Peter Sunde, Thorsten Johannes Skovbjerg Balsby, Thomas Kjær Christensen, Jonathan Lind Hansen, Martin Mayer (2023). Bestandsanalyse af danske rådyr. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 70 s. - Videnskabelig
rapport nr. 542
http://dce2.au.dk/pub/SR542.pdf
I rapporten analyseres bestandsdata for rådyr baseret på vildtudbyttestatistikken (1955-2020) og påkørsler i trafikken (2003-2010, 2017-2019) med henblik på at beskrive bestandens sammensætning og status samt variation i tid og rum. Analyserne har særlig fokus på at tilvejebringe viden, som kan forklare nedgangen i det nationale vildtudbytte siden 2011.
Tætheden (dyr per km2 landzone uden for hovedstadsområdet) af nedlagte og påkørte rådyr i perioden 2003-2020 var tæt positivt korreleret mellem kommuner (r = 0,82) og var højest i kommuner med mere end 25 % skovdække og 40-60 % dyrkningsareal samt øst for israndslinjen.
Siden 1955 har de nationale vildtudbytter udvist fem forskellige vækstfaser: 1955-1980 (+1,8 % per år), 1980-1995 (+6 % per år), 1995-2000 (stabil), 2000-2011 (+2,7 % per år) og 2011-2020 (-4,3 % per år).
Den nuværende nedgangsperiode indtraf først på Fyn (1996) og senest i Nordjylland (2013). Markante regionale fald i enkelte år (op til -23 % på Fyn) tyder på drastiske demografiske hændelser, såsom dødelige sygdomsudbrud.
Gennemsnitsvægtene på lam og råer i vildtudbyttet var negativt korreleret med bestandstæthed på kommuneniveau. Fra 2013-2020 øgedes gennemsnitvægten for lam med 3 % og var stabil for ældre dyr. Når der blev korrigeret for bestandstæthed (som faldt i perioden), faldt den tæthedskorrigerede vægt dog gennem perioden for både lam og ældre dyr, hvilket tyder på at den økologiske bæreevne har været faldende.
Antal lam per rå (udtryk for bestandens reproduktionsevne) var positivt korreleret med andelen af 2+-årige råer > 14 kg (brækket vægt), men ikke med bestandenes vækstrate. Dette kan indikere, at bestandenes vækstrater (som var negativ i undersøgelsesperioden) i højere grad har været drevet af dødelighed end af tæthedsafhængige reproduktionsrater.
Modsat Danmark, hvor det nationale vildtudbytte er faldet med 42 % siden 2011, har vildtudbytterne i Sydnorge, Sydsverige og Nordtyskland været stabile.
Det konkluderes, at de seneste to årtiers tilbagegang næppe skyldes øget prædation (ræv), konkurrence med andre hjortearter eller vejrforhold, men muligvis en kombination af en epidemisk sygdom i kombination med eller afledt af faldende økologisk bæreevne.
Hvis de bestandsbiologiske årsager til den fortsatte bestandsmæssige tilbagegang, som er et unikt dansk fænomen, skal findes, forudsætter det formentlig målrettende bestandsbiologiske undersøgelser af mærkede dyrs overlevelse, reproduktion og adfærd i nutidens danske landskaber.
