Hansen, J.W. & Petersen, D.L.J. (red.) 2011: Marine områder 2010. NOVANA. Tilstand og udvikling i miljø- og naturkvaliteten. Aarhus Universitet, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi. 120 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 6. http://www2.dmu.dk/Pub/SR6.pdf

Sammenfatning

Den landsdækkende status for havmiljøet i 2010 kan sammenfattes i nedenstående hovedpunkter.

Klimatiske forhold

• Året 2010 var koldt med relativt lave lufttemperaturer i de fleste måneder og blev dermed det koldeste år i 15 år.
• For året som helhed var vinden generelt svag og hovedsageligt skiftende mellem østlige og vestlige vindretninger. Middelvinden i sensommer og efterår var dog relativt høj.
• Afstrømningen i 2010 var 10 % over normalen. Afstrømningen var meget lav i januar og februar, da nedbøren faldt som sne, men til gengæld høj i marts i tilknytning til snesmeltningen. Fra april til oktober afveg afstrømningen ikke fra det sædvanlige mønster.
• Havtemperaturerne faldt i 2010 sammenlignet med de senere år, mest i overfladevandet og mindre i bundvandet.
• Vandetemperaturen var dog over normalen hele året og i gennemsnit ca. 2ºC varmere end luften.
• Havtemperaturen er steget med ca. 1,5ºC i løbet af de sidste 40 år.
• Indstrålingen i 2010 var på niveau med gennemsnittet, men overordnet set har der i de seneste 10 år været en tendens til, at indstrålingen er stigende i sommermånederne.

Tilførsler og koncentrationer af næringssalte

• Den samlede atmosfæriske deposition af kvælstof til de danske farvande i 2010 var ca. 15 % lavere end i 2009.
• I gennemsnit kommer 14 % af den atmosfæriske depositionen af kvælstof fra danske kilder.
• Siden 1989 er der sket et fald i den atmosfæriske depositionen af kvælstof til de danske farvande på 33 %.
• Ferskvandsafstrømningen til de danske farvande har varieret betydeligt fra år til år, men var i 2010 tæt på gennemsnittet for hele perioden siden 1990.
• For landet som helhed er der for 2010 målt og beregnet en samlet fosfor- og kvælstoftilførsel til havet omkring Danmark på henholdsvis 2.400 tons fosfor og 55.000 tons kvælstof.
• Korrigeret for variationer i ferskvandsafstrømningen er kvælstofudledningen for hele Danmark faldet 51 % og fosforudledningen 64 % fra 1990 til 2010.
• Reduktionen i fosforudledningen er især sket frem til sidste halvdel af 1990’erne og skyldes forbedret spildevandsrensning.
• Reduktionen i kvælstofudledningen forklares primært af en reduceret udledning af kvælstof fra dyrkede arealer. Forbedret rensning af spildevandet har dog også bidraget signifikant til det samlede fald i kvælstoftilførslerne.
• Koncentrationerne af næringssalte i 2010 var generelt relativt lave, specielt for kvælstof. En forholdsvis stor afstrømning fra land i november betød, at næringssaltkoncentrationerne ved årets slutning var på niveau med tidligere år.
• Der var et ekstraordinært stort optag af alle de uorganiske næringssalte i forbindelse med forårsopblomstringen af kiselalger.
• Indtrængende bundvand fra Skagerrak i 2010 med høj salinitet og et højt DIN-niveau kunne spores i Kattegat, Øresund og Storebælt helt frem til september. Til gengæld var der ingen synlig påvirkning i de åbne indre farvande af vandmasser fra Den jyske Kyststrøm.
• Den potentielle kvælstof- og fosforbegrænsning var høj i 2010 for både fjorde, kystnære områder og åbne farvande.
• Kvælstof- og fosforkoncentrationerne har udvist klare faldende tendenser siden 1989, især når der tages højde for år til år variationerne i ferskvandsafstrømningen, dog med en tendens til stagnation for fosfor efter 1997 og et mindre fald for kvælstof siden 2002.
• Uorganisk fosfor- og siliciumkoncentrationer i bundvandet i de indre danske farvande er steget de senere år, hvilket skyldes øget kvælstofbegrænsning og frigivelse fra sedimenterne, foruden ændrede forhold mellem næringssaltene i Østersøen og sandsynligvis også i Nordsøen.

 Planteplankton, dyreplankton og sigtdybde

• Den klimakorrigerede sigtdybde har været signifikant faldende siden 2001 i både åbne farvande og kystnære områder og fjorde og lå i 2010 ca. 10 cm under sidste års niveau.
• Sigtdybden i de åbne farvande startede i 2010 med meget lave værdier i januar og februar, og herefter steg sigtdybden, indtil den toppede i maj måned på 8,3 m.
• I 2010 steg koncentrationen af klorofyl i fjordene til et lidt højere niveau end i 2009. Trods denne mindre stigning har der stadig været et signifikant fald i den klimakorrigerede klorofylkoncentration for fjordene set over hele perioden.
• Klorofylkoncentrationen i de åbne farvande var usædvanligt høj både i januar og februar. Den tidlige top i februar omkring forårsopblomstringen var domineret af kiselalgerne Thallassiosira nordenskioeldii og efterfølgende de store Rhizosolenia-arter R. setigera og R. hebetata. Herefter fulgte udviklingen stort set mønstret for et normalt år men på et klorofylniveau, der lå noget under langtidsgennemsnittet.
• I fjordene lå klorofylkoncentrationen efter marts ofte en del under den gennemsnitlige koncentration i perioden 1989-2009. Specielt i maj og juni, hvor der blev registreret den hidtil laveste målte koncentration i fjordene på denne tid af året.
• Primærproduktionen fulgte i store træk den normale sæsonudvikling, men toppede i juni, hvilket er tidligere end normalt.
• Kiselalgernes bidrag til den samlede biomasse af planteplankton var i 2010 det højeste registreret i overvågningsperioden. Det høje bidrag skyldtes specielt en kraftig forårsopblomstring af kiselalger i de åbne farvande samt sommer-sensommer opblomstringer i fjordene og de kystnære områder.
• Der var generelt kun beskedne forekomster af potentielt toksiske alger i 2010. Dog blev der registeret høje koncentrationer af de potentielt fisketoksiske stilkalger og enkelte tilfælde af toksinproducerende furealger i koncentrationer over grænseværdien for muslingefiskeriet.
• Sommerbiomassen af flercellet dyreplankton var usædvanligt høj i 2010. Dette skyldtes primært høje biomasser af calanoide vandlopper i maj og juni. Derimod var sommerbiomassen af encellet dyreplankton lavere end i et gennemsnitligt år.

 Iltsvind

• Isdækkede farvande og svage østlige vinde førte til iltsvindshændelser tidligt på året.
• Iltforholdene var relativt gode i 2010, idet tiltagende iltsvind blev bremset af blæsevejr og deraf følgende udskiftning af vandmasser.
• Det maksimale totale iltsvindsareal i 2010 var noget lavere end i tidligere år. Halvdelen af dette areal var ramt af kraftigt iltsvind ofte ledsaget af frigivelse af giftig svovlbrinte.
• Særlig berørte områder, hvad angår varighed og intensitet af iltsvind, var det sydlige Lillebælt med de sydjyske fjorde, det Sydfynske Øhav og Øresund. I Limfjorden bevirkede periodisk blæsevejr, at iltsvindet var mindre omfangsrigt og af kortere varighed end normalt.
• I flere områder blev der registreret iltsvind allerede i slutningen af maj, og de sidste registreringer blev gjort i november.

 Bundvegetation, bundfauna og sæler

• Langs de åbne kyster og i yderfjordene har ålegræssets dybdegrænse ikke vist nogen signifikant udviklingstendens, mens inderfjordenes og Limfjordens ålegræs generelt er rykket ind på lavere vand siden 1989.
• For Limfjorden er der dog positive tegn, idet den maksimale dybdeudbredelse er forøget med > 20 % og hovedudbredelsen med 10 % fra 2009 til 2010.
• For perioden 1989-2010 er der generelt en tendens til, at ålegræsset dækker en stadig mindre del af bunden langs de undersøgte transekter.
• Den samlede algedækning på dybere dele af udvalgte stenrev i de åbne dele af Kattegat var markant bedre i 2010 end i de foregående år.
• Der er ingen tegn på en stigende trend mht. dybere og mere omfattende algedækning på revene over hele undersøgelsesperioden fra 1994 og frem til i dag.
• Nedgræsning af tangskoven forårsaget af søpindsvin er fortsat et problem på mange rev i Bælthavet, hvor vegetationen stort set er væk på dybder under springlaget.
• Der er sket en markant stigning i bundfaunaens biodiversitet, tæthed og biomasse siden 2008. Denne stigning gør sig gældende i åbne farvande samt i de åbne dele af de kystnære områder, som støder op til Kattegat og Bælthavet, herunder Aarhus Bugt, sydlige Kattegat og i det nordlige Øresund.
• Den markante udvikling for bundfaunaen skyldes en stor rekruttering siden sidste prøvetagning i 2008.
• Udviklingen i fjordene adskiller sig fra de mere åbne områder og var i de fleste tilfælde negativ eller neutral, dvs. fald eller ingen ændring af artsdiversitet, individantal og biomasse. Der var ingen bedring i 2010 bortset fra en væsentlig forøgelse af blåmuslingebiomassen i det centrale Limfjorden.
• Foregående års rapporterede forringelse af faunaen i Roskilde Fjord og især i Isefjord synes stadig at være til stede, selv om der muligvis er sket en vis forbedring i Isefjord.
• Spættet sæl er den mest almindelige sælart i Danmark og har haft en bestandsfremgang fra ca. 2.000 dyr i 1976 til 15.700 dyr i 2010 som følge af jagt­fredningen i 1977 samt oprettelsen af en række sælreservater med adgangsforbud.
• Gråsælen har vist fremgang i de seneste 10 år med op til 67 gråsæler på Rødsand, ca. 80 ved Christiansø og op til 76 i Kattegat. Gråsælen yngler nu regelmæssigt i Danmark efter ca. hundrede års pause – om end i beskedent omfang.

 Tungmetaller og miljøfremmede stoffer

• I 33 % af muslingerne var kviksølvindholdet over grænsen for ’god økologisk status’, og 58 % af sedimenterne havde kviksølvindhold over US-EPA ERL-grænsen, som definerer grænsen for økotoksikologisk effekt på sedimentlevende organismer.
• Der har hen over programperioden været et meget varierende Cu-indhold i blåmuslinger, som i Roskilde Fjord er korreleret med udviklingen i konditionen af blåmuslinger.
• Mindst en fjerdedel af sedimentprøverne i 2010 indeholdt alle metaller, undtagen As, i koncentrationer, der var over ERL-grænsen.
• Fem procent af muslingerne havde et TBT-indhold (Kolding og Odense Fjord), der lå over EU’s grænseværdi for fødevarer med 95 % over EAC (det økotoksikologiske vurderingskriterie), altså hvor der ikke kan afvises effekter af TBT.
• I sediment havde kun én (Karrebæk Fjord) af syv stationer koncentrationer, der lå over HELCOMs grænse for signifikant påvirkning af TBT.
• For fisk var koncentrationerne af CB118 kun over EAC for Nivå Bugt, og effekter af PCB kan derfor ikke udelukkes i Øresund. For Vadehavet og Storebælt var koncentrationerne i alle individer under EAC, og der forventes ikke effekter af PCB eller HCB.
• PAH’erne udgjorde det største problem i sedimentet, hvor op til 42 % af prøverne havde koncentrationer, der var over ERL. Effekter af PAH’er kan derfor ikke udelukkes – specielt for Indeno(1,2,3-cd)pyren og Benz(ghi)perylen.
• I ca. halvdelen af de undersøgte kystnære områder viste undersøgelser af blåmuslingernes lysosomale membranstabilitet tegn på celleskader, der tyder på en påvirkning fra miljøfarlige stoffer.
• I fisk viste undersøgelserne af ålekvabbe betydelige forskelle i påvirkningsgrad mellem forskellige områder, både mht. forekomst af fejludviklede unger og CYP1A-enzymaktiviter. De højeste effektniveauer forekom i visse fjordområder, hvor der generelt er en øget belastning fra byer og industri.