Aarhus Universitets segl

Nr, 521:Alkalinitet og dens indflydelse på bentiske kiselalgervurderinger i danske rindende farvande

Pacheco, J.P, Larsen, S.E. & Baattrup-Pedersen, 2023. Alkalinity and its influence on benthic diatom assessments in Danish running waters. Aarhus University, DCE – Danish Centre for Environment and Energy, 30 pp. Scientific Report No. 521. http://dce2.au.dk/pub/SR521.pdf

Sammenfatning

Alkalinitet samvarierer med PO4 i danske vandløb, hvilket har betydning for anvendeligheden af det bentiske algeindeks SID_TID som indikator for men- neskeskabt eutrofiering. I dette projekt er der anvendt data fra NOVANA- og Omnidia-databaser for perioden 2013 til 2020 fra danske vandløb med hen- blik på i) at analysere, i hvor høj grad alkalinitet påvirker muligheden for at opfylde økologiske mål for vandløb vurderet med SID_TID, og ii) at under- søge muligheden for at adskille betydningen af alkalinitet og PO4 for til- standsvurderingen baseret på forekomsten af specifikke bentiske kiselalgear- ter, der tidligere er fundet hyppigt forekommende ved lav PO4, og hvis fore- komst samtidig øges med stigende alkalinitet. Nærværende resultater be- kræfter tidligere resultater, der viser høj samvariation af PO4 og alkalinitet, og at korrelationen mellem alkalinitet og SID_TID var højere end for alkali- nitet og PO4, hvilket tyder på, at alkalinitet influerer på tilstandsvurderinger med anvendelse af SID_TID. Der kunne dog ikke etableres sammenhænge mellem specifikke bentiske kiselalgearter og alkalinitet, og derfor kunne disse arter ikke bruges til at adskille virkningen af alkalinitet fra virkningen af PO4 for tilstandsvurderingen i danske vandløb. I stedet blev der anvendt en alter- nativ tilgang til at identificere vandløb, hvor alkalinitetsniveauet kan påvirke den økologiske tilstand vurderet med SID_TID-indekset, og dermed influere på muligheden for målopfyldelse. Ved at anvende modelestimater fra en li- neær regressionsanalyse blev der genereret en model, der kan anvendes til at forudsige sandsynligheden for at opnå god økologisk tilstand ved anven- delse af SID_TID langs en alkalinitetsgradient. Det opnåede resultat indike- rede et drastisk fald i sandsynligheden for opfyldelse af god økologisk til- stand baseret på SID_TID (< 2,39) i vandløb med alkaliniteter højere end 2,6 mEq/L. På baggrund af disse resultater opfordres derfor til, at der tages højde for alkalinitetsniveauet i tilstandsvurdering af danske vandløb.