Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nr. 121: Vandløb 2013. NOVANA

Wiberg-Larsen, P., Windolf, J., Bøgestrand, J., Larsen, S.E., Thodsen, H., Ovesen, N.B., Bjerring, R., Kronvang, B. & Kjeldgaard, A. 2015. Vandløb 2013. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 50 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 121.
http://dce2.au.dk/pub/SR121.pdf 

Sammenfatning

Dette års rapport behandler emner som udviklingen i miljøtilstand (økologisk tilstand) i udvalgte vandløb, samt i afstrømningen af vand, kvælstof og fosfor til de kystnære havområder.

Økologisk tilstand

Den økologiske tilstand i vandløb beskrives i denne rapport kun ved brug af Dansk vandløbs Fauna Indeks (DVFI), hvor der også kunne have været anvendt fisk og planter til at bedømme tilstanden. Ved ca. 250 vandløbsstationer er tilstanden – på dette grundlag - generelt blevet væsentlig forbedret siden 1994. Således er andelen af faunaklasserne 1-3 (dårlig til ringe tilstand) reduceret fra 22-26 % i perioden 1994-1998 til 5-11 % i perioden 2009-2013, ligesom andelen med faunaklasse 4 (moderat tilstand) er reduceret fra 45-58 % til 33-37 %. Tilsvarende er andelen med faunaklasse 5-7 (god til højtilstand) øget fra 19 % i 1994 til hele 58 % i 2013. Specielt er andelen med faunaklasse 6 eller 7 øget markant.

De ca. 250 stationer udgør ikke et repræsentativt udsnit af danske vandløb, idet der er en underrepræsentation af små vandløb, der strækningsmæssigt udgør mere end 2/3 af alle danske vandløb. Desuden er den økologiske tilstand i de små vandløb typisk dårligere end i de større. De aktuelle andele af de forskellige faunaklasser dækker derfor ikke danske vandløb generelt. Men ”tendensen” er sikker: Tilstanden i danske vandløb ER blevet væsentlig forbedret inden for de sidste ca. 20 år. Årsagen er utvivlsomt en forbedret spildevandsrensning, primært ved de kommunale renseanlæg, ligesom belastningen fra dambrug er reduceret. Men man kan ikke alene rense sig til en forbedring af den økologiske tilstand. De fysiske forhold i vandløbene skal også være ”i orden”, for at spildevandsrensning kan have fuld effekt. Der er god dokumentation for, at dårlige fysiske forhold nu det væsentligste miljøproblem i danske vandløb. Effekten af forbedret spildevandsrensning (eller fysiske forbedringer) slår i øvrigt ikke altid hurtigt igennem. Det er veldokumenteret, at indikatorarter for god og høj miljøtilstand i mange tilfælde skal have god tid til at indvandre til ny egnede levesteder, men at arternes evne til spredning varierer betydeligt.

Kvælstof og fosfor

Indholdet af kvælstof og fosfor i vandløbene er faldet markant siden 1989. Reduceret udvaskning fra dyrkede arealer har hovedansvaret for, at kvælstofindholdet nu i gennemsnit er reduceret med ca. 45 %, mens reduktionen for fosfors vedkommende på ca. 31 % skyldes forbedret spildevandsrensning i byområder og for virksomheder. Koncentrationerne af kvælstof og fosfor i vandløbene er dog stadig henholdsvis 3-4 gange og 2-3 gange så høje som de, man finder i upåvirkede naturvandløb.

Der blev fundet lignende reduktioner i den samlede tilførsel fra land af kvælstof og fosfor til de danske kystvande for perioden 1990-2013. Reduktionen i kvælstof-, og især fosforudledningen, er dog endnu større, henholdsvis 51 og 63 %, beregnet for den vandføringsvægtede koncentration. For kvælstof er der alene for den såkaldt diffuse tilførsel (tilførsel fra dyrkede og udyrkede arealer, samt bidrag fra ejendomme, som ikke er tilkoblet offentlige renseanlæg) tale om en reduktion på ca. 43 %.

Udledningen fra land blev for 2013 beregnet til hhv. godt 58 000 tons kvælstof og ca. 2300 tons fosfor. Disse udledninger er for samtlige årets måneder væsentlig mindre end gennemsnittet for perioden 1990-2012. Samtidig var vandafstrømningen i 2013 på 310 mm, hvilket kun var ca. 4 % mindre end gennemsnittet for 1990-2011. Der er dog en vis usikkerhed på de beregnede udledninger.