Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nr. 112: Biodiversitetskort for Danmark

Ejrnæs, R., Petersen, A.H., Bladt, J., Bruun, H.H., Moeslund, J.E., Wiberg-Larsen, P. & Rahbek, C. 2014. Biodiversitetskort for Danmark. Udviklet i samarbejde mellem Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet og Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 96 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 112. dce2.au.dk/pub/SR112.pdf

Sammenfatning

I denne rapport dokumenterer vi udviklingen af et biodiversitetskort for Danmark. Biodiversitetskortet består i en rumlig prioritering af naturarealer efter deres betydning for Danmarks biodiversitet. Kortet rummer en national prioritering af i form af en analytisk udpegning af de vigtigste 10 x 10 km kvadrater samt en lokal prioritering på 10 x 10 m i form af en vægtet bioscore, som indikerer arealernes betydning som levesteder for rødlistede arter. Kortene er udviklet til digital præsentation og brug.

Prioriteringen på national skala foretages på baggrund af data for den nationale udbredelse af 537 truede arter i 633 kvadrater på 10x10 km. I analytiske scenarier udpeges forskellige landsdækkende netværk af naturområder, som repræsenterer flest mulige truede arter flest mulige steder givet et samlet nationalt måltal. I 50%-Scenariet prioriterer vi et areal på 3600 km2 svarende til halvdelen af Danmarks samlede areal med åben natur og løvskov, ca. 8,5 % af landarealet. I dette netværk dækkes en meget stor del af Danmarks truede biodiversitet.

Den lokale bioscore er baseret på konkret viden om forekomst af rødlistede arter samt supplerende viden om indikatorer for gode levesteder for rødlistede arter. Vi har valgt denne model, fordi vores viden om de rødlistede arters udbredelse i Danmark er meget ufuldstændig. Vi har i projektet anvendt eksisterende data fra flere forskellige kilder, men vi har også samarbejdet med eksperter om at stedfæste og kvalitetssikre artsfund med ringe geografisk præcision. Det samlede datasæt er derfor enestående i omfang og geografisk detaljering.

I projektet har vi analyseret den statistiske sammenhæng mellem arter og indikatorer og har udvalgt 13 indikatorer som hver tildeles 1 point i kortet (proxypoint). Dernæst har vi vægtet de rødlistede arter, således at de mest truede arter, de mest sikre stedsangivelser og de mindste samlede udbredelser i Danmark har den største vægt. Den samlede sum af artsvægte er omsat til en score fra 0-9 (artspoint). Bioscoren er summen af proxyscore og artsscore, og den varierer i Danmark mellem 0 og 20 point.

De præsenterede analyser viser, at man ud fra eksisterende viden kan prioritere arealer i Danmark meningsfuldt i forvaltningen af biodiversiteten. Den nationale og lokale prioritering supplerer hinanden. Eksempelvis kan den nationale prioritering udpege områder med unik biodiversitet, mens den lokale prioritering kan vise hvilke konkrete arealer indenfor disse områder, som er beskyttelseskrævende.

Biodiversitetskortet vil gøre det lettere for naturforvaltere og naturplanlæggere i stat og kommuner at få overblik over den rumlige variation i biodiversiteten på forskellige skalaer og prioritere indsatsen omkostningseffektivt. Tilsvarende kan kortet øge opmærksomheden om de mange områder, hvor vi endnu mangler vigtig viden for at kunne prioritere rigtigt.

Biodiversitetskortet er ikke perfekt. Der vil være behov for at udvikle kortet ved at tilføje nye data, rette fejl i de eksisterende data og fortsætte udviklingen af vægtede indeks for biodiversitet. Men biodiversitetskortet er et stort spring fremad for naturplanlægning og naturbeskyttelse i Danmark.