Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nr. 123: Marine områder 2014. NOVANA

Hansen, J.W. (red.) 2015: Marine områder 2013. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 142 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 123

Sammenfatning

Den landsdækkende status for havmiljøet i 2013 kan sammenfattes i nedenstående hovedpunkter.

Klimatiske forhold

  • Lufttemperaturen i 2013 var 0,7 °C varmere end i normalperioden 1961-1990, men lidt koldere end gennemsnittet for de sidste 12 år. Årets første seks måneder var relativt kølige, hvorimod de sidste seks måneder var en del varmere end normalen.
  • Vindhastigheden var under normalen igennem hele året. Dog var der et par kraftige storme i slutningen af året. Den svage vind i januar-april, som hovedsageligt kom fra østlige retninger, bidrog formentlig til en jævn udstrømning af Østersøvand gennem de indre danske farvande.
  • I 2013 var der generelt tørt og solrigt. Antallet af solskinstimer var 19 % over normalen og mængden af nedbør 6 % under normalen. Det meste af nedbøren faldt sidst på året.
  • Havtemperaturen var lidt højere end i standardperioden, men sammenholdt med de seneste 10-15 år var 2013 koldere end normalt.
  • Havtemperaturen er steget 1-1½ ºC i løbet af de sidste 30-40 år.
  • Siden midten af 1980’erne er havvandet blevet mere surt (ca. 0,2 pH lavere i de åbne indre farvande og ca. 0,1 pH lavere i fjorde og kystnære områder).

 Koncentrationer af næringssalte

  • Kvælstofkoncentrationerne i 2013 var generelt lave for fjorde, kyster og åbne indre farvande, specielt for organisk kvælstof og total kvælstof.
  • Fosforkoncentrationerne var på niveau med de senere år, men dog væsentlig lavere end i starten af 1990’erne for fjorde og kystnære områder.
  • De uorganiske næringssaltkoncentrationer var relativt høje i starten af året som følge af udstrømmende Østersøvand og et mindre optag i planteplankton på grund af en sen forårsopblomstring.
  • Den potentielle kvælstofbegrænsning var meget høj i 2013 for fjorde og kystnære områder og på niveau med de senere år for de åbne indre farvande. Dette har resulteret i et større overskud af fosfor i de åbne indre farvande med en faldende potentiel fosforbegrænsning som konsekvens.
  • Kvælstof- og fosforkoncentrationerne udviser klare faldende tendenser siden 1989, især når der tages højde for år til år variationerne i ferskvandsafstrømningen, dog med en tendens til stagnation for fosfor efter 1997 og et mindre fald for kvælstof siden 2002.
  • De aftagende næringssaltkoncentrationer tilskrives i stor udstrækning spildevandsrensning af fosfor og en reduktion i landbrugets kvælstofoverskud. Der er altså en tydelig positiv effekt af den danske indsats. Tilsvarende initiativer i vore nabolande kan have medvirket til de lavere koncentrationer i de åbne farvande.
  • Siliciumkoncentrationerne i 2013 var på niveau med de seneste 10-15 år. Koncentrationen varierede kraftigt over året, især i de åbne indre farvande afhængig af påvirkningen fra henholdsvis Østersøen og Nordsøen.

Planteplankton, dyreplankton og sigtdybde

  • I 2013 var der lige som i 2012 en større sigtdybde samt en lavere primærproduktion (algevækst) og klorofylkoncentration, især for de åbne indre farvande, hvilket indikerer en bedring i havmiljøets tilstand.
  • I de danske fjorde og kystnære farvande er klorofylkoncentrationen faldet signifikant fra 1989 til 2013, mens der ikke har været nogen signifikant udvikling for sigtdybden.
  • I de åbne indre farvande har der været en tendens til stigende klorofylkoncentration og aftagende sigtdybde de senere år. Denne tendens er brudt af de lave klorofylkoncentrationer og de større sigtdybder i 2012 og 2013.
  • Algevæksten i 2013 var fortsat på et relativt lavt niveau og er signifikant faldende over tid pga. lavere tilførsler af næringssalte. I fjordene var algevæksten dog noget højere end i 2012, formodentlig pga. øget frigivelse af næringssalte fra havbunden som følge af udbredt iltsvind, hvilket viser, at havmiljøet stadig er sårbart.
  • Der blev rapporteret stigende forekomster af toksiske arter af planteplankton (Dinophysis sp.) i 2013 i forhold til 2012.
  • Biomassen af ciliater var forøget i forhold til 2012, mens biomassen af det øvrige mikro-dyreplankton var på samme lave niveau som de seneste år. 

Iltsvind

  • Iltsvindet udviklede sig relativt markant i 2013 i en række kystvande (inkl. fjorde) grundet en varm sommer med forholdsvis svage vinde, mens der kun var meget lidt iltsvind i de åbne dele af de danske farvande.
  • Det totale iltsvindsareal i september 2013 var større end de tre forudgående år, men mindre end i årene op til 2010. Knap halvdelen af iltsvindsarealet var ramt af kraftigt iltsvind.
  • Særlig berørte områder, hvad angår varighed og intensitet af iltsvind, var Limfjorden, Mariager Fjord, det sydlige Lillebælt og tilstødende fjorde, Det Sydfynske Øhav og Femern Bælt/Lübeck Bugt. I Lillebælt og tilstødende fjorde samt i Det Sydfynske Øhav blev der frigivet svovlbrinte fra havbunden flere steder.
  • De tidligst registrerede iltsvind var først i juni (Limfjorden) og sidst i juni (Aabenraa Fjord og Det Sydfynske Øhav). De fleste steder opstod iltsvindet i løbet af juli og starten af august og ophørte i forbindelse med den kraftige storm sidst i oktober.
  • Iltindholdet i bundvandet har generelt været faldende i overvågningsperioden i de åbne indre farvande, men der har dog været en positiv udvikling i de seneste 10 år. 

Bundplanter

  • Langs de åbne kyster og i yderfjordene har ålegræssets dybdeudbredelse ikke vist nogen signifikant udviklingstendens siden 1989, mens inderfjordenes og Limfjordens ålegræs generelt ikke vokser ud på så dybt vand som tidligere.
  • Inden for de seneste fem år er der dog sket en positiv udvikling for ålegræs i en række fjorde, som var forstærket i 2013. I Limfjorden var den maksimale dybdeudbredelse således forøget med 46 % og dybdegrænsen for hovedudbredelsen med 31 % fra 2008 til 2013. Dybdeudbredelsen var også markant forbedret i Kalundborg Fjord, samt i Øresund, Isefjord og Odense Fjord i 2013. Derimod har bl.a. Als Sund, Kolding Fjord og Vejle Fjord oplevet en negativ udvikling i forhold til 2012.
  • For perioden 1989-2013 er der generelt en tendens til, at ålegræsset dækker en stadig mindre del af bunden langs de undersøgte transekter. De seneste fem år er der dog konstateret en signifikant fremgang på 1-2 og 2-4 m’s dybde i Limfjorden og i yderfjordene, samt på 4-6 m’s dybde ved de åbne kyster.
  • Den reducerede tilførsel af næringssalte ser ud til at have en begyndende positiv effekt på ålegræssets udbredelse i visse områder. Det kan bl.a. hænge sammen med, at vandet i flere områder er blevet væsentligt klarere gennem de seneste år. Dog er ålegræsbestandene i mange områder reduceret så markant, at den positive udvikling i ålegræssets udbredelse er træg og forsinket i forhold til reduktionen i næringssaltbelastningen.
  • Udviklingen i ålegræssets udbredelse og dækningsgrader udviser svingninger gennem hele overvågningsperioden (1989-2013). Derfor bør de positive tendenser i de seneste år (2008-2013) tolkes med varsomhed.
  • Set over hele overvågningsperioden (1989-2013) har der været en positiv udviklingstendens i makroalgernes gennemsnitlige totale dækningsgrad i inderfjorde, yderfjorde, kystområder og på stenrev, mens udviklingen i Limfjorden har været negativ. Tilsvarende har der været en signifikant positiv udvikling i de kumulerede dækningsgrader i fjorde og åbne kystområder bortset fra i Limfjorden, hvor udviklingen også for denne indikator har været negativ.
  • Den totale algedækning på de undersøgte stenrev fra Skagerrak til Bælthavet var generelt god i 2013, hvilket er i overensstemmelse med den forøgede sigtdybde i de åbne indre danske farvande i forårshalvåret 2013. 

Bunddyr

  • Artsantallet (alfa-diversiteten), biomassen og i mindre grad individtætheden for bundfaunaen i fjorde og kystnære områder steg både i 2011 og 2013 signifikant med breddegraden fra Østersøen i syd til Skagerrak/ Nordsøen i nord, mens der ikke var signifikant forskel mellem årene for nogen af parametrene.
  • Langtidsudviklingen over perioden 1998-2013 af artsantal, individtæthed og biomasse var tydeligt forskellig for fjordene og de åbne kyster. Alle parametre udviste et fald i fjordene, mens der ingen ændring var for de åbne kyster. Dette støtter hypotesen om, at reduktionen i tilførslen af kvælstof (oligotrofiering) har haft en effekt ikke kun på koncentration af kvælstof, men også på bundfaunaen.
  • Den højeste artsrigdom og individtæthed af bundfaunaen i de åbne farvande forekom i midten af 1990’erne, hvilket var sammenfaldende med højere næringssaltkoncentrationer. Det er sandsynligt, men dog usikkert, om de efterfølgende års faldende artsrigdom og individtæthed skyldes reduceret næringssaltbelastning (oligotrofiering), eftersom ændringerne er mindst i de mere lavvandede og typisk mere kystnære dele af de åbne områder, og eftersom biomassen ikke udviser en klar trend.
  • I de åbne farvande var biomassen i 2013 den højeste siden 1995, hvilket skyldes en stor forekomst af muslinger, især molboøsters. I perioden 1994-2013 er der ikke nogen entydig udvikling i biomassen.
  • Bundfaunaens artsantal i de åbne farvande blev halveret fra 1994 til 2008. I 2010 var der sket en stor stigning i artsrigdommen, som i 2011 og 2013 har ligget tæt på et niveau svarende til gennemsnittet for 1994-2008.
  • Artsrigdommen og individtætheden er i høj grad bestemt af store mellemårlige variationer i rekrutteringen, hvis årsager er ukendte. 

Sæler og marsvin

  • Spættet sæl er den mest almindelige sælart i Danmark og har haft en bestandsfremgang fra ca. 2.000 dyr i 1976 til ca. 17.000 dyr i 2013 hovedsageligt som følge af jagtfredningen i 1977 samt oprettelsen af en række sælreservater med adgangsforbud.
  • Spættet sæl er opdelt i fire populationer: Vadehavet, Limfjorden, Kattegat og den vestlige Østersø med vækstrater siden epidemien i 2002 på henholdsvis 11 %, 8 %, 12 % og 14 %, dog med store fluktuationer i Limfjorden, der tyder på ind- og udvandring til og fra området.
  • Gråsælen har vist fremgang i de seneste 10 år, og i 2013 blev der registreret op til 76 i Kattegat, op til 87 i Vadehavet og 404 i den danske del af Østersøen. Det forventes, at den generelle stigning i antallet fortsætter i alle områder.
  • Enkelte gråsæler yngler nu hvert år i Danmark efter ca. hundrede års pause.
  • I Nordsøen og Skagerrak observeredes i 2013 ca. halvt så mange marsvin som i 2011 og 2012. Det er ikke entydigt, hvad årsagen er til de færre observationer i 2013.
  • Registreringer i Storebælt, Kalundborg Fjord, Lillebælt og Flensborg Fjord viste, at marsvin var til stede året rundt i alle områder, men at tætheden varierede over året. 

Miljøfarlige stoffer og biologiske effekter

  • Generelt blev der i 2013 fundet lave koncentrationer af miljøfarlige stoffer i muslinger og fisk under vandrammedirektivets og andre grænseværdier, bortset fra kviksølv (Hg), tjærestoffer (PAH) og måske perfluorerede forbindelser (PFAS – se nedenfor).
  • For dioxin, tjærestoffer (PAH), bromerede flammehæmmere (HBCDD og PBDE) og PFAS i biota var der kun en overskridelse af vandrammedirektivets grænseværdi for en PAH. Der blev fundet høje værdier for PFAS i lever, men vandrammedirektivets grænseværdi gælder for hele organismen, så der mangler en omregningsfaktor for at kunne vurdere betydningen af koncentrationerne over EQS-værdien i lever.
  • I 61 % af muslingernes bløddele og for alle fisk var niveauet af Hg over vandrammedirektivets grænseværdi i både lever og filet.
  • Trods forbuddet mod tributyltin (TBT) i skibsmaling var 50-75 % af prøverne fortsat over grænseværdien i det norske klassificeringssystem og OSPARs grænseværdi for god miljøtilstand i muslinger. TBT er dermed sammen med kviksølv den mest udbredte årsag til klassificering som dårlig miljøtilstand pga. belastning med miljøfarlige stoffer.
  • Op til 40 % af sedimentprøverne havde så høje koncentrationer af Zn, Cu og Cd, at de ikke kan udelukkes at påvirke økosystemet.
  • For PAH’er og naphthalen findes der OSPAR-grænser for ni stoffer. Af disse kan det ikke afvises, at der er risiko for påvirkning af følsomme arter pga. benzo(ghi)perylen (34 % af prøverne) og indeno(1,2,3-cd)pyren (6 % af prøverne) i sedimentet.
  • Imposex og intersex i havsnegle, som skyldes forurening med TBT, er stadigvæk udbredt og vurderes at være et miljøproblem i de danske farvande, men primært i de indre danske farvande. Niveauerne er dog faldet markant de seneste år, hvilket tyder på, at miljøtilstanden i denne henseende vil forbedres yderligere fremover.
  • Ålekvabber udviste betydelige forskelle i påvirkningsgrad mellem forskellige områder, både mht. forekomst af fejludviklede unger, CYP1A-enzymaktiviter og PAH-metabolitter i galde. Der blev fundet en sammenhæng mellem CYP1A-aktivitet og belastningen med PAH og PCB, men ikke mellem fejludviklede unger og de målte miljøfarlige stoffer.