Aarhus Universitets segl

Nr. 507: Potentialet for at reservere 30 % af landarealet til beskyttede og strengt beskyttede områder i Danmark

Ejrnæs, R., Bladt, J. & Fløjgaard, C. 2022.  Potentialet for at reservere 30 % af landarealet til beskyttede og strengt beskyttede områder i Danmark. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 42 s. - Videnskabelig rapport nr. 507. http://dce2.au.dk/pub/SR507.pdf

Sammenfatning

I denne rapport beskrives mulighederne for at Danmark nationalt kan opfylde EU’s samlede målsætning om reservation af 30 % af landarealet til natur. Vi gennemgår baggrunden for EU’s politik om arealreservation, sondringen mellem beskyttede om-råder og strengt beskyttede områder og peger på hvordan eksisterende danske natur-områder sammen med udtagning af marginal landbrugsjord kan bidrage til at nå måle-ne. Baseret på en analyse af kortbaserede data om nuværende og potentielle natur-værdier og geografisk sammenhæng beskriver vi muligheder og barrierer for en ambiti-øs fremtidig arealreservation til natur i Danmark, og vi peger på hvilke arealer som egner sig bedst til strengt beskyttede områder (10 %) og beskyttede områder (20 %). Vi viser to scenarier baseret på forskellige principper for udtagning af arealkategorier. Scenarierne ender med at være meget overlappende (96 % overlap inden arrondering). Vores ana-lyser viser altså at der ikke er så mange frihedsgrader: Hvis man vil reservere 30 % af landarealet til natur, så må man tage al eksisterende natur med, også arealer, som i dag har lidt ringere naturtilstand. Analysen viser at man umiddelbart vil kunne reservere lige knapt 20 % af landarealet til natur med begrænsede offeromkostninger, fordi man tager afsæt i arealer, som allerede i dag er beskyttede, offentligt ejede eller kulstofrige jorder, som ønskes udtaget. Den sidste tredjedel op til 30 % vil dog skulle findes i eksisterende skove og marker, og vil indebære større offeromkostninger i form af erstatning for hel el-ler delvist ophørt udnyttelse. Der er betydelige synergier mellem arealreservation til natur og samfundsinteresser i vandmiljø, drikkevand, klima og friluftsliv, men der vil også være konflikter med nuværende arealanvendelse til eksempelvis jagt eller meget intensivt friluftsliv. Derfor anbefaler vi en tydelig forventningsafstemning i form af en lovgivning, som udstikker klare rammer for arealer som er beskyttede hhv strengt beskyttede.