Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nr. 101: Danmarks Nationale Inventory Report (NIR) 2014

Nielsen, O.-K., Plejdrup, M.S., Winther, M., Nielsen, M., Gyldenkærne, S., Mikkelsen, M.H., Albrektsen, R., Thomsen, M., Hjelgaard, K., Hoffmann, L., Fauser, P., Bruun, H.G., Johannsen, V.K., Nord-Larsen, T., Vesterdal, L., Møller, I.S., Caspersen, O.H., Rasmussen, E., Petersen, S.B., Baunbæk, L. & Hansen, M.G. 2014. Denmark's National Inventory Report 2014. Emission Inventories 1990-2012 - Submitted under the United Nations Framework Convention on Climate Change and the Kyoto Protocol. Aarhus University, DCE–Danish Centre for Environment and Energy, 1214pp. Scientific Report from DCE–Danish Centre for Environment and Energy. http://dce2.au.dk/pub/SR101.pdf

Sammenfatning

S.1 Baggrund for opgørelse af drivhusgasemissioner og
klimaændringer

S.1.1 Rapporteringen

Denne rapport er Danmarks årlige rapport – den såkaldte Nationale Inventory Report (NIR) for 2014. Rapporten beskriver drivhusgasopgørelsen som blev fremsendt til FN’s konvention om klimaændringer (UNFCCC) og Kyotoprotokollen den 15. april 2014. Rapporten indeholder detaljerede informationer om Danmarks drivhusgasudslip for alle år fra 1990 til 2012. Rapportens struktur er i overensstemmelse med UNFCCC’s retningslinjer for rapportering og review. Hovedforskellen mellem Danmarks NIR 2014 som blev fremsendt til EU-Kommissionen til den 15. marts 2014, og denne rapport til UNFCCC vedrører det territorium rapporteringen omfatter. NIR 2014 til EU-Kommissionen var for Danmark, mens NIR 2014 til UNFCCC er for Danmark, Grønland og Færøerne. For at sikre at opgørelserne er sammenhængende og gennemskuelige indeholder rapporten detaljerede oplysninger om opgørelsesmetoder og baggrundsdata for alle årene fra 1990 og til 2012.

Denne emissionsopgørelse for årene 1990 til 2012, er som tidligere årlige opgørelser, rapporteret i formatet Common Reporting Format (CRF) som Klimakonventionen foreskriver anvendt. Emissionsopgørelsen i CRF foreligger med denne rapportering således, at der er separate CRF for Danmark (EU), Grønland, Færøerne, for Danmark og Grønland (KP) samt for Danmark, Grønland og Færøerne (Klimakonventionen). CRF-tabellerne indeholder oplysninger om emissioner, aktivitetsdata og emissionsfaktorer for hvert år, emissionsudvikling for de enkelte drivhusgasser samt den totale drivhusgasemission i CO2-ækvivalenter.

Følgende emner er beskrevet i rapporten: Udviklingen i drivhusgasemissionerne, metoder mv. som anvendes til opgørelserne i de emissionskategorier som findes i CRF-formatet, usikkerheder, genberegninger, planlagte forbedringer og procedure for kvalitetssikring og –kontrol. Teksten i kapitel 2-9 og kapitel 11 omhandler kun Danmark som omfattet af EU. Oplysninger om emissionsopgørelsen for Grønland og Færøerne er inkluderet i henholdsvis kapitel 16 og annex 8. Kapitel 17 indeholder informationer (f.eks. om udviklingen i emissioner over tid, usikkerheder og identifikation af nøglekategorier) for den samlede aflevering for Danmark og Grønland under Kyotoprotokollen.

Denne rapport indeholder ikke det fulde sæt af CRF-tabeller. Det fulde sæt af CRF-tabeller er tilgængelige på EIONET, som er det Europæiske Miljøagenturs rapporterings-internetsite:            
http://cdr.eionet.europa.eu/dk/Air_Emission_Inventories

Med hensyn til gengivelsen af tal i CRF-formatet, gøres opmærksom på at det er med dansk notation: “,” (komma) for decimaladskillelse og “.” (punktum) til adskillelse af tusinder. I rapporten er den engelske notation brugt: “.” (punktum) for decimaltegn og for det meste mellemrum for adskillelse af tusinder. Den engelske notation for adskillelse af tusinder med “,” (komma) er for det meste ikke brugt på grund af risikoen for fejltolkninger for danske læsere.

S.1.2 Ansvarlige institutioner

DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet er på vegne af Miljøministeriet samt Klima-, Energi- og Bygningsministeriet ansvarlig for udregning og afrapportering af den nationale emissionsopgørelse til EU og til UNFCCC (FN's konvention om klimaændringer) såvel som til UNECE-konventionen om langtransporteret grænseoverskridende luftforurening. Som følge heraf er DCE ansvarlig for udførelse og publicering af opgørelserne af drivhusgasemissioner og den årlige rapportering til EU og UNFCCC for Danmark. DCE er den centrale institution for Danmarks nationale system til drivhusgasopgørelser under Kyotoprotokollen. Ydermere er DCE ansvarlig for rapportering af drivhusgasemissionsopgørelser til Klimakonventionen for Kongeriget Danmark (Færøerne, Grønland og Danmark), samt Danmarks og Grønlands samlede rapportering til Kyotoprotokollen. DCE deltager desuden i arbejdet i regi af Klimakonventionen og Kyotoprotokollen, hvor retningslinjer for rapportering diskuteres og vedtages og i EU's moniteringsmekanisme for opgørelse af drivhusgasser, hvor retningslinjer for rapportering til EU reguleres.

Arbejdet med de årlige opgørelser udføres i samarbejde med andre danske ministerier, forskningsinstitutioner, organisationer og private virksomheder. Grønlands Klima- og Infrastrukturstyrelse er ansvarlig for levering af opgørelser for Grønland til DCE. Færøernes miljømyndighed (Umhvørvisstovan) er ansvarlig for de færøske opgørelser.

S.1.3 Drivhusgasser

Til Klimakonventionen rapporteres følgende drivhusgasser:

  • Kuldioxid CO2
  • Metan                            CH4
  • Lattergas  N2O
  • Hydrofluorcarboner     HFC’er
  • Perfluorcarboner           PFC’er
  • Svovlhexafluorid          SF6

Det globale opvarmningspotentiale, på engelsk Global Warming Potential (GWP), udtrykker klimapåvirkningen over en nærmere angivet tid af en vægtenhed af en given drivhusgas relativt til samme vægtenhed af CO2. Drivhusgasser har forskellige karakteristiske levetider i atmosfæren, således for CH4 ca. 12 år og for N2O ca. 120 år. Derfor spiller tidshorisonten en afgørende rolle for størrelsen af GWP. Typisk vælges 100 år. Herefter kan effekten af de forskellige drivhusgasser omregnes til en ækvivalent mængde CO2, dvs. til den mængde CO2 der vil give samme klimapåvirkning. Til rapporteringen til Klimakonventionen er vedtaget at anvende GWP-værdier for en 100-årig tidshorisont, som ifølge IPCC’s anden vurderingsrapport er:

  • Kuldioxid, CO2:            1
  • Metan, CH4:                  21
  • Lattergas, N2O:             310

Regnet efter vægt og over en 100-årig periode er metan således ca. 21 og lattergas ca. 310 gange så effektive drivhusgasser som kuldioxid. For andre drivhusgasser der indgår i rapporteringen, de såkaldte F-gasser (HFC, PFC, SF6) findes væsentlig højere GWP-værdier. Under Klimakonventionen er der ligeledes vedtaget GWP-værdier for disse baseret på IPCC’s anbefalinger. Således har f.eks. SF6 en GWP-værdi på 23 900. I denne rapport anvendes de GWP-værdier, som UNFCCC har vedtaget.

Endvidere rapporteres de indirekte drivhusgasser Kvælstofilte (NOx), Kulilte (CO), Ikke-metan flygtige organiske forbindelser (NMVOC) og Svovldioxid (SO2). Da der ikke tilskrives disse gasser GWP-værdier, medregnes disse ikke i drivhusgasemissioner i CO2-ækvivalenter.

S.2 Udviklingen i drivhusgasemissioner og optag

Sammenfatning S.2.-4. omhandler alene opgørelsen for Danmark. Opgørelsen for Grønland, Danmark og Grønland samt for Færøerne beskrives i kapitel 16 og 17 samt i Annex 8.

S.2.1 Drivhusgasemissionsopgørelse

De danske opgørelser af drivhusgasemissioner følger metoderne som beskrevet i IPCC’s retningslinjer. I den forbindelse skal nævnes at det under Klimakonventionen og Kyotoprotokollen er vedtaget at IPCC’s 1996 retningslinjer og IPCC’s 2000 anvisninger skal anvendes. Opgørelserne er opdelt i seks overordnede sektorer, 1. energi, 2. industrielle processer, 3. opløsningsmidler, 4. landbrug, 5. arealanvendelse for skove og jorder (Land Use Land Use Change and Forestry: LULUCF) og 6. affald. Drivhusgasserne omfatter CO2, CH4, N2O og F-gasserne: HFC’er, PFC’er og SF6. I Figur S.1 ses de estimerede drivhusgasemissioner for Danmark i CO2-ækvivalenter for perioden 1990 til 2012. Figuren viser Danmarks totale udledning med og uden LULUCF-sektoren (Land Use and Land Use Change and Forestry). Til venstre i figur S.1 ses det relative bidrag til Danmarks totale udledning (uden LULUCF) i 2011 for sektorerne 1. – 4. og 6. For sektor 1. energi er vejtrafik vist særskilt. Sektor 5. LULUCF indgår ikke i denne figur da sektoren omfatter kilder der bidrager med både optag og udledninger.

I overensstemmelse med retningslinjerne for opgørelserne er emissionerne ikke korrigerede for handel med elektricitet med andre lande og temperatursvingninger fra år til år. CO2 er den vigtigste drivhusgas og bidrager i 2012 med 76,3 % af den nationale totale udledning uden LULUCF-sektoren, efterfulgt af N2O med 11,6 % og CH4 med 10,7 %, mens HFC’er, PFC’er og SF6 kun udgør 1,5 % af de totale emissioner uden LULUCF-sektoren. Set over perioden 1990-2012 så har disse procenter været stigende for CH4 og F-gasser og faldende for N2O. For CO2 har procenterne fluktueret mere gennem perioden. Netto CO2-optaget fra LULUCF er i 2012 0,2 % af den nationale totale emission eksklusiv LULUCF. Med hensyn til sektorerne (figur S.1) så bidrager energi ekskl. vejtransport (hovedsageligt stationære forbrændingsanlæg), transport og landbrug mest i 2012, efterfulgt af industrielle processer, affald, flygtige emissioner, og opløsningsmidler (Figur S.1). De nationale totale drivhusgasemissioner i CO2-ækvivalenter er faldet med 24,8 % fra 1990 til 2012, hvis nettobidraget fra skovenes og jordernes udledninger og optag af CO2 (LULUCF) ikke indregnes, og faldet med 30,5 % hvis LULUCF indregnes.

S.2.2 KP-LULUCF-aktiviteter

Den samlede udledning af drivhusgasser i skov omfattet af Kyotoprotokollens artikel 3.3 udgør 148 Gg CO2-ækvivalenter i 2012, heraf stammer 0,9 Gg CO2-ækvivalenter fra N2O-udledning i forbindelse med skovrydning. Nettooptaget fra skov plantet før 1990 under Kyotoprotokollens artikel 3.4 udgør 4 479 Gg CO2-ækvivalenter i 2012, heraf 12,1 Gg CO2-ækvivalenter i form af N2O fra dræning af jorde (tabel S.1).

Nettoemissionen fra landbrugsarealer under artikel 3.4 udgør 2 958 Gg CO2-ækvivalenter i 2012. Til sammenligning var nettoemissionen fra samme kilde 4 845 Gg CO2-ækvivalenter i 1990.

Det samlede emission fra permanente græsarealer under artikel 3.4 udgør 523 Gg CO2-ækvivalenter i 2012. I 1990 var den tilsvarende emission på 177 Gg CO2-ækvivalenter.

S.3 Oversigt over drivhusgasemissioner og optag fra sektorer

S.3.1 Drivhusgasemissionsopgørelse

Energi

Udledningen af CO2 stammer altovervejende fra forbrænding af kul, olie, benzin og naturgas på kraftværker, i beboelsesejendomme, industri og vejtransport. CO2-emissionen fra energisektorerne faldt med omkring 36,8 % fra 1990 til 2012. De relative store udsving i emissionerne fra år til år skyldes handel med elektricitet med andre lande, herunder særligt de nordiske. De høje emissioner i 1991, 1994, 1996, 2003 og 2006 er et resultat af stor eksport af elektricitet, mens de lave emissioner i 1990, 1992, 2005, 2008, 2011 og 2012 skyldes import af elektricitet. Den væsentligste årsag til dette fald skyldes faldende brændselsforbrug, hovedsageligt for kul og naturgas. Faldet skyldes delvist stigende import af elektricitet og stigende produktion af vindkraft.

Udledningen af CH4 fra energiproduktion har været stigende på grund af øget anvendelse af gasmotorer, som har en stor CH4-emission i forhold til andre forbrændingsteknologier. Anvendelsen af gasmotorer er dog blevet mindre siden liberaliseringen af elmarkedet, hvilket har ført til lavere CH4-emissioner fra energisektoren. Transportsektorens CO2-emissioner er steget med 14,0 % siden 1990 hovedsagelig på grund af voksende vejtrafik.

Industrielle processer

Emissionen fra industrielle processer – hvilket vil sige andre processer end forbrændingsprocesser – udgør i 2012 2,6 % af de totale danske drivhusgasemissioner. De vigtigste kilder er cementproduktion, kølesystemer, opskumning af plast og kalcinering af kalksten. CO2-emissionen fra cementproduktion - som er den største kilde - bidrager med 1,7 % af den totale emission i 2012. Emissionen fra cementproduktion er dog faldet med 1,3 % fra 1990 til 2012. Den anden største kilde har tidligere været N2O fra produktion af salpetersyre. Produktionen af salpetersyre stoppede i midten af 2004, hvilket betyder, at N2O-emissionen er nul for denne kilde fra 2005.

Emissionen af HFC’er, PFC’er og SF6 er i perioden fra 1995 og til 2012 steget med 140,7 %, hovedsageligt på grund af stigende emissioner af HFC’er. Anvendelsen af HFC’er, og specielt HFC-134a, er steget kraftigt, hvilket har betydet, at andelen af HFC’er af den samlede F-gas-emission steg fra 67 % i 1995 og til 84 % i 2012. HFC’er anvendes primært inden for køleindustrien. Anvendelsen er dog nu stagnerende, som et resultat af dansk lovgivning, der forbyder anvendelsen af nye HFC-baserede stationære kølesystemer fra 2007. I modsætning til denne udvikling ses et stigende brug af airconditionsystemer i køretøjer. Den samlede effekt er, at emissionen forventes at falde fremover.

Opløsningsmidler og relaterede produkter

Forbrug af opløsningsmidler i industrier og husholdninger bidrager i 2012 med 0,3 % af totalmængden af emitterede drivhusgasser i CO2-ækvivalenter. Der er en reduktion på 34,6 % i drivhusgasemissionen i perioden 1990 til 2012. Bidraget fra N2O til den totale emission i CO2-ækvivalenter for solventer og anden produktanvendelse er 11,5 %.

Landbrug

Landbrugssektoren bidrager i 2012 med 18,6 % til den totale drivhusgasemission i CO2-ækvivalenter og er den vigtigste sektor hvad angår emissioner af N2O og CH4. I 2012 var landbrugets bidrag til de totale emissioner af N2O og CH4 henholdsvis 90,5 % og 76,6 %. Fra 1990 til 2012 ses et fald på 34,9 % i N2O-emissionen fra landbrug. Dette skyldes mindre brug af kvælstofhandelsgødning og bedre udnyttelse af kvælstof i husdyrgødningen, hvilket resulterer i mindre emissioner pr. produceret dyreenhed. Emissioner af CH4 fra husdyrenes fordøjelsessystem er faldet fra 1990 til 2012 grundet et faldende antal kvæg. På den anden side har en stigende andel af gyllebaserede staldsystemer bevirket at emissionerne fra husdyrgødning er steget. I alt er CH4-emissionerne fra landbrugssektoren faldet med 0,7 % fra 1990 til 2012.

Arealanvendelse - skove og jorder (LULUCF)

LULUCF-sektoren skifter mellem at udgøre et nettooptag og en nettoudledning. I 2012 udgør LULUCF et nettooptag svarende til 1,6 % af den samlede drivhusgasudledning, eksklusiv LULUCF. I 2011 udgjorde LULUCF et nettooptag svarende til 4,9 % af den samlede drivhusgasudledning eksklusiv LULUCF. Siden 1990 er LULUCF sektoren eksklusiv skov faldet med 30 %.

I 2012 bidrager arealer med skov med et optag på 4 441 Gg CO2-ækvivalenter, mens dyrkede jorder, græsning, vådområder og bebyggelse bidrager med emissioner på henholdsvis 2 956 Gg CO2-ækvivalenter, 554 Gg CO2- ækvivalenter, 2 Gg CO2- ækvivalenter og 91 Gg CO2- ækvivalenter.

Affald

Affaldssektoren udgør i 2012 2,1 % af den danske totalemission, 15,7 % af den totale CH4-emission og 3,4 % af den totale N2O-emission. Sektoren omfatter lossepladser, spildevandshåndtering, affaldsforbrænding uden energiudnyttelse (f.eks. kremeringer af dyr), og andet affald (f.eks. kompostering og ildebrande). Da al traditionel affaldsforbrænding bruges til produktion af elektricitet og varme, er emissionerne herfra inkluderet i CRF-kategorien 1A.

Drivhusgasemissionen fra sektoren er faldet med 32,4 % fra 1990 til 2012. Reduktionen skyldes især (1) et fald i CH4-emissionen fra lossepladser på 48,9 % pga. reducerede mængder affald, der går til deponi, og (2) et fald i N2O-emissionen fra spildevandshåndtering på 30,6 % pga. fornyelse af spildvandsanlæggene. Disse fald er delvist modvirket af en stigning i CH4-emissionen fra spildevandshåndtering på 13,0 % pga. en stigning i det industrielle spildevand. I 2012 bidrog lossepladser med 12,7 % af den totale nationale CH4-emission. CH4-emissionen fra spildevandshåndtering udgør i 2012 1,3 % af den totale nationale CH4-emission. Emissionen af N2O fra spildevandshåndtering udgør i 2012 1,2 % af den totale nationale N2O-emission. Da al affaldsforbrænding udnyttes til el- og varmeproduktion, indgår emissionerne i CRF kategorien 1A.

S.3.2 KP-LULUCF-aktiviteter

I 2012 udgjorde aktiviteterne under Kyotoprotokollens artikel 3.3 en nettoudledning på 148 Gg CO2- ækvivalenter mens aktiviteterne under artikel 3.4 udgjorde et nettooptag på 998 Gg CO2- ækvivalenter. En kort oversigt over KP-LULUCF findes i kapitel S.2.2 mens en mere detaljeret redegørelse findes i kapitel 11.

S.4 Andre informationer

S.4.1 Kvalitetssikring og - kontrol

Rapporten indeholder en plan for kvalitetssikring og -kontrol af emissionsopgørelserne. Kvalitetsplanen bygger på IPCC’s retningslinjer og ISO 9000 standarderne. Planen skaber rammer for dokumentation og rapportering af emissionerne, så opgørelserne er gennemskuelige, konsistente, sammenlignelige, komplette og nøjagtige. For at opfylde disse kriterier, understøtter datastrukturen arbejdsgangen fra indsamling af data til sammenstilling, modellering og til sidst rapportering af data.

Som en del af kvalitetssikringen, udarbejdes der for emissionskilderne rapporter, der detaljeret beskriver og dokumenterer anvendte data og beregningsmetoder. Disse rapporter evalueres af personer uden for Aarhus Universitet, der har høj faglig ekspertise indenfor det pågældende område, men som ikke direkte er involveret i arbejdet med opgørelserne. Indtil nu er rapporter for stationære forbrændingsanlæg, transport og landbrug blevet evalueret. Desuden er der gennemført et projekt, hvor de danske opgørelsesmetoder, emissionsfaktorer og usikkerheder sammenlignes med andre landes, for yderligere at verificere rigtigheden af opgørelserne.

S.4.2 Fuldstændighed i forhold til IPCC’s retningslinjer for kilder og gasser

De danske opgørelser af drivhusgasemissioner indeholder alle de kilder, der er beskrevet i IPCC’s retningsliner.

I Annex 5 er der flere informationer om fuldstændigheden af den danske drivhusgasopgørelse.

S. 4.3 Rekalkulationer og forbedringer

De vigtigste forbedringer af opgørelserne er:

Energi

Stationær forbrænding

Den seneste officielle energistatistik er implementeret i opgørelsen for årene 1990-2011. Opdateringen omfatter både slutforbrug og konverteringssektoren samt opdatering af kilde kategorier. Ændringerne i energistatistikken er størst for årene 2009-2011.

For CO2 er den største genberegning lavet i kategorien fremstillingsvirksomhed. Genberegningen er relateret til flydende brændsler og er resultatet af en fejlretning. Mængden af fuel olie har været underestimeret i de tidligere opgørelser. CO2 emissionen fra fuel olie anvendt i fremstillingsvirksomhed er 7 % højere i denne rapportering sammenlignet med 2013 rapporteringen.

For CH4 er emissionen fra træfyring i husholdninger blevet opdateret pga. opdaterede emissionsfaktorer for brændeovne. De opdaterede emissionsfaktorer har medført en stigning på 16 % i CH4 emissionen fra forbrænding af biomasse i husholdninger.

For N2O er den største genberegning lavet i kategorien fremstillingsvirksomhed og skyldes den samme fejlretning som beskrevet for CO2. Konsekvensen er en stigning på 13 % for N2O fra flydende brændsler i denne rapportering sammenlignet med 2013 rapporteringen.

Mobile kilder

Vejtransport

Baseret på den opdaterede version af COPERT IV, der blev lanceret i 2013, nye køretøjsunderkategorier er blevet introduceret i emissionsopgørelsen for passagerbiler og knallerter. For knallerter skelnes der nu mellem 2-taks og 4-taks motorer, mens der for passagerbiler er oprettet nye kategorier for benzinbiler med motorer < 0,8 l og dieselbiler med motorer < 1,4 l. NOx emissionsfaktorerne for euro 5 passagerbiler er blevet opdateret i modellen baseret på værdierne i den nye COPERT IV version.

Små fejl i data for benzinforbruget for årene 2009-2011 og for dieselforbruget for årene 2010-2011 er blevet rettet.

Minimum og maksimum procentvis difference og år for numerisk maksimum difference (min. %, maks. %, år med maks. %) for emissionskomponenterne er: CO2 (-0,5 %, -0,05 %, 2008), CH4 (-0,2 %, 2,4 %, 2011) og N2O (-0,4 %, 0,3 %, 2008).

Søfart

Ændrede forudsætninger for færgeoverfart for årene 2008-2011 har medført mindre ændringer af emissionerne for national søfart. De følgende maksimale procentvise ændringer for national søfart (i parenteser) som følge af genberegningen er: CO2 (-1,0 %), CH4 (-0,8 %) og N2O (-1,1 %).

Landbrug/skovbrug/fiskeri

Antallet og motorstørrelsen af traktorer på maskinstationer er opdateret for årene 2007-2011. Antallet at terrængående maskiner (ATV’er) er blevet opdateret for årene 2009-2011.

Der er rettet fejl angående brændselsforbruget for fiskeri for årene 2000, 2010 og 2011.

For 2000 er der følgende ændringer for landbrug/skovbrug/fiskeri: CO2 (9,1 %), CH4 (3,7 %) og N2O (11,9 %), pga. ændringer i brændselsforbruget for fiskeri.

For de øvrige år er der følgende ændringer for landbrug/skovbrug/fiskeri, udtrykt ved maksimum procentvis difference for emissionskomponenterne er: CO2 (-3,7 %), CH4 (5 %) og N2O (-4,9 %).

Industri

Antallet af minilæssere er opdateret for årene 2004-2011.

De følgende maksimale procentvise ændringer for national søfart (i parenteser) som følge af genberegningen er: CO2 (1,0 %), CH4 (1,6 %) og N2O (1,6 %).

Luftfart

En mindre fejl i CH4 emissionsfaktoren er blevet rettet for årene 1990-2000. Emissionsfaktorerne er nu i overensstemmelse med emissionsfaktorerne i EMEP/EEA Guidebook.  De procentvise ændringer i CH4 emissionen er mellem -31 % og -42 %.

Militær

Emissionsfaktorer afledt fra de nye modelsimulationer for vejtransport har medført små ændringer i emissionerne i perioden 1990-2011. Maksimum emissionsdifference er: CO2 (0 %), CH4 (0,6 %) og N2O (0,2 %).

Flygtige emissioner

I forbindelse med rapporteringen i 2014 er der foretaget en række genberegninger som specificeret nedenfor.

Transmission og distribution af naturgas

Aktivitetsdata og afledte emissionsfaktorer for tidsserien 1990-2011 er blevet opdateret for transmission og distribution af naturgas baseret på oplysninger i grønne regnskaber og den seneste energistatistik. Derudover er CH4 emissionsfaktorerne opdateret for et bygasselskab. Genberegningen har ændret CO2 emissionen med 0,01 kton og CH4 emissionen med (-0,09)-0,07 kton svarende til <0,003 % og (-2) % - 2 % af henholdsvis den totale CO2 og CH4 emission fra flygtige kilder.

Venting

Emissionsfaktorer for CH4 er blevet tilføjet emissionsdatabasen for årene 1990-1993 for et gaslager. I disse år er anlægget inkluderet som en arealkilde i den nationale emissionsdatabase, mens det er behandlet som en punktkilde i de følgende år. Emissionsfaktorerne er baseret på data fra grønne regnskaber for 1995-1999, da der ikke er tilgængelige data for årene 1990-1994. Derudover er en mindre fejl blevet rettet i 2011 baseret på opdaterede oplysninger i det grønne regnskab fra et af de danske naturgaslagre.

Genberegningen har betydet en stigning i CH4 emissionen på 0,06 kton svarende til 2 % af den totale CH4 emission fra flygtige kilder.

Flaring i forbindelse med gaslagre og naturgasbehandlingsanlæg

Emissionsfaktorer for CO2 og CH4 er blevet tilføjet for årene 1990-1993 for gasbehandlingsanlægget. I disse år er anlægget inkluderet som en arealkilde i den nationale emissionsdatabase, mens det er behandlet som en punktkilde i de følgende år. Emissionsfaktorerne er baseret på data fra grønne regnskaber for 1995-1999, da der ikke er tilgængelige data for årene 1990-1994.

Genberegningen har betydet en stigning i CO2 emissionen på 2,2 kton og en stigning i CH4 emissionen på 0,01 kton svarende til 0,4 % af både den totale CO2 og CH4 emission fra flygtige kilder.

Flaring i forbindelse med raffinaderier

CO2 emissionsfaktoren for et raffinaderi er opdateret for årene 1994-2006 og afspejler nu gennemsnittet af de første 5 års rapportering (2007-2011) under EU ETS. NOx emissionsfaktorerne for de to raffinaderier er blevet opdateret til default emissionsfaktoren i EMEP/EEA Guidebook, da referencerne til de hidtidigt anvendte emissionsfaktorer er forældede eller ikke-eksisterende.

CO2 emissionsfaktoren for et raffinaderi der blev lukket i 1996 er blevet ændret for årene 1990-1996, så den svarer til de øvrige to raffinaderier, da der ikke er bedre data tilgængelige.

CO2 emissionsfaktorerne for 2010 og 2011 er opdateret i henhold til EU ETS indberetningerne.

Genberegningerne har medført ændringer i CO2 emissionen på (-0,05) – 0,49 kton og i CH4 emissionen på (-0,06) kton svarende til (-0,01) – 0,1 % og (-2) % af henholdsvis den samlede CO2 og CH4 emission fra flygtige kilder.

Industrielle processer

Produktion af brændt kalk

EU ETS data er blevet indarbejdet for en producent af brændt kalk for 2011, hvilket har medført et lille fald i den samlede CO2 emission på 5,51 kton. Ændringen vil blive tilbageført for resten af tidsserien i 2015 afleveringen.

Anvendelse af kalksten og dolomit

Aktivitetsdata for anvendelse af kalksten til røggasrensning på tre kraftværker og affaldsforbrændingsanlæg er opdateret for 2011. Den anvendte kalkmængde er steget med 236 ton og mængden af CaCO3 holdige restprodukter er steget med 669 ton resulterende i en stigning i CO2 emissionen på 162 ton.

Kemisk industri

Procesemissionen er blevet korrigeret, spå den afspejler den totale CO2 emission rapporteret i det grønne regnskab fratrukket de energirelaterede emissioner rapporteret under EU ETS.

Anvendelse af HFC’er, PFC’er og SF6

En mindre rettelse er foretaget for emissionen af SF6 fra termoruder for 2010. Potentielle emissioner for 2005-2007 er ændret til at reflektere at den potentielle emission er identisk med den anvendte årlige mængde. Anvendelse af SF6 i termoruder stoppede i 2001.

Opløsningsmidler og anden produktanvendelse

Der er foretaget genberegninger for øvrig produktanvendelse på baggrund af ændrede aktivitetsdata for alle fire produktanvendelser; lys (2009-2011), fyrværkeri (2009-2011), tobak (1980-1999, 2011) og trækul anvendt til grilning (1980-1987, 2009-2011). Disse ændringer har medført ændringer for NMVOC, N2O og CO2. NMVOC emissionen er steget for årene 1980-1999 med mellem 6 % (1997) og 9,1 % (1982) og faldet for årene 2009-2011 med mellem 2,1 % (2009) og 5,7 % (2011). CO2 emissionen er faldet for 2009 (13,4 %) og 2010 (6,1 %) og steget for 2011 (0,7 %). N2O emissionen er steget for årene 1980-1999 med mellem 0,5 % (1999) og 2,8 % (1982) og faldet for årene 2009-2011 med mellem 0,3 % (2011) og 1,0 % (2009).

Landbrug

Genberegninger for landbrugssektoren har medført et fald i emissionen for årene 1990-2011 på op til 0,2 % sammenlignet med den totale emission i CO2-ækvivalenter fra landbrugssektoren.

CH4 emissionen falder både for fordøjelse og gødningshåndtering. Antallet af gæs er opdateret for alle år og antallet af smågrise og slagtesvin er opdateret for 2011. Disse ændringer påvirker både emissionerne fra fordøjelsen og fra gødningshåndtering. Mængden af halm anvendt som strøelse for kvier er opdateret for årene 1990-2002 og mængden af biogas behandlet gylle i 2010 er opdateret. Disse ændringer påvirker emissionen fra gødningshåndtering.

For N2O emissionen er der foretaget en række genberegninger, som påvirker emissionen i begge retninger. Emissionsfaktorerne for NH3 fra handelsgødning er opdateret for alle år, og dette påvirker N2O emissionen. Den stigende NH3 emission fra handelsgødning medfører et fald i N2O emissionen, men til gengæld en stigning i N2O emissionen fra atmosfærisk deposition. Ændringen i antallet af gæs for alle år har medført et fald i N2O emissionen fra græsning. Ændringen i mængden af biogas behandlet gylle i 2010 reducerer N2O emissionen. Emissionerne fra gødningshåndtering, udbringning og udvaskning falder i 2011 på grund af opdaterede data for antallet af smågrise og slagtesvin.

Arealanvendelse (LULUCF)

Der er foretaget en opdatering af arealmatricen for alle år. Opdateringen var nødvendig, da der var fejl i det kortmateriale, der var leveret af Geodatastyrelsen. Fejlene var især angående klassificering af rekreative områder og fejlagtige klassificeringer af parker som skov.

Landbrugsarealer, græsningsarealer, vådområder og bebyggelse

Udover effekterne af den opdaterede arealmatrice, er der rettet to mindre fejl i forbindelse med levende biomasse i bebyggede områder samt arealerne indenfor Cropland Management og Grazing Land Management under Kyotoprotokollens artikel 3.4.

Affald

Deponier

Baseret på det nye affaldsrapporteringssystem er der foretaget en opdateret disaggregering af affaldskategorierne. Der opereres nu med 18 affaldskategorier, hvoraf 11 er inerte. Resultatet af den ændrede karakterisering og reallokering af affald er et fald i CH4 emissionen i 1990 på 7,6 % og en stigning i CH4 emissionen i 2011 på 4,6 %.

Spildevandshåndtering

For spildevandshåndtering er der ikke foretaget en genberegning af N2O-emissionen. For CH4 er MCF (Methane correction factor) værdien reduceret fra 1 til 0,8 i overensstemmelse med IPCC 2006 Guidelines og som er bekræftet af anlægsspecifikke data. Udover ændringer i MCF værdi, så er der foretaget mindre ændringer i TOW (Total organic waste) data svarende til en ændring under 1 % gennem tidsserien.

Affaldsforbrænding

Antallet af betydende cifre er blevet rettet for kremering af dyr. Genberegningen har resulteret i en stigning i N2O emissionen for perioden 1990-2011 på 0,07 %.

Anden affaldsbehandling

For bilbrande er der foretaget en opdatering i bestandsdata, som har medført et lille fald in aktivitetsdata for brande i traktorer og mejetærskere. Derudover er gennemsnitsvægtene, der er antaget for campingvogne, campere, mejetærskere, motorcykler og knallerter blevet opdateret på baggrund af mere velfunderede ekspertvurderinger. Resultatet er et fald i emissionen af CH4 og CO2 fra 1990-2006 og en stigning for 2007-2011. Emissionsfaktorerne for kompostering af slam og organisk affald er opdateret, hvilket har medført stigende emissioner af CH4 og N2O. Den samlede effekt af genberegningerne er et fald i CH4 emissionen fra 1980 (2,4 %) til 1984 (2,0 %) og en stigning fra 1985 (16,7 %) til 2011 (275 %). For CO2 er emissionerne faldet mellem 1980 (1,1 %) og 2006 (0,004 %) og steget fra 2007 (0,1 %) til 2011 (0,2 %). For N2O er emissionen steget for alle år mellem 1985 (1,1 %) og 2011 (238 %).

KP-LULUCF

Der er genberegnet for alle år som følge af den opdaterede arealmatrice.