Clausen, P., Bregnballe, T., Stepien, E.N., Sveegaard, S., Holm, T.E., Galatius, A., Teilmann, J. & Pedersen, C.L. 2023. Vurdering af forstyrrelsestrusler i Natura 2000-områderne. Opfølgning på Natura 2000-planer for perioden 2022-2027. Del II. Områdegennemgang: Jylland, Vesterhavet, Skagerrak, Nord- og Sydvestkattegat. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 233 s. - Videnskabelig rapport nr. 511. http://dce2.au.dk/pub/SR511.pdf
Miljøstyrelsen har udarbejdet udkast til 257 Natura 2000-planer for den kommende periode 2022-2027. Hver Natura 2000-plan indeholder langsigtede målsætninger for naturen i området og indsatser, der skal gennemføres i perioden. Statslige myndigheder er forpligtet til at følge direkte op på Natura 2000-planen i form af eksempelvis bekendtgørelser. I den forbindelse skal Miljøministeriet som ansvarlig myndighed bl.a. tage stilling til, om der er behov for at følge op på Natura 2000-planerne via ændringer i eksisterende eller oprettelse af nye reservater. Dette kan blive aktuelt i områder, hvor arter af fugle og pattedyr, der står i Natura 2000-områdernes udpegningsgrundlag, er negativt påvirket af forstyrrelser fra færdsel, rekreative aktiviteter og jagt. Oprettelse af vildt- og/eller naturreservater er en form for beskyttelsestiltag, der er en lang tradition for at gennemføre i Danmark. Vildtreservater er typisk blevet oprettet med henblik på at beskytte fugle og havpattedyr fra forstyrrelser forårsaget af rekreative aktiviteter, såsom jagt, sejlads eller anden færdsel. Naturreservaterne har ofte de samme beskyttelseselementer i forhold til de rekreative aktiviteter, men indeholder også beskyttelser af andre naturelementer i reservatet.
I introduktionen til rapporten, der er del II i en serie på tre rapporter, beskrives rapportens opbygning. For hvert Natura 2000-område gives et kort over områdets afgrænsning, inklusive det eller de fuglebeskyttelses- og/eller habitatområder samt reservater, der findes i området. I nogle tilfælde omtales også relevante fredningsbekendtgørelser eller privat indførte jagtrestriktioner. Det beskrives også hvilke data og begreber, der benyttes i tabeller med områdernes udpegningsgrundlag.
I introduktionen til områdegennemgangen foretages også et fravalg af arter, som ikke vurderes at være relevante at beskytte ved hjælp af en reservatbekendtgørelse.
I tabellerne om fugle og havpattedyr gives yderst til højre en kolonne, der sammenfatter vurderingen af, om en reservatbekendtgørelse kan være et virkemiddel til at sikre eller forbedre de udpegede arters lokale status. I kolonnen benytter DCE kategorierne Implementeret, Bør overvejes, Kan overvejes, Næppe relevant, Ikke relevant og Usikkert, hvor de tre førstnævnte er de mest relevante i forhold til vurderingen af, om der er et aktuelt behov for beskyttelse ved hjælp af en reservatbekendtgørelse.
I denne delrapport behandles alle Natura 2000-områder beliggende i Jylland samt i Vesterhavet, Skagerrak, Nord- og Sydvestkattegat, der er udpeget for relevante arter af fugle og havpattedyr. Det drejer sig om 52 Natura 2000-områder, som inkluderer 65 fuglebeskyttelses- og 25 habitatområder. Det samlede udpegningsgrundlag i områderne for de relevante arter udgør 473 udpegninger for fugle og 42 for havpattedyr.
For fuglenes vedkommende gives bedømmelserne Implementeret eller Ikke relevant for 355, eller 75 % af de 473 udpegninger. Den store procentandel afspejler, at der for en lang række jagtbare arters vedkommende allerede er udlagt reservater eller gennemført lignende beskyttelsestiltag indenfor fuglebeskyttelsesområderne, der vurderes at tilgodese fuglenes behov for uforstyrrede områder til at fouragere eller raste tilstrækkeligt. Ikke-jagtbare arter, der ikke har behov for beskyttelsen mod jagt, men alligevel forstyrres, tilgodeses også af reservaterne, når de benytter disse områder. For 19 udpegninger (4 % af de 473) gives bedømmelserne Ikke vurderet, Næppe relevant eller Usikkert, som indikerer at der enten ikke er, eller kun foreligger et begrænset datagrundlag for, en vurdering, eller at det næppe vil være relevant at benytte en reservatbekendtgørelse for at sikre en art i et område.
For de resterende 99 udpegninger gives bedømmelsen Bør overvejes for 94 og Kan overvejes for fem, i alt 21 % af de 473 udpegninger for fugle. Førstnævnte kategori betyder at der er 94 udpegninger af arter, for hvilke DCE umiddelbart vurderer, at der bør foretages ændringer i eksisterende reservaters bestemmelser eller udlægges nye reservater. For de fem udpegninger kan man overveje ændringer af reservatbestemmelser, hvis man af anden årsag ønsker at revidere en bekendtgørelse for et reservat.
I langt de fleste tilfælde handler anbefalingerne i relation til fuglene om at forbedre beskyttelsen af ynglende fugle omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I, dvs. kolonirugende terner og klyder, andre kysttilknyttede arter, som fx hvidbrystet præstekrave og engfugle. Det drejer sig oftest om at udlægge nye, eller udvide eksisterende, beskyttelsesområder for arterne, eller om at forlænge allerede eksisterende beskyttelsesperioder i reservater for at sikre at hele fuglenes ynglesæson er omfattet af reservatbestemmelserne. Dette er dels begrundet med, at mange eksisterende beskyttelseszoner omkring fx øer og holme vurderes at være for små til at begrænse forstyrrelser forårsaget af sejlads og anden færdsel, dels ved at mange reservater i dag er åbne for færdsel, allerede når fuglene vil etablere sig som ynglefugle, eller senere på sommeren, når de stadig har unger.
For et mindre antal områder drejer anbefalingerne sig om at sikre dykænder fred i fældeperioden, ved at udlægge større områder med sejladsrestriktioner. Dette er begrundet med, at det ikke kan udelukkes, at de senere årtiers stigende aktivitet og mangfoldighed i rekreativ sejlads kan være medvirkende til, at bestandene af fældende fugle er aftaget i de danske farvande.
For de to arter af sæler, dvs. spættet sæl og gråsæl, gives vurderingen at reservattiltag Bør overvejes eller Kan overvejes i 20, dvs. 83 % af de 24 udpegninger for arterne, og bedømmelsen Ikke relevant for de resterende fire. Begrundelsen for de fleste anbefalinger er, at allerede eksisterende beskyttelseszoner omkring sælernes yngle- og/eller fældepladser er for små, og bør tilpasses den aktuelle viden om de flugtafstande sælerne har. I nogle af områderne drejer anbefalingerne sig om at ændre fredningsperioderne, så de bedre afspejler sælernes yngle- og fældeperioder. Sidstnævnte er i særdeleshed relevant i områder, hvor gråsæl er indvandret, for den yngler og fælder på andre årstider end spættet sæl, så fredningsperioder, der kan være tilstrækkelige for spættet sæl, beskytter ikke gråsæl.
For marsvin behandles 15 Natura 2000-områder, med 18 habitatområder, hvor arten indgår i udpegningsgrundlaget. Her gives anbefalingen Bør overvejes for 16 og Kan overvejes for to af de 18 habitatområder. I alle tilfælde handler anbefalingerne om at udlægge områder, hvor især sejlads- og fiskerirestriktioner med fordel kan indføres, for at reducere forstyrrelser og bifangster af marsvin.
