenester, syv regulerende tjenester og tre kulturelle tjenester.

Forsyningstjenester (Provisioning services)

Forsyningstjenester er de materielle produkter, der produceres af økosystemerne. Forsyningstjenesterne er dog ikke udelukkende produceret med naturens ressourcer, idet maskiner, arbejdskraft og andre inputs også er nødvendige for produktionen. I denne rapport er følgende tjenester udvalgt til nærmere analyse; fødevareproduktion, træproduktion, juletræsproduktion, grundvandsdannelse til drikkevandsproduktion, overfladevand til kunstvanding og jagtbart vildt.

Fødevareproduktion

Fødevareproduktion som økosystemtjeneste er i denne rapport defineret som fødevarer til humant forbrug fra landbrug og fiskeri. Der er et godt grundlag for, at kortlægge og modellere fødevareproduktionen som økosystemtjeneste og kortgrundlaget er meget veludviklet. Konklusionen er, at den økonomiske betydning af fødevareproduktionen er kortlagt på et tilfredsstillende geografisk niveau og at der også er tilstrækkelige data og modeller tilstede for at udføre en værdisætning af ændringer i denne økosystemtjeneste på både lokalt og nationalt niveau.

Træproduktion

Træproduktion dækker en bred vifte af markedsførte produkter, herunder konstruktionstømmer, træ til møbeltræ og brændselsprodukter og tilhører således gruppen af forsyningstjenester. Der eksisterer et tilstrækkelig godt grundlag for at kortlægge og modellere denne økosystemtjeneste, særligt hvis de seneste LIDAR-baserede GIS-data (Schumacher et al., 2014) tillader forbedret præcision i opgørelse af træarter og størrelser på arealniveau. Produktionen kan næppe opgøres med rimelighed på arealniveau, men kan med fordel modelleres på regionsniveau. Denne økosystemtjeneste er ganske velbelyst. Der er internationalt set gode data i Danmark også til håndteringen af de økonomiske effekter af ændringer i træproduktionen. Materialet tillader også skalering fra lokale til nationale evalueringer.

Juletræsproduktion

Juletræer og pyntegrønt tilhører gruppen af forsyningstjenester. Juletræer og pyntegrønt dyrkes både på landbrugsjord og i skovene, og er dermed relateret til to af de dyrkede økosystemer, der er beskrevet i Basemap. Juletræer og pyntegrønt er markedsførte produkter, hvoraf en betydelig del eksporteres. Juletræer afsættes i sidste ende relativt uforarbejdet til forbrugerne, mens pyntegrønt i nogen udstrækning forarbejdes og integreres i en række produkter. Denne økosystemtjeneste er relativt velbelyst og der er internationalt set gode data i Danmark. Materialet tillader også i rimelig grad skalering fra lokale til nationale evalueringer.

Grundvandsdannelse

Danmark anvender næsten udelukkende urenset grundvand som kilde til drikkevand og brugsvand, og anvender kun i meget begrænset grad overfladevand eller andre kilder. Derfor er økosystemernes evne til at generere nyt grundvand af stor interesse i denne sammenhæng.

Der er et godt grundlag for, at kortlægge og modellere denne økosystemtjeneste. Det skal dog understreges, at der er tale om ret tunge data og krævende modelværktøjer. Derfor vil detaljerede analyser af fx forskellige politiske tiltag eller klimaforandringers betydning for ændringer i denne service, være relativt ressourcekrævende med mindre de centrale og vigtigste aspekter omkring fx arealanvendelse og hydrologiske effekter kan beskrives med relativt simple relationer. Der er potentiale for forbedringer på den økonomiske viden, herunder analyser af den værdi, der knytter sig til grundvandsdannelse under forskellige omstændigheder.

Kunstvanding

Kunstvanding af landbrugsarealer benyttes i vid udstrækning for at øge planteproduktionen. På europæisk plan tegner det sig for 24 % af vandindvindingen (Det Europæiske Miljøagentur). I Danmark er der markvandingsanlæg på 17 % af landbrugsarealerne (Videnscentret for Landbrug, 2011). Behovet for kunstvanding varierer fra år til år og er generelt større på sandjord end på lerjord. Der må ikke ske kunstvanding uden en indvindingstilladelse, jf. vandforsyningsloven. Det sikrer, at indvindingen sker under hensyntagen til omgivelsernes kvalitet. Det gælder også, at indvindingen ikke må medføre en kritisk påvirkning af tilstanden i tilknyttede overfladevande og naturområder, jf. miljømålene i de statslige vandplaner. Eksisterende kunstvandingsanlægs placering er rimelig godt kortlagt, mens mængderne, der pumpes op, er mere usikre. Den marginale værdi af kunstvanding kan estimeres som værdien af den øgede landbrugsproduktion ved øget kunstvanding og vil være lokalitetsspecifik. Værdien af eksisterende kunstvanding er inkluderet i opgørelserne af landbrugsproduktionen.

Jagtbart vildt

Vildtet i det danske landskab er relevant i forhold til flere økosystemtjenester og kan fx være en vigtig faktor i forhold til den rekreative oplevelse og den underliggende biodiversitet. I denne rapport beskrives vildt dog som en produktionstjeneste og relaterer sig således til det jagtbare vildt. Interessen for at gå på jagt i Danmark er stigende gennem de sidste 10 år, og der findes ca. 177.000 jagttegnsløsere i Danmark i 2014. Der skydes årligt ca. 2.4 mio. stykker vildt fordelt på godt 40 vildtarter med jagttid (Asferg, 2013), og disse vildtudbytter opgøres geografisk relativt detaljeret. Det vurderes, at der er gode muligheder for at kortlægge denne tjeneste og estimere marginale værdier relateret til det jagtbare vildt.

Regulerende tjenester (Regulating services)

Regulerende tjenester vedrører de goder, der kommer fra regulering af økosystemprocesser. De er dermed tjenester, der indirekte gavner mennesket og er ikke målt i form af produktion af materielle goder. Disse tjenester omfatter regulering af klimaet, regulering af vandkvalitet, bestøvning som regulering af fødevareproduktion osv. Det er vigtigt, at være opmærksom på sammenhængen mellem de regulerende tjenester og de økosystembaserede produkter, da der i visse tilfælde kan forekomme overlap, som vanskeliggør analyserne.

Regulering af ferskvandskvalitet

Evnen til at tilbageholde og omsætte næringsstoffer i jord, grundvand og overfladevand kaldes retention. Retentionsevnen kan derfor anvendes som målestok for økosystemers regulerende effekt på ferskvandskvaliteten. Retention er dermed en regulerende tjeneste, der er medvirkende til at regulere både jord- og vandkvalitet. De nuværende retentionsdata er opgjort på 500 oplande, mens de nye retentionskort sandsynligvis bliver opgjort for 3.126 oplande (jf. Højbjerg, 2014). Når disse kort bliver tilgængelige er denne tjeneste kortlagt for Danmark med en høj rumlig nøjagtighed. Det vurderes derfor, at den danske kortlægning med de nye retentionskort er et meget godt grundlag for at kortlægge, modellere og beregne værdien af retention som regulerende tjeneste. Denne værdi kan fx anslås på basis af alternativomkostningerne ved at opnå øget retention eller ud fra erklærede præferencestudier, der værdisætter forbedret vandkvalitet. Der er tilstrækkelige data og modeller tilstede for at udføre en værdisætning af ændringer i denne økosystemtjeneste. Kortlægning af den økonomiske værdi er endnu ikke foretaget på national skala, men for enkelte oplande er der udført beregninger.. Usikkerheden ved retentionsforudsætningerne medfører, at følsomhedsanalyser er væsentlige for at kunne vurdere usikkerheden på værdien, for både samfundet og de berørte landmænd.

Bestøvning

Bestøvning er en økosystemtjeneste, der kan relateres til biodiversitet i form af arter og antallet af bestøvere. Arterne bestøver forskellige planter, har forskellige bestøvningseffektivitet og bestøvningsradius. I Danmark er kortlægning af bestøvningstjenesten foretaget for humlebien og der er et potentiale for at udføre mere komplette analyser. Der findes ikke velfærdsøkonomiske værdisætningsstudier i Danmark. Danmark vil med fordel kunne lære af erfaringer fra udenlandske studier.

Erosionsbeskyttelse

Erosion er en naturlig proces, hvor jord løsnes som følge af påvirkning med vand, vind, varme, frost mv. Erosionsrisiko er koblet til jordens evne til at holde på jord og vand, dvs. jord-retentionen som økosystemtjeneste. Jordens egenskaber påvirker vegetationen, især rodudviklingen og jordens flora og fauna, og naturlige økosystemer kan være med til at modvirke erosion, bl.a. vil et vegetationsdække være med til at holde på jorden. Fx kan læplantning reducere skader fra vinderosion, mens reduceret jordbearbejdning og tilpasset afgrødevalg kan reducere jord- og vanderosion. Erosionstruede områder er kortlagt af AU og denne kortlægning, der er under revision, kan anvendes til at identificere, hvor erosionsbeskyttelse vil have en værdi. Det er muligt at beregne værdien af beskyttelse mod erosion ved at beregne værdien af de undgåede produktionstab fratrukket eventuelle beskyttelsesomkostninger.

Reduktion af oversvømmelsesskader

Denne økosystemtjeneste knytter sig til den regulerende funktion som naturlige, semi-naturlige og dyrkede økosystemer kan have i forhold til forskellige typer af oversvømmelser. Det drejer sig typisk om reduktion i risikoen for forhøjet vandstand, der kan skade afgrøder, anden produktion, huse, veje og anden kapital. Samlet set ser grundlaget ganske veludbygget ud, men det skal, som for de øvrige vandrelaterede økosystemtjenester, understreges, at modelværktøjerne er ganske store og tunge at anvende. Derfor bør analyser af økosystemtjenesternes omfang basere sig på veldefinerede scenarier, der fx regner ændringer i arealanvendelser på tværs af betydelige arealer. Mens det naturvidenskabelige grundlag i nogen grad er veludbygget, om end komplekst at håndtere, så er der betydelig mindre forskningsmæssig indsigt i sammenhængen mellem risikoen for forskellige typer af oversvømmelsesbegivenheder, de resulterende skadesomkostninger, og risikoens relation til forskellige arealtiltag. Der findes potentielt tilgængelige data hos blandt andet forsikringsbranchen, der kan danne grundlag for analyser og kortlægning af værdien af tjenesten.

Beskyttelse af drikkevandsressourcen

Danmark anvender som nævnt næsten udelukkende urenset grundvand som kilde til drikkevand og brugsvand, og grundvandsmagasinerne beskyttes derfor mod nedsivning af pesticider og nitrat fra landbruget samt mod nedsivning af forurening fra industri, veje mv. Der foretages også udpegning og kortlægning af områder med særlige drikkevandsinteresser, og der sker konkret en kortlægning af 25m-beskyttelseszoner. Ud over 25m-beskyttelsen er det muligt at udpege og udlægge større zoner i boringsnære områder for at undgå farer for forurening. Beskyttelsesindsatsen afhænger af området og forureningstruslen; hvis der er industriforurening søges denne afskåret og fjernet, mens landbrugsforurening kan forhindres ved ændringer i arealanvendelse. Beskyttelsen i landbrugsområder finder ofte sted ved udnyttelse af økosystemerne til beskyttelse af drikkevandsressourcen, fx ved plantning af skov eller udtagning af arealer til vedvarende græs. Ophør med sprøjtning og/eller gødskning forekommer også for at beskytte drikkevandsressourcen. Der er et godt grundlag for at kortlægge påvirkningerne af drikkevandsressourcen og kvaliteten af grundvandet til drikkevand, men data om implementering af beskyttelsen kommer fra kommunernes tilsynsindsats og kan være varierende. Der er potentiale til at forbedre vidensgrundlaget vedr. værdien af grundvandet for drikkevandsforsyningen. Der er udført studier, der opgør værdien af drikkevandsbeskyttelse kontra rensning af grundvand til drikkevand, og denne viden kan bruges til at vurdere værdien af drikkevandsbeskyttelsen. I relation til drikkevandsbeskyttelse bør opgørelsen af værdien omfatte omkostningerne ved beskyttelsesindsatsen, fx restriktioner på dyrkningen i drikkevandsområderne.

Kulstofbinding

Kulstofbinding anvendes i denne rapport som økosystemers potentiale for at ophobe/binde kuldioxid. Derved reduceres koncentrationen af klimagasser i atmosfæren og global opvarmning som følge af udslip af kuldioxid fra menneskelige aktiviteter, som fx industri, trafik og landbrug. Kulstofbinding og ændring i potentialet for kulstofbinding er relevant i forbindelse med alle økosystemer og specielt i forhold til ændring i arealanvendelsen.

Det vurderes, at kortlægningen af arealanvendelse og ændringer i arealanvendelse som udføres under SINKS-projektet er et meget detaljeret og velegnet grundlag for at estimere kulstofbinding i Danmark. Det vurderes tillige, at arealanvendelsesgrundlaget generelt har en stor detalje og præcision. Vidensgrundlaget for kortlægning af kulstofbinding opbygges kontinuerlig gennem de fortsatte målinger på de systematiske prøveflader og gennem udvikling af modelværktøjer. Det vurderes også, at en samlet kortlægning af kulstofbinding på national skala vil have gavn af øget samarbejde mellem aktiviteterne relateret til skov- og landbrugsjord.

Med hensyn til opgørelse af den økonomiske værdi af økosystemers klimaregulering kan den væsentligst baseres på eksisterende studier over skadesomkostningerne ved at klimagasser forbliver i atmosfæren eller omkostninger ved at opnå reduktion i klimagasserne. Den velfærdsøkonomiske værdi af at undgå klimaforandringer afhænger ikke af hvor den ændrede kulstofbinding sker, men omkostningerne for at opnå målet er afhængig af lokalitet og virkemiddel. Den væsentligste udfordring for en dansk kortlægning er derfor relateret til at kvantificere den rumlige variation i (de naturvidenskabelige) effekter af alternative tiltag/politikker og de økonomiske omkostninger af forskellige tiltag. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at valg af økonomisk værdisætningsmetode vil have stor indflydelse på den økonomiske evaluering af forskellige policy-scenarier.

Økosystembaseret regulering af sygdomme og skadedyr

Økosystemfunktioner, der begrænser plantepatogene svampe og bakterier samt skadevoldende insekter vil have en gunstig effekt på afgrødeproduktionen og dermed værdien af landbrugsproduktionen. Naturlig plantebeskyttelse, fx ved at naturlige fjender sørger for bekæmpelsen, kan også have den afledte effekt, at det reducerer behovet for kemisk bekæmpelse. Et eksempel er bladlusgalmyg og snyltehvepse, der er naturlige fjender af bladlus og som derfor kan udnyttes til at bekæmpe bladlus i afgrøderne. Desuden kan håndteringen af det agro-økologiske dyrkningssystem påvirke jordens evne til at undertrykke patogener og skadevoldere og dermed optimere planteproduktionen. Der er ikke systematisk indsamlet data eller modeller, der umiddelbart kan bruges til en kortlægning af danske økosystemers potentiale for naturlig regulering af plantepatogener og skadevoldende insekter. Med hensyn til økonomiske analyser af denne tjeneste, er der på nuværende tidspunkt begrænset viden. Desuden er det teoretiske grundlag for værdisætningen ikke tilstrækkeligt udviklet til, at kortlægningen umiddelbart kan foretages.

Kulturelle tjenester (Cultural services)

Kulturelle tjenester er de ikke-materielle tjenester som mennesket får fra økosystemer. Disse bliver ofte beskrevet som den rolle naturen spiller i spirituel berigelse, kognitiv udvikling, refleksion, rekreation og æstetik (MA, 2005). Sådanne aspekter er oftest ikke bedst repræsenteret gennem kvantitative kortlægninger, men for visse aspekter kan kulturelle tjenester beskrives og modelleres geografisk. I denne rapport fokuseres der på tre eksempler, hvor det er oplagt at beskrive en geografisk fordeling; rekreation, natur- og kulturarv og naturbaseret turisme.

Rekreation

Rekreation er en fritidsaktivitet, hvor mennesker bruger deres tid på at opleve naturen. Aktiviteter kan være at gå tur, cykle, ride, motionere, plukke svampe, studere dyr og planter osv. Der har været stor interesse for at analysere den geografiske variation af rekreation gennem en længere periode i Danmark. Dette har muliggjort, at data og modeller kan anvendes til kortlægning af rekreationstjenester på national skala. Rekreationstjenestem er blevet kortlagt for Danmark. Rekreation er værdisat som den økonomiske værdi af at befolkningen kan bruge naturarealer til rekreation. Ved naturforvaltning, som ændrer muligheden for at bruge arealer til rekreation, kan de eksisterende data og modeller anvendes til at værdisætte betydningen af dette for rekreation. Dette kan være ændrede rekreationsmuligheder for offentligheden, fx ved at nye arealer etableres, forandring af eksisterende arealernes kvalitet eller ændring i adgangen til eksisterende arealer. De eksisterende analyser viser, at der er stor geografisk variation i den økonomiske værdi af ændring i mulighederne for rekreation. Yderligere information om brugen af mindre naturarealer og betydningen af arealernes karakteristika vil være fordelagtigt for analyser af visse typer af policy-scenarier.

Turisme

Turisme som økosystemtjeneste kan betragtes som en delmængde af rekreation, men beskrives til tider særskilt. Turisme inkluderer såvel indenlandsk som udenlandsk turisme og defineres ofte ved, at der indgår en overnatning uden for hjemmet i aktiviteten. Derved adskiller den sig fra fx den daglige rekreative aktivitet omkring hjemmet eller arbejdspladsen eller dagture i weekenden. I nærværende sammenhæng er det alene turisme, der er knyttet til de forskellige økosystemer, der er relevant og ikke andre former for turistmål. Der eksisterer en vis mængde viden om turistaktiviteter i Danmark, men der er ikke aktuelt en tilstrækkelig systematisk indsamling af data om turistaktiviteter i relation til de forskellige økosystemer og landskabselementer til, at en egentlig opgørelse af denne kan gennemføres indenfor en kort tidshorisont. Der er dog et synligt potentiale for forbedringer ved anvendelsen af kendte metoder til yderligere dataindsamlinger og analyser, men der udestår en række teoretiske og metodiske udfordringer.

Natur- og kulturarv

Natur- og kulturarv i landskabet er de elementer, vi som individer ser som værdifulde, fordi de rummer et stykke historie, som er værd at bevare for eftertiden. Naturarv kan fx være askelag fra forhistoriske vulkanudslip, vigtige geologiske formationer, som fx kridtklinterne, eller fossiler, mens kulturarv fx kan være gravhøje eller de oldtidsfund, som moser pga. den manglende ilt i jordlaget kan bevare. Definitionen af natur- og kulturarv kan være tæt knyttet til rekreative og æstetiske værdier, men er et bredere begreb og rummer også værdier knyttet til den blotte bevarelse af disse. Det vurderes, at natur- og kulturarven er rimelig godt kortlagt – ud fra den viden man har om fund i dag. Der er potentielt elementer man ikke kender til. Hvor kortlægningen af natur- og kulturarv må siges at være forholdsvis god, er værdierne knyttet hertil sværere at estimere, og det er kun forsøgt gjort i et meget begrænset omfang herhjemme.

Biodiversitet

Biodiversiteten, eller den biologiske mangfoldighed, kan defineres som mangfoldigheden og variationen af gener, arter og økosystemer. Dette omfatter alle levende organismer, herunder planter, dyr, svampe og mikroorganismer fra såvel akvatiske som terrestriske økosystemer og fra både forvaltede og uforvaltede økosystemer. Biodiversiteten omfatter mangfoldigheden og variationen imellem og iblandt arter og populationer og den økologiske kompleksitet og samspillet imellem dem. Biodiversitet beskriver således det forskelligartede liv på Jorden. Denne diversitet er essentiel for, at økosystemerne fungerer og er derfor i bred forstand en forudsætning for alle de ovenfor nævnte økosystemtjenester (som biodiversitet beskrives i MA(2005)). Der er ofte en god sammenhæng mellem mangfoldigheden af arter og forskelligheden i gener og økosystemer, hvorfor mangfoldighed af arter ofte anvendes som en samlet indikator for biodiversitet.

Det vurderes, at der med de beskrevne data findes et rimeligt grundlag for at beskrive den overordnede rumlige udbredelse af arterne i Danmark, selvom billedet langtfra er komplet, navnlig på mindre geografisk skala.

Dataindsamling er ikke ens for alle arter. Nogle arter indgår i den systematiske naturovervågning i NOVANA-programmet, andre arter registreres løbende, men tilfældigt af naturinteresserede borgere i private databaser. De mest systematiske registreringer finder sted, når der med lange intervaller gennemføres atlasundersøgelser. Rapporten her viser, at de danske økonomiske studier har fokuseret på de kulturelle værdier i forbindelse med bevarelse af biodiversitet. Specielt har fokus været på ikke-brugsværdier af biodiversitet. Der er væsentlige udfordringer i at kvantificere andre værdier af biodiversitet, da der er stor usikkerhed omkring sammenhængen mellem biodiversitet og levering af de øvrige økosystemtjenester. Der er foretaget en række studier af befolkningens betalingsvilje for at beskytte truede arter, almindelige arter og biodiversiteten mere bredt i Danmark. De opgjorte værdier dækker sandsynligvis overvejende over ikke-brugsværdier, og de kan i nogen grad bidrage til en vurdering af værdien af biodiversitetsbevarelse i Danmark. Da en stor del af værdien knytter sig til ikke-brugsværdier, er der en særlig udfordring i at knytte disse til en relevant rumligt specifik skala.

Oversigt omkring status for kortlægning af økosystemtjenester

I tabellen nedenfor er konklusionerne vedr. kortlægning fra rapporten syntetiseret, for at give en oversigt over den nuværende status over økosystemkortlægningen på nationalt plan og et overblik over de udfordringer der eksisterer, for at udføre en mere fuldstændig kortlægning i Danmark. Oversigten indeholder information omkring data, modelgrundlag og udfordringer i forhold til den nationale kortlægning. Som konklusion kategoriseres hver tjeneste indenfor en af fire mulige status kategorier:

 

Kortlægning er fortaget på national skala. Den rumlige nøjagtighed, data- og metodegrundlag er velegnet i forhold til MAES-kortlægningen. Mere detaljerede analyse kan kræve yderligere data og modellering.

 

Kortlægning er ikke fortaget på national skala men data findes så MAES-kortlægning kan foretages med eksisterende data. Mere detaljerede analyser kan kræve yderligere data og modellering.

 

Kortlægning er ikke foretaget og datagrundlag eller modelgrundlag er ufuldstændigt. I princippet ville kortlægning kunne foretages indenfor en overskuelig tidshorisont, fx i løbet af de næste par år.

 

Kortlægning er ikke foretaget og de nødvendige aktiviteter ville kræve en større indsats. Kortlægningen indenfor de næste par år ville skulle baseres på eksisterende eller potentielt målbare indikatorer.

 

 

 

Tabel 0.1. Oversigt over status for økosystemtjeneste kortlægningen i Danmark.

Service/Tjeneste

Data- og modelgrundlag

Udfordringer

Status

Forsyning

 

 

 

Fødevareproduktion

Generelle landbrugsregister (GLR), de Centrale Husdyrbrugsregister (CHR), Landsforsøgene, SEGES (tidligere Videnscenter for Landbrug), Danmarks Statistik, DTU Aqua, NaturErhvervs-styrelsen

Kobling af data fra forskellige kilder kan være vanskeliggjort pga. forskellig opløsning (skalaforskelle).

J

Kunstvanding

Offentligt tilgængeligt I Jupiter-databasen

(GEUS)

Indrapportering er ikke altid konsistent

J

Grundvandsdannelse til drikkevand

Komplekst data og modelgrundlag (GEUS)

Sammenhæng mellem arealanvendelsen og tjenesten er mangelfuldt belyst

K

Træproduktion

Data og modeller findes på mindst regions niveau (KU)

Mangler geografisk nøjagtighed i fx produktivitet

J

Juletræsproduktion

Areal kortlagt i Basemap

Koordinering af areal data og produktionsmodeller

J

Jagtbart vildt

Lange tidsserier findes på kommuneniveau

Sammenhæng til økosystemerne er mangelfuldt belyst

J

Regulerende

 

 

 

Regulering af ferskvandskvalitet

Retentionskort med høj resolution er tilgængelige i slutningen af 2014

 Retentionen er opgjort på relativt aggregeret niveau, og er baseret på modellerede data.

J

Bestøvning

Pilot kortlægning foretaget i 2014

Begrænset viden om sammenhængen mellem bestøvningspotentiale og landbrugsudbytter

K

Beskyttelse af drikkevandsressourcer

Områder med behov for drikkevandsbeskyttelse (OSD områder) er kortlagt.

Data om implementering af beskyttelsen kan være varierende.

J

Erosionsbeskyttelse

Erosionstruede områder er kortlagt

Datagrundlaget for erosionskortlægningen ikke opdateret pga. manglende finansiering

J

Reduktion af oversvømmelsesskader

Komplekst data- og modelgrundlag (GEUS)

Begrænset viden om sammenhængen til arealforvaltningen

K

Kulstofbinding

Systematisk data grundlag og modeller eksisterer (AU/KU)

Samlet national geografisk kortlægning mangler

J

Regulering af sygdomme og skadedyr

Eksperimentelle resultater findes

Systematisk geografisk repræsentation mangler

L

Kulturelle

 

 

 

Rekreation

Kortlægning foretaget i 2014

Datagrundlag kan styrkes

J

Natur- og kulturarv

Store databaser eksisterer

Kortlægning vil kun i begrænset omfang kunne repræsentere denne tjeneste

K

Turisme

Nogle data eksisterer, men grundlag er sporadisk

Adskillelse af naturbaseret turisme fra andre former fra turisme er ikke mulig.

K

Biodiversitet

 

 

 

Biodiversitet

Nationale datasæt samlet i 2014

Biodiversitetsdata inkluderer ikke alle arter i Danmark, og der kan være lokale datamangler i forhold til konkrete politikker og tiltag

J

Status over den danske kortlægning af værdierne af økosystemtjenesterne

I tabellen nedenfor er rapportens konklusioner vedr. de økonomiske værdier syntetiseret for at give en oversigt over den nuværende status over de økonomiske analyser af økosystemtjenester og biodiversitet på nationalt plan. Dette giver et overblik over de udfordringer, der eksisterer for at udføre en mere fuldstændig kortlægning af værdierne. Oversigten indeholder information omkring hvilke goder og tjenester, der er værdisat i relation til de forskellige tjenester, en vurdering af den geografiske specificitet og repræsentation, metode grundlag, der er anvendt eller kunne anvendes og potentialer for arbejdet. Som konklusion kategoriseres hver tjeneste indenfor en af fire mulige status kategorier:

J

Kortlægning af marginale værdier er fortaget på national skala og kan relateres til geografisk specifikke områder.

J

Kortlægning er ikke fortaget på national skala, men data findes så en kortlægning kan foretages med eksisterende data og model tilgange.

K

Kortlægning af økonomiske værdier er ikke foretaget og data grundlag eller model grundlag er ufuldstændigt. I princippet ville kortlægning kunne foretages ud fra gældende viden med den fornødne investering i dataindsamling og modeludvikling.

L

Kortlægning er ikke foretaget og de nødvendige aktiviteter ville kræve en større indsats. Metoderne er ikke udviklet til at foretage værdisætning af denne tjeneste eller det giver ikke mening at foretage en geografisk specifik værdisætning.

 

 

Tabel 0.2. Oversigt over kortlægning af økonomisk værdi af økosystemtjenester: Status i DK.

Service

Goder og
tjenester

Geografisk specifitet
og repræsentation

Værdisætnings-metode

Potentialer i en
DK kontekst

Status –

Trafik lys

Forsyning

 

 

 

 

 

Fødevareproduktion

Afgrøder

Kød, fisk

Kan relateres til specifikke arealer på national skala.

Markedsværdi

 

 

J

Grundvands­dannelse til drikkevand

Drikkevand

Vanding

 

Mangler viden for at udføre national kortlægning

-Forsynings-omkostning

-Erklærede forbrugspræferencer

Mangler samfundsøkonomisk viden for bedre udnyttelse af den naturvidenskabelige viden.

K

Træproduktion

Råtræ

Flis

Kan relateres til specifikke arealer på national skala.

 

Markedsværdi

 

 

J

Juletræer/

Pyntegrønt

Juletræer/

pyntegrønt

Kan relateres til specifikke arealer på national skala.

 

Markedsværdi

 

 

J

Jagtbart vildt

Nedlagt vildt

Kan relateres til geografiske områder på national skala, dog ikke med stor præcision

Markedsværdi af jagtlejen

 

K

Regulering

 

 

 

 

 

Regulering af ferskvands-kvalitet

Retention

Kan relateres til specifikke arealer på national skala.

 

Alternativ omkostning i form af tabt landbrugs produktion, samt erklærede præferencestudier.

Nye retentionskort kan anvendes til kortlægning

af økonomiske og give mere geografisk præcise estimater

K

Bestøvning

Bestøvnings-afhængighed

Kan relateres til specifikke arealer på national skala.

 

Produktions-reduktion ved tab af alt insekt-bestøvning

Mangler økonomiske analyser

K

Beskyttelse af drikkevands-ressourcen

Drikkevand

Kan relateres til specifikke arealer på national skala.

Omkostningsbaseret ift. drikkevands-forsyning

Alternativ-omkostning. Fremskaffelse af rent vand ved rensning

Erklærede præferencer

Der er udført få studier, men disse er svære at relatere til bl.a. skala for drikkevands-beskyttelsen

K

Erosions­beskyttelse

Afgrøder og reduceret tab af jord og næringsstoffer

Kan relateres til specifikke arealer på national skala, men erosionskort er ikke tilgængelig da N og P risikokort på nettet ikke er vedligeholdt.

Undgåede tab ved erosion.

Med tilgang til retentionskort er det muligt at kortlægge hvor beskyttelsen bør finde sted.

K

Reduktion af oversvømmel­sesskader

Risiko reduktion for bygninger

 

Undgåede tab ved oversvømmelse

Bedre anvendelse og integrering af eksisterende data

K

Kulstofbinding

Reduktion af fremtidig klima-forandring

Carbon effekter kan relateres til specifikke arealer på national skala. Økonomisk værdi er ikke afhængig af lokalitet

Social cost of carbon

Alternativ omkostning

Bedre link mellem politik scenarier og effekt-
estimater.

K

Regulering sygdomme og skadevoldere

Reduktion af risiko for afgrødesvigt

Grundlaget er ikke tilstede for en national kortlægning

Teoretisk viden men ingen empiriske estimater

Afprøvning kvantificering af værdien af tjenesten

L

Fortsat…

 

 

 

 

 

Kulturelle

 

 

 

 

 

Rekreation

Adgang og brug af naturen

Kan relateres til specifikke arealer på national skala.

 

Rejseomkostning i nogen grad hedoniske studier

 

J

Natur- og kulturarv

Bevarelse af natur og kulturarv

Få case-studier. Kan ikke opskaleres til national skala

Erklærede præferencer

Mangler systematiske nationale studier

K

Turisme

Adgang til nature for turister

Turisters forbrugsværdi

Få case-studier. Kan ikke opskaleres til national skala

- Rejseomkostning

- Afledt forbrugs-værdi

 

Mangler systematiske nationale studier

K

Biodiversitet

 

 

 

 

Biodiversitet

Biodiversitets-beskyttelse;

Bevarelse af truede arter, naturtyper, strukturelle elementer

Kun gjort i begrænset omfang

- Erklærede præferencer

- Alternativ-omkostninger

Mangler analyser af geografisk specificitet på efterspørgselssiden.

Mangler studier af funktionel værdi.

K

Anbefalinger omkring udvikling af den Danske MAES proces

Rapporten viser, at der er et stort uudnyttet potentiale i Danmark for at samle viden omkring geografiske data, rumlige modeller og økonomisk værdisætning af økosystemtjenester og biodiversitet. Det eksisterende data- og modelgrundlag er ikke udviklet med henblik på MAES-processen. For mange tjenester er de essentielle datakilder og modeller udviklet og anvendt i anden sammenhæng, men kan omsættes til brug i MAES-relaterede analyser. Dette kan ses af klassifikationerne i Tabel 4.1 og Tabel 4.2, hvor mange tjenester har den næst­højeste klassifikation. Kortlægning eksisterer ikke, men data- og modelgrundlag eksisterer eller kan tilvejebringes indenfor overskuelig tid, så en kortlægning kan foretages.

I det følgende gives en række anbefalinger omkring, hvordan den eksisterende viden bedst anvendes fremadrettet. Her lægges specielt vægt på at integrere den eksisterende viden så miljø- og naturpolitiske prioriteringer kan analyseres på tværs af økosystemer og økosystemtjenester, hvor dette er relevant. Desuden lægges der vægt på at fremhæve initiativer, hvor en mindre indsats kan give et potentielt stort afkast.

1)         Udvikle scenarier, som vil være relevante for analyser og udvikling af dansk landbrugs-, skovbrugs-, klima-, miljø- og naturpolitik.

Hvis man ønsker at kunne analysere konsekvenserne af forskellige politikkers indflydelse på en række økosystemtjenester, er der et behov for at foretage mere integrerede analyser af udviklingspotentialer for forskellige politikker. Dette vil muliggøre analyser af hvordan forskellige politikker påvirker hinandens målsætninger. En forudsætning for integrerede analyser er, at arbejdet med de enkelte økosystemtjenester og deres værdisætning forholder sig til de samme scenarier (se ovenstående figur). Bliver analyserne af de enkelte økosystemtjenester ikke koordineret betyder det, i værste fald, at de resulterende kort over de velfærdsøkonomiske konsekvenser for de enkelte tjenester ikke kan sammenlignes. Dermed kan arbejdet ikke anvendes til velfærdsøkonomiske prioriteringer i arealforvaltningen. Det anbefales derfor, at der udarbejdes scenarier i forbindelse med MAES-processen, i form af ændringer i arealforvaltningen i Danmark. Disse scenarier kan anvendes til at koordinere kortlægningen og værdisætningen af de forskellige økosystemtjenester. Scenarierne kunne fx være a) øget fokus på biomasseproduktion som erstatning for fossilt fremstillede produkter, b) øget arealdifferentiering som en udmøntning af Natur of Landbrugskommissionens arbejde og c) mere sammenhængende natur. For at scenarierne kan anvendes i en kortlægnings- og værdisætningssammenhæng, er der et stort arbejde forbundet med at omsætte scenarierne til modelforudsætninger i økosystemtjenestemodelleringen og værdisætningen. Denne type arbejde var baggrunden for, at den britiske analyse kunne foretage en integreret økonomisk analyse på tværs af udvalgte økosystemtjenester (Bateman et al., 2013; Bateman et al., 2014).

2)         Udvikle økonomiske analyser af beskyttelse af biodiversitet

Rapporten her viser, at de danske analyser i høj grad har haft fokus på eksistensværdien og andre ikke-brugsværdier knyttet til beskyttelsen af biodiversitet. Disse værdisætningsstudier har vist, at det har en stor værdi for den danske befolkning, at biodiversiteten bevares. Der er dog udfordringer forbundet med at repræsentere sådanne værdier i en rumlig kontekst, da eksistensværdien typisk ikke vil afhænge af, hvor arterne bevares. I den internationale litterature er der kun få studier der omhandler rumlig specificitet. Forskningsmæssigt kan velfærdseffekterne af biodiversitetsbevarelse forbedres, så de i højere grad kan udtrykkes i en rumlig kontekst. Potentialet for at bevare sjældne arter er geografisk meget veldefineret, da sjældne arter kun har få levesteder i Danmark. I DØRS-analysen fra 2012 udvikledes et analyseværktøj til at estimere alternativomkostningerne ved tiltag rettet mod bevarelse af biodiversitet i Danmark, konkret 200 truede arter, og lignende arbejde pågår i et Villumfinansieret projekt omtalt tidligere i denne rapport. Denne type analyser vil være nyttige som supplement til eksistensværdiestimater for at forbedre de økonomiske analyser og prioriteringer af biodiversitetsbevarelse i en MAES-sammenhæng.

3)         Integrering af nye retentionskort med den økonomiske værdisætning

De nye retentionskort, der giver den rumlige variation i naturens evne til at tilbageholde kvælstof, vil blive tilgængelige i 2015. Muligheden for at opnå mål for vandkvaliteten i Danmark på en omkostningseffektiv måde, vil være meget afhængig af retention og landbrugsmæssige tiltag. Der er et stort behov for at koble det forbedrede naturvidenskabelige kortgrundlag med økonomiske data. Der er eksisterende modeller for to store oplande (Odense og Limfjorden, Konrad et al., 2014 a og b), men en national kortlægning ville give et bedre grundlag for analyser af konsekvenserne af differentiering af arealforvaltningen.

4)         Opdatering af Basemap

De nye LIDAR-baserede data om løv/nål fordelingen i Danmarks skove, træhøjder og biomasseestimater skal evalueres i relation til kortlægningen af økosystemtjenester. Herefter bør disse datalag inkluderes i Basemap for at forbedre de analyser som Basemap kan understøtte. Der kan potentielt også udbygges med bedre estimater af aldersklasser og produktivitet på arealniveau.

5)         Økonomiske analyser af initiativer omkring grundvandsdannelse og drikkevandsbeskyttelse

Der er få studier, der omhandler den komplekse problemstilling omkring den økonomiske værdi af grundvandsdannelse og drikkevandsbeskyttelse i Danmark. Der er et behov for at udbygge denne for bedre at kunne udnytte den naturvidenskabelige viden til integrerede analyser. Området er af stor strategisk betydning for Danmark, og der er potentielt tale om betydelige værdier i forskellige sammenhænge.

6)         Dansk verificering af bestøvningskort

Der er udviklet en model for kortlægning af bestøvningstjenesten i en samlet model for Danmark, men modellen er ikke valideret for danske forhold. For at modellen kan anvendes i MAES sammenhæng skal den testes med empiriske data, der endnu ikke er indsamlet.

7)         Turismen og økosystemerne

Der findes ikke data over turisters brug af den danske natur til rekreative aktiviteter. Det vil være muligt at foretage analyser af dels den værdi de tillægger rekreationen i naturen, relativt til alternative turistmål og aktiviteter, ligesom det vil være muligt at opgøre afledt forbrugseffekter i relation til aktiviteten.

Rapporten viser at for en lang række tjenester eksisterer der data og modeller til at relatere økosystemer til produktionen af økosystemtjenester. Det kan fx påvises at karakteristika af et naturområde, beskrevet som sammensætningen af forskellige arealtyper, har en betydning for rekreationstjenesten. For de fleste tjenester, hvor der eksisterer data og modeller, giver den eksisterende viden sammenhængen mellem i) areal klasser, fx som beskrevet i Basemap, ii) abiotiske variable som nedbør og jordtype, iii) arealforvaltnings variable og iv) produktionen af tjenesten. Der er kun få eksempler på at biodiversitet, beskrevet som artsdiversitet, har en dokumenteret effekt på produktionen af forsyningstjenesterne og regulerende tjenester i naturlige økosystemer. Der er dog eksempler fra den internationale litteratur på eksperimentelle forsøg med at variere biodiversiteten i konstruerede systemer, der viser en sammenhæng mellem biodiversitet og produktionen af tjenester. At der kun er få eksempler fra naturlige økosystemer betyder ikke nødvendigvis, at sådanne sammenhænge ikke findes i naturlige økosystemer under visse forhold, men det betyder, at de er komplicerede at dokumentere. For bestøvning har internationale forskningsprojekter dog vist, at vilde bestøvere forøger udbyttet og kvaliteten af visse landbrugsafgrøder. Desuden, viser kortlægningen af arternes udbredelse en klar sammenhæng mellem arealklasser og biodiversitet, og politikker der ændrer arealklassefordelingen og den rumlige fordeling må forventes at have stor betydning for beskyttelsen af biodiversiteten. Der er derfor behov for at initiativer, der søger at sikre beskyttelse af biodiversitet, og initiativer, der søger at balancere produktionen af tjenesterne fra økosystemerne, analyseres samlet. Der er med eksisterende data og modeller kun begrænset viden om synergieffekter og konflikter mellem biodiversitetsbevarelse og bevarelse eller forøgelse af de øvrige tjenester.

Rapporten viser, at økosystemtjenester og deres økonomiske værdi ikke er blevet analyseret i en integreret analyse i Danmark. Gennemgangen viser også, at den eksisterende viden om data og modeller, der er relevante til disse aktiviteter, er spredt blandt forskellige nationale forskningsinstitutioner. I forbindelse med en dansk analyse, vil et fælles initiativ på tværs af disse forskningsinstitutioner, myndigheder og organisationer derfor gavne kvaliteten og brugbarheden af resultaterne til politikformulering og konsekvensevaluering. Rapporten har givet en oversigt over eksisterende potentialer og har vist, at der for en lang række tjenester eksisterer data og modeller, der umiddelbart kan anvendes til MAES processen i EU regi. En samlet analyse af økosystemtjenester i Danmark vil kræve en koordineret indsat. Rapporten har derfor fremhævet vigtigheden af at anvende en samlet analyseramme. Desuden har rapporten påpeget områder, hvor der specielt er et potentiale for at fremme den eksisterende viden med relativt begrænsede midler.