Hoffmann, L., Hjelgaard, K. & Nielsen, O.-K. 2014. Danish emission inventory for industrial processes. Aarhus University, DCE – Danish Centre for Environment and Energy, 112 pp. Scientific Report from DCE – Danish Centre for Environment and Energy No. 131. http://dce2.au.dk/Pub/SR131.pdf
De danske emissionsopgørelser udarbejdes og afrapporteres årligt til De Forenede Nationers klimakonvention (UNFCCC) og til Kyotoprotokollen, samt til FN's Økonomiske Kommission for Europas Konvention om Langtransporteret Grænseoverskridende Luftforurening (LRTAP-konventionen). Ydermere rapporteres de nationale opgørelser af drivhusgasemissioner til EU, da EU, såvel som de enkelte medlemslande, er parter til klimakonventionen samt Kyotoprotokollen. Fire forureningskilder (svovldioxid, kvælstofoxider, andre flygtige organiske forbindelser end metan og ammoniak) rapporteres til Europakommissionens direktiv om nationale emissionslofter (NECD).
De årlige emissionsopgørelser udarbejdes af DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Emissionsopgørelserne inkluderer følgende forureningskomponenter af relevans for industrielle processer: kuldioxid (CO2), lattergas (N2O), hydroflourkarboner (HFCs), perflourkarboner (PFCs), svovlhexafluorid (SF6), svovldioxid (SO2), kvælstofoxider (NOx), andre flygtige organiske forbindelser end metan (NMVOC), kulmonooxid (CO), partikler (PM), ammoniak (NH3), tungmetaller, dioxiner og furaner (PCDD/F), polycykliske aromatiske kulbrinter (PAHs), hexachlorbenzen (HCB) and polychlorerede biphenyler (PCBs).
Emissionsopgørelserne for industrielle processer er i vid udstrækning baseret på officielle statistiske oplysninger (fra Danmarks Statistik) kombineret med emissionsfaktorer for forskellige sektorer, processer og teknologier. For nogle sektorer er de officielle statistiske oplysninger suppleret med information direkte fra virksomheder eller brancheorganisationer. Anlægsspecifikke emissioner for større industrielle kilder er indarbejdet i emissionsopgørelsen. Denne rapport beskriver detaljeret de metoder samt inputdata og emissionsfaktorer, der er anvendt i beregningen af emissioner fra industrielle processer.
Emissionsfaktorerne er enten baseret på nationale undersøgelser/malinger eller henviser til internationale retningslinjer, f.eks. EMEP/EEA Guidebook og IPCC Guidelines. Hovedparten af de nationale emissionsfaktorer er baseret på forskningsrapporter eller beregner baseret på et stort antal målinger på forskellige anlæg. De anlægsspecifikke emissionsfaktorer er tilvejebragt af anlægsejere, f.eks. i forbindelse med udarbejdelsen af grønne regnskaber eller i forbindelse med rapportering under EU’s kvotehandelssystem.
En oversigt over relevante kilder er præsenteret i Tabel 0.1 i rapporten sammen med en indikation af bidraget til den samlede drivhusgasemission fra industrielle processer i 2012.
Samlet udgør mineralske produkter (cement, tegl, kalk, glas) 54 % af drivhusgasemissionen i 2012. F-gasser udgør 44 %, smøreolie udgør 1,8 %, kemisk industri og fødevareindustri udgør hver under 1 % af den total drivhusgasemission fra industrielle processer. Der er ikke nogen drivhusgasemission fra stålproduktion i 2012, da det eneste elektrostålværk i Danmark ikke har været i drift siden 2004. Den totale drivhusgasemission eksklusive emissioner/optag fra arealanvendelse i 2012 er beregnet til 51,6 Mt CO2 ækvivalenter, hvoraf industrielle processer bidrager med 1,79 Mt CO2 ækvivalenter svarende til 3,5 %. Drivhusgasemissionen fra industrielle processer for 1990-2012 er præsenteret i Figur 0.1 i rapporten.
De vigtigste kategorier indenfor industrielle processer er cementproduktion og f-gasser anvendt til køling og aircondition. Disse to kilder udgør henholdsvis 1,69 og 1,12 % af den samlede danske drivhusgasemission. Udviklingen i drivhusgasemissioner fra industrielle processer fordelt på hovedkategorier er præsenteret i Tabel 0.2 i rapporten. Udviklingen er nærmere beskrevet i de enkelte kapitler i rapporten.
Emissionerne af f-gasser er dokumenteret i rapporten “The greenhouse gases HFCs, PFCs and SF6. Danish consumption and emissions, 2012” (Poulsen & Musaeus, 2014) og vil ikke blive beskrevet yderligere I denne rapport.
Emissioner af luftforurening finder sted i mange forskellige underkategorier indenfor industrielle processer. Et overblik af emissionerne af hovedforureningskomponenterne (SO2, NOx, NMVOC, CO and NH3) og partikler ((total støv (TSP), partikler med en diameter under 10 mm (PM10) og partikler med en diameter med en diameter under 2.5 mm (PM2.5)) er præsenteret i Tabel 0.3 i rapporten.
Produktion af salpetersyre stoppede i Danmark i 2005, hvilket betød en betydelig reduktion af emissioner af NOx og partikler fra industrielle processer. CO emissionen er reduceret betydeligt fra kategorien ’Andre mineralske produkter’. Reduktionen stammer fra et fald i emissionen fra produktion af stenuld, som skyldes forbedret procesteknologi. Emissionen af SO2 er faldet på grund af lavere produktion af tegl og ekspanderede lerprodukter.
Emissioner af tungmetaller (Arsen (As), kadmium (Cd), Krom (Cr), kobber (Cu), kviksølv (Hg), nikkel (Ni), bly (Pb), selen (Se) and zink (Zn)) og persistente organiske forbindelsers (PCDD/F, HCB og PCBs) er præsenteret i Tabel 0.4 i rapporten.
Lukningen af elektrostålværket i 2002 med en kort genåbning i 2005 samt lukningen af sekundær aluminiumsproduktion i 2008 har betydet et fald i emissionerne af flere tungmetaller og persistente organiske forbindelser (f.eks. Pb, Zn, PCDD/F, HCB and PCBs).
