Jensen, S. S., Ketzel, M., Plejdrup, M.S. & Winther, M. (2022): Effekt af skærpede miljøzoner og forbud mod ældre brændeovne i Odense Kommune. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 61 s. - Videnskabelig rapport nr. 506, http://dce2.au.dk/pub/SR506.pdf
DCE har tidligere på opdrag fra Odense Kommune udarbejdet en kortlægning af luftforureningen og dens helbredseffekter og tilhørende samfundsmæssige omkostninger i Odense Kommune (Jensen et al., 2020a) samt udarbejdet et virkemiddelkatalog til reduktion af luftforureningen (Jensen et al., 2020b). Det faglige grundlag skal understøtte kommunens egen opstilling af målsætninger, indsatsområder og virkemidler til reduktion af luftforureningen i Odense Kommune som del af en luftforureningsstrategi.
Odense Kommune ønsker, at DCE foretager nogle supplerende analyser, som input til deres luftforureningsstrategi. Odense Kommune ønsker, at DCE belyser følgende spørgsmål:
1. Hvordan er luftkvaliteten i Odense Kommune i forhold til WHO’s nye retningslinjer for luftkvalitet?
2. Hvad er effekten af at forbyde dieselpersonbiler uden partikelfiltre i den nuværende miljøzone i Odense Kommune?
3. Hvad er effekten af at gennemføre nulemissionszoner i Odense Kommune i forskellige geografiske udstrækninger?
4. Hvad er effekten af at forbyde ældre brændeovne fra før 2008 i områder med kollektiv varmeforsyning?
Odense Kommune ønsker, at DCE belyser effekterne af tiltagene for udledninger, luftkvalitet og i det omfang det er muligt også de helbredsmæssige konsekvenser og tilhørende samfundsmæssige omkostninger.
Ny lovgivning har muliggjort, at Odense Kommune som miljøzonekommune kan indføre skærpede krav i form af forbud mod dieselpersonbiler uden partikelfiltre samt forbud mod ældre brændeovne fra før 2008 i områder med kollektiv varmeforsyning. Endvidere stiller et udkast til lovforslag i udsigt, at det bliver muligt for kommuner at indføre nulemissionszoner, men lovgrundlaget er endnu ikke vedtaget herfor.
Undersøgelsen
I september 2021 udgav verdenssundhedsorganisationen (WHO) opdaterede retningslinjer for luftkvalitet. Anbefalingerne for luftkvalitet er blevet markant skærpet i forhold til de tidligere retningslinjer fra 2005 (WHO, 2021).
Luftkvaliteten i Odense Kommune er sammenlignet med både gældende EU-grænseværdier for luftkvalitet og de nye WHO-retningslinjer. EU’s grænseværdier er juridisk bindende, mens WHO’s retningslinjer er anbefalinger.
Sammenligningen er foretaget ud fra måledata fra 2020 fra målestationer i Odense Kommune og sammenlignelige steder samt ud fra datasættet Luften på din vej 2.0, som indeholder beregnede koncentrationer fra 2019 for alle adresser i hele landet.
Luften på din vej 2.0 indeholder beregnede koncentrationer for baggrundskoncentrationen på en geografisk opløsning på 1 km x 1 km samt gadekoncentrationer på alle adresser. Følgende luftforureninger er inkluderet som årsmiddelværdier: PM2,5 (partikler under 2,5 mikrometer), PM10 (partikler under 10 mikrometer), NO2 (kvælstofdioxid), BC (Black Carbon) og antal partikler (tilnærmelsesvis ultrafine partikler - dvs. partikler mindre end 0,1 mikrometer). WHO har opstillet retningslinjer for de første tre stoffer, som vil indgå i analysen.
En ny lov har muliggjort, at en eksisterende miljøzoneby som Odense kan indføre skærpede miljøzonekrav. Lovændringen fremrykker endvidere krav om Euro 6 for varebiler med ikrafttrædelse 1. januar 2023 mod tidligere 1. januar 2025. Lovændringen giver mulighed for, at Odense Kommune kan indføre forbud mod dieselpersonbiler uden partikelfilter i nuværende miljøzoner eller mulighed for krav om eftermontering af partikelfilter.
I et nyt lovforslag, som er sendt i høring den 17.6.2022, foreslås det, at alle landets kommunalbestyrelser får mulighed for at etablere nulemissionszoner i afgrænsede byområder. Nulemissionszoner er mindre byområder, hvor vejnettet kun må bruges af køretøjer uden forbrændingsmotorer, fx elbiler. Odense Kommune kan ikke indføre nulemissionszoner, før loven er vedtaget.
Effekten af scenarier for en skærpet miljøzone og nulemissionszoner med forskellig geografisk udstrækning er vurderet for emissionen og luftkvaliteten for 10 udvalgte gader beliggende i miljøzonen i Odense. Endvidere er det estimeret, hvordan den samlede emission inden for hele miljøzonens udstrækning påvirkes af skærpede miljøzonekrav samt af nulemissionszoner i forskellige geografiske udstrækninger. Endvidere foretages en overslagsvurdering af, hvad dette vil betyde for helbredseffekter og tilhørende samfundsmæssige omkostninger.
Beregning af luftkvaliteten er baseret på samme luftkvalitetsmodeller, som indgår i den nationale overvågning af luftkvalitet i Danmark (DEHM/UBM/OSPM), den geografiske fordeling er baseret på SPEAD (Plejdrup et al., 2018) og det trafikale grundlag fra Landstrafikmodellen er lagt til grund.
Da både beslutningsprocessen i Odense Kommune og forvarsel for ikrafttrædelse på 9 måneder fordrer tid, er det valgt at foretage beregningerne for 2024.
Folketinget har i maj 2022 vedtaget en lov, der giver kommunerne mulighed for at forbyde brændeovne og pejseindsatser produceret før juni 2008, og som er placeret i områder med fjernvarme eller naturgas. Efter planen kan kommunerne vælge at anvende forbuddet mod de ældste brændeovne fra 1. januar 2023.
Effekten af at indføre dette i Odense Kommune er vurderet ved at estimere udskiftning af brændeovne fra før 2008 i områder med kollektiv varmeforsyning i Odense Kommune. Det antages, at 30% nedlægges og 70% erstattes med en ny brændeovn, hvilket er samme antagelser, som Miljøministeriet lægger til grund.
Analysen tager udgangspunkt i data fra Skorstensfejerlauget over placering af små fyringsanlæg, i kort over områder med kollektiv varmeforsyning fra Plandata, samt i den nationale emissionsopgørelse for træfyring i husholdninger.
Luftkvalitetsvurderingen er baseret på målinger fra 2020 og modelberegninger fra 2019.
Resultater fra målestationer i 2020 i Odense og data fra overvågningsprogrammet fra andre sammenlignelige byer og landbaggrundsstationer er sammenholdt med EU’s grænseværdier og WHO’s retningslinjer.
Der er ingen overskridelser af EU’s grænseværdier undtagen for EU’s langsigtede målsætning for ozon (120 µg/m3 som maks. glidende 8-timeværdi overskredet på baggrundsmålestationen i 2020 med en værdi på 155 µg/m3). Denne målsætning er endnu ikke trådt i kraft, og det vides ikke, hvornår det sker.
WHO’s retningslinje for PM2,5 overskrides i både gadeniveau, bybaggrund og landområde, og PM10 og NO2 er overskredet i gadeniveau i 2020.
EU’s grænseværdier og WHO’s retningslinjer er også sammenlignet med beregnede gadekoncentrationer for 2019 på alle adresser i Odense Kommune ud fra Luften på din vej 2.0.
Der er heller ingen beregnede overskridelser af EU’s grænseværdier for NO2, PM2,5 og PM10.
Den maksimale NO2-årsmiddelkoncentration er 36,2 µg/m3 i 2019 og minimum er 11,0 µg/m3, dvs. at alle beregnede NO2-koncentrationer er over WHO’s retningslinje på 10 µg/m3. Der kan forekomme niveauer under 10 µg/m3 i enkelte baggrundsområder uden for Landstrafikmodellens vejnet. Sammenligninger med målinger i 2019 viser, at NO2-beregningerne i ”Luften på din vej” (LPDV) overestimerer lidt.
Den laveste koncentration for PM2,5 er 10,3 µg/m3, og den højeste er 15,9 µg/m3, hvilket er væsentligt over WHO’s retningslinje på 5 µg/m3, og er således overskredet på samtlige adresser langs Landstrafikmodellens vejnet. WHO’s retningslinje er også overskredet i samtlige baggrundsområder. Sammenligninger med målinger i 2019 viser, at PM2,5-beregningerne i LPDV rammer ganske tilfredsstillende - dvs. inden for -8% til +8%.
Den laveste koncentration for PM10 er 17,0 µg/m3, og den højeste er 26,4 µg/m3, hvilket er over WHO’s retningslinje på 15 µg/m3, og er således overskredet på samtlige adresser langs Landstrafikmodellens vejnet. WHO’s retningslinje er også overskredet i samtlige baggrundsområder. Sammenligninger med målinger i 2019 viser, at PM10-beregningerne i LPDV underestimerer lidt.
Indførelse af skærpede miljøzoner giver en gennemsnitlig reduktion af emissionen for trafikken som helhed, dvs. med en køretøjsvægtning, på 32% for partikeludstødningen, 11% for NOx-udledningen og 0,2% for CO-udledningen. For den samlede PM2,5-emission, dvs. både udstødning og ikke-udstødning, er reduktionen 2% og 1% for PM10 for trafikken som helhed. Ikke-udstødning omfatter partikler fra vej, dæk og bremser samt ophvirvling heraf.
Skærpede miljøzoner for de 10 udvalgte gader fører til en gennemsnitlig reduktion af NO2-koncentrationen på 0,7 µg/m3 og 0,04 µg/m3 for partikeludledningen. Partikeludledningen er den samme for PM2,5 og PM10. Dette skal ses i forhold til gadekoncentrationer på 15,4 til 21,3 µg/m3 for NO2, 9,9 til 11,2 µg/m3 for PM2,5 og 18,3 til 22,2 µg/m3 for PM10 i 2020.
I beregningerne har vi taget udgangspunkt i eksisterende data fra 2019 for baggrundskoncentrationen, da det ville være uforholdsmæssigt ressourcekrævende at foretage beregninger for 2024. Da de historiske målinger har vist faldende tendens, og beregninger for fremtidige koncentrationer i 2030 også viser faldende koncentrationer, er den forudsatte baggrundskoncentration i 2024 for høj og dermed også gadekoncentrationen. Den beregnede forskel, som de skærpede miljøzoner giver anledning til, er retvisende.
DCE gennemførte i 2020 en kortlægning af luftforureningen i Odense Kommune og dens helbredseffekter og tilhørende samfundsmæssige omkostninger (eksterne omkostninger). En overslagsvurdering med udgangspunkt heri indikerer, at en skærpelse af miljøzonen kunne føre til en reduktion i antal for tidlige dødsfald på omkring 0-1 svarende til sparede eksterne omkostninger i størrelsesordenen 5 mio. kr.
I scenariet med nulemissionszoner er det antaget at al udstødningsrelateret udledning ophører. Der er således kun ikke-udstødning tilbage, som omfatter partikler fra vej, dæk og bremser samt ophvirvling heraf.
Da al NOx emission ophører vil der kun være baggrundskoncentrationen tilbage i de 10 udvalgte gader. Koncentrationen af NO2 falder fra et niveau på omkring 15-21 µg/m3 til baggrundsniveauet på omkring 11 µg/m3. Den gennemsnitlige reduktion for gaderne er på 44%.
Al partikeludledning ophører ligeledes, men det påvirker kun gadekoncentrationen lidt pga. det store bidrag fra ikke-udstødning og fra baggrundsbidraget. Den gennemsnitlige reduktion for gaderne er på hhv. 1% og 0,5% for PM2,5 og PM10.
En overslagsvurdering med udgangspunkt i tidligere kortlægning og emissionsreduktionerne for de forskellige geografiske udstrækninger af nulemissionszoner indikerer, at det kunne føre til en reduktion i antal for tidlige dødsfald på omkring 0-1 svarende til sparede eksterne omkostninger i størrelsesordenen 2, 11 og 35 mio. kr. for hhv. nulemissionszone 1, 2 og 3. Udstrækningen af zone 2 er identisk med nuværende miljøzone.
Det er beregnet, at forbuddet vil føre til, at der nedlægges 1.565 brændeovne og udskiftes 3.652 brændeovne i Odense Kommune. Der er således 5.217 brændeovne og deres ejere, som berøres af forbuddet, og samlet vil antallet af brændeovne falde med omkring 15% og det samme vil brændeforbruget. Dette er en alt andet lige betragtning, som fremover kunne påvirkes af de stærkt forøgede priser på gas og strøm som følge af krigen i Ukraine, hvilket kunne tænkes at føre til øget interesse for og brug af brændeovne.
Den største effekt af forbuddet ses for partikelemissionerne, hvor der estimeres en reduktion på 52% for både PM10 og PM2,5. For NOx estimeres en reduktion på 3%. Generelt er der en større emission af NOx fra nyere ovne, da forbrændingen i disse typer sker ved en højere temperatur. At der alligevel ses en lille reduktion skyldes reduktionen af brændeforbruget som følge af nedlæggelse af 30% af de brændeovne, der er omfattet af forbuddet. BC-emissionen antages som den eneste af stige som følge af forbuddet. Stigningen er estimeret til 3% og skyldes, at emissionsfaktorerne for de to ældste ovntyper er lavere end for de øvrige ovntyper. For SO2 anvendes samme emissionsfaktor for alle ovntyper, da emissionen afhænger af brændslet frem for ovntypen, og dermed estimeres en reduktion på 15% svarende til reduktionen af brændeforbruget.
På baggrund af den tidligere gennemførte kortlægning af luftkvaliteten kan der forventes en reduktion i koncentrationen i bybaggrundsluften over Odense Kommune på omkring 0,13 µg/m3 for PM2,5 og 0,003 µg/m3 og 0,002 µg/m3 for hhv. NOx og NO2. Dette skal ses i forhold til et baggrundsniveau i Odense på omkring 9,4 µg/m3 for PM2,5 og omkring 10,7 µg/m3 for NO2 i 2020.
Ud fra en overslagsvurdering skønnes forbuddet at kunne reducere for tidlige dødsfald med 3 og reducere de eksterne omkostninger med 53 mio. kr. som årlig besparelse. Gevinsten ved at nedlægge/udskifte de ældre brændeovne svarer til omkring 10.000 kr. pr. brændeovn i sparede samfundsmæssige omkostninger knyttet til helbredseffekter.
Miljøministeriet har foretaget skøn over brugeromkostninger ved forbuddet, dvs. de omkostninger og gevinster som brændeovns ejeren har.
Udgiften til en ny brændeovn er typisk i spændet 5.000 - 20.000 kr. I de beregninger, Miljøministeriet har foretaget, er anvendt en gennemsnitspris på 11.500 kr. pr. brændeovn inkl. transport og montering. Omkostningen til evt. lukning af ildstedet forventes at være gennemsnitligt 5.000 kr.
Omkostningerne er også skønnet for de enkelte kommuner. For Odense Kommune skønnes, at der udskiftes ekstra 3.630 brændeovne i 2024 (DCE får 3.652 brændeovne), og de umiddelbare omkostninger herved er på 34,7 mio. kr. og totalomkostning i perioden 2024 til 2040 er på 7,8 mio. kr. (nutidsværdi), når der tages hensyn til privatøkonomisk gevinst ved reduceret brændeforbrug på 10%.
Brugeromkostningen pr. brændeovn for brændeovnsejeren er som nutidsværdi således på 2.150 kr.
