Peter A.U. Stæhr, Nikolaj R. Andersen, Karolina R. Andersen, Helle Buur, Hans H. Jakobsen, Janus Larsen, Marie Maar, Rumakanta Sapkota, Vibe Schourup-Kristensen, Kathrina Zimmer, Anne Winding 2023. Identification, dispersal, and possible mitigation responses for non-indigenous species in the Danish Wadden Sea area. Aarhus University, DCE – Danish Centre for Environment and Energy, 72 pp. Scientific Report No. 547 http://dce2.au.dk/pub/SR547.pdf.
Sammenfatning
Rapporten frembringer ny viden om antal, udbredelse, introduktion og påvirkning af ikke-hjemmehørende arter (NIS) i den danske del af Vadehavet. Denne viden er relevant for udvikling af det danske indsatsprogram i fht. deskriptor 2 (Ikke-hjemmehørende arter) under Havstrategidirektivet. Gennem et nyt intensivt moniteringsprogram og ved analyse af data fra det nationale overvågningsprogram samt andre datakilder, blev der lavet en opdateret liste over NIS i området. Information om mulige introduktionsveje og påvirkning (impact) for de fundne NIS blev etableret ud fra eksisterende publiceret viden. Opsætning af en hydrodynamisk model for området gjorde det desuden muligt at vurdere sandsynligheden for tilførsel af nye NIS via havstrømme gennem scenarier for frigivelse af partikler og sporing af disses bevægelse i Vadehavsområdet. Design af moniteringsprogrammet samt valg af metoder blev koordineret med en følgegruppe med repræsentanter fra det trilaterale Vadehavssamarbejde, med deltagelse af hollandske og tyske NIS eksperter. Resultaterne og vurderinger af mulige indsatser blev desuden fremlagt og diskuteret med denne følgegruppe.
Den nye monitering identificerede i alt 50 NIS i området ved en kombination af konventionelle samt molekylære metoder. Prøver blev indsamlet i tre større havne samt fire tidevandsområder i Vadehavet. Flest NIS blev fundet i havnene, særligt Esbjerg havn, samt i tilstødende vandområder, mens betydeligt færre blev observeret i sydligere mere afsidesliggende områder. Flest arter blev fundet blandt invertebrater (54%), fytoplankton (21%), makroalgar (14%) med færre blandt zooplankton (7%) og fisk (4%). 14 helt nye NIS blev identificeret for danske farvande, to af disse med konventionelle metoder og 12 med molekylære. Den sidste gruppe vurderes som mere usikre bestemt, og det anbefales, at disse arter placeres på en observationsliste til yderligere verifikation.
Gennemgang af data fra det nationale marine overvågningsprogram samt andre datakilder, resulterede i yderligere 32 arter, hvormed det samlede antal NIS i Vadehavet anslås at være 82 arter, det højeste antal i nogen dansk region. Til sammenligning blev der i 2016 kun indrapporteret 29 NIS i området. Baseret på data fra det nationale marine overvågningsprogram, var det muligt at beskrive den tidslige udvikling (1990 – 2020) for 39 NIS i Vadehavet. Ud af de i alt 82 NIS, vurderes 41 at være kommet til via skibstrafik, primært ballastvand, men også begroning. Sekundær naturlig spredning fra andre farvande i Europa blev identificeret for 39 NIS, og for nogle få arter vurderes udsætning samt udslip fra havbrug at være relevant. Mere end halvdelen af arterne havde flere sandsynlige introduktionsveje og for 11 arter var det ikke muligt at identificere en introduktionsvej. Model-baseret vurdering af spredningsveje sandsynliggjorde at arter (larvestadier og planktoniske arter) frigivet via ballastvand udenfor Vadehavet, kan spredes ind i lavere liggende tidevandsområder og havnene. Sekundær spredning af arter via havstrømme fra sydligere beliggende områder vurderes også at kunne bidrage med nye NIS i den danske del af Vadehavet. Baseret på en ekspertbaseret score af påvirkning, vurderes 11 NIS at kunne have en kraftig påvirkning.
Baseret på data over antal af NIS, deres etablering i området, spredningsveje og mulige påvirkning, vurderedes forskellige mulige indsatser til at reducere tilførsel og påvirkning af NIS i Vadehavet. Etablerede konventioner om tilførsel via ballastvand og anbefalinger omkring tilførsel af arter via begroning og udsætning bør efterleves for at reducere sandsynligheden for nye introduktioner. Formidling om problemets omfang med tilhørende anbefalinger om mulige forholdsregler bør styrkes, og man kan med fordel overveje at styrke eksisterende beskyttelse og anvendelse af naturgenopretning for at styrke økosystemets modstandskraft over for invasive NIS. Vigtigheden af fortsat intensiv monitering af NIS i Vadehavet for at kunne vurdere mulige påvirkninger fra NIS og effekten af forskellige indsatstyper fremhæves.
