Nielsen, O.-K., Plejdrup, M.S., Winther, M., Nielsen, M., Gyldenkærne, S., Mikkelsen, M.H., Albrektsen, R., Hjelgaard, K., Fauser, P., Bruun, H.G., Levin, L., Callisen, L.W., Andersen, T.A., Johannsen, V.K., Nord-Larsen, T., Vesterdal, L., Stupak, I., Scott-Bentsen, N., Rasmussen, E., Petersen, S.B., Baunbæk, L., & Hansen, M.G. 2023. Denmark's National Inventory Report 2023. Emission Inventories 1990-2021 - Submitted under the United Nations Framework Convention on Climate Change. Aarhus University, DCE – Danish Centre for Environment and Energy, 933 pp. Scientific Report No. 541 http://dce2.au.dk/pub/SR541.pdf
S.1 Baggrund for opgørelse af drivhusgasemissioner og klimaændringer
S.1.1 Rapporteringen
Denne rapport er Danmarks årlige rapport – den såkaldte Nationale Inventory Report (NIR) for 2023. Rapporten beskriver drivhusgasopgørelsen som blev fremsendt til FN’s konvention om klimaændringer (UNFCCC) og Kyotoprotokollen den 15. april 2023. Rapporten indeholder detaljerede informationer om Danmarks drivhusgasudslip for alle år fra 1990 til 2021. Rapportens struktur er i overensstemmelse med UNFCCC’s retningslinjer for rapportering. Forskellen mellem Danmarks NIR 2022 som blev fremsendt til EU-Kommissionen den 15. marts 2023 og denne rapport til UNFCCC, vedrører det territorium rapporteringen omfatter. NIR 2023 til EU-Kommissionen omfatter Danmark, mens NIR 2023 til UNFCCC omfatter Danmark, Grønland og Færøerne. I praksis er forskellen inkluderingen af kapitel 11-13 i NIR’en til UNFCCC. For at sikre at opgørelserne er sammenhængende og gennemskuelige, indeholder rapporten detaljerede oplysninger om opgørelsesmetoder og baggrundsdata for alle årene fra 1990 og til 2021.
Denne emissionsopgørelse for årene 1990 til 2021, er som tidligere årlige opgørelser, rapporteret i formatet Common Reporting Format (CRF) som Klimakonventionen foreskriver anvendt. Emissionsopgørelsen i CRF foreligger med denne rapportering således, at der er separate CRF for Danmark (EU), Grønland, Færøerne samt for Danmark, Grønland og Færøerne (Klimakonventionen). CRF-tabellerne indeholder oplysninger om emissioner, aktivitetsdata og emissionsfaktorer for hvert år, emissionsudvikling for de enkelte drivhusgasser samt den totale drivhusgasemission i CO2-ækvivalenter.
Følgende emner er beskrevet i rapporten: Udviklingen i drivhusgasemissionerne, metoder mv. som anvendes til opgørelserne i de emissionskategorier som findes i CRF-formatet, usikkerheder, genberegninger, planlagte forbedringer og procedure for kvalitetssikring og –kontrol. Teksten i kapitel 2-10 omhandler kun Danmark som omfattet af EU. Oplysninger om emissionsopgørelsen for Grønland og Færøerne er inkluderet i henholdsvis kapitel 11 og 12. Kapitel 13 indeholder informationer for den samlede aflevering for Kongeriget under UNFCCC.
Denne rapport indeholder ikke det fulde sæt af CRF-tabeller. Det fulde sæt af CRF-tabeller er tilgængelige på EIONET, som er det Europæiske Miljøagenturs rapporterings-internetsite:
http://cdr.eionet.europa.eu/dk/Air_Emission_Inventories
Med hensyn til gengivelsen af tal i CRF-formatet, gøres opmærksom på at det er med dansk notation: “,” (komma) for decimaladskillelse og “.” (punktum) til adskillelse af tusinder. I rapporten er den engelske notation brugt: “.” (punktum) for decimaltegn og for det meste mellemrum for adskillelse af tusinder. Den engelske notation for adskillelse af tusinder med “,” (komma) er for det meste ikke brugt på grund af risikoen for fejltolkninger for danske læsere.
S.1.2 Ansvarlige institutioner
DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet er på vegne af Miljø- og Fødevareministeriet samt Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet ansvarlig for udregning og afrapportering af den nationale emissionsopgørelse til EU og til UNFCCC (FN's konvention om klimaændringer) såvel som til UNECE-konventionen om langtransporteret grænseoverskridende luftforurening. Som følge heraf, er DCE ansvarlig for udførelse og publicering af opgørelserne af drivhusgasemissioner og den årlige rapportering til EU og UNFCCC for Danmark. DCE er den centrale institution for Danmarks nationale system til drivhusgasopgørelser under Kyotoprotokollen. Ydermere er DCE ansvarlig for rapportering af drivhusgasemissionsopgørelser til Klimakonventionen for Kongeriget Danmark (Færøerne, Grønland og Danmark), samt Danmarks og Grønlands samlede rapportering til Kyotoprotokollen. DCE deltager desuden i arbejdet i regi af Klimakonventionen og Kyotoprotokollen, hvor retningslinjer for rapportering diskuteres og vedtages og i EU's moniteringsmekanisme for opgørelse af drivhusgasser, hvor retningslinjer for rapportering til EU reguleres.
Arbejdet med de årlige opgørelser udføres i samarbejde med andre danske ministerier, forskningsinstitutioner, organisationer og private virksomheder. Grønlands Klima- og Infrastrukturstyrelse er ansvarlig for levering af opgørelser for Grønland til DCE. Færøernes miljømyndighed (Umhvørvisstovan) er ansvarlig for de færøske opgørelser.
S.1.3 Drivhusgasser
Til Klimakonventionen rapporteres følgende drivhusgasser:
Det globale opvarmningspotentiale, på engelsk Global Warming Potential (GWP), udtrykker klimapåvirkningen over en nærmere angivet tid af en vægtenhed af en given drivhusgas relativt til samme vægtenhed af CO2. Drivhusgasser har forskellige karakteristiske levetider i atmosfæren, således for CH4 ca. 12 år og for N2O ca. 109 år. Derfor spiller tidshorisonten en afgørende rolle for størrelsen af GWP. Typisk vælges 100 år. Herefter kan effekten af de forskellige drivhusgasser omregnes til en ækvivalent mængde CO2, dvs. til den mængde CO2 der vil give samme klimapåvirkning. Til rapporteringen til Klimakonventionen er der fra dette års aflevering anvendt GWP-værdier for en 100-årig tidshorisont ifølge IPCC’s femte hovedrapport og disse vil blive anvendt af alle lande i rapporteringen under Parisaftalen:
Regnet efter vægt og over en 100-årig periode er metan således ca. 28 og lattergas ca. 265 gange så effektive drivhusgasser som kuldioxid. For andre drivhusgasser, der indgår i rapporteringen, de såkaldte F-gasser (HFC, PFC, SF6, NF3) findes væsentlig højere GWP-værdier. Under Klimakonventionen er der ligeledes vedtaget GWP-værdier for disse baseret på IPCC’s anbefalinger. Således har f.eks. SF6 en GWP-værdi på 23 500.
Endvidere rapporteres de indirekte drivhusgasser kvælstofilte (NOx), kulilte (CO), ikke-metan flygtige organiske forbindelser (NMVOC) og svovldioxid (SO2).
S.2 Udviklingen i drivhusgasemissioner og optag
Sammenfatning S.2.-4. omhandler alene opgørelsen for Danmark. Opgørelsen for Grønland samt for Færøerne beskrives i kapitel 11 og 12.
S.2.1 Drivhusgasemissionsopgørelse
De danske opgørelser af drivhusgasemissioner følger metoderne som beskrevet i IPCC’s retningslinjer. Opgørelserne er opdelt i fem overordnede sektorer, 1. energi, 2. industrielle processer og produktanvendelse, 3. landbrug, 4. arealanvendelse (Land Use Land Use Change and Forestry: LULUCF) og 5. affald. Drivhusgasserne omfatter CO2, CH4, N2O og F-gasserne: HFC’er, PFC’er, SF6 og NF3. I figur S.1 ses de estimerede drivhusgasemissioner for Danmark i CO2-ækvivalenter for perioden 1990 til 2021. Figuren viser Danmarks totale udledning med og uden LULUCF-sektoren (Land Use and Land Use Change and Forestry). Til venstre i figur S.1 ses det relative bidrag til Danmarks totale udledning i 2021 fra de forskellige sektorer.
I overensstemmelse med retningslinjerne for opgørelserne er emissionerne ikke korrigerede for handel med elektricitet med andre lande og temperatursvingninger fra år til år.
CO2 er den vigtigste drivhusgas og bidrager i 2021 med 67,9 % af den nationale totale udledning uden LULUCF-sektoren og uden indirekte CO2, efterfulgt af CH4 med 19,7 % og N2O med 11,7 %, mens HFC’er, PFC’er og SF6 kun udgør 0,7 % af de totale emissioner uden LULUCF-sektoren. Hvis man medregner LULUCF-sektoren samt indirekte CO2, så udgør CO2 69,0 % fulgt af CH4 med 19,2 %, N2O med 11,1 % og f-gasser (HFCs, PFCs, SF6 and NF3) med 0,6 %.
Energisektoren og landbrugssektoren er de største kilder efterfulgt af LULUCF, industrielle processer og affald, se figur S.1. De nationale totale drivhusgasemissioner i CO2-ækvivalenter inklusiv indirekte CO2 er faldet med 38,7 % fra 1990 til 2021, hvis nettobidraget fra skovenes og jordernes udledninger og optag af CO2 (LULUCF) ikke indregnes. Eksklusiv LULUCF og indirekte CO2 er emissionen faldet med 38,1 %. Emissionen inklusiv LULUCF og indirekte CO2 er faldet med 41,0 % mellem 1990 og 2021.
S.3 Oversigt over drivhusgasemissioner og optag fra sektorer
S.3.1 Drivhusgasemissionsopgørelse
Emissionen fra energisektoren udgjorde i 2021 61,5 % af den samlede drivhusgasemission udtrykt i CO2-ækvivalenter (inkl. LULUCF og indirekte CO2). Drivhusgasemissionen fra energisektoren (CRF 1A1) er faldet med 68,3 % fra 1990 til 2021. De relativt store udsving i emissionerne fra år til år skyldes handel med elektricitet med andre lande, herunder særligt de nordiske. De høje emissioner i 1991, 1996, 2003 og 2006 er et resultat af stor eksport af elektricitet, mens de lave emissioner i 1990, 2005, 2008, 2011 og 2012 skyldes import af elektricitet. Den væsentligste årsag til den faldende tendens er faldende fossilt brændselsforbrug, hovedsageligt for kul og naturgas.
Udledningen af CH4 fra energiproduktion har været stigende på grund af øget anvendelse af gasmotorer, som har en stor CH4-emission i forhold til andre forbrændingsteknologier. Anvendelsen af gasmotorer er dog blevet mindre siden liberaliseringen af elmarkedet, hvilket har ført til lavere CH4-emissioner fra energisektoren. CH4-emissionen fra husholdninger er stegte på grund af et stigende forbrug af brænde i ovne og kedler. Fra 2016 er træforbruget dog faldet væsentligt, hvilket har reduceret emissionen. Transportsektorens drivhusgasemissioner er steget med 13,5 % siden 1990 hovedsagelig på grund af voksende vejtrafik. Et betydeligt fald i emissionerne fra transport fandt sted mellem 2019 og 2020, hvilket i vid udstrækning kan tilskrives restriktioner i forbindelse med COVID-19 pandemien.
missionen fra industrielle processer og produktanvendelse – hvilket vil sige andre processer end forbrændingsprocesser – udgør i 2021 4,0 % af de totale danske drivhusgasemissioner. De vigtigste kilder er cementproduktion, og fluorerede gasser anvendt i kølesystemer.
CO2-emissionen fra cementproduktion - som er den største kilde - bidrager med 1214,6 kt CO2 svarende til 2,6 % af den totale emission i 2021. Emissionen fra cementproduktion er steget med 56,8 % siden 1990. Den anden største kilde er emission af HFC’er i forbindelse med køling og aircondition. Denne kilde bidrog i 2021 med 275,2 kt CO2-ækvivalenter svarende til 0,6 % af den nationale total. Tidligere (1990-2004) var den andenstørste kilde N2O fra produktion af salpetersyre med op til 1002,5 kt CO2-ækvivalenter (1990). Produktionen af salpetersyre stoppede i midten af 2004, hvilket betød, at N2O-emissionen fra industrielle processer og produktanvendelse faldt drastisk.
Landbrugssektoren bidrager i 2021 med 26.1 % af den totale drivhusgasemission i CO2-ækvivalenter og er den vigtigste sektor, hvad angår emissioner af N2O og CH4. Siden 1990 er drivhusgasemissionen fra landbruget faldet med 13,1 %. Faldet skyldes hovedsageligt et fald i emissionen af N2O.
I 2021 bidrog landbruget med 83,9 % af den totale emission af CH4. Siden 1990 er emissionen af CH4 fra husdyrenes fordøjelsessystem faldet med 7.7 % grundet et faldende antal kvæg. Emissionen fra gødningshåndtering er dog i samme periode steget med 21,5 %. Dette skyldes, at der er sket en overgang fra traditionelle staldsystemer med fast gødning til flere gyllebaserede staldsystemer med højere emissioner. Samlet set er CH4 emissionen fra landbrug steget med 2,8 % siden 1990.
I 2021 bidrog landbruget med 89,7 % af den totale emission af N2O. Siden 1990 er N2O emissionen faldet med 26.8 %, hvilket skyldes en lang række virkemidler med formål at begrænse tabet af kvælstof til vandmiljøet. Dette har medført et fald i udskillelsen af kvælstof fra husdyr, bedre udnyttelse af kvælstoffet i husdyrgødningen samt et fald i anvendelsen af handelsgødning. Disse ting har alle ført til en reduceret emission af N2O.
Sektoren som helhed er estimeret til at værre en nettoudledning på 4,3 % af den samlede danske emission inklusiv LULUCF (gennemsnit for de seneste 10 år (2012-2021), variation mellem 1,7 og 7,2 % afhængig af år). Den gennemsnitlige emission over de seneste 10 år (2012-2021) er beregnet til 2148 kt CO2-ækvivalenter med en emission på 2420 kt CO2-ækvivalenter i 2021. Emissioner/optag fra sektoren fluktuerer baseret på de forhold (især klimatiske) i det enkelte år. Generelt har skov været et nettooptag, mens landbrugsjorde og græsarealer har været nettokilder. Grunden til at landbrug og græsarealer har været kilder er et betydeligt areal med drænede organiske jorde.
I 2021 er landbrugsjorde opgjort til at være en kilde svarende til 6,0 % af den samlede danske drivhusgasemission. Græsarealer er opgjort til at være en kilde svarende til 5,0 % af den samlede danske drivhusgasemission. Emissioner fra landbrugsjorde og græsarealer er faldet stødt siden 1990, men med store variationer mellem år.
Affaldssektoren bidrager i 2021 med 2,7 % af den samlede drivhusgasemission inklusiv LULUCF og indirekte CO2. Emissionen fra sektoren er faldet med 37,5 % siden 1990. Historisk set har den vigtigste aktivitet inden for sektoren været affaldsdeponier, som i 2021 står for 35,1 % af sektorens drivhusgasemissioner.CH4-emissionen fra deponier er faldet med 71,6 % siden 1990, hvilket skyldes et forbud mod deponering af forbrændingsegnet affald og et generelt fald i mængderne af deponeret affald pga. stigende affaldsforbrænding og genanvendelse.
Biologisk behandling af affald er i de senere år blevet den størst kilde til affaldssektorens drivhusgasemissioner. Kategorien bidrager med 45,5 % af sektorens emissioner i 2021. Emissionerne fra biologisk affaldsbehandling er steget kraftigt siden 1990 – CH4 er steget med 1273 % og N2O med 230 %. Dette skyldes den stigende popularitet af kompostering og biogasbehandling som affaldsbehandlingsmetoder.
Spildevandsbehandling bidrager til sektorens samlede emission med 17,3 % i 2021. CH4-emissionen fra spildevandsbehandling er steget med 30,5 % siden 1990 mens N2O-emissionen er faldet med 57,9 %.
Siden al affaldsforbrænding (husholdnings- og industriaffald samt farligt affald) udnyttes til produktion af varme og/eller elektricitet, så er emissionerne inkluderet under energisektoren, nærmere bestemt kategori 1A1a.
S.4.1 Kvalitetssikring og - kontrol
Rapporten indeholder en plan for kvalitetssikring og -kontrol af emissionsopgørelserne. Kvalitetsplanen bygger på IPCC’s retningslinjer og ISO 9000-standarderne. Planen skaber rammer for dokumentation og rapportering af emissionerne, så opgørelserne er gennemskuelige, konsistente, sammenlignelige, komplette og nøjagtige. For at opfylde disse kriterier, understøtter datastrukturen arbejdsgangen fra indsamling af data til sammenstilling, modellering og til sidst rapportering af data.
Som en del af kvalitetssikringen, udarbejdes der for emissionskilderne rapporter, der detaljeret beskriver og dokumenterer anvendte data og beregningsmetoder. Disse rapporter evalueres af personer uden for Aarhus Universitet, der har høj faglig ekspertise inden for det pågældende område, men som ikke direkte er involveret i arbejdet med opgørelserne. Indtil nu er rapporter for stationære forbrændingsanlæg, transport og landbrug blevet evalueret. Desuden er der gennemført et projekt, hvor de danske opgørelsesmetoder, emissionsfaktorer og usikkerheder sammenlignes med andre landes, for yderligere at verificere rigtigheden af opgørelserne.
S.4.2 Fuldstændighed i forhold til IPCC’s retningslinjer for kilder og gasser
De danske opgørelser af drivhusgasemissioner indeholder alle de kilder, der er beskrevet i IPCC’s retningslinjer.
I anneks 5 er der flere informationer om fuldstændigheden af den danske drivhusgasopgørelse.
S. 4.3 Genberegninger og forbedringer
Genberegninger og forbedringer bliver løbende udført i forbindelse med emissionsopgørelserne. De sektorspecifikke genberegninger og forbedringer er beskrevet i sektorafsnittene i denne rapport (kapitel 3-7). Et generelt overblik er inkluderet i kapitel 9
