Af Thomas Eske Holm, Rasmus Ejrnæs og Bettina Nygaard
De danske kyster er med deres store længde og mangfoldighed enestående i Europa. Vi har derfor et særligt ansvar for at beskytte og bevare vores kyster og de dyr og planter som lever der. Alligevel konkluderer en ny rapport at kystens biologiske mangfoldighed fortsat går tilbage.
Kystens økosystem omfatter de saltpåvirkede naturtyper der ligger langs den mere end 7.000 km lange danske kystlinje. Kystlinjen er vores mest uberørte og dynamiske økosystem selv om en stor del af kystlandskabet er påvirket af mennesker. Dynamikken skyldes at naturen her er udsat for havets og vindens store kræfter og hvad deraf følger af saltpåvirkning, erosion, sandflugt og oversvømmelser. Kystens processer og levesteder er samtidig Danmarks mest enestående bidrag til den globale biodiversitet.
Det fremgår af rapporten ’Danmarks biodiversitet 2010 - status, udvikling og trusler’ som vi præsenterer ved et symposium for biodiversitet på Aarhus Universitet den 20. januar 2011.
Rapporten viser at biodiversiteten (den biologiske mangfoldighed) i kystens økosystem trues af flere faktorer, bl.a. afvanding, ophørt græsning, eutrofiering og mangel på fri dynamik som følge af kystsikring. Hertil kommer det direkte tab af naturarealer og fragmentering (opsplitning) som skyldes bebyggelse, omlægning til plantage eller kornproduktion, samt invasive arter, som fx rynket rose, der fortrænger den naturligt hjemmehørende flora.
I arbejdet med rapporten har vi udvalgt elementer som tilsammen repræsenterer arternes mangfoldighed og de vigtigste naturlige levesteder og processer, jf. nedenstående tabel. Vi har vurderet om elementerne er i fremgang, tilbagegang eller stabile i forhold til menneskelige aktiviteter. Derimod tæller naturlige ændringer ikke med. Så vidt muligt er vurderingerne baseret på data, subsidiært en ekspertvurdering.
Vi kan konstatere at kystens biodiversitet fortsat går tilbage for fugle, sommerfugle, padder, planter, biller, laver og planter. Derfor er 2010-målet om at stoppe tabet af biodiversitet ikke nået i de danske kystområder.
Det er bemærkelsesværdigt at så mange af de valgte indikatorarter er i stadig tilbagegang på grund af menneskelige påvirkninger. Det samme gælder for det svindende areal af strandeng, den manglende afgræsning og den høje menneskeskabte belastning med næringsstoffer.
På positivsiden har vi konstateret at sælerne er i fremgang, og at udbredelsen af dværgbuske som lyng og revling formentlig er stabil eller i fremgang.
Vi vil gerne fremhæve at 9 ud af 17 væsentlige biodiversitetselementer ikke har kunnet evalueres ved hjælp af overvågningsdata, men kun i form af ekspertvurderinger. På denne baggrund må vi konkludere at vores viden om biodiversiteten i kystens økosystem er stærkt begrænset. Et vigtigt skridt hen imod at standse tilbagegangen i biodiversitet må derfor være at fremskaffe den fornødne viden om biodiversiteten.
Rapporten giver imidlertid allerede nu masser af input til hvad der kan gøres for at stoppe tabet af biodiversiteten i de unikke kystlandskaber. Det handler først og fremmest om at beskytte naturen mod konkurrerende aktiviteter, at opretholde eller genskabe græsning og stoppe belastningen med næringsstoffer.
| ELEMENT | MÅLEMETODE | DATABASERET | EKSPERTVURDERING |
| ARTER | |||
| Ynglefugle | Kystfugle omfattet af den danske rødliste og/eller fuglebeskyttelses-direktivet | Tilbagegang: 4 Fremgang: 1 Stabil: 1 | Tilbagegang: 1 Stabil: 1 Ukendt: 3 |
| Spættet sæl og gråsæl | Udbredelse og antal | Fremgang: 2 | |
| Sommerfugle | Truede og sårbare arter med tilknytning til kysten | Tilbagegang: 4 Stabil: 11 Ukendt: 2 | |
| Torbister | Truede og sårbare arter med tilknytning til kysten | Tilbagegang: 2 Ukendt: 3 | |
| Løbebiller | Truede og sårbare arter med tilknytning til kysten | Tilbagegang: 10 Stabil: 2 Ukendt: 7 | |
| Strandtudse og grønbroget tudse | Udbredelse og antal | Tilbagegang: 2 | |
| Springhaler | Udbredelse og antal af potentielt truede kystlevende arter | Ukendt: 16 | |
| Rensdyrlaver | Dækning og udbredelse | Tilbagegang | |
| Sårbare planter i klitter og på strandenge | Antal indikatorarter | Stabil: Strandeng, grå-grøn klit og klithede Tilbagegang: Klitlav-ning | |
| LEVESTEDER | |||
| Strandeng | Areal af §3 | Faldende | |
| Dværgbusksamfund | Dækning af dværgbuske i klithede | Stigende: Klithede | |
| Næringsfattige klitter og strandenge | Udvikling i Ellenberg’s næringsstoftal | Stigende: Strandeng Stabil: Grå-grøn klit og klithede Stigende: Klitlavning | |
| Næringsfattige klitter | Udvikling i kvælstof- indholdet i laver | Faldende: Grå-grøn klit og klithede | |
| PROCESSER | |||
| Hydrologi | Areal af ugrøftede og udrænede kyststrækninger | Faldende | |
| Oversvømmelser | Areal med naturlige oversvømmelser | Ukendt | |
| Kystdynamik | Længde af kyst med naturlig erosion og sandflugt | Ukendt | |
| Græsning | Areal af beskyttede naturtyper i aktiv græsning | Faldende |
Biodiversitetselementer for kystens økosystem. Elementerne er opdelt i arter, levesteder og processer. Udviklingen er enten angivet i kolonnen med databaseret vurdering eller kolonnen med ekspertvurdering. For evaluerede artsgrupper er det angivet, hvor mange arter der er i hhv tilbagegang, fremgang, eller hvor udviklingen er stabil eller ukendt. For yderligere detaljer om analysemetoder og en detaljeret gennemgang af vurderede arter henvises til rapportens Appendiks 1 og 2.
Akademisk Medarbejder Thomas Eske Holm, tlf. 8920 1724, teh@dmu.dk; Seniorforsker Rasmus Ejrnæs, tlf. 8920 1515, rej@dmu.dk; Seniorrådgiver Bettina Nygaard, tlf. 8920 1549, bny@dmu.dk
Danmarks biodiversitet 2010 – status, udvikling og trusler. Ejrnæs, R. m.fl. Faglig rapport fra DMU nr. 815, 2011 kr. 150,-. | Sammenfatning | Hele rapporten i PDF-format (5,6 MB). Rapporten kan bestilles via Aarhus Universitetsforlag. Ved køb af klassesæt á min. 10 stk. ydes 25 % rabat.
Andre artikler om rapporten i dette nummer af DMUNyt:
Årgang 15 nr. 2, 20. januar 2011
