Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nr. 81: Fordeling af vandorienterede friluftsaktiviteter og vandfugle i Danmark

Laursen, K., Kaae, B.C., Bladt, J., Skov-Petersen, H., Rømer, J.K., Clausen, P., Olafsson, A.S., Draux, H., Petersen, I.K., Bregnballe, T. & Nielsen, R.D. 2016. Fordeling af vandorienterede friluftsaktiviteter og vandfugle i Danmark. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 66 s. - Teknisk rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 81
http://dce2.au.dk/pub/TR81.pdf

 

Sammenfatning

 

Denne rapport ligger i krydsfeltet mellem befolkningens rekreative udnyttelse og fuglenes brug af de danske farvande. Projektets formål er primært at kortlægge vandorienterede friluftsaktiviteter og vandfugle gennem hele året (forår, sommer, efterår og vinter), for at kunne identificere geografiske og tidsmæssige overlap i udnyttelsen af farvandene.  Projektets sekundære formål er at samle eksisterende og dokumenteret viden om effekter af vandorienterede friluftsaktiviteter og vandfugle. De geografiske og sæsonmæssige forekomster af friluftsliv og vandfugle ligger på projektets hjemmeside (www.vandfuglefriluftsliv.dk), hvor der er bedre kortmateriale, og muligheder for at lave udtræk af specifikke områder.