Feld L, Jakobsen HH, Göke C, Hendriksen NB, Rømer JK & Jensen AN. 2021. Sanitary survey rapport 15. Løgstør Bredning. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 84 s. - Teknisk rapport nr. 213. http://dce2.au.dk/pub/TR213.pdf
Det fremgår af reglerne i kontrolforordningen for animalske fødevarer (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854), at mikrobiologisk klassificering af produktionsområder for muslinger m.m.[1] og den dertil hørende prøveudtagningsplan skal bygge på en ”sanitary survey”. En sanitary survey er en vurdering af interaktionerne mellem potentielle forureningskilder, klimaforhold, vandbevægelser m.m. i området. EU-Kommissionens vejledning i udarbejdelse af sanitary survey (EU, 2017) har dannet basis for denne rapport. Der er dog i visse tilfælde taget hensyn til den danske praksis for mikrobiologisk prøveudtagningsfrekvens og tidligere klassificering foretaget på baggrund af denne, som beskrevet i bekendtgørelsen om muslinger m.m. (BEK nr. 1793 af 02/12/2020) og opsummeret i appendiks 7.
Rapporten behandler området Løgstør Bredning, som omfatter otte produktionsområder, der er beliggende i den centrale del af Limfjorden, og dækker hele Løgstør Bredning (P33, P34, P38 og P39) samt de tilgrænsende Bjørnsholm Bugt (P37, P16); Blinderøn (P36) og Livø Bredning (P35).
Rapporten er en revision af den tidligere rapport for Løgstør Bredning (Larsen m.fl. 2017). Erfaringen har vist, at der er forskel på, hvor stor betydning de emner, der behandles i de enkelte appendikser, har for potentiel mikrobiologisk forurening af produktionsområderne. Desuden har nogen af emnerne en karakter, som betyder, at der ikke kan forventes at være sket betydende ændringer inden for en 5-6 års periode. Derfor er der ikke foretaget gentagelse af dataindsamlingen og beskrivelsen af disse emner i nærværende rapport. I stedet henvises der i hovedrapporten til det tilsvarende appendiks i den foregående rapport (Larsen m.fl. 2017).
I området Løgstør Bredning blev der fra alle produktionsområder registreret et væsentligt kommercielt fiskeri efter muslinger inden for den seneste periode fra 2012-2020. Landingerne i de enkelte produktionsområder har primært bestået af blåmuslinger i mængder mellem 0 og 7.844 tons pr. år og har varieret betydeligt fra år til år. Foruden blåmuslinger har der også foregået fiskeri af andre muslingearter, herunder bl.a. hjertemusling og østers. Der er ikke blevet registreret tilladelser til muslingeopdræt inden for området Løgstør Bredning.
Rapporten understøttes af offentligt tilgængelige data fra overvågning af mikrobiologisk forurening i området Løgstør Bredning, hvor indholdet af E. coli og Salmonella[2] blev bestemt i prøver af muslinger m.m. udtaget i forbindelse med erhvervets egenkontrol og prøver udtaget af Fødevarestyrelsen til verifikation af egenkontrollen. Det skal hertil bemærkes, at der er anvendt information og data, som er hentet fra de omkringliggende kommuners hjemmesider samt fra Danmarks Statistik. I mange tilfælde kan rapporter, der er hentet fra internettet, efterfølgende være fjernet eller flyttet ved ændringer på kommunernes eller ministeriernes hjemmesider. Samtidig kan dynamiske tabeller, der er dannet med webbaserede dataapplikationer, ændres, når der kommer nye data, eller hvis der sker revision af de underliggende data. Det kan derfor ikke garanteres, at alle referencer, anvendt information og data fremadrettet vil være tilgængelige på nettet.
Fra den danske muslingeovervågning findes der et sæt historiske data for E. coli-niveauer i muslinger m.m. indsamlet fra alle produktionsområder i Løgstør Bredning gennem de seneste 10 år (2011-2020). Gennem denne periode blev der analyseret i alt 1.104 prøver for E. coli fra hele området. Fra den seneste 3-årsperiode (2018-2020) blev der for P16, P33, P34, P35 og P36 indsamlet mellem 53 og 65 prøver, som kvalificerer til klassificering af områderne. Fra områderne P37, P38 og P39 var der et mangelfuldt antal prøveudtagninger til at opnå klassificering, idet der for P38 og P39 ikke blev foretaget prøveudtagninger fra det seneste år (2020), og endvidere er der for alle tre områder <24 prøveudtagninger fra denne periode.
De analyserede prøver er primært blevet udtaget fra havbunden, bortset fra muslinger udtaget fra et enkelt opdrætsanlæg i P16, som dog ikke længere er aktivt. Størstedelen af prøverne bestod af blåmuslinger (Mytilus edulis), men der er også i mindre udstrækning analyseret prøver fra østers, heraf flest europæisk østers (Ostrea edulis), men også stillehavsøsters (Crassostrea gigas) samt få ikke-artsbestemte østers. Foruden prøveudtagninger for E. coli blev der yderligere udtaget 262 prøver for Salmonella for den seneste 10-årsperiode (før 2017), hvoraf alle prøver var negative.
Datasættet for de analyserede prøver viste en god mikrobiologisk hygiejne, idet 99,8 % (1102) af prøverne udtaget i hele rapportområdet gennem den seneste 10-årsperiode viste lave niveauer ≤ 230 MPN E. coli/100 g, og hvoraf indholdet i 81 % (890) af prøverne var under detektionsgrænsen på 18 MPN E. coli/ 100 g. I to prøver (0,2 %) udtaget fra hhv. P38 og P39 i 2015 blev der påvist E. coli i B-niveau 230 < MPN ≤ 700 E. coli /100 g.
Samlet set peger resultaterne i sanitary survey for Løgstør Bredning på, at området har en god mikrobiologisk hygiejne, mens datagrundlaget fra mikrobiologiske analyser for de seneste tre år ikke er tilstrækkeligt til, at der kan foretages klassificering af P37, P38 og P39. Der var en statistisk signifikant forskel (p < 0,005) mellem prøver med eller uden E. coli i produktionsområderne, hvor P16 havde den største andel af positive prøver (33 %) og P36 og P38 den laveste andel (12 %). Derudover var der signifikant flere prøver med påvist E. coli om vinteren og i nogen grad om efteråret end om foråret og sommeren. Om vinteren blev E. coli påvist i 46 % af prøverne og om efteråret i 21 %, mens E. coli kun blev påvist i henholdsvis 12 % og 13 % af prøverne om foråret og sommeren. Der kunne ikke påvises nogen statistisk forskel i mængden af positive prøver gennem den seneste 10-årsperiode.
Ud fra en vurdering af potentielle kilder (figur 1.1) og transportveje for mikrobiologisk forurening (sanitary survey), samt så vidt muligt en verificering af denne i forhold til historiske, mikrobiologiske data fra Løgstør Bredning, blev der for hvert af produktionsområderne P16 og PP33-P39 anbefalet et overvågningsprogram.
I hvert af de anbefalede overvågningsprogrammer indgår der forslag til et prøveudtagningspunkt, en klassificeringsstatus (indledende eller permanent) samt en prøveudtagningsplan (påkrævet prøveudtagningsfrekvens og -antal).
På baggrund af resultaterne for produktionsområdernes sanitary surveys samt antal, frekvens og indhold af E. coli i prøver udtaget i de historiske, mikrobiologiske analyser gælder det, at produktionsområderne P16, P33, P34, P35 og P36 blev vurderet egnet til permanent klassificering. Dette indebærer en fremtidig prøveudtagningsfrekvens på minimum otte prøver pr. år over en fortsat treårig periode. De tre øvrige produktionsområder P37, P38 og P39 kunne ikke klassificeres pga. et utilstrækkeligt antal data over de sidste tre år (2018-2020) samt den kendsgerning, at der for P38 og P39 ikke var data fra det seneste år (2020). For at opnå permanent klassificering vil der ifølge EU’s guidelines derfor være behov for indledningsvis at indsamle data, således at der kan etableres resultater for 12 prøver indsamlet det seneste halve år eller data fra 24 prøver fra de seneste tre år.
Rapporten er opdelt i hovedkapitler, som giver en opsummering af identificerede mikrobiologiske forureningskilder. Hovedkapitlerne tager udgangspunkt i appendiks 1-4 såvel som i relevante karakteristika for området, som beskrevet i en tidligere sanitary survey for Løgstør Bredning (Larsen m.fl. 2017). Appendiks 5 er en detaljeret gennemgang af de samlede historiske mikrobiologiske data fra muslingeovervågningen. Det vurderes ikke nødvendigt at foretage en ”shoreline survey”, da alle kilder til sanitær forurening er beskrevet i kommunernes spildevandsplaner, badevandskvalitetsbeskrivelser og Miljøministeriets basisanalyser i forbindelse med vandrammedirektivet.
