Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nr. 139: Anvendelsen af kvalitetselementer i ikke-interkalibrerede danske søtyper

Søndergaard, M. & Lauridsen, T.L. 2015. Anvendelsen af kvalitetselementer i ikke-interkalibrerede danske søtyper. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 48 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 139. http://dce2.au.dk/pub/SR139.pdf

Sammenfatning

Vurderingen af danske søers økologiske kvalitet, skal foretages på baggrund af Vandrammedirektivet biologiske kvalitetselementer. I forbindelsen med direktivets implementering er der allerede udarbejdet indices og gennemført en EU-interkalibrering for de to almindeligste danske søtyper (søtype 9 og 10) og to kvalitetselementer (undervandsplanter og planteplankton). Disse to søtyper repræsenterer imidlertid kun omkring halvdelen af de danske vandplansøer og Danmark har en forpligtigelse til at ”overføre” resultatet fra de interkalibrerede søtyper til nationale søtyper.

Formålet med denne rapport er, at vurdere i hvilket omfang det er muligt umiddelbart at overføre eksisterende indices fra interkalibrerede danske søtyper til ikke-interkalibrerede søtyper. Kvalitetsindices for de tre kvalitetselementer undervandsplanter, planteplankton (herunder også klorofyl a) og fisk relateres til indholdet af totalfosfor og totalkvælstof (TP, TN).  Det har endvidere været formålet at vurdere, hvordan de fysisk-kemiske kvalitetselementer (fosfor og kvælstof) supplerende kan indgå i tilstandsvurderingen.

For næsten alle vandplansøer er der data og signifikante sammenhænge, som bekræfter, at klorofyl a kan anvendes til at udtrykke en eutrofieringspåvirkning. For planteplanktonindekset er der data, som muliggør relationer i knap 80% af vandplansøerne, men kun i ca. halvdelen af disse, kan der etableres stærke sammenhænge (R2 > 0,25). For undervandsplanter er der data fra godt 60% af vandplansøerne, hvoraf der kan etableres relativ stærke sammenhænge for de to interkalibrerede søtyper. For fiskeindekset kan der etableres relationer for 70% af søerne, men ingen af disse er stærke og har alle en R2-værdi under 0,25.

Svage relationer til TP og TN er et udtryk for, at de biologiske forhold og de indikatorer, som indgår i indekset påvirkes af mange andre forhold end lige præcis koncentrationen af totalfosfor eller totalkvælstof. Disse omfatter blandt andet utallige biologiske interaktioner, men i nogle situationer også, at datamængden er utilstrækkelig eller kun repræsenterer en lille gradient af den påvirkningsfaktor, der undersøges, dvs. her eutrofiering, og at mange af de søer, som indgår i analyserne, er næringsrige og dermed giver et dårligt grundlag for at fastsætte god-moderat grænsen.

I en analyse af anvendelsen af TP og TN som støtteparametre i den økologiske klassificering, er der angivet de koncentrationer, der medfører at mindst hhv. 25%, 50% og 75% af søerne opnår mindst god økologisk tilstand for de forskellige kvalitetselementer. Eksempelvis må fosforindholdet højest være mellem 55 og 80 µg/l i de lavvandede søer og 30-36 µg/l i de dybe søer afhængig af hvilket kvalitetselement, der anvendes, hvis mindst 50% af søerne skal opnå en god økologisk tilstand.