Ellermann, T., Nøjgaard, J.K., Nordstrøm, C., Brandt, J., Christensen, J., Ketzel, M. & Jensen, S. S. 2012. The Danish Air Quality Monitoring Programme. Annual Summary for 2011. Aarhus University, DCE – Danish Centre for Environment and Energy, 63 pp. Scientific Report from DCE – Danish Centre for Environment and Energy. http://www2.dmu.dk/Pub/SR37.pdf

Resumé

Rapporten præsenterer resultater for 2011 fra Overvågningsprogrammet for luftkvalitet i danske byer. Programmet, som udføres af DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) ved Aarhus Universitet, er baseret på målinger ved ni målestationer placeret i de fire største danske byer samt ved to baggrundsmålestationer udenfor byerne. Disse målinger kombineres med anvendelse af modelberegninger udført med DCE’s luftkvalitetsmodeller.

Formålet med programmet er at overvåge luftforurening af betydning for sundhed i overensstemmelse med EU’s luftkvalitetsdirektiver. I henhold til disse og øvrige danske behov måles koncentrationer af svovldioxid (SO₂), nitrogenoxider (NO_x/NO₂), partikelmasse (PM₁₀ og PM_2.5), partikel antal, benzen (C₆H₆) og toluen (C₇H₈), carbonmonoxid (CO), ozon (O₃), udvalgte tungmetaller (fx bly (Pb), arsen (As), cadmium (Cd), kviksølv (Hg), nikkel (Ni)) og polyaromatiske kulbrinter (PAH) samt udvalgte flygtige kulbrinter (VOC), der kan føre til dannelse af ozon. Målingerne og modelberegningerne anvendes til at vurdere om EU’s grænseværdier for luftkvalitet er overholdt. Rapporten beskriver endvidere udviklingen i koncentrationerne. Samtidig tjener resultaterne som grundlag for vurdering af kilderne til luftforureningen, vurdering af effekt af reduktionstiltag og som grundlag for en række videnskabelige undersøgelser fx vurdering af små partiklers effekt på sundheden.

Der er fastsat grænse- og målværdier for flere af de målte stoffer. Grænseværdierne skal være overholdt fra 2005, 2010 eller 2015 alt efter, hvilke stoffer der drejer sig om. En detaljeret beskrivelse af gældende mål- og grænseværdier og deres gennemførelse findes i en bekendtgørelse fra Miljøministeriet (Miljøministeriet 2010). Bekendtgørelsen er baseret på det 4. datterdirektiv om tungmetaller og PAH (EC 2005) samt det nye luftkvalitetsdirektiv vedtaget i 2008 (EC 2008). En af de væsentligste ændringer i det nye direktiv i forhold til de tre første datterdirektiver (1999, 2000 og 2002) er, at der stilles krav om målinger af de fine partikler (PM_2.5), og at der er indført en grænseværdi for PM_2.5, som skal overholdes i 2015.

I 2011 er der blevet lavet en række ændringer i måleprogrammet, dels som følge af den seneste revision af måleprogrammet og dels som følge af forbedrede analysemuligheder. De vigtigste ændringer er:

• Målinger af tungmetaller blev i 2010 midlertidigt reduceret, fordi der blev taget en ny analyseteknik (ICP-MS) i brug ved analyserne for tungmetaller, hvilket medførte, at der kun blev analyseret for de fire tungmetaller, som er omfattet af direktiverne. I 2011 og 2012 er analyseteknikken blevet forbedret således, at der for 2011 er blevet analyseret for mere end 20 tungmetaller i de indsamlede partikelprøver. I denne rapport præsenteres resultaterne for ti udvalgte tungmetaller.
• Rapporten præsenterer resultater fra analyse af indholdet af natrium i PM₁₀. Disse resultater er blevet anvendt til at vurdere indflydelsen fra hav- og vejsalt på overskridelsen af den daglige grænseværdi for PM₁₀.
• Endelig præsenterer rapporten for første gang resultater fra måling af de vigtigste kemiske komponenter i PM_2.5 ved gademålestationen på H.C. Andersens Boulevard (Copenhagen/1103) og landbaggrundsmålestationen ved Risø. 

De væsentligste konklusioner fra overvågningsprogrammet i 2011 er følgende:

• I 2011 blev grænseværdien for NO₂ overskredet på en (H.C. Andersens Boulevard) af de to gademålestationer i København. I Odense, Aarhus og Aalborg var der ingen overskridelser. Koncentrationerne af NO₂ faldt på visse af målestationerne fra 2010 til 2011, mens der på de øvrige målestationer var stort set uændrede koncentrationer. På gademålestationen ved H.C. Andersens Boulevard er der fortsat en midlertidig forhøjet koncentration af NO₂. Den forhøjede koncentration vurderes at være resultat af en midlertidig påvirkning fra flere større byggerier og vejarbejder nær ved målestationen. Disse medfører større udledninger fra anvendelse af entreprenørmaskiner og højere udledninger, som følge af omlægning af trafikken.
• Modelberegninger indikerer, at grænseværdien i 2011 var overskredet på en række gadestrækninger i København, men ikke på udvalgte gadestrækninger i Aalborg. Modelberegningerne viste endvidere, at gademålestationen ved H.C. Andersens Boulevard (1103) i København repræsenterer en af de mest forurenede gader i København, mens gademålestationen i Aalborg (6153) repræsenterer et middelniveau set i forhold til de 31 udvalgte gader i Aalborg.
• I 2011 var der ingen målestationer, hvor årsmiddelværdierne for luftens indhold af partikler mindre end 10 µm (PM₁₀) overskred grænseværdien for den årlige middelværdi for PM₁₀. Til gengæld blev den daglige middelværdi for PM₁₀ (50 µg/m³ må ikke overskrides mere end 35 gange årligt) overskredet ved de to gademålestationer i København. Overskridelsen skyldtes bidrag til PM₁₀ fra havsalt og vinter saltning af vejene, hvilket falder ind under luftkvalitetsdirektivets artikel 20 og 21 (EC, 2008). Når bidrag fra hav- og vejsalt fratrækkes PM₁₀ er antallet af dage med PM₁₀ over 50 µg/m³ på 33 og 31 for henholdsvis H.C. Andersens Boulevard og Jagtvej. Den daglige grænseværdi for PM₁₀ blev ikke overskredet i de to øvrige byer, hvor der måles PM₁₀ (Aarhus og Odense).
• Indholdet af partikler mindre end 2.5 µm (PM_2.5) overskred ikke de kommende grænseværdier, som skal overholdes fra 2015.
• Antallet af partikler mellem 6 og 700 nm var omkring 14.000 partikler per cm³ på gademålestationen H.C. Andersens Boulevard, mens det var betydeligt mindre i by- og landbaggrund. Antallet af partikler er faldet betydeligt siden 2002.
• Indholdet af natrium i PM₁₀ på gademålestationerne var omkring 1,5 µg/m³ svarende til et estimeret saltindhold (NaCl) på omkring 4,0 µg/m³. Høje døgnmiddelværdier for saltindholdet i PM₁₀ som følge af navnlig vejsalt var anledning til at den daglige grænseværdi for PM₁₀ blev overskredet på de to gademålestationer i København.
• Der er ikke fastsat egentlige grænseværdier for ozon (O₃), men kun "målværdier" og ”langsigtede mål” (hensigtsværdier). Der var i 2011 ingen overskridelser af målværdierne for beskyttelse af sundhed. mens de langsigtede mål blev overskredet på alle bybaggrunds- og landstationerne. Tærsklen for information af befolkningen om høje ozonniveauer (timemiddel 180 µg/m³) blev ikke overskredet i 2011.
• De øvrige målte stoffer findes i koncentrationer under grænseværdierne, og for flere stoffer (fx svovldioxid og bly) er koncentrationerne faldet betydeligt siden målingernes start.
• Målinger af partikelbundet PAH blev fortaget på H.C. Andersens Boulevard i København. Middelværdien for benz[a]pyren var 0,21 ng/m³. Målværdien på 1 ng/m³ var således ikke overskredet i 2010.
• For tredje år præsenterer rapporten resultater for måling af udvalgte flygtige organiske kulbrinter (VOC) i bybaggrund i København. Disse VOC bidrager til den kemiske dannelse af ozon i Europa. I Danmark skyldes størstedelen af ozon langtransport af luftforurening fra centrale og sydlige dele af Europa.
• For første gang præsenteres resultater for bestemmelse af det kemiske indhold i PM_2.5 ved gademålestationen ved H. C. Andersens Boulevard og ved landbagrundsmålestation på Risø. De årlige gennemsnits koncentrationer for NH₄⁺, Na⁺, K⁺, Mg²⁺, Cl^-, NO₃^- og SO₄^2- er stort set ens på de to stationer, hvilket skylde,s at de for en stor del stammer fra partikler transporteret til målestationer langvejs fra. De væsentligste forskelle mellem de to målestationer ses for elementært carbon (EC), organiske forbindelser (OM) og Ca²⁺, hvor koncentrationerne er højere på gadestationen som følge af udledninger relateret til trafikken i København.