Nr. 501. Sammenligning af klimaeffekter - Emissionsopgørelse, emissionsfremskrivning og Klimaeffekttabel. Mikkelsen, M.H., Albrektsen, R., Gyldenkærne, S. 2022. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 166 s. - Videnskabelig rapport nr. 501. http://dce2.au.dk/pub/SR501.pdf
Denne rapport beskriver de 56 virkemidler omfattet af klimaeffekttabellen (Petersen, 2020). For hvert af de 56 virkemidler er der angivet en kort beskrivelse samt gengivet baggrunden for beregningen af effekten angivet i klimaeffekttabellen, baseret på informationer og data givet i Eriksen et al. (2020) og Olesen et al. (2018). Der er taget udgangspunkt i CO2-ækv beregnet på baggrund af Global Warming Potential (GWP) angivet i AR4 (IPCC, 2007). Derudover er der beskrevet effekten ved en beregning der følger metoderne, der anvendes i den nationale emissionsopgørelse.
Der er i denne rapport ikke for hvert tiltag givet i klimaeffekttabellen, vurderet hvilket Tier niveau der skal regnes på for at inkluderer effekten i emissionsopgørelsen, men dette vil blive inkluderet når klimaeffekttabellen bliver opdateret ultimo 2022 i projektet ”Klimatabel m. tilhørende katalog”.
Sammenligningen er foretaget for den angivne effekt på landbrugsemissionen og LULUCF (Land Use, Land-Use Change and Forestry) emissionen. Emissionen relateret til energiforbrug er inkluderet i energisektoren. Opgørelsen følger energistatistikken og en ændring i brændselsforbruget vil derfor blive reflekteret direkte i emissionsopgørelsen og fremskrivningen. Der er derfor ikke gået nærmere ind i de angivne effekter relateret til energiforbrug i klimaeffekttabellen.
For en del af virkemidlerne er de oprindelige beregninger i klimaeffekttabellen baseret på de seneste historiske data i den nationale emissionsopgørelse, der var tilgængelige, hvilket typisk var emissionsopgørelsen rapporteret i 2020 (Nielsen et al., 2020). Der er i nogle tilfælde sket ændringer i de mellemliggende år, og hvor det er tilfældet, er det forklaret i teksten, og der er angivet en opdateret beregning med udgangspunkt i 2022 rapporteringen (Nielsen et al., 2022).
For mange af emissionskilderne vil beregningsmetoden i landbrugsfremskrivningen blive håndteret beregningsmæssigt på samme måde som i den nationale emissionsopgørelse. Såfremt der er en forskel, vil dette være specifikt nævnt under de forskellige virkemidler.
I klimaeffekttabellen er der i effektberegningerne taget højde for emission af indirekte lattergas (N2O), det vil sige lattergas fra atmosfærisk deposition og kvælstofudvaskning til rodzone samt afstrømning til vandløb og hav. Indirekte N2O fra atmosfærisk deposition stammer fra N2O udledning, som sker ved omsætning af ammoniak (NH3) og nitrogenoxider (NOx) i stald, lager og fra kvælstoftildeling til marken. I emissionsopgørelsen og fremskrivningen er emission af indirekte N2O fra atmosfærisk deposition baseret på emission af både NH3 og NOx, mens N2O emissionen i sammenligningerne udarbejdet i denne rapport alene er baseret på udledningen af NH3, hvilket skyldes at der i udgangspunktet i klimaeffekttabellen ikke var taget højde for NOx, men skyldes også det faktum, at NOx emissionen er meget begrænset og dermed har en meget lille effekt på emissionen af N2O.
N2O fra udvaskning er i de nationale emissionsopgørelser baseret på det nationale overvågningsprogram NOVANA, hvor institut for Ecoscience varetager beregning af N-udvaskning til grundvand, vandløb og hav. Ved tiltag der har effekt på N-udvaskningen, er der regnet på den forventede reduktion i udvaskningen, som dermed også forventes at blive afspejlet i NOVANA. Såfremt effekten ikke bliver afspejlet i NOVANA overvågningsprogram, vil dette heller ikke indgå i emissionsopgøresen.
