Larsen, M.M., Jakobsen, H.H., Göke, C., Hendriksen, N.B., Rømer, J.K., Mohn, C. & Schultz, A.C. 2017. Sanitary survey af produktionsområder i Løgstør Bredning. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 128 s. - Teknisk rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 99.  http://dce2.au.dk/pub/TR99.pdf

Sammenfatning 

Det fremgår af reglerne i Kontrolforordningen for animalske fødevarer (Europa Parlamentets og Rådets Forordning (EF) Nr. 854), at mikrobiologisk klassificering af produktionsområder for muslinger m.m. og den dertil hørende prøveudtagningsplan skal bygge på et ’sanitary survey’. Et sanitary survey er en vurdering af interaktionerne mellem potentielle forureningskilder, klimaforhold, vandbevægelser m.m. i området. EU-Kommis­sionens vejledning i udarbejdelse af sanitary survey (EU 2012), har dannet basis for denne rapport. Der er dog i visse tilfælde taget hensyn til den danske praksis for mikrobiologisk prøveudtagningsfrekvens og tidligere klassificering foretaget på baggrund af denne, som beskrevet i muslingebekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 978) og opsummeret i appendiks 13 Lovgivning. 

Rapporten omhandler produktionsområderne (P)16, P33, P34, P35, P36, P37, P38 og P39 i Løgstør Bredning. Disse produktionsområder er for nuværende sammenfaldende med algeområde A6[1]. Af redaktionelle årsager omtales pro­duktionsområderne samlet som Løgstør Bredning vel vidende, at produktionsområderne også omfatter andre geografiske områder. I rapportens figurmateriale er de omfattede produktionsområder samlet markeret som A6. 

I rapporten anbefales en mikrobiologisk prøveudtagningsplan bestående af specifikt udvalgte prøveudtagningspunkter og -frekvenser for de enkelte produktionsområder. Det vurderes desuden, om det fremadrettet kan anbefales at ændre nuværende grænser for produktionsområderne, samt om specifikke produktionsområder med fordel kan sammenlægges. Dette vil i givet fald kunne nedbringe antallet af prøveudtagningspunkter, uden at den tilsvarende ændring i prøveudtagningsplanen vil forringe fødevaresikkerheden. 

Rapporten understøttes af offentligt tilgængelige data fra overvågning af mikrobiologisk forurening i Løgstør Bredning, hvor indholdet af E. coli[2] er bestemt i prøver af muslinger m.m. udtaget af erhvervets egenkontrol. Det skal hertil bemærkes at der er anvendt information og data som er hentet fra de omkringliggende kommuners hjemmesider samt fra Danmarks statistik. I mange tilfælde fjernes eller flyttes rapporter nedtaget fra internettet, og dynamiske tabeller dannet med web baseret data applikationer, har en begrænset levetid. Det kan derfor ikke garanteres at alle referencer, anvendt information og data fremadrettet fortsat vil være tilgængeligt.  

Fra den danske muslingeovervågning findes der generelt et solidt sæt historiske data for E. coli-niveauer i muslinger m.m. indsamlet fra de positioner, hvor der er blevet høstet i produktionsområderne inden for Løgstør Bredning. Et vigtigt datasæt i klassificeringen af produktionsområderne er baseret på prøveudtagninger igennem de sidste 10 år (2007-2016). I dette datasæt indeholder 99,2 % af i alt 908 prøver E. coli i A-niveau (<230 E. coli/100 g) og 0 % af i alt 350 prøver indeholder Salmonella. 

Samlet set peger sanitary survey i Løgstør Bredning på, at området generelt er et homogent, stabilt og mikrobiologisk rent område med kun sjælden og sporadisk forekomst af nævneværdig mikrobiel forurening.

Opsummering af anbefalet prøveudtagningsprogram 

Ud fra en vurdering af kilder og transportveje for mikrobiologisk forurening (sanitary survey) og en verificering af denne i forhold til historiske mikrobiologiske data i Løgstør Bredning, er der for hvert af produktionsområderne i Løgstør Bredning anbefalet et mikrobiologisk overvågningsprogram. 

I hvert af de anbefalede overvågningsprogrammer indgår forslag til et prøveudtagningspunkt, en klassificeringsstatus (indledende eller permanent) samt en prøveudtagningsplan (påkrævet prøveudtagningsfrekvens og -antal). 

På baggrund af resultaterne for produktionsområdernes sanitary surveys samt antal, frekvens og E. coli-indhold i prøver i de historiske mikrobiologiske analyser gælder det således, at produktionsområderne P33-P39 vurderes egnede til permanent klassificering med en foreslået fremtidig prøveudtagningsfrekvens på minimum 8 prøver pr. år over en fortsat treårig periode. Endvidere vurderes P16 at kunne opnå status som indledende klassificering i 1. halvårsperiode af kalenderåret, hvortil der kræves analyse af 12 prøver pr. år, indtil området kan opgraderes til helårlig permanent klassificering. For 2. halvår er der for få data til at klassificere P16. Derfor er P16 i 2. halvårsperiode af kalenderårene uklassificerbart grundet generel manglende historiske data for denne periode igennem de seneste 3 år. 

Rapporten er opdelt i hovedkapitler, som giver en opsummering af identificerede mikrobiologiske forureningskilder. Hovedkapitlerne tager udgangspunkt i appendiks 2-10. Appendiks 11 er en detaljeret gennemgang af de samlede historiske mikrobiologiske data fra muslingeovervågningen, bestående af fiskeriets egenkontrol og Fødevarestyrelsens verifikationsprojekter af erhvervets egenkontrol. Det vurderes unødvendigt at lave et ’shoreline survey’, da alle mulige kilder til sanitær forurening er beskrevet i kommunernes spildevandsplaner, badevandskvalitets beskrivelser og Miljø- og Fødevareministeriets basisanalyser i regi af vandrammedirektivet.