Brunbjerg, A.K., Bladt, J., Fløjgaard, C. & Ejrnæs, R. 2023. Prioritering af biodiversitet ved udtagning og genopretning af kulstofrige lavbundsjorder. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi,44 s. - Videnskabelig rapport nr. 544. http://dce2.au.dk/pub/SR544.pdf
Sammenfatning
Det danske areal af kulstofrig lavbundsjord er ca. 291.000 ha hvoraf 84 % er nogenlunde ligeligt fordelt mellem hhv. lysåbne beskyttede naturtyper (primært eng og mose) og landbrugsarealer med forskellig arealanvendelse. Cirka halvdelen af de resterende 16 % er skov, og resten er mindre arealer fx søbredder, byområder mv.
Mange af de danske lavbundsjorder er i dag drænede og dyrkede hvilket medfører udledning af klimagasser, fordi kulstoffet i jorden nedbrydes af mikroorganismer og jordbundsdyr efter iltning. Selvom de kulstofrige lavbundsjorder kun udgør 7 % af det samlede landbrugsareal (inkl. bl.a. moser og enge) i Danmark, står de for over halvdelen af den samlede udledning af klimagasser ved dyrkning af jord, og klimaeffekten ved at vådlægge og genoprette disse arealer er derfor stor. Den politiske beslutning om at udtage 100.000 ha kulstofrig lavbundsjord er derfor gennemført med et klimahensyn for øje. Da der i Danmark findes næsten tre gange så stort et areal med lavbundsjord, som der forventes udtaget, vil der skulle finde en prioritering sted. I dette projekt undersøger vi hvordan man kan prioritere udtagningen for at maksimere potentialet for biodiversitet og natur i de udtagne områder og herved opnå en synergi mellem klima- og biodiversitetseffekter.
Vi foreslår en udvælgelse af de 100.000 ha til udtag, som er baseret på områdernes nuværende og potentielle værdi for biodiversiteten samt den rumlige sammenhæng med naturen i det omkringliggende landskab. Baseret herpå har vi foretaget en rangordning af arealerne med lavbundsjord i 12 udtagningslag efter deres forventede positive effekt på biodiversiteten ved udtagning og eventuel vådlægning og anden naturgenopretning. Udtagningslag 1 har den største forventede positive effekt på biodiversiteten og udtagningslag 12 har den dårligste forventede effekt på biodiversiteten.
Naturværdien af det enkelte areal anslås ved hjælp af bioscoren fra det nationale biodiversitetskort. Bioscoren kombinerer viden om fund og levesteder for rødlistede arter af planter, dyr og svampe med kortlag over egenskaber ved miljøet, som indikerer gode levesteder for rødlistede arter. Ikke overraskende finder vi, at langt de fleste dyrkede marker har meget lav naturværdi opgjort via bioscoren, og 96 % af marker og markblokke ender i udtagningslag 9-11 (se tabel 2.1). Selvom naturværdien generelt er højere for enge og moser, er det stadig en betragtelig andel af disse, der tildeles udtagningslagene 9-11 (63 % af engene og 40 % af moserne). Man kan nå op på 100.000 ha ved alene at udtage lavbundsarealer fra udtagningslagene 1-9. Vores prioritering er udelukkende foretaget for kulstofrig lavbundsjord, men i praksis er det muligt at prioritere udtagning af yderligere værdifulde naturområder på højbundsjord, da det kun er et krav, at 60 % af det ansøgte areal til udtag skal være kulstofrig lavbundsjord.
Klimaeffekten ved at tage kulstofrige lavbundsjorder ud af drift indfinder sig nærmest omgående. Biodiversitetseffekten ved udtagning af dyrkede marker kan dog have lange udsigter, især uden en målrettet genopretningsindsats. Reetablering af naturlige processer (naturlig hydrologi, naturlig græsning, naturlig tilgroning) samt tiltag for at genoprette naturligt lave næringsniveauer er oplagte genopretningsmål for at sikre en realisering af biodiversitetspotentialet efter udtagning af lavbundsjorder.
