Blicher-Mathiesen, G., Thorsen, M., Houlborg, T., Petersen, R.J., Rolighed, J., Andersen, H.E., Jensen, P.G., Wienke, J., Hansen, B. & Thorling, L. 2023. Landovervågningsoplande 2021. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt center for Miljø og Energi, 284 s. - Videnskabelig rapport nr. 526. http://dce2.au.dk/pub/SR526.pdf
På landsplan er handelsgødningsforbruget reduceret med knap 50 pct. i perioden fra 1990 til 2015, mens forbruget steg fra 210.000 ton N i 2015 til 229.800 ton N i 2020 og igen et lavere forbrug i 2021 på 199.500 ton N. Dog var der et højere forbrug i årene 2016 og 2017 efter tilladt mergødning i Fødevare- og landbrugspakken.
Det lavere forbrug på godt 30.000 ton N i 2021 kan især tilskrives N-prognosen som gav en øget N-kvote på plus ca. 10.000 ton N i 2020 og et fratræk i N-kvoten på ca. 12.000 ton N i 2021. Desuden er der en højere udnyttelse af kvælstof i husdyrgødning på 9.000 ton N i 2021, som giver et tilsvarende mindre forbrug af handelsgødning. En øget udnyttelse i 2021 var forventet idet krav til udnyttelse af kvælstof i gylle og fjærkrægødning mv. blev øget fra planår 2020/21.
I 2021 er markbalancen opgjort til 215.400 ton N. Markoverskud var lidt højere i 2020 efter et lavt overskud betinget af høje udbytter i 2019 på 211.800 ton N, et rekordhøjt tørkeramt kvælstofoverskud i 2018 på 266.500 ton N. De to år 2016 og 2017 efter vedtagelsen af Fødevare- og landbrugspakken viste desuden høje overskud på henholdsvis 247.800 og 228.500 ton N. Samlet set er kvælstofoverskuddet for det dyrkede areal faldet med 189.000 ton N (ca. 47 pct.) i perioden 1990-2021.
Arealet med efterafgrøder og alternativer til efterafgrøder er steget fra ca. 138.000 ha i 2005/06 til 600.000 og 513.000 ha i henholdsvis 2020/21 og 2021/22 opgjort for hele landet. Heraf udgjorde krav til de målrettede efterafgrøder eller alternativer 137.560, 114.300 og 138.200 ha i henholdsvis 2017, 2018 og 2019 og blev øget til ca. 373.000 ha i hver af de to år 2020 og 2021.
Klimanormaliserede modelberegninger med NLES5 for landovervågningsoplandene har vist, at kvælstofudvaskningen fra landbrugsarealerne er reduceret med 43 pct. fra 1990/91 til 2021/22.
For alle LOOP-oplande ses et signifikant fald i kvælstofudvaskning i perioden 1991/92-2003/04 med det største fald i de to sandjordsoplande. Mindre nitratudvaskning er især opnået ved en bedre udnyttelse af kvælstof i husdyrgødningen og lavere gødningsnormer. For perioden 2004/05-2020/21 kan der konstateres et signifikant fald i den modelberegnede nitratudvaskning for de to lerjordsoplande LOOP 4 og 7, mens udvaskningen ikke er faldet signifikant for de øvrige oplande.
Den lavere modelberegnede nitratudvaskning efter 2013 skyldes især, at der er kommet flere efterafgrøder efter korn og majs. Ændringer i høstet kvælstof indgår ikke i modelberegningen.
Målinger har vist, at kvælstofkoncentrationerne i rodzonevandet er faldet med 0,27 og 0,58 mg N/l/år på henholdsvis ler- og sandjorde i perioden 1990/91-2015/16. For årene 2016/17-2020/21, altså efter indførelse af Fødevare- og landbrugspakken ses, at på lerjordsoplandene ligger den gennemsnitlige målte nitratudvaskning højere i to af årene og i tre af årene på samme niveau som i årene før, perioden 2004/05-2015/16. På sandjordsoplandene ligger udvaskningen ift. perkolationen i den høje ende sammenlignet med årene før 2016/17. Sædskifter, ompløjning af græs og andel af efterafgrøder varierer imellem de enkelte år. De anvendte data fra jordvandsstationer med 14 på lerjord og 13 på sandjord er ikke være repræsentativ for hele dansk landbrugs nitratudvaskning i de enkelte år, men disse målinger giver værdifuld viden om, hvordan ændringer i landbrugspraksis kan påvirke den målte nitratudvaskning.
Ved slutevalueringen af Vandmiljøplan II i 2003 blev det vurderet, at kvælstofudvaskningen på landsplan var reduceret med 48 pct. fra 1985 til 2003. Reguleringen i Vandmiljøplan II blev af EU accepteret som den danske implementering af Nitratdirektivet. Nitratdirektivet forpligter EU-lande til at udarbejde handlingsprogrammer til at nedbringe vandforurening forårsaget af nitrat, der stammer fra landbruget.
Den klimanormaliserede nitrattransport i seks LOOP-vandløb er faldet 20-53 pct. i de seks landovervågningsoplande for perioden 1990/91—2020/21, hvoraf de fem har et signifikant fald. Måling af nitrattransporten i LOOP-vandløbene viser, at kvælstofudledningen i de fem hydrologiske år 2016/17 - 2020/21 ligger nogenlunde på samme niveau for LOOP 2, 3, 4 og 7, mens middel for nitrattransport ligger lidt højere for LOOP 1 og 4 end i perioden 2008/09-2015/16. Data for kvælstoftransporten i LOOP-vandløb viser, at det siden 1990/91 har taget mellem 0 og 19 år at måle en signifikant nedgang i nitrattransporten som følge af hidtil vedtagne virkemidler. Til sammenligning med ovenstående er der i ferskvandsovervågningen i 45 landbrugsdominerede oplande fundet et fald i totalkvælstofkoncentrationen i vandløbene på 48 ± 5 pct. for perioden 1989-2021 beregnet på kalenderår og ved hjælp af ”change-point”-modeller. Heraf har 42 vandløb en signifikant nedgang i den målte totalkvælstofkoncentration.
Landovervågningsprogrammet startede i 1989. Overvågningen blev i perioden 1989-2003 udført i 6-7 små landbrugsdominerede vandløbsoplande på hver 5-15 km2. LOOP 7 startede først i 1998 og et af oplandene, LOOP 5, udgik idet dette opland ikke var repræsentativt for dansk landbrug. Således foretages årligt indsamling af dyrkningsoplysninger på markniveau fra lodsejere i seks oplande fra 2003 og frem. I fem af oplandene udføres endvidere målinger af næringsstoftransport i samtlige dele af vandkredsløbet (figur 1). Disse fem oplande har været med i hele undersøgelsesperioden og anvendes ved opgørelse af udviklingen i landbruget. Oplandene er udvalgt med henblik på at repræsentere variationer i jordbund, klima og landbrugspraksis inden for landet. Den gennemsnitlige husdyrtæthed udgør 0,90-1,03 DE ha-1 i de fem år 2017-2021 for de fem oplande med monitering siden 1990 og den tilsvarende husdyrtæthed udgør 0,84-0,93 DE ha-1 for de seks oplande med monitering siden 1998. For de fem oplande ligger middel for husdyrtætheden noget over den tilsvarende husdyrtæthed for hele landet på 0,83-0,90 DE ha-1 for det samme år, mens middel for de seks oplande ligger lidt over dette gennemsnit.
Oplandene vil ikke være repræsentative for hele landet, men repræsenterer som før nævnt en stor del af landets variationer i klima, jordtyper og landbrugspraksis.
Handleplaner for et bedre vandmiljø
Under vandmiljøplanerne, Grøn Vækst, Vandplan I og i Fødevare- og landbrugspakken er der indført en række initiativer, som har til formål at nedbringe kvælstofudledningen til vandmiljøet (tabel 1).
I vandmiljøplanerne før 2009 var målsætningen at reducere kvælstofudvaskningen fra rodzonen primært ved at indføre virkemidler, der øgede udnyttelsen af kvælstof i husdyrgødning og ved at nedsætte forbruget af handelsgødning. Desuden blev der indført øgede krav til etablering af efterafgrøder og arealrelaterede virkemidler som f.eks. vådområder og skovrejsning. En oversigt over implementerede vandmiljøplaner og deres virkemidler er beskrevet i Appendiks 2.
Ved slutevalueringen af Vandmiljøplan II i 2003 blev det vurderet, at kvælstofudvaskningen på landsplan var reduceret med 48 pct. fra 1985 til 2003. Reguleringen i Vandmiljøplan II blev af EU accepteret som den danske implementering af Nitratdirektivet. Nitratdirektivet forpligter lande til at udarbejde handlingsprogrammer til at nedbringe vandforurening forårsaget af nitrat, der stammer fra landbruget.
Med Grøn Vækst i 2009 skete der et paradigmeskift, idet målsætningen heri var at reducere kvælstofudledningen til havet. I Grøn Vækst-aftalen var der angivet virkemidler med en planlagt reduktion på ca. 9.000 ton N frem mod 2015, mens tiltag, der skulle sikre en yderligere reduktion på 10.000 ton N, heri blev udskudt (tabel 1).
I april 2014 indgik den daværende regering en aftale om Vækstplan Fødevarer, der skulle styrke økonomien i landbruget. Aftalen indeholdt en række justeringer af målsætningerne fra Grøn Vækst, bl.a. en halvering af randzonearealet til 25.000 hektar. Desuden blev kravet om 140.000 ha målrettede efterafgrøder erstattet med en forhøjelse af det generelle krav om lovpligtige efterafgrøder med 60.000 ha. Dette krav bortfaldt efterfølgende i juli 2015 (Anonym, 2015a).
Fra 2015 indgik miljøfokusområder (MFO) som en del af den direkte landbrugsstøtte. MFO-arealer skal dække 5 pct. af den enkelte bedrifts areal og kan bl.a. udgøres af randzoner, brak, lavskov, efterafgrøder, græsudlæg og visse landskabselementer.
I december 2015 vedtog den dengang siddende regering Fødevare- og landbrugspakken. Heri er det planen, at virkemidler i højere grad skal implementeres målrettet, for at de enkelte vandområder kan opfylde miljøkrav i vandrammedirektivet, frem for, som hidtil, at det er samme generelle krav, uanset hvor bedrifter er placeret i landet og uanset reduktionskrav.
Vandområdeplan II for perioden 2015-2021 blev vedtaget i juni 2016. Heri er der planlagt virkemidler som vådområder, brak af lavbundsjorde, skovrejsning samt en effekt af miljøfokusområder. Virkemidlerne forventes at reducere udledning til havet med ca. 6.900 ton N, mens indsats for en yderligere reduktion på ca. 6.200 ton N udsættes til efter 2021.
Med Fødevare- og landbrugspakken blev det vedtaget at udfase normreduktionen for tilførsel af kvælstofgødning. For 2016 blev det tilladt at anvende 2/3 af forskellen mellem den reducerede N-kvote og den økonomisk optimale gødningsnorm og fra 2017 og frem den fulde økonomisk optimale gødningsnorm. Med Fødevare- og landbrugspakken blev det indført, at der fra 2017 skulle udlægges målrettede efterafgrøder i ID15-oplande med behov for en kvælstofreducerende indsats. Udlægning af målrettede efterafgrøder er en frivillig, økonomisk støttet ordning, hvor der er krav til et vist areal med efterafgrøder. Kun såfremt de målrettede efterafgrøder blev udlagt frivilligt, fik landmændene økonomisk kompensation.
Krav til målrettede efterafgrøder eller alternativer hertil udgjorde 137.560, 114.300 og 138.200 ha i henholdsvis 2017, 2018 og 2019 og blev øget til ca. 373.000 ha i hver af de to år 2020 og 2021.
Vurdering af kvælstofindsatsen fra MFVM’s kvælstofudvalg viser, at implementering af de kollektive virkemidler som vådområder, minivådområder, lavbund og skovrejsning sker langsommere end forventet, og at der i 2019 kan forventes en effekt på omkring 20-30 ton N fra disse virkemidler mod en forventet effekt i 2021 på 2.400 ton N (Miljø og Fødevareministeriet, 2020). Det generelle budskab om kvælstofindsatsen lyder, at de forventede effekter af Fødevare- og landbrugspakkens virkemidler ligger væsentlig under forudsætningerne i planen, og der vil derfor stadig være en manko ift. at opfylde målsætningen om en reduktion af kvælstofudledningen på 6.900 ton N i 2021. Efterfølgende har Folketinget vedtaget nye initiativer som øget udnyttelse af husdyrgødning, mindre gødningsnorm på humusjorde, begge implementeret i planåret 2020/21. Desuden forbud mod gødskning af §3-arealer og forbud mod at udbringe fast gødning om efteråret, de to sidstnævnte med fuld implementering i 2021/22. Alle fire initiativer med det mål at nedbringe kvælstofudledningen fra landbruget. De to førstnævnte har betydning for de rapporterede data for gødningsforbrug for 2021, men effekt på udvaskning og kvælstoftransport i vandløb ses muligvis først på målinger i det hydrologiske afstrømningsår 2021/22. Det vil sige et år efter de seneste målte data for det hydrologiske år 2020/21, der vises i denne landovervågningsrapport.
I dette års rapportering af landovervågningen indgår 2021-data for landbrugspraksis, som er det sjette år efter at Fødevare- og landbrugspakken blev vedtaget. Modellering af nitratudvaskning med NLES5-modellen anvender landbrugspraksis for det aktuelle år. I modellen anvendes en gennemsnitlig vandafstrømning gennem rodzonen, som er middel af udvaskning beregnet for hvert år i 20-års klimadata. Modelberegningen med NLES5 giver derfor udvaskning for landbrugspraksis i 2021 med normale klimaforhold for det sjette år, hvor landmændene må anvende mere gødning jf. Fødevare- og landbrugspakken.
Målinger af kvælstofudvaskning fra rodzonen, i dræn, til grundvand og i vandløb følger det hydrologiske år fra 1. juni til 30 maj. I nærværende rapport indgår derfor målinger for de fem første hydrologiske år, 2016/17 - 2020/21 efter ændring af landbrugspraksis og øget gødningsforbrug i 2016-2020.
Kvælstofanvendelse i landbruget
I 2021 faldt forbruget af handelsgødning til 199.500 ton N, hvilket er ca. 30.000 ton N mindre end i året 2020. En stor andel af det mindre forbrug kan tilskrives N-prognosen som gav en øget gødningsnorm på plus ca. 10.000 ton N i 2020 og et fratræk i N-kvoten på ca. 12.000 ton N i 2021.
Forbruget af kvælstof i husdyrgødning er faldet fra 244.000 til 217.800 ton N i perioden 1990-2017, jf. DCA. Forbrug af kvælstof i husdyrgødning indberettet til gødningsregnskaberne udgør samlet 215.800 ton N i 2021 og ligger på samme niveau som i 2020 og i 2015, og er lidt lavere end i årene der imellem.
Handelsgødningsforbruget er faldet markant siden 1990. Data fra Danmarks Statistik viser, at salget af kvælstof i handelsgødning er faldet fra 395.400 ton N i 1990 til et indberettet forbrug til gødningsregnskaberne på 205.300 ton N i 2015 og på 199.500 ton N i 2021. På landsplan er handelsgødningsforbruget reduceret med knap 50 pct. i perioden fra 1990 til 2015, mens forbruget steg fra 210.000 ton N i 2015 til 229.800 ton N i 2020, dog med et højere forbrug i årene 2016 og 2017 efter tilladt mergødning i Fødevare- og landbrugspakken.
Udnyttet kvælstof i husdyrgødning er i 2021 steget til 155.000 ton N, mens den i perioden 2015-2020 har varieret mellem 146.000 og 153.000 ton N. En øget udnyttelse i 2021 er forventet idet krav til udnyttelse af kvælstof i gylle og fjærkrægødning mv. blev øget fra planår 2020/21.
Mængderne af kvælstof fjernet fra markerne ved høst har varieret i perioden afhængig af årets høst. Udbyttet har dog været stigende de sidste 7-8 år, bl.a. fordi braklagte arealer blev udfaset i 2008 og grundet tilladt mere gødning i årene 2016-2021.
I 2021 er markbalancen opgjort til 215.400 ton N. Samlet set er kvælstofoverskuddet i det dyrkede areal faldet med 189.000 ton (ca. 47 pct.) i perioden 1990-2021. Markoverskud var knap 20.000 ton N lavere i 2021 end i 2020 og lidt højere end det relative lave overskud i 2019 på 211.800 ton N. De to år 2016 og 2017 efter vedtagelsen af Fødevare- og landbrugspakken viste desuden høje overskud på henholdsvis 248.000 og 230.000 ton N.
Størst nedgang i markbalancen er sket i perioden frem til 2003 med 158.400 ton N, mens der herefter og frem til 2015 findes en nedgang på mellem 10.000 og godt 25.000 ton N afhængigt af det enkelte års gødningsforbrug og høstresultat.
Data fra landovervågningsoplandene viser, at overskuddet af kvælstof i markbalancen udgør 15-63 kg N ha‑1 for planteavlsbrug, der ikke anvender husdyrgødning for årene 2015-2021. N-overskuddet for plantebrug der anvender husdyrgødning er 74-108 kg N ha‑1 og nogenlunde samme niveau som for svinebrug, 51-118 kg N ha‑1. For økologiske brug udgør intervallet 80-106 kg N ha‑1 og lidt højere overskud for kvægbrug med intervallet 101-150 kg N ha‑1 for de samme år. De seneste tre år 2019-2021 er der generelt lavere overskud end i årene 2015-2017. Høje overskud ses i 2018 med meget lave tørkeramte udbytter. Endvidere stiger overskuddet med stigende forbrug af husdyrgødning.
Der har igennem overvågningsperioden været en markant forbedring af udnyttelsen af husdyrgødningen som følge af, at opbevaringskapaciteten er øget, at der er anvendt forbedrede udbringningsteknikker og at en stigende andel af gødningen udbringes om foråret og sommeren.
Arealet med efterafgrøder og alternativer til efterafgrøder er steget fra ca. 138.000 ha i 2005/06 til 600.000 og 513.000 ha i henholdsvis 2020/21 og 2021/22 opgjort for hele landet. Heraf udgjorde de målrettede efterafgrøder eller alternativer 137.560, 114.300 og 138.200 ha i henholdsvis 2017, 2018 og 2019 og blev øget til ca. 373.000 ha i hver af de to år 2020 og 2021.
Almindelig brak blev udfaset i 2008, mens primært 1-årig braklægning steg til mellem knap 23.000 ha og knap 33.000 ha i perioden 2015-2021, bl.a. som følge af, at miljøfokusarealer blev en del af landbrugsstøtten.
Med Grøn Vækst blev det fra planperioden 2010/2011 indført, at der ikke må harves eller pløjes før 1. november på lerjorde og før 1. februar på sandjorde. Endvidere må græsmarker i omdrift ikke ompløjes om efteråret. Tidspunkt for jordbearbejdning om efteråret er opgjort på tre års data før virkemidlet trådte i kraft, 2009-2011. For disse år blev der foretaget jordbehandling (harvning og/eller pløjning) om efteråret forud for forårssåede afgrøder på ca. 14 pct. af dette areal i landovervågningsoplandene. Efter virkemidlet trådte i kraft blev jordbehandling i efteråret reduceret til gennemsnitlig ca. 4 pct. for perioden 2012-2021.
Med hensyn til omlægning af græsmarkerne skete dette om efteråret på 27 pct. af det omlagte areal, opgjort som et gennemsnit af tre år før virkemidlet trådte i kraft, mens omlægningen efter virkemidlet er trådt i kraft, er reduceret til gennemsnitlig 3 pct. for perioden 2012-2021.
Udviklingstendenser i kvælstofkoncentrationer i det hydrologiske kredsløb
I landovervågningsoplandene måles kvælstofkoncentrationerne i rodzonen fra marker med almindelig dyrkningspraksis. Marker med rodzonemålinger, der indgår i trendanalyse, er fordelt med 14 stationsmarker på tre lerjordsoplande og 13 stationsmarker i to sandjordsoplande. Der observeres store årsvariationer i nitratkoncentrationer og udvaskning, som bl.a. er påvirket af de klimatiske forhold (figur 2). En statistisk analyse af udviklingstendenser viser en signifikant nedgang i årsgennemsnit for afstrømningsvægtet nitratkoncentration i jordvand på både sand- og lerjordsoplandene på henholdsvis 0,27 og 0,58 mg N l-1 år-1 for hele perioden 1990/91-2015/16. For årene 2016/17-2020/21, altså efter indførelse af Fødevare- og landbrugspakken, ses, at på lerjordsoplandene ligger den gennemsnitlige nitratudvaskning højere i to af årene og i tre af årene på samme niveau som i årene før. På sandjordsoplandene ligger udvaskningen i alle fem år ift. perkolationen i den høje ende sammenlignet med årene før 2016/17. På lerjord måles høje afstrømningsvægtede nitratkoncentrationer i jordvand i år med lav perkolation f.eks. 2016/17, 2018/19 og 2020/21.
I perioden 1990/91-2003/04 beregnes et signifikant fald i den gennemsnitlige årskoncentration af kvælstof for sandjordene, mens ændring ikke er signifikant på lerjord. For denne periode falder koncentrationen 0,37 (p=0,27) og 1,67 (p=0,003) mg N l-1 år-1 for jordvandsstationerne i henholdsvis lerjords- og sandjordsoplandene. Hvis der tages udgangspunkt i perioden 1991-1993, før Handlingsplan for Bæredygtigt Landbrug fra 1992, svarer dette til et fald på henholdsvis 27 pct. og 70 pct. for de to oplandstyper. Spredningen på tallene er imidlertid meget stor, og med 95 pct. sandsynlighed er reduktionen i nitratkoncentrationen mellem 0 og 66 pct. for lerjordene og mellem 17 pct. og 117 pct. for sandjordene.
I det iltholdige grundvand observeres det største fald i nitratkoncentrationerne i første halvdel af overvågningsperioden. For lerjordsoplandene ligger den gennemsnitlige nitratkoncentration under grænseværdien for grundvand på 50 mg l-1 og den reduceres fra knap 50 mg l-1 til omkring 30 mg l-1, med det største fald frem til 2006.
For sandjordsoplandene ligger den gennemsnitlige nitratkoncentration i det iltholdige grundvand over grænseværdien på 50 mg l-1 i det meste af overvågningsperioden. Nitratkoncentrationen ligger på godt 100 mg l-1 i starten af overvågningsperioden. Faldet er størst frem til år 2000.
I nogle år måles ret høje nitratkoncentrationer både i jordvand og i det iltede grundvand (figur 2). På lerjord ses et betydeligt fald i nitratkoncentrationen i vandet fra det forlader rodzonen, til det når ned i det øvre iltede grundvand. Nedgangen skyldes denitrifikation i jordlag fra bunden af rodzonen og ned til det iltede grundvand. På sandjord ligger nitratkoncentrationerne i rodzonevandet og i det øvre iltede grundvand tættere på hinanden
Modelberegnet nitratudvaskning
Klimanormaliserede modelberegninger med NLES5 for landovervågningsoplandene har vist, at kvælstofudvaskningen fra landbrugsarealerne er reduceret med 43 pct. fra 1991/92 til 2021/22. For perioden 1991/92-2003/04 beregnes et signifikant fald i den modelberegnede udvaskning for alle LOOP oplandene. For perioden 2004/05-2021/22 kan der beregnes et signifikant fald i den modelberegnede udvaskning for to lerjordsoplande, LOOP 4 på Sydfyn og LOOP 7 på Sydsjælland, mens faldet for de øvrige oplande ikke er signifikant. Den lavere modelberegnede udvaskning efter 2013 skyldes især, at der er kommet flere efterafgrøder efter korn, og majs. Ændringer i høstet kvælstof indgår ikke i modelberegningen.
Kvælstoftransport i LOOP-vandløb
Den klimanormaliserede nitrattransport i LOOP-vandløb er faldet 23-53 pct. i de seks landovervågningsoplande for perioden 1990/91—2020/21. Måling af nitrattransporten i LOOP-vandløbene viser, at kvælstofudledningen i de fem hydrologiske år 2016/17 - 2020/21 ligger nogenlunde på samme niveau for LOOP 2, 3, 4 og 7, mens middel for nitrattransport ligger lidt højere for LOOP 1 og 4 end i perioden 2008/09-2015/16.
Data for kvælstoftransporten i LOOP-vandløb viser, at det siden 1990/91 har taget mellem 0 og 19 år at måle en signifikant nedgang i den klimanormaliserede nitrattransporten som følge af hidtil vedtagne virkemidler. I et større antal landbrugsdominerede oplande, i alt 45 oplande, i ferskvandsovervågningen er der fundet et fald i kvælstofkoncentrationen i vandløbene på 48 ± 5 pct. for perioden 1989-2021. Heraf har der i 42 vandløb været en signifikant nedgang i den målte total-N koncentration.
I de tre lerjordsoplande er den årlige nettotilførsel (total tilført minus fraført med afgrøde) til marken ca. 76 kg N ha-1. Den modelberegnede udvaskning (NLES) fra rodzonen i oplandet har i perioden udgjort ca. 38 kg N ha-1 år-1. Det diffuse kvælstoftab til vandløbene for de dyrkede arealer har udgjort ca. 16 kg N ha-1 år-1; det svarer til, at gennemsnitligt godt 42 pct. af rodzoneudvaskningen er nået til vandløbene. Der er dog stor forskel imellem lerjordsoplandene.
I sandjordsoplandene er den årlige nettotilførsel til marken ca. 108 kg N ha‑1 år-1. Den modelberegnede udvaskning (NLES5) fra rodzonen i oplandet er opgjort til ca. 66 kg N ha-1 år‑1. Det diffuse totale kvælstoftab til vandløbene for de dyrkede arealer har udgjort ca. 17 kg N ha-1 fra oplandet i Nordjylland (LOOP 2) og ca. 6,6 kg N ha-1 fra oplandet i Sønderjylland (LOOP 6). Med en gennemsnitlig modelberegnet udvaskning på 57 (LOOP 2) og 74 (LOOP 6) for de to oplande, svarer det til, at henholdsvis 30 og 8 pct. af rodzonens nitratudvaskningen er nået ud til vandløbene.
Anvendelse af fosfor i handels- og husdyrgødning er indirekte reguleret gennem harmonikravene.
For hele landet har landbruget reduceret forbruget af fosfor i handelsgødning (opgjort som den solgte mængde) fra 40.400 ton P i 1990 til 14.300 ton P i 2021. Fosfortilførsel med husdyrgødning er reduceret med ca. 10.800 ton i perioden fra 1990 til 2021, svarende til en reduktion på knap 20 pct. Nettotilførslen (også benævnt markoverskuddet) er reduceret fra 40.500 ton P i 1990 til 14.300 ton P i 2021. Da det dyrkede areal er også faldet i perioden er fosforoverskuddet per hektar faldet fra 14,5 kg P ha-1 i 1990 til 5,5 kg P ha-1 i 2021.
Data fra landovervågningsoplandene har vist, at der på planteavlsbrug, der ikke anvender husdyrgødning, var et fosforunderskud mens overskuddet er væsentlig større for brug, der anvender husdyrgødning. Fosforoverskuddet er blevet mindre på kvægbrugene, fra 7,5-8,6 kg P ha-1 i årene 2015-2017 til 2,5-4,4 kg P ha-1 i årene 2019-2021. I landovervågningen ses, at mange planteavlsbrug modtager forholdsvis meget husdyrgødning. Endvidere stiger P-overskuddet med stigende forbrug af husdyrgødning. Det ses desuden at fosforoverskuddet siden 2015 er blevet mindre på brug, der anvender husdyrgødning bl.a. som en konsekvens af de indførte skærpede fosforlofter.
Med virkning i planperioden 2017/18 er der med en ny husdyrlov indført loft over tilførsel af fosfor med både handels- og husdyrgødning.
Ved godt 75 pct. af jordvandsstationerne har de gennemsnitlige koncentrationer af opløst ortho-P ligget på 0,004-0,016 mg P l-1, mens der ved knap 25 pct. af stationerne har været koncentrationer på 0,10-0,50 mg P l-1 i nogle få år eller i hele perioden. Koncentrationen af opløst total-P, som omfatter både ortho-P og opløst organisk P samt kolloidbundet P, ligger gennemsnitligt 25 pct. (14 – 46 pct.) højere end koncentrationen af opløst ortho-P alene.
I det øvre grundvand har mediankoncentrationen af ortho-P ligget på mindre end ca. 0,004-0,028 mg P l-1 de sidste fem år, mens mediankoncentrationen af opløst total-P har ligget på 0,006-0,026 mg P l-1. For en mindre del af grundvandsindtagene er der høje koncentrationer af P, typisk større end 0,1 mg P l-1.
Fosfortabet til vandløb er lille i forhold til fosforbalancerne i marken og uafhængigt af fosforoverskuddet det enkelte år. Men det skal understreges, at tab kan forekomme i lang tid efter, at overskudstilførslen er ophørt, og at de koncentrationer, der forekommer i vandløbene (0,07-0,13 mg total-P l-1 for den seneste 5-års periode), kan give anledning til eutrofiering i nedstrøms liggende søer. Tab af fosfor til vandløbene skyldes erosion fra marker og brinker, drænvandstab samt udledninger fra spredt bebyggelse. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at også udvaskning af fosfor med jordvand og grundvand kan bidrage til P-tabet, idet der på nogle lokaliteter og i nogle år måles høje fosforkoncentrationer i disse medier. Udviklingen i fosforkoncentration er beregnet ved hjælp af Mann-Kendall’s trendtest og Sen’s hældningsestimator og viser, at koncentrationen af totalfosfor er faldet signifikant i tre lerjordsoplande, mens koncentrationen ikke er ændret signifikant i de to sandjordsoplande.
Der er foretaget en sammenligning mellem traditionel prøvetagning med udtagning af stikprøver hver 14. dag med intensiv prøvetagning med automatisk prøvetager. Gennemsnitligt undervurderes transporten af total-P ved stikprøvetagning i alle måneder i størrelsesordenen få procent og op til 40 pct., men der kan også i alle oplandene forekomme enkelte måneder og enkelte år, hvor transporten overvurderes ved stikprøvetagning. På årsbasis – som gennemsnit for perioden 1993 – 2020 – og for foreliggende data findes en underestimering af transporter af totalfosfor på 12 – 40 pct., såfremt transporten beregnes ud fra stikprøver.
