Mange af de danske søer er uden veldefinerede tilløb og afløb. Det gør det vanskeligt at beregne tilførslen af næringsstoffer og dermed at målrette en indsats i de søer, som ikke opfylder miljømålene i vandområdeplanerne. Et af hovedformålene med denne rapport har været at estimere et opland til disse søer og efterfølgende vurdere, om tilstanden kunne relateres til bestemte oplandskarakteristika, som så kunne danne baggrund for en indsats.
På baggrund af et datasæt fremsendt af Miljøstyrelsen har det været muligt at estimere et opland til i alt 418 søer. For disse søer er oplandet karakteriseret på baggrund af jordbundstyp9menhænge peger på, at ændringer i oplandet kan bidrage til at forbedre tilstanden i søerne.
De generelt svage sammenhænge mellem karakteristika for oplandet og søtilstand indikerer, at søtilstanden i høj grad afhænger af andre forhold, som ikke er undersøgt i dette projekt. Et af disse kunne være tidligere næringstilførsler, som ikke længere finder sted, men stadigvæk påvirker tilstanden. Et andet kunne være interaktioner med grundvandet, hvor en stor kontakt med grundvandet og et højt indhold af næringsstoffer evt. kan påvirke søernes tilstand. Der kan også være tale om naturligt næringsrige søer – evt. via et naturligt højt indhold af næringsstoffer i grundvandet.
Der findes ingen oplysninger om den menneskeligt upåvirkede tilstand (referencetilstanden) i søer uden tilløb/afløb. Et bud på denne tilstand er angivet på baggrund af næringsstof- og klorofylindholdet i de søer, hvor de dyrkede areal er <20 %, og hvor søerne er vurderet som værende i høj eller god økologisk tilstand. Disse søer har generelt lavt næringsstofindhold af både fosfor (median totalfosfor = 0,020 mg/l) og kvælstof (median totalkvælstof = 0,70 mg/l) og lavt indhold af klorofyl (median klorofylindhold = 5,3 µg/l) og må derfor forventes at have klarvandede forhold med et rigt plante- og dyreliv.
I rapporten er der angivet et flowdiagram, der kan anvendes som værktøj til at kvalificere en beslutning om at forbedre tilstanden i de søer uden veldefinerede tilløb/afløb, hvor den økologiske tilstand ikke opfylder målsætningen. Et af værktøjerne kan være at anvende sørestaurering.