Merkel, F., Boertmann, D., Mosbech, A. & Ugarte, F (eds). 2012. The Davis Strait. A preliminary strategic environmental impact assessment of hydrocarbon activities in the eastern Davis Strait. Aarhus University, DCE – Danish Centre for Environment and Energy, 280 pp. Scientific Report from DCE – Danish Centre for Environment and Energy No. 15. http://www.dmu.dk/Pub/SR15.pdf.
Denne rapport er en foreløbig, strategisk miljøvurdering af aktiviteter forbundet med olieefterforskning og -udvinding i den grønlandske del af Davis Strædet, nærmere bestemt farvandet mellem 62° og 67° N.
Miljøvurderingen er udarbejdet af DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) og Grønlands Naturinstitut for Råstofdirektoratet, med henblik på at indgå i beslutningsprocessen om at udbyde yderligere licensområder til olieefterforskning i de grønlandske offshore områder af Davis Strædet. På baggrund af eksisterende publiceret og upubliceret litteratur, inklusiv tre tidligere miljøvurderinger udarbejdet i forbindelse med de eksisterende licensblokke, beskriver denne miljøvurdering det fysiske og biologiske miljø, inklusiv beskyttede områder, truede arter, kontaminantniveauer samt udnyttelse af de biologiske resurser. Baseret på denne beskrivelse af den nuværende situation, vurderes de potentielle konsekvenser af olieaktiviteter. Tilvejebringelse af yderlig information vil gøre det muligt, at reducere usikkerheden på vurderinger af de potentielle konsekvenser.
Såfremt der tildeles flere licensblokke, er det planlagt at initiere et undersøgelsesprogram, som skal udfylde identificerede videnshuller og understøtte den miljømæssige planlægning og regulering af olieaktiviteter. Den ny viden vil blive inkluderet i en opdateret miljøvurdering, som skal være et referencedokument for miljøarbejdet og vil erstatte denne midlertidige miljøvurdering.
Vurderingsområdet er vist på figur 1.1.1. Dette område kan potentielt blive påvirket af et stort oliespild, forårsaget af aktiviteterne i de forventede licensområder. Afhængig af vind og strømforhold kan olien dog drive til områder udenfor den viste afgrænsning.
Aktiviteterne fra en komplet livscyklus for et oliefelt er kort beskrevet og så vidt muligt vurderet, med vægt på de aktiviteter og hændelser som erfaringsmæssigt giver de væsentligste miljøpåvirkninger. Men da der ikke er erfaringer med udvinding af olie i Grønland, er vurderinger af aktiviteter i denne forbindelse ikke konkrete, men bygger på erfaringer fra andre områder med så vidt muligt sammenlignelige forhold. Der er især trukket på den meget omfangsrige litteratur om det store oliespild i Prince William Sund i Alaska i 1989, den norske miljøvurdering af olieaktiviteter i Barentshavet (2003) og på Arktisk Råds ”Arctic Oil and Gas Assessment”. Endvidere er der inddraget viden fra det nylige store undersøiske olieudslip i den Mexicanske Golf (2010), om end erfaringerne herfra endnu er begrænsede.
På grund af barske vejrforhold og udbedt havis i de nordlige og vestlige dele af vurderingsområdet forventes olieefterforskningsaktiviteterne, at være vanskeliggjort i vinterperioden samt i det tidlige forår (ca. december – april). Men såfremt en egentlig olieproduktion påbegyndes, forventes der at pågå aktiviteter året rundt.
De fysiske forhold i vurderingsområdet er kort beskrevet med fokus på oceanografi og isforhold. Den sydlige del af området er normalt isfrit året rundt, med udtagelse af de mest vestlige dele. Den nordvestlige del af vurderingsområdet er sædvanligvis isdækket fra omkring februar til april. Af og til forekommer der isbjerge i området, hyppigst senvinter og forår. Isfjelde ses dog sjældent nord for Fyllas Banke. Dette skyldes strømforhold, bathymetri og den lange afstand til produktive isbræer.
Offshore-bankerne i Sydvestgrønland hører til blandt de vigtigste karakteristika for havmiljøet i vurderingsområdet. En høj vandgennemstrømning over disse forholdsvis lavvandede områder forårsager en kraftig opstigning af næringsrigt vand, som skaber basis for en langvarig høj primærproduktion. Bankerne er sædvanligvis helt eller delvis isfrie (løst drivis) året rundt, med undtagelse af Store Hellefiskebanke i den nordlige del af vurderingsområdet. Den høje primærproduktivitet på bankerne opretholdes i op til flere måneder længere end på dybere offshore lokaliteter. En anden vigtig egenskab for området er overgangszonen, hvor arktiske og tempererede havstrømme mødes. De fysiske processer der er forbundet med frontzonerne påvirker planktonorganismerne på forskellig vis, herunder næringstilgangen og dermed niveauet for primær- og sekundærproduktion samt planktonfordelingen. Desuden adskiller havvand fra de mere kystnære områder sig fysisk og kemisk fra det mere oceaniske vand, idet det opblandes med ferskvand fra oplandet.
Vurderingsområdet er beliggende indenfor det subarktiske område. Det pelagiske miljø i offshore områderne er dårligt undersøgt, men ud fra oplysninger fra fiskebankerne samt andre områder i Grønland, er det pelagiske miljø i vurderingsområdet karakteriseret ved lav biodiversitet - men ofte talrige og tætte koncentrationer af de tilstedeværende populationer, en relativ simpel fødekæde fra primærproducenter til topprædatorer og nogle få arter der spiller en nøglerolle i det økologiske system. Den mest markante økologiske begivenhed i det marine miljø er forårsopblomstringen af fytoplankton, som udgør primærproducenterne i fødekæden. Disse græsses af zooplankton, inklusiv de vigtige Calanus vandlopper (primært C. finmarchicus), som udgør nøglearter i det marine økosystem.
Den bentiske makrofauna konsumerer en betydelig del af den tilgængelige primærproduktion og udgør til gengæld vigtige fødeemner for fisk, havfugle og havpattedyr. Der findes kun få makrofauna studier fra vurderingsområdet og generelt mangler der viden om den rumlige og tidsmæssige variation i samfundsstrukturen, viden fra særlige habitattyper og fra offshore områderne. Makroalgerne findes langs kystlinjen, tilknyttet hård bund, og kan forekomme på mere end 50 m dybde. Biomassen og produktionen af litorale og sublitorale makroalger kan være betydelig og dermed vigtig for de højere trofiske niveauer i fødekæden. De kan fungere som substrat for fastsiddende organismer, yde beskyttelse mod prædation, udtørring, strøm og bølgeslag eller som direkte føde emne. I det aktuelle område er viden om makroalgernes diversitet meget begrænset og makroalgernes artssammensætning, biomasse, produktion og rumlig variation er stort set ukendt.
Fiskefaunaen i offshore områderne, inklusiv fiskebankerne, er domineret af bundlevende arter, så som hellefisk, helleflynder, rødfisk, havkat samt andre ikke-kommercielle arter. For hellefisk, der udgør en meget vigtig kommerciel fiskeriresurse, antages det at det primære gydeområde ligger indenfor vurderingsområdet og er væsentlig for bestands-rekrutteringen også udenfor området (Nordvestgrønland og Canada). Tobis forekommer i tætte stimer på fiskebankerne og udgør vigtigt bytte for visse fisk, havfugle og bardehvaler. I det kystnære område gyder tre vigtige arter: torsk, lodde og stenbider. Lodde er vigtig som bytte for større fisk, havfugle, havpattedyr samt for mennesker. Både torsk og stenbider (rogn) udnyttes på kommercielt basis. Fjeldørred er også en vigtig art i det kystnære område og er genstand for meget lystfiskeri. Andre arter som udnyttes i mindre skala, kommercielt eller ikke-kommercielt, er havørred, helleflynder og havkat.
Havfugle kolonier er talrige i vurderingsområdet, om end de typisk er mindre i størrelse sammenlignet med nordligere kolonier i Vestgrønland. I alt er 20 arter kendt som almindelige ynglefugle fra området og den højeste tæthed af kolonier findes i skærgårdsområdet mellem 63? and 66?N, på trods af at dette område ikke er systematisk gennemsøgt for ynglefugle. To arter hører til blandt de mere sjældne ynglefugle i Grønland, nemlig lunde og atlantisk lomvie, og disse er listet som henholdsvis ”næsten truet” og ”udryddelsestruet” på den grønlandske rødliste.
For 13 arter er deres vigtighed for vurderingsområdet klassificeret som ”høj” på en national eller international skala, grundet antallet af ynglefugle, fældefugle eller overvintrende fugle (Tab. 4.7.1). Vurderingsområdet er særlig vigtigt som overvintringsområde for havfugle. Området udgør en stor andel af åbentvandsområdet i Sydvestgrønland, som huser et stort antal overvintrende havfugle fra Rusland, Island, Svalbard og Canada i perioden oktober-maj. Det er estimeret at mere end 3,5 millioner fugle overvintre alene i det kystnære område. De mest talrige arter er polarlomvie, almindelig ederfugl, kongeederfugl og søkonge. Et ukendt, men stort, antal havfugle migrerer desuden gennem eller overvintrer i offshore områderne.
Havpattedyr udgør en signifikant komponent af det marine økosystem. Fem arter af sæler forekommer i vurderingsområdet, blandt hvilke grønlandssæl er talrig i hele området gennem det meste af året, mens spættet sæl er opført som ”kritisk udryddelsestruet” på den grønlandske rødliste. Den nordlige del af vurderingsområdet overlapper med den sydlige del af et vigtigt overvintringsområde for hvalros. Blandt hvalerne, er der flere bardehvaler som periodevist forekommer relativt hyppigt i vurderingsområdet, herunder vågehval, finhval, pukkelhval og sejhval. Området er en del af deres fourageringsområde om sommeren og fordelingen af hvalerne er ofte korreleret med de primære fødeemner: lodde, krill og tobis. Grønlandshval migrerer gennem området i januar-februar måned, på vej mod fourageringsområder og muligvis yngleområder umiddelbart nord for vurderingsområdet. Flere tandhvaler er også almindelige i området, herunder marsvin, grindehval, døgling og hvidnæse. De sydlige overvintringsområder for hvidhvaler og narhvaler strækker sig desuden ind i den nordlige del af vurderingsområdet. Isbjørn forekommer i den vestlige del af området vinter og forår, afhængig af og knyttet til Vestisens udbredelse i Davis Strædet.
Menneskelig udnyttelse af de naturlige resurser er udbredt i hele området; fritidsfangst og erhvervsfangst i mindre skala er udbredt i det kystnære område, mens et betydeligt kommercielt fiskeri foregår udenskærs. Da det meste af det kystnære område normalt er isfrit året rundt, er fangstmulighederne også gode det meste af året, om end der er fangstforbud i visse perioder. Havfugle er blandt de vigtigste resurser og bliver skudt i et betydeligt antal. Polarlomvie og ederfugl er de mest eftertragtede arter og i 2008 blev henholdsvis 35.000 og 11.000 fugle rapporteret skudt i vurderingsområdet. Sæler bliver også skudt/fanget i stort antal. Skindene bliver solgt og klargjort til det internationale marked på et garveri i Sydgrønland, mens kødet konsumeres lokalt. Den vigtigste art er grønlandssæl og der rapporteres årligt en fangst på ca. 30.000 dyr i vurderingsområdet. Hvalros, hvidhval og narhval nedlægges vinter og forår i den nordlige det af området og er reguleret af kvoter. Desuden nedlægges marsvin, vågehval, finhval og pukkelhval i området, hvoraf fangsten af de to førstnævnte udgør langt den største andel. Vågehval, finhval og pukkelhval er underkastet fangstkvoter, bestemt af IWC. Isbjørn skydes fåtalligt i den nordlige del af vurderingsområdet og reguleres ligeledes af kvoter.
Det kommercielle fiskeri repræsenterer det vigtigste eksporterhverv i Grønland og i 2009 udgjorde det 88 % af Grønlands eksportindtægt (1.7 milliard DKK). Hellefisk, rejer og krabber er de primære arter der udnyttes kommercielt i vurderingsområdet og de årlige fangster udgør en stor andel af de totale fangster i Grønland. Torskefiskeriet er vokset indenfor det seneste årti, men rekrutteringen til bestanden er meget ustabil. Sammenlignet med tidligere (1960’erne), er de nuværende fangster af torsk ubetydelige; i 2009-10 var der helt lukket for udenskærsfiskeri efter torsk i vurderingsområdet. I det kystnære område pågår et mindre fiskeri, som fritidsfangst eller kommerciel fangst, af arter som stenbider, havkat, rødfisk, torsk, fjordtorsk, lodde, fjeldørred og laks.
Turisme er en voksende industri i Grønland og udgør nu det tredjestørste erhverv på landsbasis. Det samlede antal gæster i 2008 var 82.000 (eller 250.000 overnatninger), hvoraf størstedel besøgte vurderingsområdet og især Nuuk. Desuden bidrager krydstogtskibe med et større og større antal besøgende. Det kystnære område er meget væsentlig aktiv for turistindustrien.
Klimaændringer kan påvirke det marine økosystem markant, specielt i arktiske egne. Ændringer i fordelinger og tætheder af nøglearter på forskellige trofiske niveauer, kan få drastiske konsekvenser for den økosystemstruktur, som de nu er en del af. Fangst og fiskeri vil højst sandsynligt blive påvirket. For nogle populationer vil klimaændringer virke som en ekstra stressfaktor, på linje med f.eks. jagt, og medføre en højere følsomhed overfor oliespild. Andre populationer kan blive hyppigere og mere robuste overfor oliespild, som en konsekvens af klimaændringer. Endelig er det sandsynligt at artssammensætningen vil ændre sig, eftersom nogle arter forsvinder og andre kommer til som konsekvens af en nordlig forskydning i udbredelse.
Viden om baggrundsniveauer for kontaminanter, så som kulbrinter og tungmetaller, er væsentlig for at kunne vurdere sårbarheden og de miljømæssige konsekvenser af olieaktiviteter.
Niveauet af visse kontaminanter, herunder organoklorider, er stadig højt i Grønland på grund af langtransport af stofferne til Arktis. Niveauet er særlig højt i de øverste trofiske niveauer, såsom hos hvaler og isbjørne. Desuden er nye persistente forurenende stoffer nu blevet målbare, såsom bromerede flammehæmmere. Med undtagelse af havneområder er niveauet af olieforbindelser, inklusiv PAH’er, relativt lavt og regnes som værende baggrundsværdier.
Vores nuværende vide om kontaminanter i marine organismer i Grønland, inklusiv vurderingsområdet, er dog stadig begrænset. Det gælder særligt sammenhængen mellem kontaminantbelastning og potentielle biologiske effekter, inklusiv subletale sundhedseffekter og funktionsnedsættelser. Mere viden om artsspecifik sensitivitet og om brugbare moniteringsstrategier er også tiltrængt.
Nærværende vurderinger bygger på viden om arternes nuværende fordeling, deres tolerance og tærskelværdier overfor olierelaterede aktiviteter, samt på de eksisterende klimatiske forhold. Klimaændringer forventes imidlertid at ændre meget på miljøet i vurderingsområdet i de kommende årtier og det er derfor ikke givet, at konklusionerne er gældende for fremtidige forhold. Samtidig er en stor del af vurderingsområdet dårligt undersøgt og ny viden kan derfor også ændre på konklusionerne.
Efterforskningsaktiviteter er midlertidige, de varer typisk nogle år og vil for det meste være spredt ud over de tildelte licensområder. Hvis der ikke lokaliseres olie, der kan udnyttes, ophører aktiviteterne helt. Findes der olie, vil aktiviteterne overgå til udvikling og udnyttelse af oliefeltet (se nedenfor).
De væsentligste påvirkninger fra efterforskningsaktiviteter kan være forstyrrelser fra støjende aktiviteter (f.eks. seismiske undersøgelser, boring i havbunden og helikopterflyvninger) fra selve boreprocessen og udledninger. Alvorlige påvirkninger kan undgås med forebyggende tiltag, som f.eks. ved at undgå aktiviteter i særligt følsomme områder eller perioder.
De arter i området som er mest sensitiv overfor støj fra seismiske undersøgelser er bardehvalerne (vågehval, finhval, sejhval og pukkelhval) og tandhvaler som kaskelot og døgling. Disse risikerer at blive bortskræmt fra vigtige opholdsområder om sommeren. En fordrivelse eller forskydning i udbredelse af hvalerne vil påvirke tilgængeligheden for fangerne, såfremt de oprindelige opholdsområder var vigtige fangstområder. Narhval, hvidhval, grønlandshval og hvalros er også sårbare overfor seismisk støj, men deres forekomst i området overlapper kun i mindre grad med de seismiske undersøgelser.
Da seismiske undersøgelser kun er midlertidige, er risikoen for langtidspåvirkninger på populationer, forårsaget af enkelte surveys, ret lav. Risikoen er dog til stede, såfremt der udføres flere undersøgelser samtidig, eller hvis undersøgelserne foregår i det samme kritiske område i lange perioder eller i adskillelige år i træk (kumulative effekter). Særlige 3D-seismiske undersøgelser, der typisk foregår i begrænsede områder, kan give anledning til mere markante midlertidige påvirkninger.
Indenfor fiskeriet, er risikoen for påvirkninger af seismisk støj størst for hellefisk. Disse risikere midlertidigt (dage eller uger) at blive kortskræmt og kan resultere i mindre fangst på fiskepladserne. Selvom det præcise gydeområde for hellefisk er usikkert, må det anbefales at undgå seismiske undersøgelser i deres gydeperiode (tidlig vinter). Fiskeriet af rejer og krabber vil sandsynligvis ikke påvirkes.
Støj fra boreplatforme er også midlertidige, men lokalt mere permanent end seismiske undersøgelser. De mest sårbare arter i vurderingsområdet er hvaler og hvalros. Såfremt alternative habitater er tilgængelige for hvalerne, forventes der ikke nogen negativ effekt af aktiviteten, men hvis flere platforme opererer samtidig i et område, er der risiko for kumulative effekter og bort-skræmning selv fra alternative habitater.
Boremudder og –spåner der bliver udledt på havbunden vil påvirke bundfaunaen. I vurderingsområdet forventes kun lokale effekter af udledningerne, såfremt de mest miljøvenlige typer af boremudder benyttes. Prøveboringer i de mest sårbare områder bør dog helt undgås. Der skal foretages basisundersøgelser på borestederne før boringerne, med henblik på at dokumentere og vurdere om unikke samfund eller arter, så som koldtvandskoraller eller svampehaver, vil være i risiko ved en øget sedimentation. Undersøgelser efter boringer skal dokumentere at der ikke er specifikke effekter.
Efterforskningsboringer er energikrævende processer og vil medføre store udledninger af drivhusgasser. Blot en enkelt boring vil forøge det grønlandske bidrag betydeligt.
Endelig vil der være risiko for oliespild (‘blow-out’) i forbindelse med en efterforskningsboring (se nedenstående).
Uacceptable miljøpåvirkninger ved efterforskningsaktiviteter undgås bedst ved nøje planlægning baseret på grundige miljøundersøgelser, brug af ”Best Available Technique” (BAT) og ”Best Environmental Practice” (BEP) og ved at følge forsigtighedsprincipper og internationale standarder (OSPAR), f.eks. ved at undgå aktiviteter i de mest følsomme områder og perioder.
Aktiviteterne ved udvikling, produktion og transport er langvarige (årtier) og der er adskillelige aktiviteter, som potentielt kan medføre alvorlige miljøpåvirkninger.
Generelt vil påvirkningerne afhænge af antallet af aktiviteter, deres indbyrdes afstand i det aktuelle område samt deres varighed. I denne sammenhæng er det vigtig, at vurdere risikoen for kumulative effekter.
Boringerne vil fortsætte under udvikling og produktionsfasen og boremudder og spåner vil blive produceret i meget større mængder end i efterforskningsfasen. Udledninger bør minimeres mest muligt, ved at genbruge og tilbageføre materialerne og kun udledning af miljøvenlige kemikalier (f.eks. dem som ifølge OSPAR er klassificeret som ’grønne’ og ’gule’), der er blevet testet for giftighed og nedbrydning under arktiske forhold, bør tillades. Brugen af ”sorte” kemikalier er forbudt i Grønland og de ”røde” kemikalier kan kun benyttes hvis der tildeles dispensation. Ikke-giftige udledningerne kan ændre fordelingen af kornstørrelser på havbunden og påvirke bundfaunaen i nærheden af udledningsstederne.
De udledninger som imidlertid giver størst årsag til bekymring, er produktionsvand (som er vand der pumpes op sammen med olien) som kan indeholde rester af olie. Nyere undersøgelser indikerer at selv små mængder af olie kan påvirke fugle, fisk og primærproduktionen. Den mest oplagte måde at undgå sådanne effekter, er at rense produktionsvandet bedre inden det udledes, eller endnu bedre at pumpe vandet tilbage i produktionshullet, som det er praksis i Lofoten-Barentshavet.
Udledninger af ballastvand medfører en risiko for at introducere ikke-hjemmehørende eller invasive arter. Derfor skal ballastvand behandles og udledes efter særlige regler. Dette er endnu ikke et stort problem i Arktis, men risikoen vil stige i takt med klimaændringer og den mere intensive trafik af tankskibe som opstår ved et producerende oliefelt.
Udvikling af et oliefelt og produktionen af olie er meget energikrævende og aktiviteten vil bidrage markant til Grønlands udledning af drivhusgasser. Et af de store norske oliefelter udleder i dag således mere end dobbelt så meget CO2 som hele Grønland tilsammen.
Støj fra boringer og positionering af maskinel, som vil fortsætte i udvikling og produktionsfasen, kan potentielt føre til permanente tab eller forskydninger af vigtige sommerhabitater for hvalerne, særligt hvis flere produktionsfelter er aktive samtidig. Støj fra skibe (inkl. isbrydere) og helikoptere, nu mere permanente end i efterforskningsfasen, kan påvirke både havpattedyr og havfugle. De mest sårbare arter i vurderingsområdet er de kolonirugende havfugle, grønlandshval, narhval, hvidhval, vågehval, finhval, marsvin og hvalros – arter som muligvis forbinder støj med negative begivenheder, så som jagt. Traditionelle fangstområder kan også blive påvirket. Brug af faste flyveruter og –højder vil minimere påvirkningerne fra helikopterstøj.
Placering af offshore installationer og etablering af infrastruktur kan lokalt påvirke artssamfund på havbunden og der er en risiko for at ødelægge vigtige fourageringsområder - hvalros er sårbar, om end de hovedsageligt forekommer i den nordlige del af vurderingsområdet. Fourageringsområder for overvintrene kongeederfugle på fiskebankerne (særligt Fyllas Banke) er også følsomme. Installationer i land kan lokalt påvirke ynglende fugle, hindre fjeldørreder vejen til visse elve, ødelægge den kystnære flora og fauna, samt påvirke det æstetiske indtryk af det uberørte landskab. Sidstnævnte kan få betydning for turismen.
En særlig påvirkning af fiskeriet er de sikkerheds/afspærringszoner (typisk 500 m) som etableres rundt om midlertidige eller permanente offshore installationer. Disse vil få en betydning, i de områder hvor der fiskes intensivt efter hellefisk og rejer.
Oplyste installationer og flares (gasflammer) kan tiltrække havfugle når det er mørkt og der er en risiko for at specielt ederfugle og måske søkonger kolliderer med installationerne.
Der vil være en risiko for kumulative effekter når flere aktiviteter foregår samtidigt eller i forlængelse af hinanden. Eksempelvis har seismiske undersøgelser et stort potentiale for at forårsage kumulative effekter. Kumulative effekter kan også forekomme i kombination med andre menneskelige aktiviteter, så som jagt, eller i kombination med klimaændringer.
Påvirkninger fra udvikling og produktionsfasen kan begrænses mest muligt ved at kombinere detaljerede miljøundersøgelser (for at lokalisere sårbare økosystem komponenter) med nøje planlægning af placeringen af installationer og transportruter. Ligeledes skal BEP, BAT og internationale standarder (f.eks. OSPAR og HOCNF) implementeres, for at reducere udledninger i havet og til atmosfæren.
Det miljømæssige mest kritiske uheld der kan ske ved de ovennævnte aktiviteter er et stort oliespild. Et oliespild kan ske under selve boringen (‘blow-out’) eller ved uheld i forbindelse med opbevaring eller transport af olien. Store oliespild er forholdsvis sjældne, fordi de tekniske løsninger og sikkerhedsforanstaltninger til stadighed forbedres. Risikoen er imidlertid altid tilstede.
Modellering af oliespildsscenarier er ikke udført for det nærværende vurderingsområde i Davisstrædet.
Store oliespild kan potentielt påvirke alle niveauer af det marine økosystem, fra primær-producenter til topprædatorer. Det kan udgøre en trussel på populations- og måske endda artsniveau og påvirkningerne kan vare i adskillelige årtier, som det er dokumenteret for Prince William Sundet i Alaska. For nogle populationer kan dødeligheden i nogen udstrækning være kompensatorisk, idet den delvist erstatter naturlig dødelighed, mens den for andre populationer hovedsageligt vil være additiv i forhold til den naturlige dødelighed. Nogle populationer kommer hurtigt på fode igen, mens det for andre kan gå meget langsomt, afhængig af deres livsstrategi og populationsstatus. Arter der er sårbare overfor olie og som samtidig udsættes for fangst, kan påvirkninger fra olien reduceres ved af forvalte fangsten på en mere restriktiv og bæredygtig måde. Mangel på effektive afværgeforanstaltninger i isdækkede farvande og den ofte afsides beliggenhed, vil forværre den kritiske situation ved et oliespild.
For dette vurderingsområde er offshore områderne opdelt i otte områder, som hver især er klassificeret i forhold til deres sårbarhed overfor oliespild. Analysen er baseret på arternes eller artsgruppernes hyppighed, arts- eller bestandsspecifikke sårbarhedsværdier overfor olie, estimerede opholdstider for olien (oil residency), resurse udnyttelse og enkelte andre parametre. Gennem alle årstider er de mest kystnære offshore områder, cirka svarende til kontinentalsoklen, blandt de mest sårbare områder. Disse er meget vigtige for migrerende og overvintrende havfugle, som fiskeområder for rejer og krabber og som fourageringsområde for bardehvaler. Om foråret og om vinteren klassificeres desuden det sydvestlige hjørne af vurderingsområdet som meget sårbar overfor oliespild. Det skyldes primært et intensivt hellefisk fiskeri og at der i marts og april måned findes yngleområder for klapmyds langs kanten af vestisen.
En sammenligning af årstider, baseret på absolutte sensitivitetsværdier og gennemsnitsværdier for alle offshore områder, viser at vinteren er den mest sårbare periode, tæt efterfulgt at forår og efterår, mens sommeren er mindst sårbar overfor oliespild. Den primære grund til denne forskel er de store forekomster af migrerende/overvintrende havfugle gennem forår, vinter og efterår. Havfugle er generelt meget sårbare overfor olie, særligt alkefugle og havænder.
Det kystnære område i vurderingsområdet er særlig sårbart, fordi olien her kan påvirke områder med høj biodiversitet. Sårbarheden skyldes også at olien kan blive fanget i bugter og fjorde, hvor høje og giftige koncentrationer af olie kan opstå. Der vil være risiko for negativ påvirkning af gydende fisk som lodde og stenbider om foråret, fjeldørred som samles foran elvene og mange havfuglepopulationer - både om sommeren, i trækperioder og særligt om vinteren hvor havfugle fra mange steder i Nordatlanten samles i Sydvestgrønland. Langtidspåvirkninger kan forekomme i det kystnære område, såfremt olien indlejres i sedimentet, mellem sten, i muslingebanker eller i klippesprækker. Fra sådanne olieaflejringer kan olien langsomt sive og forårsage en kronisk forurening der kan vare ved i årtier. I Prince William Sund i Alaska har sådanne olieaflejringer haft negative langtidseffekter for de fugle der udnytter de forurenede kyster og nogle arter er endnu ikke kommet på fode igen. Det kystnære område er også meget vigtigt for de lokale fiskere og fangere og i tilfælde af et oliespild, kan deres aktiviteter blive markant påvirket af forbudszoner og ændrede fordelingsmønstre blandt fangstdyrene. Turistindustrien vil også blive negativ påvirket af et oliespild i det kystnære område.
I den nordlige og vestlige del af vurderingsområdet er vinteren og foråret en kritisk periode pga. Vestisens udbredelse. Ved et oliespild i isfyldt farvand vil olien indledningsvist blive fanget mellem isflagerne og i små hulrum på isflagernes underside. Isen vil i første omgang være med til at begrænse udbredelsen af et oliespild, men da isen holder på olien kan den også transportere den over lange afstande (uden væsentlig nedbrydning) og kan således påvirke miljøet, f.eks. havfugle og havpattedyr, langt fra det oprindelige udslip. Olien kan også blive fanget langs iskanten eller i israndzonen, hvor der kan forekomme store og sårbare koncentrationer af primærproduktion, havfugle eller havpattedyr.
Generelt forebygges oliespild bedst ved nøje planlægning og brug af standardiserede sikkerhedsprocedurer (HSE), forsigtighedsprincipper (BEP, BAT) og internationale standarder (OSPAR). Den foreliggende viden om oliespilds adfærd og skæbne i isdækkede farvande er dog begrænset og den tilgængelige teknologi til bekæmpelse af olie i isdækket farvand er endnu utilstrækkelig.
Det vurderes, at påvirkningerne på primærproduktion og zooplankton fra et overfladespild i det åbne hav vil være lav i vurderingsområdet på grund af den store udbredelse i tid og rum af disse forekomster. Der er imidlertid en risiko for en negativ påvirkning (nedsat produktion) på primærproduktionen lokalt og forårsperioden med algeopblomstring vil være den mest sårbare periode.
Erfaringer fra olieudslippet fra Deepwater Horizon i den Mexicanske Golf i 2010, hvor store og spredte undersøiske lommer af olie forekom på forskellig dybde, kan muligvis ændre på konklusionen om primærproduktion og zooplankton, såfremt et lignende stort undersøisk olieudslip skulle ske i vurderingsområdet. Det er dog endnu for tidligt at drage konklusioner på baggrund af uheldet i den Mexicanske Golf, idet den tilgængelige videnskabelige information herfra endnu er begrænset. Det er dog givet, at et stort undersøisk olieudslip på størrelse med det i den Mexicanske Golf, må forventes at have større påvirkninger end et overfladesplid, for primærproduktionen, zooplankton og fiske/reje-larver.
Generelt er æg og larver fra fisk og krebsdyr mere sårbare overfor olie end de voksne individer og bestandene kan potentielt blive påvirket med reduceret rekruttering og efterfølgende konsekvenser for bestandsstørrelser og fiskeriudbytte i en årrække. Atlantisk torsk er særlig sårbar, fordi dens æg og larver kan være koncentreret i de øverste 10 m af vandsøjlen, hvorimod f.eks. larver af rejer og hellefisk normalt går dybere og derfor er mindre udsat overfor skadelige koncentrationer af olie på havoverfladen. Et meget stort undersøisk udslip med store lommer af olie fordelt i vandsøjlen, kan dog eksponere æg og laver overfor olie i store områder og dybdeintervaller og kan potentielt påvirke rekrutteringen og bestandsstørrelsen af arter som rejer, hellefisk, krabber og tobis.
Bundlevende organismer som muslinger og krebsdyr er sårbare overfor oliespild, om end der ikke forventes nogen effekter på det åbne hav, med mindre olien synker til bunden. På lavt vand (< 10-15 m) kan høje toksiske koncentrationer af olie nå havbunden, med mulige konsekvenser for den lokale bundfauna og de arter der udnytter disse, særligt almindelig ederfugl, kongeederfugl, havlit, remmesæl og hvalros. Et stort undersøisk olieudslip vil også kunne påvirke bunddyrene på dybt vand.
Der forventes ikke påvirkninger fra et overfladespild på voksne fisk i det åbne hav. Et stort undersøisk ’blow-out’ vil derimod godt kunne ramme pelagiske og bundlevende fisk langt til havs, enten direkte eller indirekte gennem fødekæden. Hellefisk vil være udsat på begge måder, idet de bevæger sig op fra havbunden for at søge føde i de pelagiske vandmasser. Situationen er mest kritisk for det kystnære område, hvor store og toksiske koncentrationer af olie kan opbygges i beskyttede bugter og fjorde og resultere i høj dødelighed blandt fiskene (se ovenstående).
Et oliespild på det åbne hav vil primært påvirke fiskeriet gennem midlertidige forbudszoner, som skal forhindre fangst af kontaminerede fisk. Varigheden af sådanne forbudszoner vil afhænge af varigheden af olieudslippet, vejret og andet. Udenskærsfiskeriet efter hellefisk er stort i vurderingsområdet og eventuelle forbudszoner vil sandsynligvis også omfatte canadiske fiskeområder vest for vurderingsområdet. Dette skyldes, at hellefisk kan bevæge sig over store afstande på forholdsvis kort tid og der er således risiko for, at kontaminerede fisk (med afsmag – ”tainted”) fanges langt fra det oprindelige olieudslip.
Vurderingsområdet er også et af de vigtigste fiskeområder i Grønland for rejer og krabber. Forbudszoner kan ligeledes medføre betydelige økonomiske tab for dette fiskeri.
Oliekontaminerede kyster vil også medføre nedlukning af fiskeriet i kortere eller længere periode. Der er eksempler på mange måneders fiskeforbud som konsekvens af oliespild, særligt hvis olien er indlejret i sedimentet eller strandkanten. Det kommercielle kystnære fiskeri går primært efter stenbider og lokale bestande af torsk, mens lodde primært fanges til privat forbrug.
Havfugle er meget sårbare overfor olie i det marine miljø, idet de normalt tilbringer meget tid på havoverfladen, hvor de fleste oliespild sker og hvor olien typisk spredes. Sårbarheden er knyttet til deres fjerdragt, som blot ved meget små mængder olie mister deres isolations- og opdriftsevne. Kontaminerede fugle dør som oftest af underafkøling, sult, drukning eller pga. forgiftning. I vurderingsområdet er det kystnære område særligt sårbart, fordi der forekommer store koncentrationer af fugle det meste af året. En betydelig del af disse fugle, inklusiv ynglefugle, fældefugle og overvintrende fugle, er knyttet til habitater i den yderste skærgård. Et olieberedskab er vanskeliggjort i sådanne områder pga. den afsides beliggenhed, en kompleks kystmorfologi og ofte barske vejrbetingelser. De mest sårbare arter er de havfugle med en langsom reproduktionsevne, et karaktertræk for mange alkefugle, mallemukker og havænder. Arter som polarlomvie, søkonge, ederfugle og havlit overvintrer i vurderingsområdet i stort tal, idet området er en del af et internationalt vigtigt overvintringsområde (åbentvandsområdet i Sydvestgrønland) for havfugle fra hele Nordatlanten.
Om efteråret og om vinteren er nogle arter af havfugle fra vurderingsområdet også i risiko for olieforurening længere til havs, inklusiv fiskebankerne, om end fuglene på det åbne hav sædvanligvis er mere spredte end i det kystnære område. Nogle af de vigtige arter er mallemuk, ride, lunde, søkonge, polarlomvie, tejst og kongeederfugl. Blandt disse er kongeederfugl den mest sårbare art, idet den samles i store tætte flokke på fiskebankerne om vinteren (Fyllas Banke og Store Hellefiskebanke). Et stort oliespild i disse områder kan decimere population.
Isbjørne og sælunger er blandt de mest sårbare havpattedyr overfor den direkte kontakt med olie og kun en begrænset eksponering kan være dødelig, idet olien påvirker pelsens isolationsevne. Sælunger er meget relevante for vurderingsområdet (se nedenstående), mens isbjørne forekommer i varierende grad, afhængig af pakisens udbredelse i Davisstrædet.
Hvaler, sæler og hvalrosser kan påvirkes af oliespild på havoverfladen. Bardehvalerne kan få barderne indsmurt i olie og derved indtage olien med deres føde. Det kan påvirke filtreringsevnen eller føre til forgiftning og skader i maveregionen. De risikerer også at indånde oliedampe og at få olie i øjnene. I hvilken grad havpattedyr aktivt kan undgå at komme i kontakt med en oliepøl og samtidig hvor skadelig olien er for de ramte individer, er usikkert. Observationer indikerer imidlertid, at i det mindste nogle arter ikke opfatter olie som en trussel og er gentagne gange set svømme direkte ind i en oliepøl.
Arter af havpattedyr som kunne blive ramt af et oliespild i vurderingsområdet kunne være remmesæl, klapmyds, ringsæl, spættet sæl, grønlandshval, narhval, hvidhval, isbjørn, marsvin, hvalros, døgling og kaskelothval. Spættet sæl er særlig sårbar fordi den er truet i Grønland, samt klapmyds fordi yngleområderne findes i den østlige pakis i Davisstrædet. Havpattedyr som fouragerer i området om sommeren inkluderer grønlandssæl, klapmyds, ringsæl, spættet sæl, finhval, pukkelhval, vågehval, sejhval, marsvin, hvidnæse, døgling, kaskelothval og grindehval. Blåhval forekommer sjældent i vurderingsområdet, men er sårbar pga. den meget lille population.
Risikoen for uheld og de miljømæssige konsekvenser kan minimeres ved brug af høje sikkerhedsforanstaltninger, ved at undgå de mest sårbare perioder og områder, ved at implementere effektive beredskabsplaner med adgang til passende udstyr og ved brug af sensitivitetsatlas, hvor de mest sårbare områder er identificeret.
Der er generelt mangel på information om økologiske komponenter og processer i Davisstrædet. En foreløbig identifikation af vidensbehov og videnshuller i forhold til en miljømæssig forvaltning og regulering af kommende olieaktiviteter i Davis Strædet er at finde i kapitel 12. For at forvalte kommende olieaktiviteter behøves der mere viden for at kunne a) vurdere, planlægge og regulere aktiviteterne således at påvirkninger minimeres mest muligt; b) identificere de mest sårbare områder og herunder, at opdatere de eksisterende sensitivitetsatlas for oliespild; c) etablere baseline viden til brug i studier før og efter et eventuelt stort oliespild.
