Af de 46 ynglefuglearter i NOVANA blev 42 ynglefuglearter moniteret i perioden 2020-2021. Ynglefuglene overvåges i to intensive overvågningsprogrammer, Intensiv 1 og Intensiv 2. Derudover overvåges skarv i et særligt program. Den intensive overvågning er monitering af bestandsstørrelser og foregår hovedsageligt i de fuglebeskyttelsesområder, hvor arterne er på udpegningsgrundlaget. For enkelte arter er overvågningen landsdækkende.

Intensiv 1 omfatter arter, som forekommer i, eller vender tilbage til, kendte lokaliteter. Af de 34 arter i Intensiv 1-programmet har otte arter vist faldende bestande, bl.a. havterne og engryle, 11 arter har været stabile, fx sortterne og brushane, mens yderligere 13 arter, herunder plettet rørvagtel og rovterne har haft stigende bestande. To arter, blå kærhøg og hjejle, er forsvundet som ynglefugle i NOVANA-perioden 2004-2021.

Eksempler på behandlede arter:

Havternen er Danmarks mest udbredte terneart, og den yngler typisk på små, ubeboede øer og holme spredt langs de danske kyster, undtagen på Bornholm. Arten er trækfugl og overvintrer omkring Antarktis. NOVANA-overvågningen viser, at den danske ynglebestand af havterner er gået tilbage siden første overvågning i 2006. Engryle yngler i Danmark på våde, kortgræssede strandenge, og trækker via Vesteuropa til overvintringspladser i Nordafrika. Engryle var tidligere en almindelig, dansk ynglefugl, men i løbet af 1900-tallet er arten gået støt tilbage, og forekommer nu blot på enkelte store strandengsområder i Vestdanmark og små, isolerede forekomster på øerne. Sortterne yngler i Danmark i kolonier på våde enge med siv- og startuer, samt i søer og moser med rigelig flydebladsvegetation. Arten overvintrer i Vestafrika.

Sortterne var tidligere mere almindelig, men er gået stærkt tilbage i 1900-tallet, og forekommer i dag kun i ganske få områder i Jylland. I 2021 blev der registreret 71-57 par og udviklingen i perioden siden 2004 er stabil, men fluktuerende. Brushane yngler i Danmark på kortgræssede strandenge med pander og loer, og lokalt på ferske enge. Arten overvintrer i Vestafrika. Den var tidligere almindelig, undtagen på Bornholm, men er gået meget tilbage i løbet af 1900-tallet på grund af intensivt landbrug. I 2020 blev kun registreret 14 ynglepar, hvilket er et kraftigt fald i forhold til 2018, hvor der blev registreret 41 par. Plettet rørvagtel yngler i større sumpområder og ferske enge med naturlige, tidvise oversvømmelser. Arten overvintrer i Østafrika. Plettet rørvagtel var almindelig i 1800-tallet og udbredt over hele landet, men er siden 1900-tallet gået meget tilbage på grund af ødelæggelser af dens ynglehabitater. I NOVANAs 2021-overvågning blev der registreret 48 syngende hanner i de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget. Det er en svag stigning i forhold til perioden siden 2004. Rovterne yngler på øer og holme langs kysterne og fouragerer i søer og lavvandede kystområder. Arten overvintrer i Vestafrika. Arten genindvandrede som ynglefugl i 2008 efter at have været uddød i en årrække, og er siden registreret hvert år i stigende antal, og senest i 2021 med ca. 60 par.

Intensiv 2 programmet omfatter primært sjældne eller uregelmæssigt ynglende arter samt arter, hvis forekomst ikke kan forudsiges. Her har syv ud af 11 arter stigende bestande, fx perleugle og kongeørn. To arter, hedehøg og mosehornugle, er stabile og to arter, sort stork og markpiber, må anses for forsvundne i NOVANA-perioden 2004-2021.

Perleugle har ynglet regelmæssigt i Danmark siden 2006, typisk i sortspættehuller eller opsatte redekasser i skovområder. Perleugle forekommer i Midtjylland, formentlig indvandret fra Tyskland, og på Bornholm, sandsynligvis indvandret fra Sverige. I 2021 var der 6 par i landet. Kongeørn yngler i høje, gamle træer i uforstyrrede områder. Kongeørn genetablerede sig som dansk ynglefugl 1997-1999, hvor det lykkedes at få to unger på vingerne. Efterfølgende har der ynglet op til fem par i Nordjylland. Hedehøg yngler i vinterafgrøder og hedemoser med rørsump. Arten overvintrer i Afrika. Hedehøg var tidligere udbredt i Vest- og Nordjylland, men gik fra midten af 1900-tallet stærkt tilbage, og i 2021 blev registreret 22 par. Arten kræver store engområder som fourageringsareal. Mosehornugle yngler på større udyrkede arealer med lav vegetation, som strandenge og ådale, tidligere også i mose- og hedeområder. Arten overvintrer i Vesteuropa, herunder Danmark. Mosehornugle var tidligere almindelig, men er nu en meget sjælden ynglefugl, der siden 2004 er kun registreret med 0-6 par, og siden 2017 er der ikke registreret ynglepar i NOVANA-overvågningen.

68 arter af trækfugle omtales i NOVANA-overvågningen 2020-2021. To af disse behandles på underartsniveau (sædgås og knortegås), hvorfor i alt 70 taxa indgår i rapporteringen. Blandt de 70 taxa behandles lommer (4 arter) og alkefugle (5 arter) kun som artsgrupper, da hovedparten af de observerede fugle ikke kan artsbestemmes fra fly.

Hovedparten af de behandlede arter indgår på ét eller flere af fuglebeskyttelsesområdernes udpegningsgrundlag, men enkelte andre arter er medtaget, enten fordi de skal indgå i den næste Artikel 12-rapportering vedr. fuglebeskyttelsesdirektivet i 2025 og/eller er jagtbare arter, fx blisgås, canadagås og gråand. Canadagås er endvidere en invasiv art, der indgår i den nationale rapportering til Vandfugleaftalen.

Af de behandlede arter overvåges 45 arter/racer ved midvinter, hvor der i 2020 blev gennemført en landsdækkende og i 2021 en såkaldt reduceret midvintertælling i Danmark. Nogle af disse arter overvåges også på andre årstider, hvor de forekommer i større antal (fx pibesvane forår og efterår, svømmeænder efterår), andre arter overvåges primært på andre årstider, hvor især vadefuglene er i fokus, da denne artsgruppe på nær enkelte arter, ikke overvintrer i landet.

Hovedparten af de behandlede arter har stabile eller fluktuerende bestande (fx knopsvane, hvinand, stor skallesluger) eller er i fremgang (bl.a. sangsvane, næsten alle arter af gæs, flere arter af svømmeænder) – uanset om der ses på en kortere (typisk 10-12 årig) eller længere tidsperiode (tilbage til sidst i 1960’erne eller begyndelsen af 1980’erne – afhængigt af artsgruppe). En art som lille skallesluger har været i markant fremgang i den lange periode, men har i de senere år haft en stabil til fluktuerende bestand. For flere af de udpræget marine arter er udviklingen i den lange periode vanskelig at vurdere pga. et gradvist metodeskift, der blev implementeret i 2000’erne. Enkelte arter har vist faldende bestande, således har bjergand været i tilbagegang i hele den lange periode, mens andre arter synes at være i tilbagegang i den kortere tidsperiode, fx pibesvane, tajgasædgås, taffeland og sortand. Mange af de overvintrende arter af vandfugle fluktuerer i antal afhængigt af vinterens hårdhed, hvor der er lave antal i kolde vintre og høje i milde vintre. Det gælder fx pibesvane og blishøne, hvor sidstnævnte dog synes at være i markant tilbagegang siden begyndelsen af 2000’erne, på trods af et forholdsvist mildt vejrlig i hovedparten af vintrene de seneste 20 år. Bortset fra gråand er svømmeændernes antal om vinteren også stærkt afhængigt af vejrliget, og den stadigt hyppigere forekomst af mildere vintre har bevirket, at stadigt flere svømmeænder overvintrer i Danmark – en udvikling der i særlig grad gælder for pibeand, knarand, krikand og spidsand, men også skeand. Pibeand var i vinteren 2020 med 105.000 talte fugle for første gang den talrigeste svømmeand i Danmark – alle andre 15 vintre med landsdækkende tællinger fra 1968-2016 har det været gråand. De fleste af vadefuglene forekommer i fluktuerende antal, og bedømmelsen af bestandsudviklingen er oftest usikker, men strandskade og islandsk ryle synes at være i tilbagegang.

For første gang i en årrække er der til denne rapportering foretaget en modellering af nationale antal af lommer, udvalgte dykænder (ederfugl, sortand, fløjlsand, havlit, toppet skallesluger) og alkefugle – arter som tælles i særligt store antal i områder, der dækkes ved transekttællinger fra fly. For fløjlsand er det første gang, der har været tilstrækkelige data til at foretage en modellering. For lommerne og de fleste af dykandearterne viser de nye tal, at bestandene er på niveau med sammenlignelige bestandsopgørelser fra 2004 og 2008, dog synes sortand at være i tilbagegang, og antallet af alkefugle er fluktuerende.

Til denne NOVANA rapportering er der introduceret et nyt kortdesign for kort, der viser data fra 2020 eller 2021. Kortene giver umiddelbart et visuelt indtryk af, hvor der forekommer flest fugle af en given art i landet, herunder arternes antal opgjort i individuelle fuglebeskyttelsesområder. En tabel under hvert kort giver samtidigt en statistik over hvor store andele af bestanden, der er talt i fuglebeskyttelsesområderne samt i Natura 2000-områderne samlet. Det er en statistik, der kan bruges direkte i den næste Artikel 12-rapportering. Se uddybende forklaring til kortene i rapportens afsnit om ”Forklaring til kort”. For de marine arter, hvis antal er beregnet vha. modellering, er beregningen af bestandsandelene i fuglebeskyttelsesområderne dog endnu ikke foretaget.

Taget på tværs af arterne viser figur 1, at langt de fleste arter har en høj grad af beskyttelse, hvor 60 % eller flere af fuglene er talt indenfor fuglebeskyttelsesområderne, og for de fleste arter også at høje andele forekommer i områder, der er udpeget for arterne. De arter, der synes at have den laveste grad af beskyttelse er sangsvane og pibesvane samt de fleste arter af gæs. Det skyldes at disse arter nu til dags i udpræget grad fouragerer på agerjorde og oftest tælles på disse i dagtimerne. Mange af fuglene forekommer desuagtet i randområderne til mange af fuglebeskyttelsesområderne, og benytter disse til overnatning. Det gælder eksempelvis kortnæbbet gås fra november 2021, hvor procentandelen af fugle i beskyttelsesområderne er så høj, fordi arten primært er talt ved en koordineret indsats på overnatningspladserne.     

For Artikel 12-rapporteringen henvises til Fredshavn, J.R., Holm, T.E., Sterup, J., Pedersen, C.L., Nielsen, R.D., Clausen, P., Eskildsen, D.P. & Flensted, K.N. (2019). Størrelse og udvikling af fuglebestande i Danmark - 2019. Artikel 12-rapportering til Fuglebeskyttelsesdirektivet. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 46 s. - Videnskabelig rapport nr. 363. http://dce2.au.dk/pub/SR363.pdf

Holm, T.E., Nielsen, R.D., Clausen, P., Bregnballe. T., Clausen, K.K., Petersen, I.K., Sterup, J., Balsby, T.J.S., Pedersen, C.L., Mikkelsen, P. & Bladt, J. 2021. Fugle 2018-2019. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 350 s. - Videnskabelig rapport nr. 420.  novana.au.dk/fugle