Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nr. 8: Vandmiljø og Natur 2010. NOVANA. Tilstand og udvikling – faglig sammenfatning

Nordemann Jensen, P., Boutrup, S., Svendsen, L.M., Grant, R., Windolf, J., Bjerring, R., Ellermann, T., Fredshavn, J.R., Hansen, J.W., Petersen, D.L.J., Thorling, L. & Holm, A.G. 2011: Vandmiljø og Natur 2010. NOVANA. Tilstand og udvikling – faglig sammenfatning.  Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 106 s. – Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 8. http://www2.dmu.dk/Pub/SR8.pdf

Resume

Det danske nationale overvågningsprogram NOVANA er et integreret program med en samlet og systematisk overvågning af natur og miljø. Overvågningen dækker væsentlige dele af Danmarks internationale forpligtelser samt nationale overvågningsbehov, herunder dokumenterer effekterne af forskellige planer som vandmiljøplanerne.

Generelle udviklingstendenser for kvælstof og fosfor i overfladevand

Når der tages højde for klimatiske forhold, er der generelt set ikke sket betydende ændringer i tilførslen af kvælstof fra punktkilder og landbrug til vandmiljøet efter ca. 2003. Der er for flere delområder noteret denne stagnation i udviklingen f. eks.

  • Udvaskningen af nitrat i LOOP-oplandene
  • Den samlede kvælstofkoncentration til havet
    • Koncentrationen af kvælstof i de kystnære områder.

For fosfor indtrådte stagnationen betydeligt før, da hovedparten af den forbedrede rensning af spildevandet var gennemført i løbet af 1990’erne.

Variationer i nedbør betyder væsentlige år-til-år-svingninger i udledningen fra både punktkilder og landbrug. Eftersom nedbørsmængden i 2010 var ca. på normalen og en smule højere end i 2009, var udledningerne af kvælstof og fosfor til havet i 2010 tilsvarende højere.

Særlige forhold i 2010

I det følgende omtales en række forhold, hvor der er set en særlig udvikling over perioden 1989-2010 eller hvor året 2010 har været specielt.

Klima 2010

Vejrmæssigt var 2010 karakteristisk ved at være et koldt år. Siden 1873 har der kun i 1996 været lavere gennemsnitstemperatur end i 2010. December 2010 var usædvanlig kold (-3,9 °C) med en gennemsnitstemperatur 5,5 °C under normalen (1,6 °C). Der var et lille nedbørsoverskud og et beskedent overskud af solskinstimer. Ferskvandsafstrømningen svarede i 2010 til normalen for perioden 1971-2000.

Grundvand

Indsatsen efter vedtagelsen af Vandmiljøplan I i 1987 for at mindske nitratudvaskningen fra dyrkede arealer kan ses i det yngste iltede grundvand. Effekten afspejler sig ved, at nitratindholdet i det yngste, iltede grundvand er faldende. I ældre grundvand, som er mere end 25 år gammelt, er der fortsat størst hyppighed af boringer med stigende nitratindhold. Faldet i nitratindholdet har været større i sandområder end i lerområder.

Der blev i 2010 fundet et eller flere pesticider i knap 45 % af de undersøgte indtag i grundvandsovervågningen, hvilket var samme niveau som de seneste foregående år. Siden 2003 er der overvejende blevet analyseret for pesticider i grundvandsindtag, hvor grundvandet er dateret til at være yngre end fra ca. 1950, og der er inddraget nye pesticider, når det er fundet relevant. Dette har afspejlet sig i at hyppigheden af pesticidfund har været højere i perioden efter 2003 end i perioden før. Blandt de undersøgte pesticider og nedbrydningsprodukter er både godkendte, regulerede og forbudte pesticider. De regulerede pesticider er godkendte, men deres anvendelse er reguleret efter den oprindelige godkendelse for at nedsætte risikoen for nedsivning til grundvandet. I 2010 blev der fundet godkendte pesticider eller nedbrydningsprodukter i ca. 2 % af de undersøgte indtag, regulerede pesticider eller nedbrydningsprodukter heraf i ca. 7 % af de undersøgte indtag og forbudte pesticider eller nedbrydningsprodukter i ca. 35 % af de undersøgte indtag. Fundene af de regulere pesticider kan stamme fra stoffernes anvendelse før de blev regulerede.

Spildevand

Spildevandets indhold af metaller og miljøfremmede stoffer er målt siden 1998. Ligesom tidligere var zink, kobber og nikkel i 2010 blandt de metaller, der blev fundet i de højeste koncentrationer i udledninger fra renseanlæg. Blandt de organiske miljøfremmede stoffer var blødgøreren DEHP og bisphenol A blandt de stoffer, der blev fundet i de højeste koncentrationer. Der er ikke fundet indikation på, at udledningerne har givet anledning til overskridelse af miljøkvalitetskravene i de vandområder, der er udledt til.

Vandløb og søer

Reduceret datagrundlag for 2010 har betydet, at der ikke kan beskrives ændringer i udviklingen af vandløbsfaunaen frem til og med 2010. For udvikling m.m. frem til og med 2009 henvises til Nordemann Jensen et al. (2010).

Der har ikke været betydelige ændringer i de centrale søparametre i 2010.

Det betyder, at de forbedringer, der gennem NOVANA-perioden er påvist i de intensivt overvågede søer, stadig kan konstateres, herunder

  • Markant lavere koncentrationer af kvælstof og fosfor
  • Øget sigtdybde
  • Lavere indhold af alger målt som klorofyl.

Marine områder

Resultaterne fra den marine overvågning viser forskellige tendenser i 2010. På den ene side er der positive tegn, idet f. eks. iltsvindet i 2010 var begrænset i udbredelsen, algemængden (målt som klorofyl) i fjordene er lavere og artsantallet af bunddyr gik op. Hvorvidt dette er en blivende tendens, kan kun de kommende års overvågningsresultater give svar på.

På den anden side var vandets gennemsigtighed stadig meget lav, og der var generelt ikke nogen signifikant udvikling i ålegræssets udbredelse, uagtet at kvælstofindholdet i vandet er næsten halveret.

Målinger af metaller i muslinger i 2010 viste, at de fleste af de undersøgte metaller i alle eller størsteparten af de undersøgte prøver var under baggrundsniveau. Kviksølv var et af de metaller, der skilte sig ud. Der er i direktivet om vandrammedirektivets prioriterede stoffer fastsat et kvalitetskrav for kviksølv i biota. Dette kvalitetskrav var overskredet ved ca. en tredjedel af de undersøgte stationer.

Luft

Overvågningen af luften i perioden 1990-2010 har vist, at tilførslen af kvælstof fra luften til natur- og vandområder varierer mellem årene afhængig af de meteorologiske forhold, men tilførslen er faldet set over hele overvågningsperioden 1990-2010. Samlet set er den mængde kvælstof, som tilføres fra luften til natur- og vandområder inkl. havområder, faldet med ca. 30 %. Faldet har baggrund i en reduktion af såvel udenlandske som danske kilder.

Betydningen af danske kilder varierer over landet afhængig af husdyrproduktionen, således at danske kilder har størst betydning (43-44 %) i Nord- og Midtjylland, hvor koncentrationen af husdyr er stor og mindst i Hovedstadsområdet (ca. 22 %). Den store betydning af danske kilder gælder for tilførslen til landområder, hvorimod de danske kilder betyder mindre for tilførslen til farvandene (i gennemsnit ca. 14 %) – dog med stigende betydning jo tættere man kommer på kysten. 

Fosfor tilført fra luften er en meget lille kilde til den samlede fosfortilførsel og spiller generelt ingen eller en ubetydelig rolle.

Naturtyper

Formålet med NOVANAs delprogram for terrestrisk natur og biodiversitet er at levere det faglige grundlag for en vurdering af bevaringsstatus for naturtyper og arter i Danmark. Der er for første gang lavet et samlet overblik over data fra de 28 naturtyper (18 åbne naturtyper og 10 skovtyper), der indgår i NOVANA i perioden 2004-10, som dækker de væsentlige dele af den danske natur.

Data viser store forskelle i de forskellige åbne naturtyper. De mest næringsfattige og typisk også snævert definerede habitatnaturtyper har store dele af arealet i god tilstand, fx højmoser og klithede. Det afspejler at de tilbageværende arealer med naturtypen ikke er så kulturpåvirkede, da de ellers ikke ville kunne erkendes som den pågældende naturtype. En større andel af heder, overdrev og moser er ofte i en ringere tilstand, hvilket afspejler at de defineres bredere og ofte ligger som fragmenter i kulturlandskabet. Generelt er tilstanden uden for habitatområderne ringere end inden for.

For skovnaturtyperne er det generelle billede, at der ikke eller kun i begrænset mængde forekommer dødt ved og stammer med hulheder – faktorer der er vigtige for mange af de vedboende arter.  Resultaterne er kun fra arealer inden for habitatområderne og kun fra perioden 2007-10. Det har derfor ikke været muligt ud fra fire års resultater at adskille den naturlige variation i nærings- og fugtighedsforhold fra de negative udefrakommende påvirkninger.