Af Jens C. Pedersen
Du har en hel palet af muligheder for at gavne naturen - lige fra at holde dine husdyr hjemme og fremme naturen i din have, mark eller skov til at deltage mere eller mindre aktivt i foreninger, hvor du kan bidrage til at fremme eller kortlægge den biologiske mangfoldighed.
Den enkelte borger har masser af muligheder for selv at gøre en indsats for naturen. Afhængigt af tid og lyst kan man vælge at arbejde på egen hånd eller gå ind i et samarbejde med andre om at gøre en indsats. I denne artikel har vi samlet et udvalg af de mange muligheder du har for at gøre en indsats – og måske samtidig gøre dig selv og samfundet lidt klogere på de over 30.000 arter der findes i den danske natur.
Gennem Fødevareministeriets landdistriktsprogram kan man søge støtte til at fremme naturen på forskellig vis – vigtigst er måske muligheden for at få lavet en naturplan. Videncenter for Landbrug og Miljøministeriet har netop i fællesskab udsendt en folder som gør opmærksom på hvordan landmanden kan beskytte særlige dyrearter under driften.
Skovejerne kan lade dele af skoven urørt eller med græssende dyr og i den del af skoven tilkaste grøfterne. Det er værd at bemærke at omkring en femtedel af de danske skove er ejet af staten. Her kan vi alle være med til at bestemme hvordan de skal drives via lokale brugerråd eller ved at påvirke den overordnede skovpolitik som føres fra Miljøministeriet.
Ud over skovene er en stor del af vores allerbedste natur ejet af stat eller kommuner. Hertil kommer at Naturfredningsloven sikrer offentlig adgang til private skove og naturområder. Det betyder at du overalt i landet har masser af muligheder for at komme ud og nyde naturen – de fleste er endda så heldige at have mulighed for at nyde synet af lidt natur fra deres vindue.
Når du færdes i naturen er det vigtigt at du tager hensyn. Dine husdyr hører - som navnet siger - ikke hjemme i naturen. Hold hunden i snor (hvis du ikke lige er i en hundeskov), hold katten og skildpadden hjemme. Det samme gælder dine aflagte haveplanter.
Flere steder i landet er naturelskere gået sammen om at pleje naturområder, fx gennem de såkaldte ’koklapperforeninger’ eller græsningslav, som sørger for afgræsning af et naturområde, eller særlige frivillige som på anden vis passer et naturområde.
Internettet har givet nye muligheder for at deltage i optællingen af dyr og planter og rapportere sine data. Det kan man fx gennem www.fugleognatur.dk hvor eksperter kan hjælpe med at identificere ens fund ikke bare af fugle, men nok så meget insekter, planter mv. eller www.obsnatur.dk som aktuelt gennemfører en tælling af vinterfugle.
Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet har flere gange med et godt resultat involveret aktive borgere i flere projekter, blandt andet omkring tælling af trafikdræbte dyr, tilsyn med fælder til registrering af skovmår, omkring den lille og sjældne kirkeugle og eftersporing af oddere i Vestsjælland.
I fremtiden vil frivillige også blive deltagere i overvågning af den rødlistede hare, som nu er lokalfredet i Himmerland i en 3-årig periode. Sidstnævnte skulle gerne på sigt danne grobund for på landsplan, at etablere et registreringssystem som kan supplere de mere officielle ekstensive overvågningsprogrammer af den danske natur.
Næsten alle har mulighed for at fodre fugle fra en altan eller have. Hvis du fodrer rigtigt, kan det være med til at hjælpe fuglene gennem vinteren. På den måde vil man have masser af oplevelser, men det vil typisk være de mere almindelige arter som musvit og solsort man hjælper.
Hvis du er haveejer har du en række muligheder for at tiltrække fugle, insekter og padder. Til en start kan man undlade at bruge gift og gødning og lade være med at lægge fliser på et større areal end højst nødvendigt. Derudover kan man fx:
Seniorforsker Rasmus Ejrnæs, DMU, peger på at man også i byerne kan være med til at hjælpe de biologisk interessante arter som fx firben:
"Spørgsmålet er hvad det er for en natur man fremmer. Den prioriterede natur tillægger større værdi til truede arter som ægbladet fliglæbe, okkergul pletvinge eller hasselmus, men i haven kan man nemmere tiltrække - og få glæde af - musvit og nældens takvinge. Der er imidlertid masser af muligheder for at byboerne kan bidrage også til den biologisk værdifulde natur. Det kan man læse om i en artikel i Flora og Fauna jeg har været med til at skrive."
Som man kan læse i den nye rapport fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet som gør status for Danmarks biodiversitet, ”Danmarks biodiversitet 2010 – status, udvikling og trusler”, er der rigtigt meget af vores viden på biodiversitetsområdet der stammer fra dygtige frivillige som har specialiseret sig i fx sommerfugle, biller eller fugle. For disse og andre grupper af dyr og planter er der oprettet faglige foreninger hvor man kan dyrke sin interesse, udveksle erfaringer og være med til at gøre opmærksom på hvordan man kan beskytte disse organismer.
Hertil kommer de mere generelle grønne foreninger hvor man kan arbejde for at fremme naturen – en lang række af disse er organiseret i Friluftsrådet. Endelig kan man gøre sin indflydelse gældende i de poliske partier, lokalt eller på Christiansborg.
Seniorforsker Rasmus Ejrnæs, tlf. 8920 1515, rej@dmu.dk
Danmarks biodiversitet 2010 – status, udvikling og trusler. Ejrnæs, R. m.fl. Faglig rapport fra DMU nr. 815, 2011 kr. 150,-. | Sammenfatning | Hele rapporten i PDF-format (5,6 MB). Rapporten kan bestilles via Aarhus Universitetsforlag. Ved køb af klassesæt á min. 10 stk. ydes 25 % rabat.
Andre artikler om rapporten i dette nummer af DMUNyt:
Se også:
Årgang 15 nr. 2, 20. januar 2011
