Feld L, Jakobsen HH, Göke C, Ellegaard-Jensen L, Hendriksen NB, Rømer JK & Jensen AN. 2022. Sanitary survey rapport 17: Venø Bugt, Kås og Salling. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 96 s. - Teknisk rapport nr. 249
http://dce2.au.dk/pub/TR249.pdf.
Det fremgår af reglerne i kontrolforordningen for animalske fødevarer (EU 2019), at mikrobiologisk klassificering af produktionsområder for muslinger m.m.[1] og den dertil hørende prøveudtagningsplan skal bygge på en ”sanitary survey”. En sanitary survey er en vurdering af interaktionerne mellem potentielle forureningskilder, klimaforhold, vandbevægelser m.m. i området. EU-Kommissionens vejledning i udarbejdelse af sanitary survey (EU, 2017) har dannet basis for denne rapport. Der er dog i visse tilfælde taget hensyn til den danske praksis for mikrobiologisk prøveudtagningsfrekvens og tidligere klassificering foretaget på baggrund af denne, som beskrevet i bekendtgørelse om muslinger m.m., herefter kaldet muslingebekendtgørelsen, BEK nr. 1793 af 02/12/2020, og opsummeret i appendiks 7.
Rapporten omhandler produktionsområderne P5, P6, P7, P8, P9, P11, P12, P13, P14 og P15, der inkluderer Venø Bugt, Venø Sund, Kås Bredning, Sallingsund, Lysen Bredning, Dråby Vig og Fur Sund, beliggende i Limfjorden i området syd for Mors. Af redaktionelle årsager omtales produktionsområderne samlet som ’syd for Mors’, velvidende, at produktionsområderne også omfatter andre nærliggende geografiske områder. I rapportens figurmateriale er de omfattede produktionsområder samlet markeret med en fed blå streg.
Rapporten er en revision af den tidligere rapport for syd for Mors (Larsen m.fl. 2017). Erfaringen fra tidligere sanitary surveys (https://ecos.au.dk/forskningraadgivning/muslingefiskeri) har vist, at der er forskel på, hvor stor betydning de emner, der behandles i de enkelte appendikser, har for potentiel mikrobiologisk forurening. Desuden har nogle af emnerne en karakter, som betyder, at der ikke kan forventes at være sket betydende ændringer inden for en 5-6 års periode. Dette gælder eksempelvis oceanografiske og klimatiske forhold. Derfor er der ikke foretaget gentagelse af dataindsamling og beskrivelse af disse emner i nærværende rapport. I stedet henvises der i hovedrapporten til det tilsvarende appendiks i den foregående rapport (Larsen m.fl. 2017).
I området syd for Mors har der været et vedvarende kommercielt fiskeri af især blåmuslinger og hjertemuslinger med landinger af adskillige tons fra områderne P7, P8, P9, P11 og P15, og mere spredt på enkelte år også fra P5, P6 og P13, mens der fra P14 kun er registreret landinger i 2014. Landingerne i de enkelte produktionsområder har varieret betydeligt fra år til år. Foruden fiskeri efter blåmuslinger og hjertemuslinger har der også i mindre omfang foregået fiskeri af andre arter, herunder bl.a. alm. søstjerne og østers. Der er inden for området syd for Mors registreret tilladelser til muslingeopdræt i P5, P9, P11, P12, P13, P14 og P15, hvor der bortset fra P11 foregår aktiv produktion til høst.
Rapporten understøttes af offentligt tilgængelige data fra overvågning af mikrobiol7ogisk forurening i området syd for Mors, hvor indholdet af E. coli og Salmonella[2] blev bestemt i prøver af muslinger m.m. udtaget i forbindelse med erhvervets egenkontrol og prøver udtaget af Fødevarestyrelsen til verifikation af egenkontrollen. Det skal bemærkes, at der er anvendt information og data, som blev hentet fra de omkringliggende kommuners hjemmesider samt fra Danmarks Statistik. I mange tilfælde kan rapporter, der er hentet fra internettet, efterfølgende være blevet fjernet eller flyttet ved ændringer på kommunernes eller ministeriernes hjemmesider. Samtidig kan dynamiske tabeller, der er dannet med webbaserede dataapplikationer, ændres, når der kommer nye data, eller hvis der sker revision af de underliggende data. Det kan derfor ikke garanteres, at alle referencer, anvendt information og data fremadrettet vil være tilgængelige på nettet.
Fra den danske muslingeovervågning findes der et betydeligt sæt historiske data for E. coli-niveauer i muslinger m.m. indsamlet dels fra bundmuslinger fra muslingeerhvervets egenproduktion og dels fra linemuslinger fra opdrætsanlæg inden for området syd for Mors gennem de seneste 10 år (2012-2021). Gennem denne periode blev der fra hele området analyseret i alt 3342 prøver for E. coli, fordelt med 1659 prøver bestående af bundmuslinger og 1683 prøver bestående af linemuslinger udtaget fra opdrætsanlæg. Tilsvarende er der fra den seneste 3-årsperiode (2019-2021) blevet udtaget hhv. 668 prøver fra bundmuslinger og 783 prøver fra linemuslinger. Der blev for alle områder med undtagelse af P5 og P14 udtaget et tilstrækkeligt antal prøver til at opnå mikrobiologisk klassificering, hvor der foreslås A-klassificering til P6, P11, P13 og P15 og B-klassificering til P7, P8, P9 og P12.
De analyserede prøver bestod overvejende af blåmuslinger (Mytilus edulis), men også hjertemuslinger (Cerastoderma edule) og i mindre omfang østers (uspecificeret samt europæisk østers (Ostrea edulis) og stillehavsøsters (Magallana gigas) er blevet indsamlet. Foruden prøveudtagninger til undersøgelse for E. coli blev der yderligere udtaget 343 prøver til undersøgelse for Salmonella inden for den seneste 10-årsperiode (før 2017). I en enkelt af disse prøver fra P14 blev der påvist Salmonella.
Samlet set viste datasættet for de analyserede prøver en generelt god mikrobiologisk hygiejne, men med en statistisk signifikant forskel inden for de enkelte områder. I seks ud af de ti produktionsområder fandtes et lavt niveau af E. coli, med 97-100 % af prøverne i A-klasse (≤ 230 MPN E. coli/100 g). For områderne P7 og P8 var niveauerne af E. coli lidt højere med 95-96 % i A-klasse, mens P5 og P12 kun havde 91-93 % af prøverne i A-klasse, og for P5 forringedes dette til 87 % af prøverne (udelukkende linemuslinger) inden for de seneste tre år.
En statistisk analyse af de mikrobiologiske data viste ydermere, at der var forskel mellem prøver udtaget inden for det samme område, men på forskellige årstider, hvor der var relativt færrest prøver med påvisning af E. coli om foråret, mens andelen steg over sommeren og med flest om vinteren. Ligeledes var der en statistisk signifikant forskel i andelen af positive prøver udtaget fra forskellige år, hvor E. coli kun blev påvist i 20 % af prøverne i 2013, mens den tilsvarende andel i 2020 var 59 %.
Ud fra en vurdering af potentielle kilder (figur 1.1) og transportveje for mikrobiologisk forurening (sanitary survey), samt så vidt muligt en verificering af denne i forhold til historiske, mikrobiologiske data fra syd for Mors, blev der for hvert af de ti produktionsområder P5-P9 og P11-P15 anbefalet et overvågningsprogram.
I hvert af de anbefalede overvågningsprogrammer indgår der forslag til et prøvetagningspunkt, en klassificeringsstatus (indledende eller permanent) samt en prøvetagningsplan (påkrævet prøvetagningsfrekvens og -antal).
På baggrund af resultaterne for produktionsområdernes sanitary surveys samt antal, frekvens og indhold af E. coli i prøver udtaget i de historiske, mikrobiologiske analyser gælder det, at alle produktionsområder inden for området syd for Mors med undtagelse af P5 og P14 vurderes egnet til permanent klassificering. Således foreslås tildeling af A-klassificering til områderne P6, P11, P13 og P15 og B-klassificering til områderne P7, P8, P9 og P12. For P5 og P14 er der bortset fra to prøver i 2019 et fravær af prøver udtaget til mikrobiologisk analyse gennem den seneste tre-års periode (2019-21), og disse områder er derfor uklassificerede. For at opnå permanent klassificering skal der ifølge EU’s guidelines indledningsvis indsamles data, således at der kan etableres resultater for 12 prøver indsamlet det seneste halve år eller data fra 24 prøver fra de seneste tre år.
Rapporten er opdelt i hovedkapitler, som giver en opsummering af identificerede mikrobiologiske forureningskilder. Hovedkapitlerne tager udgangspunkt i appendiks 1-4 såvel som relevante karakteristika for området, som beskrevet i en tidligere sanitary survey for syd for Mors (Larsen m.fl., 2017). Appendiks 5 er en detaljeret gennemgang af de samlede historiske mikrobiologiske data fra muslingeovervågningen. Det vurderes ikke nødvendigt at foretage en ”shoreline survey”, da alle kilder til sanitær forurening er beskrevet i kommunernes spildevandsplaner, badevandskvalitetsbeskrivelser og Miljøministeriets basisanalyser i forbindelse med vandrammedirektivet.
