Aarhus Universitets segl

Nr. 136: Sammenhænge mellem næringsstofindhold og biologiske kvalitetselementer i danske søer

Søndergaard, M., Trolle, D. & Bjerring, R. 2015. Sammenhænge mellem næringsstofindhold og biologiske kvalitetselementer i danske søer. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 36 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 136
http://dce2.au.dk/pub/SR136.pdf

Sammenfatning

Søers økologiske tilstand skal jf. EU’s vandrammedirektiv blandt andet klassificeres på baggrund af de fire biologiske kvalitetselementer: fytoplankton, makrofytter (inkl. fytobenthos), fisk og bentiske makroinvertebrater. Klassificeringen skal danne baggrund for at vurdere om, der eventuel skal gøres en indsats for at mindske næringsstoftilførslen, så søen bringes i mindst god økologisk tilstand.

I denne rapport er der gennemført beregninger af de empiriske sammenhænge mellem indicene for fytoplankton (herunder indholdet af klorofyl a) og makrofytter og koncentrationer af fosfor og kvælstof for de forskellige, danske søtyper, herunder de to almindeligste: dybe eller lavvandede, kalkrige, ikke-brunvandede ferskvandssøer (type 9 og 10 jf. dansk terminologi og LCB1 og LCB2 jf. EU terminologi). Analyserne er baseret på data fra NOVANA-overvågningen og omfatter data fra 144 søer (807 søår) vedr. fytoplankton og fra 341 søer og 714 søår vedr. makrofytter. For nogle af de undersøgte søtyper findes dog kun meget få data.

For fytoplankton er der undersøgt for sammenhænge mellem TP og klorofyl a i ni søtyper (1, 2, 3, 5, 6, 9, 10, 11, 13), hvor antallet af data fra søtype 3 og 6 dog er for beskedent til at analysere nærmere. Som vist i andre sammenhænge er der en tæt korrelation mellem indholdet af klorofyl a og totalfosfor i alle de syv analyserede søtyper. Højeste forklaringsværdi opnås i de dybe, klare og ferske søer (søtype 2 og 10). Kun for søtype 11 (brakvandssøer) er relationen stærkere til TN end til TP, mens forklaringsværdien af TN i de øvrige søtyper generelt er beskeden. Det giver ikke megen ekstra forklaringsværdi at inddrage TN i en multipel analyse. Kun for tre søtyper (søtype 1, 9 og 10) er der tilstrækkelige data til, at der med rimelighed kan etableres empiriske sammenhænge mellem næringsstofindhold og fytoplanktonindekset.

For makrofytindekset kan der etableres rimeligt stærke sammenhænge til indhold af TP. Sammenhængen er mindre stærk relateret til TN, og det giver ikke megen ekstra forklaringsværdi at inddrage TN i en multipel analyse. Kun for tre søtyper (type 1, 9 og 10) er der tilstrækkelige data til, at der med rimelighed kan etableres empiriske sammenhænge mellem næringsstofindhold og makrofytindekset.

De empiriske relationer mellem biologiske kvalitetselementer og indholdet af næringsstoffer kan aldrig forventes at blive specielt stærke uanset kvaliteten og mængden af data. Dette skyldes, at en række forhold ud over indholdet af fosfor og kvælstof påvirker de biologiske kvalitetselementer, samt at de biologiske forhold vil spille sammen på en række områder og derved omfatte hele økosystemets struktur. Det vil derfor give større usikkerhed i forbindelse med udarbejdelsen af handleplaner, hvis kvalitetselementerne alene relateres til den eksterne næringsstoftilførsel.