Kyhn. L.A., Beest, F.V. & Galatius, A. 2022. Spæktykkelse hos tre danske havpattedyr 2019-2021. Overvågning udført for Miljøstyrelsen. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 42 s. - Teknisk rapport nr. 253.
http://dce2.au.dk/pub/TR253.pdf
Denne rapport beskriver data for spæktykkelser fra danske bestande af marsvin (Phocoena phocoena), spættet sæl (Phoca vitulina) og gråsæl (Halichoerus grypus), indsamlet i årene 2019-2021 under projektet ’Overvågning af spæktykkelse hos danske havpattedyr’, og data sammenstilles statistisk med data indsamlet i perioden 1988-2017. Data fra 2018 inkluderes i den nyeste periode 2019-2021, selvom dette år lå mellem den nuværende og den forgående treårige projektperiode. Projektets formål er at levere data til brug for vurdering af danske havpattedyrs tilstand, herunder til brug i indikatorer under Havstrategidirektivet i regi af HELCOM og OSPAR. For at kunne redegøre for udviklingen i spæktykkelse over tid er der anvendt spæktykkelsesdata fra tidligere perioder for de respektive forvaltningsområder for spættet sæl (vestlige Østersø, Kattegat, Limfjorden og Vadehavet), gråsæl (Østersøen og Nordsøen) og marsvin (Bælthavene og Nordsøen). En stor del af denne rapport bygger på den tidligere afrapportering af forløberen for dette projekt (Galatius et al., 2018), da der ikke er kommet meget ny viden på området siden da.
Der er tidligere foreslået en tærskelværdi for spættet sæl ved eksponentiel vækst i Kattegat på 38 mm spæklag for skudte og levende individer (Galatius et al., 2018), og det er foreslået at denne tærskel også gælder for de små populationer i Limfjorden og Østersøen, hvor det er svært at skaffe tilstrækkelig data til at estimere en norm for spæktykkelse (Galatius et al., 2018). Ud fra denne tærskelværdi var bestandene i Limfjorden, Kattegat og den sydlige Østersø ikke i GES (Good Environmental Status/God miljøtilstand). Tærskelværdien gælder ikke for Nordsøen, hvor der er fundet en systematisk lavere spæktykkelse. For spættet sæl er der siden sidste periode observeret en nedgang i spæktykkelsen i Kattegat, som sandsynligvis skyldes, at denne bestands størrelse nærmer sig miljøets bæreevne, men der er endnu ikke grundlag for at foreslå en tærskelværdi for populationer af spættet sæl der har nået miljøets bæreevne, da vi ikke har datagrundlag for sådanne populationer.
I de mindre bestande af spættet sæl i den vestlige Østersø og Limfjorden ses ikke signifikante udviklinger i vurderingsperioden 2018-2021 ift. tidligere data. Der er ikke målt på nogen spættede sæler fra Vadehavsbestanden.
For gråsæl ses væsentlig tyndere spæklag i Østersøen indsamlet til dette projekt end de fastsatte tærskler for god miljøtilstand i HELCOM-indikatoren for spæktykkelse. Dette skyldes sandsynligvis de koldere havtemperatur i den nordlige Østersø ift. den sydøstlige Østersø som fordrer et tykkere lag spæk. I forhold til tidligere perioder, ses et tyndere spæklag hos gråsæler både i den sydøstlige Østersø og i Nordsøen, om end ikke signifikant.
For marsvin fra både Bælthavene og Nordsøen ses ikke nogen signifikant udvikling mellem den aktuelle vurderingsperiode og ældre data, men som hos de to sælarter ses en betydelig forskel i spæktykkelsen mellem Bælthavene og Nordsøen. Således er der for alle arter et tyndere spæklag på dyrene fra Nordsøen end på dyr fra Bælthavet. Det skyldes sandsynligvis, at vandtemperaturerne i Nordsøen er højere om vinteren på grund af Golfstrømmen.
For alle tre arter er der ud over den tidsmæssige variation også en variation i de indsamlede spæktykkelser ift. mange faktorer såsom årstid, køn, individstørrelse og populationsstatus ift. miljøets bæreevne.
De indsamlede data vil indgå i internationalt samarbejde i HELCOM-regi for at fastsætte tærskelværdier for god miljøtilstand.
