Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nr. 7: Terrestriske habitatnaturtyper 2004-2010

Fredshavn, J.R., Ejrnæs, R., Damgaard, C., Nielsen, K.E. & Nygaard, B. 2011: Terrestriske habitatnaturtyper 2004-2010. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 168 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 7
http://www.dmu.dk/Pub/SR7.pdf

Sammendrag

Formålet med NOVANAs delprogram for terrestrisk natur og biodiversitet er at levere det faglige grundlag for en vurdering af bevaringsstatus for naturtyper og arter i Danmark. Formålet med denne rapport har været at skabe et overblik over data fra første overvågningsperiode 2004-2010 og bidrage til udvikling af en standardiseret metode til at skabe et overblik over habitatnaturtypernes tilstand og derved bidrage til det faglige grundlag for Danmarks Artikel 17­rapportering til EU-kommisionen i 2013. Dette bidrag vil i de kommende rapporter blive udvidet til også at omfatte tidsserieanalyser af relevante indikatorer.

I første programperiode (2004-2010) omfattede NOVANA-programmet 18 lysåbne og 10 skovdækkende naturtyper ud af de 45 primært terres-triske naturtyper, der forekommer i Danmark. Det lysåbne overvågningsprogram, der har kørt hele perioden, består af 202 intensive overvågningsstationer, der fortrinsvist ligger i de udpegede habitat­områder, og 763 ekstensive stationer, der er placeret både inden for og uden for habitatområderne. De intensive stationer overvåges årligt, medens de ekstensive stationer kun overvåges én gang i perioden. Skovprogrammet, der først startede 2007, består af 122 intensive stationer, der overvåges hvert år. Denne rapport præsenterer for første gang et samlet overblik over tilstanden i de 28 habitatnaturtyper baseret på det fulde datasæt fra den første programperiode.

Der er i alt foretaget 70.743 registreringer af de lysåbne prøvefelter. Det svarer til at 98 % af de planlagte registreringer er gennemført. Stationer og prøvefelter er udlagt, så vi nu har et nationalt repræsentativt datagrundlag til vurdering af de lysåbne naturtypers tilstand. For skovhabitattyperne svarer de 9.718 registreringer til 99,5 pct. af det planlagte datamateriale. Skovdata er udelukkende fra habitatområder og kun fra perioden 2007-2010.

For areal og udbredelse opsummerer denne rapport tal og vurderinger fra den seneste Artikel 17-rapportering (Søgaard m.fl. 2008). Der kommer et opdateret grundlag for areal og udbredelse, når næste kortlægning af habitatområderne er gennemført.

Vi har i denne rapport valgt at relatere overvågningsindikatorerne til artsindekset, beregnet ud fra artssammensætningen i prøvefeltet. Indikatorerne er dels vist som sumkurver, hvor det er muligt at aflæse, hvor stor en del af arealet som opfylder et givet kriterium, og dels som middelværdier for hver af Miljømålslovens fem artsklasser. Artstilstands-klasserne fungerer godt i flertallet af habitatnaturtyperne, men for naturtyper med stor naturlig variation i pH, fugtighed og vedplantedække kan det være vanskeligt at skelne mellem den naturlige variation og de antropogene påvirkninger.

Data viser store forskelle i de forskellige åbne naturtyper. De mest næringsfattige og typisk også snævert definerede habitatnaturtyper har store dele af arealet i god tilstand, fx højmoser og klithede. Det afspejler, at de tilbageværende arealer med naturtypen ikke er så kulturpåvirkede, da de ellers ikke ville kunne erkendes som den pågældende naturtype. En større andel af heder, overdrev og moser er ofte i en ringere tilstand, hvilket afspejler, at de defineres bredere og ofte ligger som fragmenter i kulturlandskabet. Generelt er tilstanden uden for habitatområderne ringere end inden for.

For skovnaturtyperne er det generelle billede, at der ikke eller kun i begrænset mængde forekommer dødt ved og stammer med hulheder – faktorer der er vigtige for mange af de vedboende arter. Resultaterne er kun fra arealer inden for habitatområderne og kun fra perioden 2007-2010. Det har derfor ikke været muligt ud fra fire års resultater at adskille den naturlige variation i nærings- og fugtighedsforhold fra de negative udefrakommende påvirkninger.