Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nr. 108: Danske emissionsopgørelser for landbruget 1985-2011

Mikkelsen, M.H., Albrektsen, R. & Gyldenkærne, S. 2013. Danish emission inventories for agriculture. Inventories 1985 – 2011. Aarhus University, DCE – Danish Centre for Environment and Energy, 142 pp. Scientific Report from DCE – Danish Centre for Environment and Energy No. 108 http://dce2.au.dk/pub/SR108.pdf

Sammenfatning

Hvert år opgøres bidraget af ammoniak og drivhusgasser fra Danmark. I forbindelse med en række internationale konventioner har Danmark, udover opgørelsen af emissionerne, også forpligtet sig til at dokumentere hvorledes emissionerne opgøres. Denne rapport er en opdatering af DMU faglig rapport nr. 810 publiceret i 2011.

Rapporten omfatter derfor dels en opgørelse, og dels en beskrivelse af metoden for beregning af landbrugets emissioner af drivhusgasserne: metan (CH4) og lattergas (N2O), luftforureningskomponenterne: ammoniak (NH3), partikler (PM), flygtige organiske forbindelser (NMVOC) og andre stoffer, der er relateret til markafbrænding af afgrøderester fra landbruget som kvælstofilter (NOx), kuldioxid (CO2), kulilte (CO), svovldioxid (SO2), tungmetaller, dioxiner, polycykliske aromatiske kulbrinter (PAH’er), hexaklorbenzen (HCB) og polyklorerede bifenyler (PCB’er). Opgørelsen omfatter perioden fra 1985 til 2011.

Landbrugets emissioner er beregnet på grundlag af en databasebaseret model kaldet IDA - Integrated Database model for Agricultural emissions. Størstedelen af emissionerne er relateret til husdyrproduktionen og langt de fleste inputdata er hentet fra Danmarks Statistik og DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Landbrug ved Aarhus Universitet. Disse data omfatter bl.a. omfanget af husdyrproduktionen, arealanvendelse, normdata for foderindtag og dyrenes nitrogenudskillelse via gødningen, som er nogle af de vigtigste parametre for emissionsberegningen. Endvidere er beregningen for udvaskning af kvælstof til vandmiljøet baseret på beregninger foretaget i forbindelse med vandmiljøplanerne. Emissionsopgørelsen tager således højde for de faktiske forhold, der gør sig gældende for den danske landbrugsproduktion. For de områder hvor der ikke forefindes nationale data anvendes standardværdier fra The Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC) og The European Monitoring and Evaluation Programme (EMEP).

Langt størstedelen af den samlede NH3-emission, svarende til ca. 96 %, kan henføres til landbrugssektoren, mens ca. 18 % af den totale drivhusgasemission stammer fra landbruget.

Ammoniakemissionen sker i forbindelse med omsætningen af kvælstof. Størstedelen af emissionen kommer fra husdyrgødning, hvor produktionen af svin og kvæg udgør de største bidragydere. Emissionen fra landbrug er fra perioden 1985 til 2011 faldet fra 116.800 tons NH3 til 71.300 tons NH3 svarende til en reduktion på 36 %. Opgjort som ammoniakkvælstof (NH3-N) svarer emissionen i 2011 til 58 700 tons.

Det skal bemærkes, at NH3-emissionen afrapporteret til EU´s direktiv for nationale emissionslofter (NEC) ikke omfatter emissionen fra voksende afgrøder og ammoniak behandlet halm. Således er den samlede NH3-emission fra alle sektorer afrapporteret til NEC-direktivet opgjort til 69.500 tons NH3 i 2011, hvoraf landbruget bidrager med 65 500 tons NH3.

Den samlede emission af drivhusgasser fra landbrugssektoren i 2011 er 9,7 mio. tons CO2-ækvivalenter. I perioden fra 1985 er emissionen faldet fra 13,4 mio. tons CO2-ækvivalenter. Siden 1990, som er klimakonventionens basisår, er emissionen faldet fra 12,5 mio. tons CO2-ækvivalenter hvilket svaret til en reduktion på 23 %.

Emissionen af CH4 stammer primært fra kvæg (73 %) og svin (22 %). Den samlede emission af CH4 er opgjort til 198 gigagram (Gg) i 2011 svarende til 4,2 mio. tons CO2-ækvivalenter.

Som for NH3’s vedkommende er emissionen af N2O knyttet til omsætningen af kvælstof. De største bidragsydere er emissionen fra handels- og husdyrgødning samt fra kvælstofudvaskningen fra landbrugsjorden. Den samlede emission i 2011 er opgjort til 17,8 Gg N2O, svarende til 5,5 mio. tons CO2-ækvivalenter.

Anvendelse af husdyrgødning i biogasanlæg reducerer emissionen af CH4 og N2O. Metoden for hvordan dette skal opgøres, er ikke beskrevet i IPCC guidelines, hvorfor den reducerede emission er opgjort på baggrund af danske antagelser. I 2011 behandles ca. 6 % af den samlede mængde gylle i biogasanlæg. Det forventes, at der fra biogasbehandlet gylle forekommer en lavere emission af drivhusgasser, hvilket er beregnet til at udgøre 0,04 mio. tons CO2-ækvivalenter, svarende til 0,4 %.

De væsentligste forklaringer på reduktionen af NH3, er en forbedring i fodereffektivitet, en bedre udnyttelse af kvælstofindholdet i husdyrgødningen og på baggrund heraf, et markant fald i anvendelsen af kvælstof i handelsgødning. Denne udvikling har samtidig betydet et markant fald i N2O-emissionen, hvilket er den væsentligste årsag til reduktion i den samlede udledning af drivhusgasser fra landbruget. Der er sket en reduktion i CH4-emissionen fra fordøjelsesprocessen som en konsekvens af faldet i antallet af kvæg. Dog er denne reduktion delvis modvirket af en omlægning i staldtyper fra systemer med fast gødning til flere gyllebaserede systemer, hvorfra der udledes en højere emission.