Jensen, A., Nielsen, H.Ø. & Nielsen, M.L. 2016. Climate adaption in local governance: Institutional barriers in Danish municipalities. Aarhus University, DCE – Danish Centre for Environment and Energy, 102 pp. Scientific Report from DCE – Danish Centre for Environment and Energy No. 104. http://dce2.au.dk/pub/SR104.pdf’
Dette studie undersøger en af de væsentlige udfordringer på den politiske dagsorden og i den fysiske planlægning - formuleringen og implementeringen af politikker til at håndtere klimatilpasning. Undersøgelsen fokuserer på kommunerne, idet det lokale niveau spiller en afgørende rolle i klimatilpasningsindsatsen. I Danmark udgør den nationale klimatilpasningsstrategi en ramme for klimatilpasning, men den nationale politik implementeres på det kommunale niveau, hvor den tilpasses lokale forhold og sårbarhed over for klimaforandringer. Analysens udgangspunkt er, at det lokale niveaus kapacitet til at formulere tilstrækkeligt effektive politiske svar på miljørelaterede udfordringer, såsom klimaforandringer, hænger tæt sammen med den institutionelle indretning af kommunale beslutnings- og planlægningsprocesser. Studiets overordnede formål er derfor at afdække institutionelle barrierer for tilpasning til klimaforandringer i danske kommuner. Det er gennemført i 2012-2013 og omfatter et litteraturreview, casestudier af tre danske kommuner og en spørgeskemaundersøgelse blandt alle danske kommuner.
Studiet viser, at politisk og forvaltningsmæssig ledelse på det lokale niveau er en af de væsentligste forudsætninger for en proaktiv klimatilpasningspolitik. Hvor kommunale ledere adresserede klimatilpasning, lykkedes det at fastholde opmærksomheden på indsatsen også efter, at en akut klimahændelse med fx oversvømmelse var håndteret og overstået. Klimatilpasning fik her en fremtrædende placering på den politiske dagsorden, således at tilpasningsbehov fik opmærksomhed også inden for andre politikområder såsom byudvikling, fysisk planlægning og erhvervsudvikling. Når den kommunale ledelse vinklede klimatilpasningstiltag som en indsats, der havde positive effekter også på andre politikområder, banede det vej for en prioritering af til tider omkostningstunge klimatilpasningstiltag eller tiltag, der indebar potentielle konflikter omkring arealanvendelse. Evnen til at opfatte og udnytte synergier i både kort- og langtidsinvesteringer var vigtig og åbnede op for hurtigere handling, for eksempel ved at integrere grøn og blå infrastruktur til vandopsamling i byudviklingen og i ny arkitektur. Omvendt viste casestudierne, at tværsektorale konflikter om arealanvendelse, der ikke blev adresseret, i nogen grad udgjorde en barriere for en effektiv klimatilpasning.
Studiet viser endvidere, at kommunestørrelse har betydning for klimatilpasningskapaciteten. Større kommuner har opbygget den nødvendige viden og ekspertise til at håndtere den kompleksitet, der er forbundet med klimatilpasning, herunder det at kunne foregribe og planlægge i forhold til fremtidige problemfelter og ikke blot kendte og erfarede problemer. Dertil kommer, at større kommuner har bedre muligheder for at investere de nødvendige ressourcer i at udvikle og implementere en langsigtsstrategi for tilpasning og derved kan reducere de risici og omkostninger, der følger af klimaforandringer. Store kommuner har også bedre mulighed for at bidrage til og udnytte netværk med andre offentlige institutioner, private aktører og organisationer.
Endelig er det tydeligt, at konkret erfaring med klimaforandringshændelser og tilpasning har stor betydning for om klimatilpasning kommer højt op på den lokale politiske dagsorden.
Vi vil hermed gerne takke de kommunale politikere og ansatte, som bidrog med tid, energi og viden til projektets dataindsamling. Endvidere ønsker vi også at takke KFT for den økonomiske støtte til forskningsprojektet i håb om at både KFT såvel som vores forskning fortsat fremmer samfundsvidenskabelig forskning i klimatilpasning.
