Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nr. 129: Fremskrivning af drivhusgasser 2013-2035

Nielsen, O.-K., Plejdrup, M.S., Winther, M., Hjelgaard, K., Nielsen, M., Fauser, P., Mikkelsen, M.H., Albrektsen, R., Gyldenkærne, S. & Thomsen, M. 2014. Projection of greenhouse gases 2013-2035. Aarhus University, DCE – Danish Centre for Environment and Energy, 139 pp. Scientific Report from DCE – Danish Centre for Environment and Energy No. 129 http://dce2.au.dk/pub/SR129.pdf

Sammenfatning

Denne rapport indeholder en beskrivelse af modeller, baggrundsdata og fremskrivninger af de danske emissioner af drivhusgasser kuldioxid (CO2), metan (CH4), lattergas (N2O), de fluorerede drivhusgasser HFC’ere, PFC’ere, svovlhexafluorid (SF6). Emissionerne er fremskrevet til 2035 på baggrund af et scenarie, som medtager de estimerede effekter på Danmarks drivhusgasudledninger af virkemidler iværksat indtil september 2014 (såkaldt ”med eksisterende virkemidler” fremskrivning). I modellerne er der, for de sektorer hvor det er muligt, anvendt officielle danske fremskrivninger af aktivitetsdata, f.eks. er den seneste officielle energifremskrivning fra Energistyrelsen (2013-2025) anvendt. For perioden 2026-2035 er emissionerne fremskrevet af DCE baseret på bedste tilgængelige viden, men er ikke baseret på en officiel energifremskrivning. Estimaterne for disse år er derfor ikke en del af Energistyrelsens officielle fremskrivning. Emissionsfaktorerne refererer enten til internationale vejledninger, dansk lovgivning, danske rapporter eller er baseret på målinger på danske anlæg. Fremskrivningsmodellerne bygger på samme struktur og metoder, som er anvendt for de danske emissionsopgørelser, hvilket sikrer at historiske og fremskrevne emissionsopgørelser er konsistente. Data for emissioner er ikke korrigeret for elhandel, og der gøres opmærksom på, at der er betydelig usikkerhed omkring import/eksport af el i fremskrivningen, som kan have væsentlig betydning for opgørelsen af emissioner.

De vigtigste sektorer i forhold til emission af drivhusgas i 2013 forventes at være energiproduktion og -konvertering (34 %), transport (23 %), landbrug (19 %), og andre sektorer (10 %). For ”andre sektorer” er den vigtigste kilde husholdninger (Figur R.1). Fremskrivningerne af drivhusgasemissionerne viser en faldende tendens i prognoseperioden fra 2013 til 2035 med faldende emissioner i perioden 2013-2025 efterfulgt af et mere konstant niveau i perioden 2025-2035.  Generelt falder emissionsandelen for energisektoren, mens emissionsandelen for landbrugssektoren stiger. De totale emissioner er beregnet til 53,4 millioner tons CO2-ækvivalenter i 2013 og til 39,8 millioner tons i 2035 svarende til et fald på 25 %. Fra 1990 til 2013 er emissionerne beregnet til at falde med ca. 22 %.

Stationær forbrænding

Stationær forbrænding omfatter Energiindustri (konvertering og olie/gas produktion), Fremstillingsindustri og Andre sektorer. Andre sektorer dækker over handel/service, husholdninger samt landbrug/gartneri. Drivhusgasemissionen fra kraft- og kraftvarmeværker, som er den største kilde i 2013 (63 %), er beregnet til at ville falde markant i perioden 2013 til 2028 (67 %) grundet et delvis brændselsskift fra kul til træ og affald. For 2029 til 2035 vil emissionen være nogenlunde konstant. Emissionerne fra husholdningers og fremstillingsindustriers forbrændingsanlæg falder ifølge fremskrivningen også i perioden 2013 til 2035 (henholdsvis 45 % og 30 %). Drivhusgasemissionerne fra andre sektorer vil være næsten konstante i hele perioden med undtagelse af off-shore-sektoren, hvor emissioner fra anvendelse af energi til udvinding af olie og gas stiger med 164 % fra 1990 til 2012 og med 54 % fra 2013 til 2035.

Flygtige emissioner

Emissionen af drivhusgasser fra sektoren “Emissioner af flygtige forbindelser fra brændsler” udviser store fluktuationer i de historiske år 1990-2012, som følge af varierende omfang af efterforsknings- og vurderingsboringer (E/V-boringer). Emissioner fra E/V-boringer indgår ikke i fremskrivningen, da der ikke foreligger fremskrevne aktivitetsdata. Emissionerne fra de øvrige flygtige kilder forventes at falde med 27 % i perioden 2013-2035. Den største del af faldet skyldes faldende flaring ved udvinding, som følge af forventningen om en faldende produktion af naturgas. Emissionerne af drivhusgasser fra de øvrige kilder forventes at være konstante eller nær-konstante i fremskrivningsperioden.

Industriprocesser og anvendelse af produkter

Emissionen af drivhusgasser fra industrielle processer og anvendelse af produkter er steget op gennem halvfemserne med maksimum i 2000. Ophør af produktion af salpetersyre/kunstgødning i 2004 har resulteret i en betydelig reduktion af drivhusgasemissionen. De væsentligste kilder er cementproduktion, som bidrager med mere end 49 % i 2013, og anvendelse af substitutter (f-gasser) for ozonnedbrydende stoffer (ODS), der bidrager med 35 %. Forbrug af kalk og derved emission af CO2 fra røggasrensning antages at følge forbruget af kul og affald i kraftvarmeanlæg. Drivhusgasemissionen fra industrielle processer forventes også i fremtiden at være meget afhængig af cementproduktionen.

Transport og andre mobile kilder

Vejtransport er den største emissionskilde for drivhusgasser i 2013 (67 %), og emissionerne fra denne kilde forventes at falde med 13 % fra 2013 til 2035 bl.a. som følge af et fald i det forventede trafikarbejde. Den samlede emission for andre mobile kilder er lave sammenlignet med vejtransport. Non-road maskiner i industrien udgør 16 % af emissionen i 2013, og andelen forventes også at udgøre 16 % i 2035.

Landbrug

Den største kilde i 2013 er emissioner fra dyrenes fordøjelse (36 %), landbrugsjorde (36 %) og gødningshåndtering (26 %). De tilsvarende andele i 2035 forventes at være hhv. 41 %, 33 % og 24 %. Fra 1990 til 2012 er emissionen fra landbrugssektoren faldet med 15 %. I fremskrivningsperioden 2013-2035 forventes emissionerne af stige med 7 %. Årsagen til faldet i de historiske år er en forbedring i udnyttelsen af kvælstof i husdyrgødningen, og hermed et markant fald i anvendelsen af handelsgødning samt lavere emission fra kvælstofudvaskning. I fremskrivningen er der taget højde for teknologiske tiltag i form af ammoniakreducerende teknologi i stald og en øget vækst i biogasanlæg, men emissionerne er estimeret til at stige pga. en forventet stigning i antallet af dyr.

Affald

Affaldssektorens samlede drivhusgasemissioner er faldet med 35 % i perioden 1990 til 2013. Den faldende trend forventes at fortsætte med et fald på 24 % fra 2013 til 2035. I 2013 udgør drivhusgasemissionen fra lossepladser 66 % af den totale emission fra affaldssektoren. Et fald på 55 % er forventet for denne kilde i perioden 2013 til 2035. Dette skyldes, at mindre affald bliver deponeret og at tidligere deponeret affald har afgivet meget af CH4-potentialet. I 2013 udgør spildevandshåndtering 13 % af sektorens samlede emission. Emissionerne fra biologisk behandling af affald udgør 19 % i 2013 og 41 % i 2035.

LULUCF

For alle kategorier undtagen Skov forventes en samlet emission på omkring 4.500 Gg CO2-ækvivalenter i 2013, faldende til 4.100 Gg CO2-ækvivalenter i 2035. De væsentligste årsager til faldet er en reduktion af arealet af organiske landbrugsjorde, samt et forventet fald i emissionen fra mineralske landbrugsjorde, da disse nærmer sig en ligevægtstilstand mellem den årlige tilgang af organisk materiale og den årlige nedbrydning af mineraljordenes indhold af organisk materiale.

Der er udført en række væsentlige ændringer for LULUCF-sektoren (Land Use, Land Use Change and Forestry). Emissionsfaktorerne er opdateret, der er inddraget nye kilder som N2O fra dyrkede mineraljorde, CH4 fra skov, græsarealer og vådområder, emissioner fra kalkning er flyttet til landbrugssektoren mm. Disse ændringer har betydet, at LULUCF sektoren i 2012 er beregnet til at udgøre en kilde på 491 Gg CO2-ækvivalenter, mens LULUCF-sektoren i den seneste rapportering i 2014 til UNFCCC samlet set bidrog med et optag på 851 Gg CO2-ækvivalenter. Den største ændring er en stigning i emissionsfaktorerne for organiske jorde. Samlet set forventes emissionerne fra landbrugsjorde og fra græsarealer at stige med hhv. 22 % og 83 % i forhold til 2012, jf. de opdaterede metoder.

Det har ikke været muligt at få opdaterede skov-data, og derfor inkluderer fremskrivningen ikke levende biomasse, dødt organisk materiale samt organiske jorde i skove. Der indgår dog emissioner fra forventede ændring af arealanvendelsen for mineraljorde samt tab af levende biomasse for de ændrede arealer. Sammenlignet med de historiske data har dette kun lille betydning for den samlede kulstofbalance i skove.