Christensen, T., Mosbech, A., Geertz-Hansen, O., Johansen, K.L., Wegeberg, S., Boertmann, D., Clausen, D.S., Zinglersen, K.B. & Linnebjerg, J.F. 2015. Analyse af mulig økosystembaseret tilgang til forvaltning af skibstrafik i Disko Bugt og Store Hellefiskebanke. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 102 s. - Teknisk rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 61
http://dce2.au.dk/pub/TR61.pdf
Det danske Miljøministerium har anmodet DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) ved Aarhus Universitet om at udarbejde nærværende rapport, som belyser og identificerer behov og muligheder for forvaltning af Disko Bugt og Store Hellefiskebanke med hensyn til potentielle miljøkonsekvenser forårsaget af skibstrafik. Efter anmodning fra projektets rekvirent skal rapporten ikke analysere miljøpåvirkninger fra andre sektorer end skibsfart, dog således at andre påvirkninger inkluderes i en vurdering af de kumulative effekter. Tilsvarende er DCE anmodet om at anvende en økosystembaseret (Ecosystem Based Management - EBM) tilgang til analysen i det omfang det er muligt.
Rapporten er primært baseret på det forsknings- og analysearbejde, som er foretaget af DCE og Grønlands Naturinstitut i forbindelse med den strategiske miljøkonsekvensvurdering (og dennes baggrundrapporter og videnskabelige artikler) for Disko Vest-området (Boertmann et al. 2013).
Med de stigende globale temperaturer er der stadig større isfrie havområder i Arktis i sommerperioderne. Dette giver nye muligheder for øget skibstrafik i forbindelse med transport af passagerer og gods, udnyttelse af mineralressourcer (minedrift og offshore-virksomhed), fiskeri og turisme.
Miljøpåvirkninger fra skibsfart kan omfatte støj, forstyrrelser af havpattedyr og fugle, introduktion af invasive arter samt udledning af olie, kemikalier og affald som følge af uheld eller driftsmæssige udledninger. I den forbindelse udgør store oliespild den største trussel mod det arktiske havmiljø.
Rapporten inkluderer en præsentation af undersøgelsesområdets økosystemer og nøglehabitater samt vigtige og følsomme arters udbredelse, populationsstørrelser og trækkorridorer.
Undersøgelsesområdet har stor biologisk betydning, og for flere arter er området (eller dele af det) af kritisk betydning, dvs. bestandenes trivsel er afhængige af områdets tilstand.
Der er arbejdet med en analyse af den rumlige fordeling af 41 vigtige marine arter/økosystemkomponenter, hvoraf en stor del, men ikke alle, er afbildet i kapitel 2. De biologisk mest vigtige områder er identificeret og beskrevet på baggrund af den rumlige analyse. Der er i den forbindelse foretaget en værdisætning af arternes/økosystemkomponenternes indbyrdes betydning. De anvendte kriterier for værdisætningen er foretaget ud fra blandt andet Biodiversitetskonventionens EBSA-kriterier (Ecologically or Biologically Significant Marine Areas) og den Internationale Søfartsorganisations (IMO´s) PSSA-kriterier (Particularly Sensitive Sea Areas). Resultatet af analysen er vist i figur 23.
På baggrund af de biologiske kortlag og en vurdering af arternes/økosystem-komponenternes specifikke følsomhed overfor konkrete skibsafledte miljøpåvirkninger, er der endvidere gennemført en rumlig analyse af den relative følsomhed overfor skibsfartsafledte miljøpåvirkninger. På det grundlag peger rapporten på fem delområder, hvor der er grundlag for skærpet opmærksomhed i forhold til, hvorvidt udviklingen i skibsfarten kan medføre påvirkninger af miljøet. Det akkumulerede følsomhedskort og de fem delområder er vist i figur 28.
Rapporten belyser endvidere den eksisterende skibstrafik i området og giver et bud på fremtiden. De væsentligste miljøpåvirkninger, som området er følsomt overfor, omfatter oliespild, støj og forstyrrelse over vand, støj under vand samt risiko for kollisioner mellem skibe og visse hval- og fuglearter. De beskrevne miljøpåvirkninger kan ofte virke kumulativt sammen med påvirkningerne fra andre sektorer (ud over skibstrafik), herunder kommercielt fiskeri, fangst, råstofefterforskning og turisme.
Rapporten anbefaler, at der arbejdes hen imod en helhedsforvaltningsplan (Ecosystem Based Management plan), inspireret af igangværende arbejde under Arktisk Råd og de norske helhedsforvaltningsplaner.
Det vurderes dog, at der ikke for nuværende er aktuelt behov for supplerende regulering af skibstrafikken i området, da denne er relativ lille, men at en endelig vurdering i forhold til skibsafledte miljøeffekter relateret til olie og kemikalier bør afvente Forsvarets igangværende risikoanalyse for havmiljøet i Grønland. Ligeledes bør tilstrækkeligheden af IMO´s polarkode og ballastvandkonvention vurderes i forhold til den aktuelle skibssituation, når initiativerne er vedtaget.
På længere sigt vurderes det, at de reguleringsværktøjer, der findes under IMO´s PSSA, specielt i relation til ”rute- og rapporteringstiltag”, kan blive relevante instrumenter i forvaltningen af området. Det anbefales at der sker en overvågning af: (1)udviklingen i skibstrafikken, (2) ændringer i andre påvirkninger samt (3) økosystemets status således at det kan sikres, at supplerende regulering kan indføres, når dette er aktuelt påkrævet. Rapporten anbefaler, at der i den forbindelse er særligt fokus på de fem delområder, hvor der er grundlag for skærpet opmærksomhed og, at der her bør gennemføres overvågning af udvalgte indikatorer for bl.a. økosystemets status.
Desuden understreger rapporten, at den tilgængelige viden om spredning, fordeling og effekter i forbindelse med et eventuelt spild af heavy fuel oil i Grønland er mangelfuld, og rapporten vurderer på den baggrund, at en nærmere udredning vil være særdeles relevant.
