Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nr. 126: Vandmiljø og Natur 2013. NOVANA. Tilstand og udvikling – faglig sammenfatning

Jensen, P.N., Boutrup, S., Fredshavn, J.R., Svendsen, L.M., Blicher-Mathiesen, G., Wiberg-Larsen, P., Bjerring, R., Hansen, J.W., Søgaard, B., Pihl, S., Ellermann, T., Thorling, L. & Holm, A.G. 2015. Vandmiljø og Natur 2013. NOVANA. Tilstand og udvikling – faglig sammenfatning. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 96 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 126. http://dce2.au.dk/pub/SR126.pdf

Sammenfatning

Det danske nationale overvågningsprogram NOVANA er et integreret program med en samlet og systematisk overvågning af natur og miljø. Overvågningen dækker væsentlige dele af Danmarks internationale forpligtelser samt nationale overvågningsbehov, herunder dokumenterer effekterne af forskellige planer som eksempelvis vandmiljøplanerne.

Generelle udviklingstendenser for kvælstof og fosfor i overfladevand

Generelt er der sket en betydelig reduktion i tilførslen af kvælstof og fosfor til vandløb, søer og havet siden 1989.

Når der tages højde for klimatiske forhold, er der generelt set ikke sket større ændringer i tilførslen af fosfor fra punktkilder og landbrug til vandmiljøet siden slutningen af 1990’erne. Tages der højde for klimatiske forhold er der sket et fald i kvælstofudledningen fra et niveau over 100.000 ton N/år omkring 1990 til i de senere år 55-58.000 ton N/år. Heraf stammer ca. 6.000 ton N fra spildevandsudledninger. Det gennemsnitlige indhold af kvælstof i det vand, der løber til havet, har i de seneste 3-4 år været det laveste siden 1990, dog med en ganske lille stigning i 2013.

Variationer i nedbør betyder væsentlige år-til-år-svingninger i udledningen fra både punktkilder og landbrug. Eftersom vandafstrømningen i 2013 var lidt lavere end i 2011 og 2012, var udledningerne af kvælstof og fosfor til havet i 2013 lidt mindre end udledningerne i 2011 og 2012.

Særlige forhold i 2013

I det følgende omtales en række forhold, hvor der er set en særlig udvikling over perioden 1989-2013 (evt. via særlige analyser), eller hvor året 2013 har været specielt.

Klima 2013

Vejrmæssigt var 2013 uden klimarekorder bortset fra rekord i vindhastighed og vindstød under orkanen Allan i efteråret 2013. Middeltemperaturen var 0,7 °C højere end normalen på 7,7 °C. 2013 var forholdsvis nedbørsfattig med 669 mm nedbør mod normalen på 712 mm. Ferskvandsafstrømningen var i 2013 7 % under gennemsnittet for perioden 1990-2011.

Luft

Overvågningen af luften i perioden 1990-2013 har vist, at tilførslen af kvælstof fra luften til natur- og vandområder varierer mellem årene afhængig af de meteorologiske forhold, men tilførslen er faldet set over hele overvågningsperioden 1990-2013. Samlet set er den mængde kvælstof, som tilføres fra luften til natur- og vandområder inkl. havområder, faldet med ca. 35 %. Faldet har baggrund i en reduktion af såvel udenlandske som danske kilder.

Ved måling af pesticider i nedbør blev der fundet størst bidrag fra prosulfocarb, pendimethalin og et nedbrydningsprodukt af terbutylazin. Tidspunktet på året, hvor der blev fundet størst deposition, var sammenfaldende med sprøjtetidspunkterne for de tre pesticider.

Spildevand

Spildevandets indhold af næringsstoffer, kvælstof, fosfor og organisk stof var i 2013 på samme lave niveau som de seneste 5-10 år. Det bør nævnes, at den særdeles effektive rensning, der er i dag på de større rensningsanlæg (inkl. industrien) betyder, at de mindre kilder som fx regnbetingede udledninger eller enkeltejendomme, nu udgør en relativt stor andel af den samlede spildevandsudledning for især organisk stof og fosfor.

Tungmetaller og organiske miljøfremmede stoffer blev i 2013 målt ved 31 renseanlæg, som tilsammen udleder 30 % af den samlede spildevandsmængde fra renseanlæg. Blandt tungmetallerne var det zink, som i 2013 blev fundet hyppigst og i de højeste koncentrationer. Blandt de organiske stoffer blev humane antibiotika, perfluorerede forbindelser (PFAS) og P-triestere, som bl.a. anvendes som flammehæmmere, ligesom i 2011 og 2012 fundet med størst hyppighed i 2013. I det omfang der er fastsat miljøkvalitetskrav, indikerer målingerne, at kravene har været overholdt, dog med enkelte undtagelser, heriblandt LAS, vaskeaktiv komponent i vaske- og rengøringsmidler, og det naturlige hormon 17-beta-østradiol.

Grundvand

I det yngste iltede grundvand kan der ses effekt af indsatserne efter vedtagelsen af vandmiljøplanerne for at mindske nitratudvaskningen fra dyrkede arealer. Effekten afspejler sig ved, at nitratindholdet i det yngste, iltede grundvand er faldende. I grundvand, som er dannet for mere end 25 år siden, ses der oftere boringer med stigende nitratindhold. Faldet i nitratindholdet har været større i sandområder end i lerområder.

Der blev i 2013 fundet et eller flere pesticider i 37 % af de undersøgte indtag i grundvandsovervågningen, grænseværdien for pesticider i grundvand var overskredet i 10 % af de undersøgte indtag.

I 2013 blev der fundet godkendte stoffer i 1,6 % af indtagene, mens regulerede stoffer blev fundet i 4,5 % og forbudte stoffer i 34 % af de undersøgte indtag. Overskridelser af kvalitetskravet i de tre grupper udgjorde hhv. 0,2, 1,9 og 8,8 %.

En analyse af pesticidfundene indikerer, at pesticidkoncentrationen i udvaskningen fra overfladen er faldende. Dette peger på, at den gennemførte regulering af anvendelsen af pesticider nu giver resultat i det øverste og yngste grundvand. Hyppigheden af fund over kvalitetskravet i det øvre grundvand er faldende.

Vandløb og søer

Knap 60 % af vandløbene i kontrolovervågningsprogrammet havde i 2013 en faunaklasse ³ 5, hvilket er på niveau med de forudgående ca. 5 år.

I søerne har der ikke været betydelige ændringer i de centrale parametre i 2013.

Det betyder, at de forbedringer, der gennem perioden fra 1989 er påvist i de intensivt overvågede søer, stadig kan konstateres, herunder

  • markant lavere koncentrationer af kvælstof og fosfor,
  • øget sigtdybde,
  • planterne forekommer på dybere vand end i begyndelsen af 1990’erne
  • lavere indhold af alger målt som klorofyl a.

Marine områder

Udbredelsen af iltsvind var i 2013 større end i 2010-2012, men mindre end årene forud.

På trods af et større iltsvind i 2013 var der en række positive tendenser:

Især i de åbne indre farvande (fx Kattegat) var sigtdybden forbedret i 2013 og den højest målte for perioden 1989-2013. Dette har videre betydet, at de store alger på fx stenrevene har haft forbedrede vilkår.

De seneste års positive udviklingstendenser for ålegræssets dybdeudbredelse og dækningsgrad i Limfjorden og enkelte øvrige kystområder er fortsat i 2013 og understøtter, at udviklingen er ved at vende – selvom der også er eksempler på en negativ udvikling. Det usædvanligt klare vand, som karakteriserede de marine områder i såvel 2012 som 2013 sammen med tendensen til mindre udbredelse af iltsvind gennem de senere år, støtter en sådan positiv udvikling.

Koncentrationerne af miljøfremmede stoffer i biota (fisk og muslinger) var lavere end miljøkvalitetskravene for de fleste af de undersøgte stoffer, som EU har fastsat miljøkvalitetskrav for. Undtaget herfra er PFOS, den dominerende af de perfluorerede forbindelser, som i ca. en tredjedel af de undersøgte fisk blev fundet i koncentrationer, der var højere end miljøkvalitetskravet for PFOS. Kviksølvindholdet var højere end EU’s miljøkvalitetskrav i alle de undersøgte prøver af fisk, mens kviksølvindholdet i muslinger og sediment var højere end det af OSPAR fastsatte baggrundsniveau i ca. halvdelen af prøverne.

Arter, herunder fugle

Overvågningen af arter omfatter udvalgte planter- og dyrearter, som er omfattet af habitatdirektivet. I 2012-2013 blev der overvåget i alt 16 arter fordelt på artsgrupperne pattedyr, padder, fisk, insekter, mosskorpioner og muslinger samt planter.

Overvågningen af fuglebeskyttelsesdirektivets arter omfatter:

  • overvågning af arter, som forekommer i eller vender tilbage til kendte lokaliteter inden for fuglebeskyttelsesområder (intensiv 1-overvågning)
  • overvågning af ynglefugle, som omfatter overvågning af meget sjældne fuglearter, uregelmæssigt ynglende arter og arter, hvis forekomst ikke kan forudsiges (intensiv 2-overvågning)
  • ekstensiv overvågning af ynglefugle omfatter 10 arter, som er blevet overvåget gennem indrapporterede data fra Dansk Ornitologisk Forenings database

Endvidere overvåges skarv og trækfugle.

Centrale elementer i habitatdirektivets og fuglebeskyttelsesdirektivets overvågning er arternes udbredelse og bestandsstørrelse.