Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nr. 32: Vandløb 2011

Wiberg-Larsen, P., Windolf, J., Bøgestrand, J., Larsen, S.E., Thodsen, H., Ovesen, N.B., Kronvang, B. & Kjeldgaard, A. 2012: Vandløb 2011. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 70 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 32
http://www.dmu.dk/Pub/SR32.pdf

 

Sammenfatning

Dette års rapport fokuserer på udviklingen i miljøtilstand (økologisk tilstand) i udvalgte vandløb, indhold af kvælstof og fosfor, samt afstrømningen af vand, kvælstof og fosfor til de kystnære havområder. Desuden fokuseres i et særligt kapitel på generelle vandkemiske forhold, og hvad der betinger disse, i et bredt udsnit af vandløb.

Økologisk tilstand

Den økologiske tilstand i vandløb beskrives indtil videre kun ved brug af Dansk vandløbs Fauna Indeks. Ved ca. 250 vandløbsstationer er tilstanden – på dette grundlag - generelt blevet væsentlig forbedret siden 1994. Således er andelen af faunaklasserne 1-3 (dårlig til ringe tilstand) reduceret fra 22-26 % i perioden 1994-1998 til 7-11 % i perioden 2008-2011, ligesom andelen med faunaklasse 4 (moderat tilstand) er reduceret fra 45-58 % til 33-38 %. Tilsvarende er andelen med faunaklasse 5-7 (god til høj tilstand) øget fra 19 % i 1994 til 56 % i 2011. Specielt er andelen med faunaklasse 6 eller 7 øget markant. For årene 1994-1998 afviger resultatet i denne rapport noget fra, hvad der tidligere er publiceret i de årlige NOVANA-rapporter (andelen med faunaklasserne 5-7 er ved fornyede analyser på et større antal stationer beregnet som væsentlig mindre end tidligere angivet). Det skal fremhæves, at de ca. 250 stationer ikke udgør et repræsentativt udsnit af danske vandløb, idet de har en underrepræsentation af små vandløb. De aktuelle andele af de forskellige faunaklasser kan der derfor ikke overføres til danske vandløb generelt. Til gengæld er tendensen, at den økologiske tilstand generelt er blevet væsentlig forbedret inden for de sidste ca. 20 år, utvivlsomt dækkende. Årsagen til forbedringen er utvivlsomt en forbedret spildevandsrensning. Men man kan ikke alene rense sig til en forbedring af den økologiske tilstand. Analyser viser således, at også de fysiske forhold i vandløbene skal være ”i orden” for at spildevandsrensning skal have effekt. Netop dårlig fysisk kvalitet i mange vandløb er utvivlsomt årsag til, at forbedringen i økologisk tilstand synes at være stagneret de sidste 4 år.

Kvælstof og fosfor

Indholdet af kvælstof og fosfor i vandløbene er faldet markant siden 1989. Reduceret udvaskning fra dyrkede arealer har hovedansvaret for, at kvælstofindholdet nu i gennemsnit er reduceret med ca. 40 %, mens reduktionen for fosfors vedkommende på ca. 33 % skyldes forbedret spildevandsrensning i byområder og for virksomheder. Koncentrationerne af kvælstof og fosfor i vandløbene er dog stadig henholdsvis 3-4 gange og 2-3 gange så høje som de, man finder i upåvirkede naturvandløb.

Der blev fundet lignende reduktioner i den samlede tilførsel fra land af kvælstof og fosfor til de danske kystvande for perioden 1990-2010. Reduktionen i kvælstof-, og især fosforudledningen, er dog endnu større, henholdsvis 50 og 59 % beregnet for den vandføringsvægtede koncentration. For kvælstof er der alene for den såkaldt diffuse tilførsel (udvaskning fra dyrkede og udyrkede arealer, samt bidrag fra ejendomme, som ikke er tilkoblet offentlige renseanlæg) tale om en reduktion på ca. 41 %.

Udledningen fra land blev for 2011 beregnet til hhv. ca. 59 000 tons kvælstof og ca. 2600 tons fosfor. Disse udledninger er hhv. 21 og 23 % mindre end gennemsnittet for perioden 1990-2010. Samtidig var vandafstrømningen i 2011 på 348 mm, hvilket var 9 % mere end gennemsnittet for 1990-2010 (319 mm). Der er dog en vis usikkerhed på de beregnede udledninger.

Vandkemi: hvad bestemmer lokale og regionale forskelle?

Danske vandløb er generelt ret kalkholdige med neutralt til svagt basisk vand, lavt saltindhold, lavt indhold af jern, og lavt indhold af iltforbrugende stoffer. Fx betyder lave indhold af sidst nævnte, som tidligere har bidraget til alvorlige forureninger af vore vandløb, at der nu som udgangspunkt er relativt gode livsbetingelser for vandløbenes organismer.

Der forekommer dog betydelige geografiske forskelle, som dels er betinget af de naturgivne geologiske forhold, dels skyldes menneskets forskellige aktiviteter.  Således er vandløbene naturligt kalkholdige og neutrale til svagt basiske i Østjylland, Fyn, Sjælland, Lolland, Falster og Møn, hvor jordbunden er relativt rig på kalk, mens de er kalkfattige og mere sure i den nordlige del af området vest for israndslinjen, hvor jorderne er mere sandede og kalkfattige. Vandløbene i den sydlige del af området vest for israndslinjen er dog væsentlige mere kalkholdige og mindre sure end vandløbene i områdets nordlige del. Det skyldes også jordbundsforholdene, hvor den nordlige del af Vestjylland er væsentlig mere sandet end den sydlige. Det kalkfattige miljø i den nordlige del af Vestjylland giver livsbetingelser for bl.a. visse plantearter og flodperlemuslingen.

Indholdet af total-jern er klart højest i Jylland, lavest i resten af Danmark. Der er fundet en entydig sammenhæng mellem jern-indholdet og forekomsten af humusjorder og vådområder. Sådanne lavbundsjorder er rige på jernforbindelse (pyrit og jernkarbonater), som udvaskes – bl.a. i forbindelse med dræning af arealerne.

De højeste indhold af salt forekommer i Nordvestjylland og ikke mindst på Sjælland inkl. Lolland, Falster og Møn. I først nævnte tilfælde skyldes det, at området i høj grad består at hævet tidligere havbund. I sidste tilfælde er årsagen en høj grad af urbanisering med bl.a. et udbygget vejnet, på hvilket der saltes i forbindelse med glatførebekæmpelse, og hvorfra saltholdigt vand ledes til nærliggende vandløb.

Forskellen i befolkningstæthed og urbanisering medfører, at indholdet af opløst fosfor er højere i det østlige Danmark sammenlignet med det vestlige Jylland, ligesom der er nær sammenhæng mellem udledninger af spildevand og indholdet af spildevandskomponenterne BI5 og NH4-N. For fosfors vedkommende betyder relativt høje indhold af jern i de vestjyske vandløb, at stoffet desuden udfældes med jernet.