Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nr. 14: Livsstil og naturkvalitet i byrummet

Petersen, L.K., Hald, A.B. & Jensen, A. 2011. Livsstil og naturkvalitet i byrummet. En synteserapport. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 66 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 14. http://www.dmu.dk/Pub/SR14.pdf 

Sammenfatning

Byen er en del af naturen. Det er både udgangspunktet for og den centrale erkendelse i denne rapport. Natur og grønne områder – inklusiv de grønne områder der bedre kan kaldes blå, fordi de omfatter vand – er en del af byens landskaber, af hverdagslivet og af bybefolkningens erfaringsverden. Spørgsmålet i denne rapport er, hvilke kvaliteter byens grønne områder rummer, både hvad angår den biologiske mangfoldighed og hvad angår brugen af dem.

Rapporten er blevet til på baggrund af et tværfagligt forsknings­projekt om livsstil og naturkvalitet i byrummet (LiNaBy). Projektet bestod af flere delstudier, som er blevet rapporteret og dokumen­teret i et antal selvstændige rapporter og artikler, og som i denne rapport bliver samlet i en fælles syntese.

Der er blevet gennemført omfattende empiriske undersøgelser om brugen af byens grønne områder, om naturkvaliteten i disse områder og om planlægningen af byens grønne struktur. Køben­havn har været genstand for disse undersøgelser med særlig fokus på ni grønne områder i fire forskellige bydele. Rapporten rummer et selvstændigt kapitel, hvor disse case-områder bliver gennemgået.

Planlægning og forvaltning af byers grønne områder og deres rumlige udvikling er båret af nogle gennemgående forestillinger, som forandrer sig over tid, og som i samspil med alle de andre faktorer, der i øvrigt blander sig i planlægningen, bliver omsat i konkret indretning af byens grønne struktur. Siden begyndelsen af 2000’erne har planlægningens forestillinger gennemgået en forandring, således at natur ikke længere opfattes som noget der er adskilt fra byen, men også som noget der er en integreret del af den. Det er et tydeligt resultat af projektets studie af planlægningens forestillinger. Blandt byplanlægningens aktører synes der at være tre grundlæggende perspektiver på byens rumlige udvikling og de grønne områders rolle heri: Bynaturen som natur; de grønne områder som en vigtig del af byerfaringen og af bybefolkningens livskvalitet, og de grønne byrum som et strategisk redskab i omdannelsen af København til en postindustriel, lille storby.

Opfattelse af bynaturen som en integreret del af bylivet stemmer godt overens med det liv der leves i byens grønne områder, og de opfattelser der trives blandt byens indbyggere. Først og fremmest bliver det af bybefolkningen opfattet som en kvalitet, at man kan have by og natur på én gang, altså at man både kan have den urbane erfaring med caféer, butikker og mange mennesker og samtidig have adgang til grønne og blå områder og naturoplevelser.

Det er endvidere en gennemgående indsigt fra projektet, at de grønne områders betydning ikke begrænser sig til deres gavnlige indflydelse på folkesundheden. Denne indflydelse er naturligvis væsentlig, men de grønne områders betydning handler også om den livskvalitet de befordrer.

Grønne områder indgår i folks livsførelse både som del af de daglige rutiner og i forbindelse med særlige begivenheder. De udgør holdepunkter for kontinuitet og stabilitet i hverdagslivet, de markerer samtidig årstidernes skiften og udviklingen gennem flere livsfaser, og de giver frirum og fri tid som kontrast til hverdagens øvrige gøremål. Nærhed til de grønne områder er af stor betydning for brugen af dem; ikke alene fordi afstanden har betydning for tilgængeligheden, men også fordi de er en del af bylivets hjem­lighed, og fordi flere af hverdagslivets funktioner henlægges til de grønne udearealer. De grønne områder giver samtidig et fleksibelt rum, hvad angår måder at bruge dem på, og hvornår brugen finder sted, hvilket tjener en vigtig funktion i forhold til at binde hverdagens forskellige sfærer og gøremål sammen.

Grønne byrum tjener også forskellige sociale funktioner. De er steder for samvær med familie og venner, steder hvor nære relationer praktiseres. De giver ligeledes fysiske rammer for uformelle møder og opretholdelse af løse netværk, som eksempelvis hundeejere eller andre grupper af mennesker med fælles interesser. Omvendt giver de grønne byrum også mulighed for at være alene, for at gemme sig og opleve at ’være væk’ midt i storbyens pulserende liv. Det kræver vel at mærke, at byens grønne områder ikke kun består af lommeparker, men også af større arealer.

Dertil kommer, at folk i byens grønne områder har mulighed for at opleve og iagttage byens mangfoldighed. Når hjemlige aktiviteter henlægges til det grønne, bliver folk vidner til dele af hinandens liv. Dette møde med stedets øvrige beboere har stor betydning for oplevelsen af medborgerskab og for bydelens karakter. Således er 80 % af de adspurgte i projektets spørgeskemaundersøgelse enten enige eller meget enige i, at et grønt område er med til at binde en bydel sammen.

Det er vigtigt for byens borgere, at der er forskellige typer af grønne områder, hvad angår størrelse, hvad angår indretning og faciliteter, og hvad angår forekomst­en af planter, træer og dyr. Således er 88 % af de adspurgte enige eller meget enige i, at man skal beskytte naturens mangfoldighed, også i byerne, og man værdsætter en bynatur, der ikke er alt for friseret, men samtidig sætter man også pris på klippede plæner og blomsterbede. Forskellighed i bynatur og bylandskaber giver mulighed for et alsidigt liv. De sanselige oplevelser i bynaturen – lyden af fuglesang, duften af løv, synet af skulpturelle træer og udsigt over vand – er ligeledes en vigtig dimension af dens rolle i bylivet.

Ud fra en biologisk vurdering er naturen i Københavns grønne områder af noget blandet kvalitet. Der er i forbindelse med projektet udviklet en metode til at måle kvaliteten af bynatur baseret på en undersøgelse af vegetationen – både bundvegetation og træer – og strukturerne i landskabet. Forskellige variable til naturkvalitetsvurdering er blevet tilpasset de forhold der gælder i byen, samtidig med at der også er udviklet en særlig byrelateret variabel, nemlig vegetationens rekreative værdi, herunder dens potentiale for farverig blomstring.

Naturkvalitetsvurderingen af ni grønne lokaliteter i København har vist, at der indenfor kommunens grænser findes områder, som fint kan måle sig med den gennemsnitlige naturkvalitet på landsplan. Der er således en høj naturkvalitet på dele af Amager Fælled, hvilket bl.a. beror på områdets lange kontinuitet som natur.

På den anden side er der også områder med en ganske ringe naturkvalitet, dvs. med en begrænset artsvariation, med mange problemarter som hæmmer udbredelsen af en varieret natur, med en begrænset rekreativ naturkvalitet og med begrænsede strukturkvaliteter, fx et monotont terræn eller mangel på dødt ved.

En ringere naturkvalitet er ikke nødvendigvis betinget af en mere intensiv brug af områderne. Ganske vist er bl.a. velklippede plæner et vigtigt element i byens grønne områder for at man kan bruge dem til picnic, afslapning, bevægelse og leg, hvilket ikke er så godt for den biologiske mangfoldighed. Men god naturkvalitet og god oplevelses- og brugskvalitet kan fint understøtte hinanden.

Det gælder fx volde, terrænvariationer og afvekslende bevoksning, som både understøtter en varieret flora og fauna og samtidig danner afgrænsede rum, som understøtter folks brug af de grønne områder. Ligeledes er bevarelse af et grønt områdes kontinuitet som naturområde en vigtig faktor i naturkvaliteten, hvilket samtidig understøtter livskvalitet og sociale funktioner. Bl.a. fordi gamle træer har en meget stor oplevelsesværdi, fordi det har en værdi for mange mennesker, at man får et personhistorisk til bestemte områder, som man kan vende tilbage til gennem et helt liv, og fordi de grønne områder ved deres permanente tilstedeværelse i et foranderligt byrum tilbyder både forankring og et samlepunkt for en bydel og for hele byen.

Projektet peger på baggrund af dets forskningsresultater på nogle konkrete tiltag, man med fordel kan iværksætte – eller rettere nogle tiltag man kan undlade at iværksætte. For det første er det ikke nogen god idé at tilbageføre voldanlægget på Christiania til dets oprindelige udseende som militæranlæg. Dette område rummer noget af den bedre naturkvalitet i København, og samtidig er københavnerne generelt glade for den mere ufriserede natur med gamle træer, som findes på Christiania, og ønsker den helt eksplicit bevaret. For det andet bør man undlade at bygge på den del af Amager Fælled som ligger lige overfor Sundby Station. Delområdet er udlagt til byggeri, men rummer samtidig noget af den bedste og mest varierede natur med meget lang kontinuitet. Man kan med fordel henlægge eventuelt yderligere byggeri i forbindelse med Ørestadens udbygning til de dele af Amager Fælled som er dannet ved opfyldning.