Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nr. 33: Søer 2011

Bjerring, R. Johansson, L.S., Søndergaard, M., Lauridsen, T.L., Kjeldgaard, A., Sortkjær, L., Windolf, J., Bøgestrand, J. 2012. Søer 2011. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 100 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 33
http://www.dmu.dk/Pub/SR33.pdf

 

Sammenfatning

I 2011 indgik 48 søer i kontrolovervågningen. Heraf var 18 søer omfattet af kontrolovervågningen af søernes udvikling og 30 var omfattet af kontrolovervågningen af søernes tilstand. Søernes tilstand spænder fra helt rene til stærkt forurenede som følge af eksisterende eller tidligere tiders spildevandsudledninger. Der indgik 45 ferskvandssøer (heraf 16 i kontrolovervågningen af udvikling og 29 i kontrolovervågningen af tilstand) og 3 brakvandssøer (to i kontrolovervågningen af udvikling og én i kontrolovervågningen af tilstand).

Naturstyrelsens decentrale enheder forestår den standardiserede prøveindsamling. Alle indsamlede data indberettes til Fagdatacenter for ferskvand, som udarbejder årlige statusrapporter om den generelle tilstand og udvikling. Dette års rapport omfatter resultater for udviklingstendenser i perioden fra 1989 til 2011 i 15 af de 18 søer, som er omfattet af kontrolovervågning af udvikling. For de resterende tre søer er der ikke tilstrækkelig lang tidsserie med data til at kunne indgå i en beskrivelse af udviklingen; derfor beskrives disse søer enkeltvis. Derudover gives der en kortere status for miljøtilstanden og udviklingen i de 30 søer, som er omfattet af kontrolovervågning af tilstand.

Fosforkoncentrationen i de 15 søer i kontrolovervågningen af søernes udvikling med lang tidsserie var i 2011 55 % (årsgennemsnit) lavere end niveauet for de første seks år af overvågningsperioden (1989-1995). Årsmedianen faldt med 43 % fra perioden 1989-1995 til 2011, mens den i 2011 kun var faldet med 24 % i forhold til perioden 2003-2010. Det mest markante fald er således sket i den første del af overvågningsperioden og i de mest belastede søer.

Af de 15 søer har der været et signifikant fald i fosforkoncentrationen i sommerperioden i 11 søer i løbet af overvågningsperioden. Ligeledes for kvælstofniveauet har der været et fald i disse søer siden 1989. Årsgennemsnittet og medianen i 2011 var hhv. 47 % og 38 % lavere end gennemsnittet for perioden 1989-1995, mens faldet var mere begrænset (henholdsvis 24 og 19 %) sammenlignet med seneste del af overvågningsperioden (2003-2010). På enkeltsø-niveau har 12 af de 15 søer undergået en signifikant reduktion i indholdet af totalkvælstof (sommerværdier) siden 1989.

Der er sket en reduktion i indholdet af klorofyl a i de intensivt overvågede søer med de største klorofylkoncentrationer. Derfor er årsgennemsnittet for disse søer reduceret fra et niveau på ca. 60 µg klorofyl a/l i begyndelsen af overvågningsperioden til 30 µg klorofyl a/l i 2011.

Det reducerede klorofylniveau i de mest belastede søer har resulteret i en forbedring af sigtdybden i denne kategori af søer. Blandt de 15 intensivt overvågede søer er der ni søer, som har fået en signifikant forbedret sigtdybde siden 1989.

Samlet set er miljøtilstanden forbedret i de 15 af de søer, der indgår i kontrolovervågning af udvikling i søer og som er undersøgt intensivt siden 1989. Ændringerne er hovedsageligt sket i første del af overvågningsperioden. Forbedringer i miljøtilstanden er registreret især for de vandkemiske parametre (bl.a. fosforkoncentration) samt sigtdybde og dermed søernes klarhed, men også for biologiske parametre, som dækningsgraden af undervandsvegetationen, hvor der har været fremgang i otte ud af 15 intensivt undersøgte søer.

For 10 af de intensivt overvågede søer, med veldefinerede vandbalancer, er stofbalancer og kildeopsplitning opgjort. Generelt er både ind- og udløbskoncentrationen af kvælstof og fosfor signifikant reduceret i størstedelen af søerne, specielt i den første del af overvågningsperioden, som et resultat af reducerede belastninger, for fosfor specielt fra rensningsanlæg. Den gennemsnitlige indløbskoncentration for fosfor og kvælstof er hhv. faldet 28 og 19 % mellem perioderne 1990-95 og 1996-02, mens faldet ligger på hhv. 15 og 16 % mellem perioderne 1996-02 og 2002-2010. Også den absolutte tilførsel af kvælstof og fosfor til søerne er reduceret. Derimod viser den relative tilbageholdelse ikke markante ændringer i overvågningsperioden, men er dog steget i hhv. fire og tre søer for fosfor og kvælstof.

De 30 søer, der i 2011 indgik i kontrolovervågning af søernes tilstand, repræsenterede syv søtyper, heraf én brakvandssø. Størstedelen af søerne er ferske, lavvandede og alkaline. Datamaterialet er pt. for lille til en generel beskrivelse af tilstanden for de forskellige søtyper, men overordnet set er størstedelen af søerne næringsrige. Medianen for totalfosfor var 62 µg/l og 0,88 mg/l for totalkvælstof, mens den for sigtdybden var 1,2 m. Også klorofyl a indholdet var relativt højt (5-260 µg/l, median 26 µg/l). De højeste planteplanktonbiomasser blev observeret i de mest næringsrige søer og bestod overvejende af blågrønalger i lavvandede søer og furealger i dybe søer. Plantedækket var relativt lavt og fiskesammensætningen generelt domineret af karpefisk (skalle, brasen og rudskalle). Alle 30 søer blev også undersøgt i perioden 2004-2009, men generelt ses ingen klare udviklingstendenser frem til 2011. Dog er medianen for totalfosfor og kvælstof faldet lidt (17 % for begge parametre).

Sedimentet er siden 1989 undersøgt i over 200 søer og en oversigt viser meget varierende indhold af både næringsstoffer (fosfor og kvælstof), jern og kalcium. Indholdet af fosfor er tæt og positivt relateret til indholdet af jern. Sedimentet er undersøgt mere end én gang i 36 søer, men kun i fire søer kan der registreres signifikante ændringer i overfladesedimentet. Én af dem er Gundsømagle Sø, hvor et reduceret fosforindhold i overfladesedimentet falder sammen med, at der også måles en nettofrigivelse fra søen. Den sæsonmæssige tilbageholdelse af fosfor i seks hurtigt gennemstrømmede søer antyder, at næringsrige, uklare søer har en betydelig frigivelse fra sedimentet om sommeren, - også når søerne er i ligevægt med den eksterne fosfortilførsel. Der er ikke nogen let og enkel vej til at kvantificere betydningen af den interne fosforbelastning for søers vandkvalitet på baggrund af koncentrationer af fosfor i sedimentet. Dette skyldes, at frigivelsen af fosfor fra sedimentet afhænger af en række andre forhold, herunder transportmekanismerne mellem sediment og vand, søens biologiske struktur, og hvor præcist sedimentforholdene er beskrevet med de nuværende data.

Blågrønalger forårsager til tider store opblomstringer i danske søer. Henover sommeren udgør deres biomasse generelt en relativt høj andel af den samlede algebiomasse i danske søer. Den tidsmæssige udstrækning af høje blågrønalgebiomasser hen over året var længere for de lavvandede søer end i de dybe søer, hvor opblomstringerne også generelt startede 2-4 uger senere end i de lavvandede søer. Den generelle næringsstatus i søerne (totalfosfor og klorofyl a) var den mest betydende faktor for vækstraten i den relative andel af blågrønalger, mens klimatiske faktorer, som temperatur og vind, samt middeldybe og opholdstid i de dybe søer, var af mere sekundær karakter. Artsrigdommen af blågrønalger, repræsenteret under de højeste vækstrater i blågrønalgebiomassen, var lav og omfattede typisk 1-2 arter/slægter.

Fisk spiller en central rolle for søers økologiske tilstand, da de har en strukturerende effekt på øvrige biologiske elementer som f.eks. bunddyr og dyreplankton og dermed indirekte på planteplankton. De indgår dermed også som indikator i forhold til Vandrammedirektivet. Da eutrofiering er den primære påvirkningsfaktor i danske søer er fiskene i denne rapport behandlet i forhold hertil. Der blev fokuseret på 115 lavvandede samt 45 dybe, alkaliske, ferske søer, med i alt 31 registrerede fiskearter, hvor de to hyppigst forekommende arter var aborre og skalle. Der blev taget udgangspunkt i tidligere indikator-arbejde (Søndergaard et al., 2003) samt et foreløbigt Central Baltisk indeks. Af seks udvalgte forklarende variable var totalfosfor og klorofyl a koncentration vigtige beskrivende for variationer i fiskesammensætningen. Analysens konklusion blev, at total fangst (CPUE - antal pr. garn), andelen af rovfisk >10 cm (biomassebaseret), andelen af skalle og brasen (biomassebaseret) samt individbiomasse (baseret på alle fisk) var de fire bedste indikatorer, som er kombineret til en fælles ’økologisk score’. Det danske indeksudkast er testet i forhold til det foreløbige Centralbaltiske indeks. Testen viser god overensstemmelse i de ”pæne” søer, hvorimod det Centralbaltiske indeks viser bedre økologisk kvalitet end udkastet, i de ”dårligere” søer.