Aarhus Universitets segl

Nr. 35: Terrestriske naturtyper 2011 - udvikling og areal

Nielsen, K.E., Damgaard, C., Nygaard, B., Bladt, J., Ejrnæs, R. & Bruus, M. 2012. Terrestriske naturtyper 2011 - udvikling og areal. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 118 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 35
http://www.dmu.dk/Pub/SR35.pdf

 

Sammenfatning

NOVANAs naturtypeprogram har til formål at give et repræsentativt billede af tilstand og udvikling i terrestriske naturtyper på Habitatdirektivets Bilag I samt beskrive sammenhænge mellem påvirkninger, tilstand og udvikling.

I første programperiode (2004-2010) omfattede NOVANA-programmet 18 lysåbne og 10 skovdækkende naturtyper ud af de 44 terrestriske naturtyper, der forekommer i Danmark. For de 18 lysåbne naturtyper var overvågningen i første programperiode opdelt på 202 lysåbne og 122 skovdækkede intensive stationer som blev overvåget hvert år, og 763 lysåbne ekstensive stationer som blev overvåget en gang i perioden.

I anden programperiode (2011-15) er overvågningen inddelt i en stikprøvebaseret overvågning af terrestriske habitatnaturtyper (kontrolovervågning) og en fladedækkende kortlægning af disse inden for de udpegede habitatområder (operationel overvågning). Kontrolovervågningen vil i perioden 2011-15 omfatte alle 44 terrestriske habitatnaturtyper. Stationsnettet udvides til 2.523 lysåbne overvågningsstationer og 284 skovstationer. Overvågningsfrekvensen er fremover hvert 3. år for de lysåbne habitatnaturtyper og hvert 6. år for skovtyperne.

Årets rapport omfatter en præsentation af udbredelsesområde og areal for 34 lysåbne terrestriske naturtyper baseret på de seneste kortlægnings- og overvågningsdata.

Rapporten retter særligt fokus på udviklingstendenser i udvalgte indikatorer for tilstanden på de intensivt overvågede stationer i de lysåbne naturtyper tørre overdrev på kalkholdig sand, kalkoverdrev, sure overdrev, tidvis våde enge, hængesæk, tørvelavninger, avneknippemoser samt kildevæld. Udviklingen bygger på overvågningsdata fra 2004 til 2009, da der kun er indsamlet data fra ganske få stationer og naturtyper i 2010 og 2011. Det overordnede indtryk af analyserne af udviklingen er, at de mest markante signifikante ændringer findes på overdrevstyperne, tidvis våd eng samt kildevæld hos indikatorer som signalerer eutrofiering af plantesamfundene samt en stigende andel af konkurrencestærke arter.