Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nr. 130: Udviklingen i forekomsten af vandfugle i Skjern Enge i efterårene 2002-2011

Bregnballe, T., Amstrup, O., Bak, M., Clausen, P., Pedersen, K.K. & Laursen, K. 2014. Udviklingen i forekomsten af vandfugle i Skjern Enge i efterårene 2002-2011. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 62 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 130. http://dce2.au.dk/pub/SR130.pdf

Sammenfatning

Med genopretningen af Skjern Å-systemet fra Borris i øst til udløbet i Ringkøbing Fjord mod vest blev der skabt et stort sammenhængende område bestående af lavvandede søer, rørskove, sumpe samt våde og tørre enge. Allerede før etableringen af vådområderne blev afsluttet i foråret 2002, blev områderne taget i brug af et stort antal vandfugle.

På grundlag af 10 års regelmæssige optællinger af vandfugle fra august til november i det 2.200 ha store Skjern Å projektområde belyser denne rapport forekomsten af vandfugle i efterårene 2002-2011.

For de mest almindeligt forekommende arter af trækkende vandfugle har formålet været at søge svar på følgende spørgsmål:

  • Har arten optrådt i faldende, uændret eller stigende antal gennem de første 10 år efter at området blev genoprettet?
  • Hvornår på efteråret har arten været mest talrig?
  • I hvilket omfang har arten optrådt i de forskellige områder i Skjern Enge?
  • I hvilken grad har arten benyttet området som et fourageringsområde hhv. et rasteområde, og er der tegn på, at områdets værdi som fødesøgningsområde hhv. rasteområde har ændret sig over årene?
  • Har vandstanden i de enkelte efterår haft betydning for fuglenes antal?
  • Har naturgenopretningen i Skjern Enge i væsentlig grad bidraget til Ringkøbing Fjords værdi for især planteædende vandfugle?

Af de behandlede fuglearter er 14 på udpegningsgrundlaget for Fuglebeskyttelsesområde nr. 43, Ringkøbing Fjord, som også omfatter den vestlige del af Skjern Enge.

I det følgende opsummeres de væsentligste resultater, idet der her lægges vægt på det antal, arterne optrådte i, samt udviklingen i forekomsten hen over de 10 år.

Fiskeædende fugle. Lille lappedykker optrådte med op til 33 individer. Antallet var størst i de allerførste år og aftog gennem de 10 år. Toppet lappedykker optrådte med op til 24 individer, og der var ikke nogen tendens til, at antallet var aftagende over årene. I fem af de 10 år optrådte rastende skarv med op til 266-804 individer, men i de øvrige år blev der ikke set over 60 individer. Antallet af fiskehejre var højt (op til 115) i de første år, men faldt derefter og var stabilt i de efterfølgende år.

Svaner. Knopsvane optrådte med op til 419 individer, og der var en beskeden stigning i artens benyttelse af området gennem de 10 år. Desuden optrådte sangsvane (op til 1.600 individer) og pibesvane (færre end 60 individer i de fleste år).

Gæs. Antallet af grågås steg gennem de 10 undersøgelsesår, især fra 2007, hvor maksimum var 1.273 individer, til 2011, hvor maksimum var 3.544. Desuden blev området benyttet uregelmæssigt af kortnæbbet gås, bramgås og canadagås.

Svømmeænder. Pibeand var den talrigeste art i alle efterårene, og herefter fulgte krikand, gråand, spidsand, skeand, knarand og atlingand. Pibeand optrådte forholdsvis stabilt med op til 3.700-6.350 individer som maksimum pr. efterår, dog op til 12.600 individer i et enkelt efterår. For krikand var forekomsten ret stabil over de første syv år, men derefter steg antallet og nåede et maksimum på 10.550 i 2010. Gråand optrådte med op til 3.370 individer, men deres benyttelse af Skjern Enge aftog med 45 % fra efterårene 2002-2007 til de efterfølgende fire år. Spidsand optrådte med op til 1.370 individer i det første efterår, men i de efterfølgende år nåede antallet ikke op over 150-400 individer, og i de sidste to år lå maksimum på under 100 individer. Skeand forekom i fluktuerende antal med op til ca. 500 individer i de ’bedste’ år. Knarand optrådte med maksima på 100-138 individer i de fleste efterår, dog maksima på 178 og 223 individer i to år. Atlingand optrådte med op til 85 individer i et af de første år, men derefter blev der højst set 11 individer.

Svømmeændernes absolut vigtigste opholdsområder var Hestholm Sø og området vest for Lønborgvej. Gråands forekomst i Skjern Enge var størst i år, hvor vandstanden var forholdsvis lav. For de øvrige svømmeænder var der ikke nogen tydelig sammenhæng mellem antal og den gennemsnitlige vandstand i Skjern Enge i de enkelte efterår.

Dykænder. Både troldand, taffeland og hvinand optrådte fåtalligt i de første to efterår, hvorefter antallet steg. For troldand fortsatte stigningen frem til 2009, hvor der blev talt op til knap 1.000 individer. For taffeland var antallet ret stabilt efter de første to år, dog op til omkring 200 individer i et enkelt efterår, hvilket var omtrent dobbelt så mange som i de øvrige år. Efter de første års stigning fluktuerede forekomsten af hvinand med maksimumforekomster varierende fra 44 til 119 individer. Dykændernes brug af søerne i Skjern Enge var størst i de år og de perioder, hvor der var høje vandstande.

Vandhøns. Blishøne optrådte med de højeste gennemsnitlige antal i de første to efterår 2002-2003, hvor op til 4.300 individer blev registreret. I efterårene 2004-2006 var antallet faldet med 38 %, og i de efterfølgende år aftog blishønes forekomst i området yderligere – et fald på 68 % i forhold til 2002-2003. Forekomsten af blishøne var størst i de efterår, hvor vandstanden i Skjern Enge var lav.

Vadefugle. De to arter af vadefugle, som optrådte i størst antal, var hjejle og vibe. Hjejle benyttede stort set kun området som et rasteområde, og optrådte uregelmæssigt med årlige maksima, der varierede fra 100 til 4.450 individer. Forekomsten af vibe steg, især efter 2007, og i efteråret 2011 var det gennemsnitlige antal 3,2 gange højere end i årene 2002-2007. Der var en tendens til, at antallet af vibe var størst i efterår, hvor engene blev delvist oversvømmet. Dobbeltbekkasin var vanskelig at registrere, men i nogle efterår blev der talt op til 140-270 individer; der var en svag tendens til et fald i forekomsten over de 10 år. Almindelig ryle optrådte med op til 650 individer i de første år, men i årene efter blev der, med en enkelt undtagelse, ikke set flere end 80 individer. Forekomsten af brushane aftog efter de første år, hvor op til omkring 550 individer blev registreret, og det gennemsnitlige antal, som blev talt i 2007-2011, svarede til blot 31 % af antallet i 2002-2004. En række andre arter af vadefugle optrådte i varierende antal.

Konklusioner. I rapporten drages følgende konklusioner:

  • Naturgenopretningen har resulteret i, at Skjern Enge er blevet landets fjerdevigtigste ’ferskvandslokalitet’ for trækkende vandfugle.
  • Naturgenopretningen har i væsentlig grad bidraget til at forbedre levevilkårene for trækkende vandfugle i Ringkøbing Fjord-området. Men selvom antallet af vandfugle i regionen er øget efter naturgenopretningen af Skjern Enge, er det samlede antal vandfugle i Ringkøbing Fjord-området ikke nået op på det niveau i 1970’erne, hvor vandplanter dækkede store områder af de lavvandede grunde i fjorden.
  • Skjern Enge er blevet regionens betydeligste raste- og fødesøgningsområde for skeand, knarand og blishøne.
  • Med forekomster på op til 7.000-16.000 svømmeænder i efterårene 2002-2011 er svømmeænder den gruppe af trækkende vandfugle, der først og fremmest har draget fordel af de nye vådområder i Skjern Enge. Skjern Enge udgør dog også et vigtigt raste- og/eller fødesøgningsområde for hejrer, svaner, gæs, blishøns og enkelte arter af vadefugle.
  • Der var stor forskel på, i hvilket omfang arterne benyttede området som et fødesøgningsområde, men fælles for de fleste arter var, at de benyttede området gennem en lang periode om efteråret.
  • Der var forskel imellem arterne mht., om de optrådte i faldende, stigende eller uændret antal hen over de første 10 år efter naturgenopretningen. For en del arter formodes frem- og tilbagegange at have været et resultat af de forandringer, der fandt sted i vådområderne, bl.a. som følge af tilgroning og forandringer i forekomsten af fisk, insekter, bløddyr og undervandsplanter.
  • For nogle arter var områdets værdi påvirket af vandstandsforholdene i de enkelte efterår. Det var særlig tydeligt for ferskvandsdykænderne og vibe, der optrådte i størst antal i de efterår, hvor vandstanden var høj og engene delvist oversvømmede, samt for gråand og blishøne, der optrådte i størst antal i år med lav vandstand.
  • De fleste arter af vandfugle forekom i størst antal, hvor der var store uforstyrrede områder med lavvandede vandflader og områder med delvis oversvømmede og afgræssede enge.
  • Det er vigtigt, at der fortsat foretages vegetationspleje med afgræsning og fjernelse af høj vegetation for at forhindre tilgroning af engområderne og de lavvandede søer. Områdets værdi for trækkende vandfugle vil formentlig kunne forøges, hvis plejeindsatsen i højere grad kommer til at omfatte græsning og slåning i overgangszonerne mellem land og vand.