Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nr. 137: Sikkerhed på tilstandsvurderingen i danske søer

Søndergaard, M., Trolle, D., Larsen, S.E. & Bjerring, R. 2015. Sikkerhed på tilstandsvurderingen i danske søer. År-til-år variationer i biologiske kvalitetselementer. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 40 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 137
http://dce2.au.dk/pub/SR137.pdf

Sammenfatning

Søers økologiske tilstand vurderes ofte på baggrund af enkelte eller få års målinger vel vidende at alle vandkemiske og biologiske variable varierer fra år til år. Denne variation betyder, at sikkerheden hvormed den økologiske tilstand kan fastsættes på baggrund af forskellige indikatorer også vil variere, og at den bl.a. vil afhænge af prøvetagningshyppigheden (både pr år og antal år). Formålet med denne rapport er at vurdere år-til-år variationer i de biologiske kvalitetselementer anvendt i de danske søer med henblik på at vurdere, hvordan dette påvirker sikkerheden, hvormed den økologiske kvalitet kan fastsættes på baggrund af et givent antal års målinger.

Analyserne er foretaget på data fra NOVANA-overvågningen, hvor der kun er anvendt data fra søer, hvor der ikke er kendskab til væsentlige ændringer i næringsstoftilførslen fra oplandet, og hvor der ikke er gennemført restaureringsindgreb, som kan have påvirket år-til-år variationen i de analyserede kvalitetselementer. Analyserne er gennemført på de to interkalibrerede kvalitetselementer, fytoplankton og makrofytter (ekskl. fytobenthos) og på de indikatorer, som indgår i disse indices. Til fytoplanktonanalyserne er der anvendt data fra 29 søer (206 søår), dog flere for analyser vedr. klorofyl a, og til makrofytanalyserne er der anvendt data fra 15 søer (100 søår).

Fytoplanktonindekset og de indikatorer, som indgår i indekset varierer betydeligt fra år til år – også i søer, hvor der ikke er registreret signifikante ændringer i næringsstofindholdet. Det samlede indeks varierer væsentligt mindre end de enkelte indikatorer. 95%-sikkerhedsintervallet for den beregnede økologiske kvalitet på baggrund af fytoplanktonindekset halveres cirka, hvis der anvendes 3-4 års målinger i stedet for kun et års målinger.

Samme billede tegner sig for analysen af år-til-år variationer i makrofytindekset og i de indikatorer, som indgår i det. Dvs. ser ses betydelige år-til-år variationer. Største relative variationer ses i det relative plantedækkede areal og forekomsten af indikatorarter, mens det samlede indeks er mindst variabel. 95%-sikkerhedsintervallet for makrofytindekset varierer afhængig af søtype og næringsstofniveau og halveres ca. hvis der anvendes fire års målinger frem for kun et år målinger.

Især når den økologiske tilstand er tæt på en grænse mellem to økologiske klasser, som eksempelvis god-moderat grænsen, vil det være vanskeligere med et eller få års målinger sikkert at klassificere en sø til den rigtige økologiske klasse, herunder også mindst god økologisk tilstand. I lavvandede søer, som næringsstofmæssigt ligger i det område, hvor de både kan være i en klarvandet makrofytdomineret tilstand og i en uklar fytoplanktondomineret tilstand kan der være meget store variationer fra år til år i alle biologiske indikatorer, herunder også indholdet af klorofyl a.