Dupont, YL, Greve, MB, Kryger, P. 2022. Honningbiernes pollenforsyning i danske landskaber. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 60 s. – Videnskabelig rapport nr. 517, dce2.au.dk/pub/SR517.pdf
Pollen fra karplanter indeholder protein, fedtstoffer, vitaminer og bioaktive stoffer og er en vigtig næringskilde for bier. Honningbier, som lever i store, sociale kolonier, samler og opbevarer pollen som bibrød i vokstavler i boet, hvor det bruges primært som larvefoder. Pollen varierer i næringsindhold, og en bifamilies pollenforsyning, særligt proteinindholdet, er påvirket af det omgivende landskabs sammensætning. Honningbiernes pollenernæring har stor betydning for bifamiliens sundhed og vinteroverlevelse. Formålet med nærværende undersøgelse er at identificere de vigtigste kilder til pollen for honningbier. Specifikt undersøges variationen i pollenkilder gennem blomstringssæsonen i forskellige regioner og landskaber i Danmark, og sammenhængen mellem sæson, landskabssammensætning og honningbiernes pollenforsyning klarlægges.
I forbindelse med undersøgelsen er pollenprøver fra bifamilier blevet samlet af frivillige biavlere fra forskellige landsdele og landskabstyper. Biavlerne blev instrueret i at levere prøver af ny pollen fra vokstavlerne hver tredje uge, fra starten af sæsonen (ultimo marts/primo april 2020 henholdsvis ultimo april/primo maj 2021), og indtil primo oktober 2020/2021. I alt blev der leveret 258 bibrødsprøver fra 31 bigårde i 2020 og 53 prøver fra ni bigårde i 2021. Pollen i prøverne blev bestemt ved morfologisk bestemmelse ved lysmikroskopi af pollenlaboratoriet, Quality Services International (QSI), ved brug af standardprotokollen DIN-Norm 10760. Arealanvendelsen af omgivelserne af hver forsøgsbigård blev analyseret ved brug af GIS. En bigårds fødesøgningsområde blev defineret som en tre km cirkel omkring bigården, som omfatter 75% af honningbiers fourageringsafstande (Couvillon et al., 2014). Arealanvendelsen (i ha) blev kategoriseret efter basemap-kategorierne landbrug, natur, byområde, skov, vand og andet (vej, jernbane, grusgrav, ikke-kategoriseret).
Der blev i undersøgelsen identificeret i alt 105 pollentyper, bestemt til kar-plantefamilie, -slægt eller -art. Pollentyperne omfattede både afgrøder og vilde planter. Diversiteten af pollen, det vil sige antal pollentyper, var lav indtil ultimo maj, stigende indtil slutningen af august, hvorefter den igen aftog. I alt 20 pollentyper udgjorde alle hver især mere end 1 % af en given prøve. Disse var: raps (Brassica), pil (Salix), hvidkløver (Trifolium repens), frugttræer (Pirus/Prunus), hindbær/brombær (Rubus), ahorn (Acer), mælkebøtte (Taraxacum), vedbend (Hedera), honningurt (Phacelia), ranunkelfamilien (eventuelt skovranke (Clematis)), valmue (Papaver), ægte kastanje (Castanea sativa), røllike (Achillea), rødkløver (T. pratense), mjødurt (Filipendula), hestekastanje
(Aesculus), hestebønne (Vicia faba), sennep (Sinapis), hedelyng (Calluna vulgaris) og sommerfuglebusk (Buddleja). Der var en stor sæsonmæssig variation i biernes pollenforsyning, som fulgte de forskellige karplanters skiftende blomstringsperioder. Endvidere var biernes pollenforsyning i nogen grad påvirket af det omgivende landskabs sammensætning. Der var dog lav variation i top 10 pollentyper imellem forskellige landskabstyper (landskaber domineret af landbrugsland, byer, lysåben natur, skov og øer). Landskaber med byområder havde dog generelt flere forskellige pollentyper i prøverne.
