Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nr. 19: Danmarks rapport om drivhusgasopgørelser til EU Kommissionen

Nielsen, O.-K., Mikkelsen, M.H., Hoffmann, L., Gyldenkærne, S., Winther, M., Nielsen, M., Fauser, P., Thomsen, M., Plejdrup, M.S., Albrektsen, R., Hjelgaard, K., Bruun, H.G., Johannsen, V.K., Nord-Larsen, T., Bastrup-Birk, A., Vesterdal, L., Møller, I.S., Rasmussen, E., Arfaoui, K., Baunbæk, L. & Hansen, M.G. 2012. Denmark's National Inventory Report 2012. Emission Inventories 1990-2010 - Submitted under the United Nations Framework Convention on Climate Change and the Kyoto Protocol. Aarhus University, DCE – Danish Centre for Environment and Energy, 1168 pp. Scientific Report from DCE – Danish Centre for Environment and Energy No. 19. http://www2.dmu.dk/Pub/SR19.pdf

Sammenfatning

S.1 Baggrund for opgørelse af drivhusgasemissioner og
klimaændringer

S.1.1 Rapporteringen

Denne rapport er Danmarks rapport om drivhusgasopgørelser som sendes til EU Kommissionen den 15. marts 2012. Rapporten udarbejdes i overensstemmelse med EU beslutning nummer 280/2004/EC og udgør en komplet national rapport om drivhusgasopgørelser og skal ses i forlængelse af de tidligere årlige rapporter herfor. Rapporten indeholder detaljerede oplysninger om Danmarks opgørelser fra 1990 til 2010. Rapporten er struktureret som angivet i de under Klimakonventionen (UNFCCC) vedtagne retningslinjer for rapportering og evaluering af drivhusgasopgørelser. For at sikre at opgørelserne er sammenhængende og gennemskuelige indeholder rapporten detaljerede oplysninger om opgørelsesmetoder og baggrundsdata for alle årene fra 1990 og til 2010.

Denne emissionsopgørelse for årene 1990 til 2010, er som tidligere årlige opgørelser, rapporteret i formatet Common Reporting Format (CRF) som Klimakonventionen foreskriver anvendt. Emissionsopgørelsen i CRF foreligger med denne rapportering således, at der er separate CRF for Danmark (EU), Grønland, Færøerne, for Danmark og Grønland (KP) samt for Danmark, Grønland og Færøerne (Klimakonventionen). CRF-tabellerne indeholder oplysninger om emissioner, aktivitetsdata og emissionsfaktorer for hvert år, emissionsudvikling for de enkelte drivhusgasser samt den totale drivhusgasemission i CO2-ækvivalenter.

Følgende emner er beskrevet i rapporten: Udviklingen i drivhusgasemissionerne, metoder mv. som anvendes til opgørelserne i de emissionskategorier som findes i CRF-formatet, usikkerheder, rekalkulationer, planlagte forbedringer og procedure for kvalitetssikring og –kontrol.

Denne rapport indeholder ikke det fulde sæt af CRF-tabeller. Det fulde sæt af CRF-tabeller er tilgængelige på EIONET, som er det Europæiske Miljøagenturs rapporterings-internetsite:            
http://cdr.eionet.europa.eu/dk/Air_Emission_Inventories

Med hensyn til gengivelsen af tal i CRF-formatet, gøres opmærksom på at det er med dansk notation: “,” (komma) for decimaladskillelse og “.” (punktum) til adskillelse af tusinder. I rapporten er den engelske notation brugt: “.” (punktum) for decimaltegn og for det meste mellemrum for adskillelse af tusinder. Den engelske notation for adskillelse af tusinder med “,” (komma) er for det meste ikke brugt på grund af risikoen for fejltolkninger for danske læsere.

S.1.2 Ansvarlige institutioner

DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet er på vegne af Miljøministeriet samt Klima-, Energi- og Bygningsministeriet ansvarlig for udregning og afrapportering af den nationale emissionsopgørelse til EU og til UNFCCC (FN's konvention om klimaændringer) såvel som til UNECE-konventionen om langtransporteret grænseoverskridende luftforurening. Som følge heraf er DCE ansvarlig for udførelse og publicering af opgørelserne af drivhusgasemissioner og den årlige rapportering til EU og UNFCCC for Danmark. DCE er den centrale institution for Danmarks nationale system til drivhusgasopgørelser under Kyotoprotokollen. Ydermere er DCE ansvarlig for rapportering af drivhusgasemissionsopgørelser til Klimakonventionen for Kongeriget Danmark (Færøerne, Grønland og Danmark), samt Danmarks og Grønlands samlede rapportering til Kyotoprotokollen. DCE deltager desuden i arbejdet i regi af Klimakonventionen og Kyotoprotokollen, hvor retningslinjer for rapportering diskuteres og vedtages og i EU's moniteringsmekanisme for opgørelse af drivhusgasser, hvor retningslinjer for rapportering til EU reguleres.

Arbejdet med de årlige opgørelser udføres i samarbejde med andre danske ministerier, forskningsinstitutioner, organisationer og private virksomheder. Grønlands Klima- og Infrastrukturstyrelse er ansvarlig for levering af opgørelser for Grønland til DCE. Færøernes miljømyndighed (Umhvørvisstovan) er ansvarlig for de færøske opgørelser.

S.1.3 Drivhusgasser

Til Klimakonventionen rapporteres følgende drivhusgasser:

  • Kuldioxid                             CO2
  • Metan                                 CH4
  • Lattergas                             N2O
  • Hydrofluorcarboner               HFC’er
  • Perfluorcarboner                  PFC’er
  • Svovlhexafluorid                  SF6

Det globale opvarmningspotentiale, på engelsk Global Warming Potential (GWP), udtrykker klimapåvirkningen over en nærmere angivet tid af en vægtenhed af en given drivhusgas relativt til samme vægtenhed af CO2. Drivhusgasser har forskellige karakteristiske levetider i atmosfæren, således for CH4 ca. 12 år og for N2O ca. 120 år. Derfor spiller tidshorisonten en afgørende rolle for størrelsen af GWP. Typisk vælges 100 år. Herefter kan effekten af de forskellige drivhusgasser omregnes til en ækvivalent mængde CO2, dvs. til den mængde CO2 der vil give samme klimapåvirkning. Til rapporteringen til Klimakonventionen er vedtaget at anvende GWP-værdier for en 100-årig tidshorisont, som ifølge IPCC’s anden vurderingsrapport er:

  • Kuldioxid, CO2:                                                                                  1
  • Metan, CH4:                                                                                     21
  • Lattergas, N2O:                                                                               310

Regnet efter vægt og over en 100-årig periode er metan således ca. 21 og lattergas ca. 310 gange så effektive drivhusgasser som kuldioxid. For andre drivhusgasser der indgår i rapporteringen, de såkaldte F-gasser (HFC, PFC, SF6) findes væsentlig højere GWP-værdier. Under Klimakonventionen er der ligeledes vedtaget GWP-værdier for disse baseret på IPCC’s anbefalinger. Således har f.eks. SF6 en GWP-værdi på 23 900. I denne rapport anvendes de GWP-værdier, som UNFCCC har vedtaget.

Endvidere rapporteres de indirekte drivhusgasser Kvælstofilte (NOx), Kulilte (CO), Ikke-metan flygtige organiske forbindelser (NMVOC) og Svovldioxid (SO2). Da der ikke tilskrives disse gasser GWP-værdier, medregnes disse ikke i drivhusgasemissioner i CO2-ækvivalenter.

S.2 Udviklingen i drivhusgasemissioner og optag

Sammenfatning S.2.-4. omhandler alene opgørelsen for Danmark. Opgørelsen for Grønland, Danmark og Grønland samt for Færøerne beskrives i kapitel 16 og 17 samt i Annex 8.

S.2.1 Drivhusgasemissionsopgørelse

De danske opgørelser af drivhusgasemissioner følger metoderne som beskrevet i IPCC’s retningslinjer. I den forbindelse skal nævnes at det under Klimakonventionen og Kyotoprotokollen er vedtaget at IPCC’s 1996 retningslinjer og IPCC’s 2000 anvisninger skal anvendes. Opgørelserne er opdelt i seks overordnede sektorer, 1. energi, 2. industrielle processer, 3. opløsningsmidler, 4. landbrug, 5. arealanvendelse for skove og jorder (Land Use Land Use Change and Forestry: LULUCF) og 6. affald. Drivhusgasserne omfatter CO2, CH4, N2O og F-gasserne: HFC’er, PFC’er og SF6. I Figur S.1 (rapporten side 24) ses de estimerede drivhusgasemissioner for Danmark i CO2-ækvivalenter for perioden 1990 til 2010. Figuren viser Danmarks totale udledning med og uden LULUCF-sektoren (Land Use and Land Use Change and Forestry). Til venstre i figur S.1 ses det relative bidrag til Danmarks totale udledning (uden LULUCF) i 2010 for sektorerne 1. – 4. og 6. For sektor 1. energi er vejtrafik vist særskilt. Sektor 5. LULUCF indgår ikke i denne figur da sektoren omfatter kilder der bidrager med både optag og udledninger.

I overensstemmelse med retningslinjerne for opgørelserne er emissionerne ikke korrigerede for handel med elektricitet med andre lande og temperatursvingninger fra år til år. CO2 er den vigtigste drivhusgas og bidrager i 2010 med 79,1 % af den nationale totale udledning, efterfulgt af N2O med 10,0 % og CH4 med 9,4 %, mens HFC’er, PFC’er og SF6 kun udgør 1,5 % af de totale emissioner. Set over perioden 1990-2010 så har disse procenter været stigende for CO2 og F-gasser, nær konstant for CH4 og faldende for N2O. Netto CO2-optaget fra LULUCF er i 2010 3,6 % af den nationale totale emission eksklusiv LULUCF. Med hensyn til sektorerne (figur S.1) så bidrager energi ekskl. vejtransport (hovedsageligt stationære forbrændingsanlæg), transport og landbrug mest med i 2010 henholdsvis 58 %, 22 % og 15 % af den nationale udledning eksklusiv LULUCF. De nationale totale drivhusgasemissioner i CO2-ækvivalenter er faldet med 11,0 % fra 1990 til 2010, hvis nettobidraget fra skovenes og jordernes udledninger og optag af CO2 (LULUCF) ikke indregnes, og faldet med 19,4 % hvis de indregnes.

S.2.2 KP-LULUCF-aktiviteter

Den samlede udledning af drivhusgasser i skov omfattet af Kyotoprotokollens artikel 3.3 udgør 41,1 Gg CO2-ækvivalenter i 2010, heraf stammer 0,6 Gg CO2-ækvivalenter fra N2O udledning i forbindelse med skovrydning. Nettooptaget fra skov plantet før 1990 under Kyotoprotokollens artikel 3.4 udgør 5 677,3 Gg CO2-ækvivalenter i 2010, heraf 12,0 Gg CO2-ækvivalenter i form af N2O fra dræning af jorde (tabel S.1, rapporten side 25). Nettoemissionen fra landbrugsarealer under artikel 3.4 udgør 3 284,6 Gg CO2-ækvivalenter i 2010. Til sammenligning var nettoemissionen fra samme kilde 4 650,4 Gg CO2-ækvivalenter i 1990.

Det samlede emission fra permanente græsarealer under artikel 3.4 udgør 171,3 Gg CO2-ækvivalenter i 2010. I 1990 var den tilsvarende emission på 205,1 Gg CO2--ækvivalenter.

S.3 Oversigt over drivhusgasemissioner og optag fra sektorer

S.3.1 Drivhusgasemissionsopgørelse

Energi

Udledningen af CO2 stammer altovervejende fra forbrænding af kul, olie, benzin og naturgas på kraftværker, i beboelsesejendomme, industri og vejtransport. CO2-emissionen fra energisektorerne faldt med omkring 9,8 % fra 1990 til 2010. De relative store udsving i emissionerne fra år til år skyldes handel med elektricitet med andre lande, herunder særligt de nordiske. De høje emissioner i 1991, 1994, 1996, 2003 og 2006 er et resultat af stor eksport af elektricitet, mens de lave emissioner i 1990 og 2005 skyldes import af elektricitet. Udledningen af CH4 fra energiproduktion har været stigende på grund af øget anvendelse af gasmotorer, som har en stor CH4-emission i forhold til andre forbrændingsteknologier. Anvendelsen af gasmotorer er dog blevet mindre siden liberaliseringen af elmarkedet, hvilket har ført til lavere CH4-emissioner fra energisektoren. Transportsektorens CO2-emissioner er steget med 23,4 % siden 1990 hovedsagelig på grund af voksende vejtrafik.

Industrielle processer

Emissionen fra industrielle processer – hvilket vil sige andre processer end forbrændingsprocesser – udgør i 2010 2,8 % af de totale danske drivhusgasemissioner. De vigtigste kilder er cementproduktion, kølesystemer, opskumning af plast og kalcinering af kalksten. CO2-emissionen fra cementproduktion - som er den største kilde - bidrager med 1,1 % af den totale emission i 2010. Emissionen fra cementproduktion er dog faldet med 23,8 % fra 1990 til 2010. Den anden største kilde har tidligere været N2O fra produktion af salpetersyre. Produktionen af salpetersyre stoppede i midten af 2004, hvilket betyder, at N2O-emissionen er nul for denne kilde fra 2005.

Emissionen af HFC’er, PFC’er og SF6 er i perioden fra 1995 og til 2010 steget med 161,5 %, hovedsageligt på grund af stigende emissioner af HFC’er. Anvendelsen af HFC’er, og specielt HFC-134a, er steget kraftigt, hvilket har betydet, at andelen af HFC’er af den samlede F-gas emission steg fra 67 % i 1995 og til 94 % i 2010. HFC’er anvendes primært inden for køleindustrien. Anvendelsen er dog nu stagnerende, som et resultat af dansk lovgivning, der forbyder anvendelsen af nye HFC-baserede stationære kølesystemer fra 2007. I modsætning til denne udvikling ses et stigende brug af airconditionsystemer i køretøjer. Den samlede effekt er, at emissionen forventes at falde fremover.

Opløsningsmidler og relaterede produkter

Forbrug af opløsningsmidler i industrier og husholdninger bidrager i 2010 med 0,1 % af totalmængden af emitterede drivhusgasser i CO2-ækvivalenter. Der er en reduktion på 18 % i drivhusgasemissionen i perioden 1990 til 2010. Bidraget fra N2O til den totale emission i CO2-ækvivalenter for solventer og anden produktanvendelse er 19 %.

Landbrug

Landbrugssektoren bidrager i 2010 med 15,6 % til den totale drivhusgasemission i CO2-ækvivalenter og er den vigtigste sektor hvad angår emissioner af N2O og CH4. I 2010 var landbrugets bidrag til de totale emissioner af N2O og CH4 henholdsvis 91,2 % og 73,8 %. Fra 1990 til 2010 ses et fald på 34,6 % i N2O-emissionen fra landbrug. Dette skyldes mindre brug af kvælstofhandelsgødning og bedre udnyttelse af kvælstof i husdyrgødningen, hvilket resulterer i mindre emissioner pr. produceret dyreenhed. Emissioner af CH4 fra husdyrenes fordøjelsessystem er faldet fra 1990 til 2010 grundet et faldende antal kvæg. På den anden side har en stigende andel af gyllebaserede staldsystemer bevirket at emissionerne fra husdyrgødning er steget. I alt er CH4-emissionerne fra landbrugssektoren faldet med 2,3 % fra 1990 til 2010.

Arealanvendelse - skove og jorder (LULUCF)

LULUCF-sektoren skifter mellem at udgøre et nettooptag og en nettoudledning. I 2010 udgør LULUCF et nettooptag svarende til 3,5 % af den samlede drivhusgasudledning, eksklusiv LULUCF. I 2009 udgjorde LULUCF et nettooptag svarende til 1,4 % af den samlede drivhusgasudledning eksklusiv LULUCF. I 2010 bidrager arealer med skov med et optag på 5 677 Gg CO2-ækvivalenter, mens dyrkede jorder, græsning, vådområder og bebyggelse bidrager med emissioner på henholdsvis 3186 Gg CO2-ækvivalenter, 186 Gg CO2- ækvivalenter, -0,02 Gg CO2- ækvivalenter og 134 Gg CO2- ækvivalenter. Emissionen fra landbrugsjorde stammer hovedsageligt fra organiske jorder. Siden 1990 har der været et fald i den totale mængde kulstof (C) der er lagret i jorder.

Affald

Affaldssektoren udgør i 2010 1,6 % af den danske total-emission, 15,4 % af den totale CH4 emission og 2,2 % af den totale N2O emission. Sektoren omfatter lossepladser, spildevandshåndtering, affaldsforbrænding uden energiudnyttelse (f.eks. kremeringer af dyr), og andet affald (f.eks. kompostering og ildebrande). Da al traditionel affaldsforbrænding bruges til produktion af elektricitet og varme, er emissionerne herfra inkluderet i CRF-kategorien 1A.

Drivhusgasemissionen fra sektoren er faldet med 41,8 % fra 1990 til 2010. Reduktionen skyldes især (1) et fald i CH4 emissionen fra lossepladser på 53,1 % pga. reducerede mængder affald, der går til deponi, og (2) et fald i N2O emissionen fra spildevandshåndtering på 23,4 % pga. fornyelse af spildvandsanlæggene.

Disse fald er delvist modvirket af en stigning i CH4 emissionen fra spildevandshåndtering på 13,8 % pga. en stigning i det industrielle spildevand. I 2010 bidrog lossepladser med 12,5 % af den totale nationale CH4 emission. CH4 emissionen fra spildevandshåndtering udgør i 2010 1,4 % af den totale nationale CH4 emission.

S.3.2 KP-LULUCF-aktiviteter

I 2010 udgjorde aktiviteterne under Kyotoprotokollens artikel 3.3 en netto udledning på 41 Gg CO2-ækv. mens aktiviteterne under artikel 3.4 udgjorde et netto optag på 2 221 Gg CO2-ækv. En kort oversigt over KP-LULUCF findes i kapitel S.2.2 mens en mere detaljeret redegørelse findes i kapitel 11.

S.4 Andre informationer

S.4.1 Kvalitetssikring og - kontrol

Rapporten indeholder en plan for kvalitetssikring og -kontrol af emissionsopgørelserne. Kvalitetsplanen bygger på IPCC’s retningslinjer og ISO 9000 standarderne. Planen skaber rammer for dokumentation og rapportering af emissionerne, så opgørelserne er gennemskuelige, konsistente, sammenlignelige, komplette og nøjagtige. For at opfylde disse kriterier, understøtter datastrukturen arbejdsgangen fra indsamling af data til sammenstilling, modellering og til sidst rapportering af data.

Som en del af kvalitetssikringen, udarbejdes der for emissionskilderne rapporter, der detaljeret beskriver og dokumenterer anvendte data og beregningsmetoder. Disse rapporter evalueres af personer uden for Aarhus Universitet, der har høj faglig ekspertise indenfor det pågældende område, men som ikke direkte er involveret i arbejdet med opgørelserne. Indtil nu er rapporter for stationære forbrændingsanlæg, transport og landbrug blevet evalueret. Desuden er der gennemført et projekt, hvor de danske opgørelsesmetoder, emissionsfaktorer og usikkerheder sammenlignes med andre landes, for yderligere at verificere rigtigheden af opgørelserne.

S.4.2 Fuldstændighed i forhold til IPCC’s retningslinjer for kilder og gasser

De danske opgørelser af drivhusgasemissioner indeholder alle de kilder, der er beskrevet i IPCC’s retningsliner.

I annex 5 er der flere informationer om fuldstændigheden af den danske drivhusgasopgørelse.

S. 4.3 Rekalkulationer og forbedringer

De vigtigste forbedringer af opgørelserne er:

Energi

Stationær forbrænding

Den seneste officielle energistatistik er implementeret i opgørelsen for årene 1990-2009. Opdateringen omfatter både slutforbrug og konverteringssektoren samt opdatering af kilde kategorier.

Den relativt store genberegning for CO2 emissionen fra brændselskategorien ”Other fuels” skyldes en revision af CO2 emissionsfaktoren for forbrænding af fossilt affald. Emissionsfaktoren er ændret på baggrund af et betydeligt antal målinger foretaget på danske affaldsforbrændingsanlæg i 2010 og 2011. Den reviderede CO2 emissionsfaktor er 14 % højere end den tidligere anvendte. CO2 emissionen fra brændselskategorien ”Other fuels” i offentlig el- og varmeproduktion (CRF kode 1A1a) er derfor tilsvarende steget med 14 % i 2009 svarende til 170 Gg CO2.

Disaggregeringen af industriens energiforbrug er blevet genberegnet baseret på en forbedret metode. Dette har medført ændringer i enkelte undersektorer, f.eks. for CO2 emissionen fra gasformige og flydende brændsler i undersektorerne 1A2c, 1A2d, 1A2e og 1A2f. Den samlede ændring er dog lille, og skyldes andre ændringer, som f.eks. opdatering af data i energistatistikken. For både gasformige og flydende brændsler er ændringen i den samlede CO2 emission i 2009 mindre end 1,5 %. Ændringen har også påvirket emissionen af CH4 og N2O fra undersektorer.

Genberegningen af CO2 emissionen fra forbrænding af biomasse (+174 Gg CO2 for 1A2 og +419 Gg CO2 for 1A4) skyldes reviderede emissionsfaktorer for træ og halm. Begge emissionsfaktorer henviser nu til IPCC Guidelines.

CH4 emissionen fra træfyring i husholdninger er genberegnet på baggrund af forbedret viden omkring fordeling af træforbruget på teknologier. Emissionen for 2009 rapporteret i denne rapport er 21 Gg CO2-ækvivalenter lavere end i sidste års rapportering.

CH4 emissionsfaktoren for raffinaderier er indført eller revideret for flere år i tidsserien. Dette har gjort tidsserien mere konsistent, men har betydet store procentuelle ændringer i nogle år. Da emissionen fra denne kilde er begrænset, er genberegningen for 2009 mindre end 0,5 Gg CO2-ækvivalenter.

N2O emissionen fra gasformige brændsler i sektor 1A1c er blevet genberegnet resulterende i et fald på 10 Gg CO2-ækvivalenter. N2O emissionsfaktoren for gasturbiner i off-shore industrien følger nu emissionsfaktoren for on-shore gasturbiner.

Mobile kilder

Vejtransport

Data for årskørsler for de forskellige køretøjskategorier er blevet opdateret for 1985 til 2009 baseret på nye data estimeret af DTU Transport. En vigtig ændring er en ændring i fordelingen mellem de totale kørte kilometre mellem benzin- og dieseldrevne personbiler. Den opdaterede fordeling er baseret på data fra 2008 fra det lovpligtige syn. Der har også været en opdatering af antallet af kørte kilometre af udenlandske køretøjer i Danmark.

Minimum og maksimum procentvis difference og år for numerisk maksimum difference (min. %, maks. %, år med maks. %) for emissionskomponenterne er: CO2 (-0,2 %, 2,6 %, 2009), CH4 (0,6 %, 1,6 %, 2009) og N2O (-0,9 %, 4,6 %, 1994).

Landbrug/skovbrug/fiskeri

Fordelingen af motorstørrelser for mejetærskere er opdateret på baggrund af salgsstatistik for årene 2002, 2003 og 2009.

Den samlede betydning for landbrug/skovbrug/fiskeri, udtrykt ved maksimum procentvis difference for emissionskomponenterne er: CO2 (-0,3 %), CH4 (0 %) og N2O (-0,2 %).

Militær

Emissionsfaktorer afledt fra de nye modelsimulationer for vejtransport har medført små ændringer i emissionerne i perioden 1985-2009. Maksimum emissionsdifference er: CO2 (0 %), CH4 (0,6 %) og N2O (0,5 %).

Luftfart

Der er foretaget en genberegning af emissionerne for årene 2007-2009 på grund af en korrektion i forhold til tildeling af en repræsentativ flytype for en ny flytype, der optrådte i Danmark første gang i 2007. På grund af en fejl var F28 blevet anvendt som repræsentativ flytype for de nye flytyper CRJ9, E70, E170 og E175. F28 er imidlertid en meget gammel flytype, som ikke er repræsentativ for disse nyere flytyper. I stedet er brændselsforbrug og emissionsfaktorer blevet beregnet specifikt for flytyperne CRJ9, E70, E170 og E175. Maksimum emissionsdifference er observeret for 2009 og er: CO2 (-1,7 %), CH4 (-46,3 %) og N2O (-0,6 %).

Flygtige emissioner

I forbindelse med emissionsopgørelsen for 2010 er der foretaget en række genberegninger som specificeret nedenfor.

Nye kilder

CO2-emissioner fra udvinding, transport og lagring af olie samt fra transmission og distribution af naturgas og bygas er inkluderet i opgørelsen for første gang. Dette har medført en stigning i CO2-emissionen fra sektoren på 1,4 % i 2009 og 0,6 % i 1990.

Raffinaderier

Emissionerne af CH4 og NMVOC er genberegnet for årene 1994-2000 og 2002-2009 på baggrund af VOC-målinger udført i 2001. Der er ikke yderligere data for flygtige emissioner fra raffinaderierne for historiske år, og der vil heller ikke kunne fremskaffes sådanne data i fremtiden. Beslutningen er truffet efter en længerevarende dialog med et af de danske raffinaderier, hvilket har medført en anbefaling om at anvende de tilgængelige måledata, og ikke en beregnet emission baseret på måledata vægtet med den behandlede mængde råolie, som har været praksis tidligere. De flygtige emissioner er mere relateret til andre procesparametre end den behandlede mængde råolie. Splittet af VOC-emissioner til CH4 og NMVOC oplyst af raffinaderierne er blevet revideret for at sikre en harmoniseret behandling af de danske raffinaderier. For begge raffinaderier gælder det, at årlige oplysninger om splittet mellem CH4 og NMVOC ikke er tilgængelige. Emissionerne er derfor baseret på data for VOC emissioner oplyst af raffinaderierne og en antagelse om andelen af VOC, der er henholdsvis CH4 og NMVOC. Antagelsen er baseret på kommunikation med raffinaderierne samt et litteraturstudie.

Genberegningen har medført en stigning i CH4-emissionen fra sektoren for 2009 på 1 %. Den maksimale stigning er for 2007 (3 %).

Baseret på nye SO2-data fra et af de danske raffinaderier er SO2-emissionen genberegnet for 2005-2009. Dette har medført en stigning i SO2-emissionen fra sektoren på 6 % i 2009.

Gasdistribution

Emissionsfaktorerne for CH4 og N2O for distribution af bygas er blevet rettet på grund af en fejl. Distribution af bygas er en meget lille kilde og genberegningen har derfor en ubetydelig indflydelse på sektorens samlede emission (maks. 0,003 % af den totale CH4 emission fra sektoren i 2009).

Off-shore flaring

Aktivitetsdata er blevet opdateret for 2008 for to off-shore-installationer. Brændværdien er blevet opdateret for hele tidsserien baseret på den gennemsnitlige brændværdi rapporteret under EU ETS (Emission Trading Scheme) for årene 2008-2010, dette influerer på emissionsfaktoren for CO2 og NMVOC. Derudover er emissionsfaktoren for NMVOC blevet korrigeret med en omregning fra standard til normal kubikmetre. For 2007 er CO2 emissionsfaktoren ændret til gennemsnitsværdien for 2008-2010, dette er gjort fordi data i EU ETS indberetningerne for 2007 ikke er på et tilsvarende detaljeringsniveau som i de efterfølgende år. Generelt er aktivitetsdata opdateret i henhold til den seneste officielle statistik fra Energistyrelsen.

Genberegningen har medført en stigning i CO2 emissionen på mellem 1 % i 2009 og 8 % i 1990.

Flaring i raffinaderier

CO2-emissionsfaktoren for flaring i raffinaderier er opdateret for årene 1990-2006. Den anvendte emissionsfaktor er baseret på gennemsnitsemissionsfaktorer rapporteret under EU ETS for henholdsvis 2006-2010 og 2007-2010 for de to danske raffinaderier.

Genberegningen har medført at emissionen af CO2 er faldet med 0,2 % i 2009 og 0,4 % i 1990.

Industrielle processer

Ændringer af aktivitetsdata er foretaget for anvendelse af HFC’er som følge af FN review-processen.

Emissionsmodellen for SF6 emission fra termoruder er blevet revideret for 1998/1999. Dette resulterer i små ændringer i SF6 emissionen de følgende år, da SF6 emission fra termoruder antages at finde sted med 1 % af den samlede anvendte mængde pr. år.

Opløsningsmidler og anden produktanvendelse

Historiske data for produktion, import og eksport af NMVOC er blevet inkluderet for perioden 1990-1994. Data er indsamlet fra Danmarks Statistik og metoden er nu konsistent for hele perioden mellem 1990 og 2010. Salgstal for N2O for årene 2000-2010 er blevet korrigeret for eksport. N2O anvendt til racerbiler og i laboratorier er inkluderet. Det er undersøgt om der er anvendelse af N2O til brandslukningsudstyr i Danmark, og det er konkluderet, at det ikke er tilfældet.

Emissioner fra anvendelse af grillkul og tobak er inkluderet for første gang i emissionsopgørelsen.

Landbrug

Genberegninger for landbrugssektoren har medført en stigning i emissionerne for årene 1990-2008 på op til 1 % og et fald i emissionen for 2009 på 0,7 % sammenlignet med den totale emission i CO2-ækvivalenter fra landbrugssektoren. Stigningen i perioden 1990 til 2008 skyldes en stigning i CH4-emissionen, mens faldet i 2009 skyldes et fald i N2O emissionen, mens CH4-emissionen er stort set uændret.

Stigningen i CH4-emissionen skyldes både ændringer for fordøjelse og gødningshåndtering. Som anbefalet af FN’s review-team er en fejl i beregningen af CH4-emissionen fra fordøjelse hos svin blevet rettet. For gødningshåndtering er der foretaget ændringer for søer for alle år i tidsserien. For malkekvæg er der foretaget en rettelse af en fejl i beregningen.

For N2O-emissionen er der foretaget en række genberegninger, som både har påvirket emissionen i stigende og faldende retning. På grund af ændringer i emissionsfaktorerne for NH3 er emissionen af N2O fra handelsgødning og husdyrgødning steget, mens emissionen fra atmosfærisk deposition er faldet. Data for arealet med organiske jorde er opdateret for hele tidsserien, hvilket har medført en stigning i N2O-emissionen for 1990-1999 og et fald i N2O-emissionen fra 2000-2009.

Arealanvendelse (LULUCF)

Skov

Da NFI’en blev iværksat i 2002, er den repræsentativ fra 2006. Beregning af kulstoflagring i årene 2000-2005 er baseret på NFI 2006 og kulstofmængden beregnet for år 2000. For 2006-2010 er kulstofmængden beregnet alene på baggrund af NFI – med yderligere information om det totale skovareal baseret på satellitfotos. Rapporterede data fra NFI’en svarer til det sidste år i 5-års cyklussen (dvs. at de rapporterede data for 2010 er baseret på data for 2006-2010). Dette er ændret i forhold til tidligere rapporteringer, hvor midtpunktet i 5-års perioden blev anvendt (dvs. rapporterede data for 2008 var baseret på data for 2006-2010). Ændringen er foretaget for at sikre rettidig og konsistent rapportering, da 2010 data ellers først ville være tilgængelige i 2012.

Genberegningen har medført ændringer for skov for enkelte år, men den overordnede trend er uforandret. N2O-emissionen er kun ændret i begrænset omfang.

Landbrugsarealer, græsningsarealer, vådområder og bebyggelse

Den største ændring er baseret på et studie af organiske jorde i Danmark. De nye data viser, at der i dag kun er 42 000 hektar organiske landbrugsjorde og 28 000 hektar organiske jorde i græsarealer. Undersøgelsen viser desuden at arealet af organiske landbrugsjorde er faldet kraftigt siden 1975 med et gennemsnitligt årligt fald på 1400 hektar. Faldet skyldes den intensive opdyrkning af de jorde med et meget tyndt lag organisk materiale, hvilket har reduceret det organiske indhold til 5-10 % i stedet for > 12 %.

Emissionen fra mineralske landbrugsjorde bliver beregnet med en dynamisk model (C-TOOL) svarende til en tier 3 model. En grundig analyse af modellen har vist, at den ikke kan modellere emissionen tilfredsstillende for landbrugsjorde med et organisk indhold på mellem 6 % og 12 %. Dette er et areal på ca. 40 000 hektar i 2010. Emissionen fra både organiske og mineralske landbrugsjorde er derfor blevet genberegnet.

En mindre ændring i standardværdien for kulstofindholdet i mineralske landbrugsjorde er foretaget. Dette har indflydelse på emissionerne fra alle arealovergange til og fra landbrug gennem hele tidsserien.

I tidligere emissionsopgørelser har der ikke været inkluderet emissioner fra arealovergange til bebyggede arealer, da der ikke er nogen standardmetode fra IPCC for denne type arealovergange. I denne aflevering er der som respons til FN’s review-proces blevet anvendt et standard kulstofindhold på 120 t C pr. hektar (0-100 cm) for bebyggede arealer. Denne værdi er anvendt for alle arealovergange til og fra bebyggede arealer, og påvirker derfor emissionen for alle år i tidsserien.

Affald

For deponi er hver affaldskategori blevet underopdelt i ni fraktioner (madaffald, pap, papir, vådt pap og papir, plastik, andet forbrændingsegnet, glas, metal samt andet ikke-forbrændingsegnet). Emissionsmodellen for deponi er blevet udbygget således, at den nu har specifikke halveringstider og kulstofindhold for de ni fraktioner. Derudover er CH4-indholdet i den opsamlede deponigas blevet ændret fra 50 % til 41 % i henhold til nye informationer. Disse ændringer medfører en stigning i CH4-emissionen for 1990 til 2002 og et fald i emissionen fra 2003-2009. De største ændringer er en stigning i emissionen på 38 % i 1990 og et fald i emissionen på 18 % i 2009.

For spildevandshåndtering er der foretaget en genberegning af CH4-emissionen for perioden 1999-2009. Dette har resulteret i en stigning af emission på mellem 0,2 % (2000) og 1,3 % (2003). Stigningen i 2009 er på 0,4 %. Genberegningen skyldes en fejlrettelse på aktivitetsdata i modellen i forhold til den tidligere aflevering. Der er ikke foretaget metodeændringer.

Der er ikke foretaget genberegninger i kategorien affaldsforbrænding.

For kategorien ”Andet affald” er emissionerne af CO2 og CH4 faldet som følge af en ændring i metoden. Ændringer er foretaget både for brande i bygninger og køretøjer. For bygningsbrande er der inkluderet yderligere bygningstyper (udhuse, drivhuse etc.) og containerbrande. Der er også ændret i skadeskategorierne, så der nu opereres med 4 kategorier svarende til 100, 75, 30 og 5 % skade. Effekten af disse ændringer er et fald i emissionerne, f.eks. for partikler mellem 4 og 9 % og for NMVOC mellem 44 og 47 %. I tidligere opgørelser blev brande i f.eks. carporte og skure regnet for husbrande, og emissionerne blev beregnet ud fra antagelse gældende for huse, hvilket medførte en overestimering af emissionerne. Indførslen af nye kategorier har bevirket at emissionerne er faldet i forhold til tidligere opgørelser. For bilbrande er der sket en yderligere opdeling i køretøjstyper ligesom der er fortaget en tilsvarende ændring angående skadeskategorier som for bygningsbrande. I tidligere opgørelse er det antaget at alle bilbrande resulterede i 70 % skade. I denne opgørelse er der indført fire skadekategorier svarende til kategorierne for husbrande. Det vægtede skadesgennemsnit for perioden 2007-2010 er 34 % og dermed væsentligt lavere end den tidligere antagede skade på 70 %.

Den totale emission fra affaldssektoren er steget mellem 1990 og 2000 og faldet i perioden 2001-2009. De største ændringer er en stigning i 1990 på 31 % og et fald i 2009 på 20 %.

KP-LULUCF

Stort set alle sektorer under KP-LULUCF er blevet genberegnet.

Genberegningerne skyldes:

  • opdaterede data fra den danske NFI for kulstoflagring i vedmasse over jorden, vedmasse under jorden, dødt ved og vedmasse/blade på skovbunden,
  • et nyt kort over organiske jorde,
  • at C-TOOL som estimerer emissionen fra mineralske landbrugsjorde ikke har vist sig at kunne simulere ændringer i jorde med 6-12 % organisk kulstof.
  • nye data for kulstofindhold i mineral jorder fra vores forskningsprogram (0-100 cm dybde)

For skov skyldes den største ændring nye data fra NFI’en og nye data for skovjorde.

Genberegninger for forvaltning af landbrugsarealer og permanente græsarealer skyldes hovedsageligt anvendelse af det nye kort over organiske jorde samt nye emissionsfaktorer for organiske jorde. Analyser har vist at C-TOOL ikke er tilstrækkelig præcis i intervallet 6-12 % organisk kulstof. For disse jorde er der i stedet anvendt en fast emissionsfaktor som er halvdelen af den for organiske jorde med >12 % organisk kulstof.

Yderligere analyser af det nye jordbundskort for organiske jorde har vist at jorde med >12 % organisk kulstof forsvinder hurtigt. Effekten af dette er inddraget i opgørelserne.

Samlet har denne ændring øget den samlede emission fra landbrugsjorde med ca. 1 000 Gg CO2-ækvivalenter i både basisåret og følgende år.

For yderligere beskrivelse af genberegninger og KP-LULUCF henvises til kapitel 10 og 11.