van Beest, F.M, Nabe-Nielsen, J., Carstensen, J., Teilmann, J. & Tougaard, J. 2015: Disturbance Effects on the Harbour Porpoise Population in the North Sea (DEPONS): Status report on model development. Aarhus University, DCE – Danish Centre for Environment and Energy, 43 pp. Scientific Report from DCE – Danish Centre for Environment and Energy No. 140
Der er i stigende grad videnskabelig dokumentation for at menneskeskabte forstyrrelser, såsom konstruktion af havmølleparker, påvirker adfærden hos marsvin (Phocoena phocoena) og andre havpattedyr. Betydningen af menneskeskabt støj for marsvins populationsdynamik er indtil nu kun blevet evalueret for populationen i de indre danske farvande. Målet med denne rapport, som indgår i projektet ”Disturbance Effects on the Harbour Porpoise Population in the North Sea” (DEPONS), er at vise, hvordan den individ-baserede model (IBM), som blev udviklet med henblik på at simulere kumulative effekter af forskellige former af forstyrrelser på marsvinepopulationen i de indre danske farvande, kan udvides til at vurdere populationseffekten af støj fra pælenedramninger i forbindelse med byggeri af havmølleparker i Nordsøen (DEPONS-modellen). Formålet med denne statusrapport er at beskrive parametrisering og typer af processer, som er inkluderet i DEPONS-modellen. Selvom resultaterne baseret på parametre fra de indre danske farvande giver en indikation på, hvor stor effekt konstruktionen af vindmølleparker kan have på marsvinepopulationen i Nordsøen, kan forudsigelserne forventes at blive mere nøjagtige efterhånden som bevægelsesmønstrene for de simulerede marsvin bliver tilpasset, så de i højere grad kommer til at svare til dem, som marsvin har i Nordsøen. Marsvinenes reaktion på ramningsstøj blev parameteriseret baseret på empiriske data, der viser reduktioner i marsvinetætheden i forskellige afstande fra pæleramninger før og under konstruktionen af DanTysk vindmølleparken i Nordsøen. Vi undersøgte effekten af marsvinenes spredningsmønstre på baggrund af fem forskellige bevægelses- og spredningsstrategier, som enten stammede fra teoretiske bevægelsesmodeller eller fra adfærd observeret i de indre danske farvande. Vi brugte disse bevægelses- og spredningsmodeller i kombination med tre ramningsscenarier, som spændte fra ingen støj til et realistisk worst case scenarie. Populationsdynamikken og den gennemsnitlige populationsstørrelse blev herefter sammenlignet på tværs af bevægelses- og spredningsmodeller samt ramningsscenarier. Selvom resultaterne bør betragtes som foreløbige, var der intet ved de mønstre, som den individ-baserede model genererede, der tydede på, at der er en længerevarende effekt af støj fra pælenedramninger på marsvinepopulationens dynamik eller gennemsnitlige størrelse. Valget af bevægelses- og spredningsstrategi havde en langt større betydning for populationsstørrelsen og på, om populationsdynamikken stabiliseredes over tid. For at forbedre IBM’en yderligere og for at gøre forudsigelserne endnu mere robuste fremhæver vi en række modelkomponenter, der skal undersøges nærmere for at erstatte visse antagelser i modellen med en direkte data-genereret parametrisering. Først og fremmest er empiriske data om marsvins bevægelsesmønstre og spredningsstrategier i Nordsøen nødvendige for at sikre en bedre parametrisering af modellen. De fleste af de parametre, der i øjeblikket mangler data for, kommer der bedre estimater for i løbet af DEPONS projektet. De foreløbige resultater, som er præsenteret her, viser, at DEPONS-modellen i sidste ende vil resultere i en værdifuld og stærk modelleringsplatform, som kan bruges i forbindelse med planlægning af offshore vindmølleparker.
